Schwerbelastungskörper - Hitler og Speers store betonklods

schwerbelastung3

Schwerbelastungskörper - storbelastningstingen - er en stor betoncylinder i Tempelhof. Den blev bygget kæmpe stor af Albert Speer for at afprøve undergrunden før arbejdet med den nye hovedstad "Germania" begyndte. Arbejdet kom aldrig igang - men testklodsen står der.

Den oprindelige ide var, at der på stedet skulle bygges en kæmpemæssig triumfbue og firmaet Dyckerhoff & Widmann AG blev bedt om at bygge kolossen for at teste undergrundens bæreevne. Tingen er 18 meter høj og vejer 12,650 tons. Den fylder præcis 100 m2, og trykket på undergrunden er derfor 12,65 kg pr cm2. En bortsprængning ville tage livet af boligblokkene nærved, så den står der endnu og er blevet et historisk monument.

Du finder den i Tempelhof, lige hvor Dudenstrasse, General-Pape-Strasse og Loewenthartdamm løber sammen. Nærmeste U-bahn er Platz-der-luftbrücke.

Testen viste iøvrigt, at stedet var uegnet. Tingen måtte maksimalt synke 6 centimeter, men den sank i alt 18 centimeter ned i jorden efter 3 år. I dag står betonklodsen så bare der. Der er et lille visitorcenter og en rundvisning. Vil du vises rundt skal du time dit besøg lidt. Den kendes også som Großbelastungskörper. Historien om Hitlers vision om Germania er spændende. Den kan du også læse på Berlin-guide. Den planlagte triumfbue skulle have været 117 meter høj og 170 meter bred - altså en del større end den store triumfbue i Paris. Alle de faldne tyskere i 1 verdenskrig skulle have deres navn indgraveret.

Ikke den største attraktion, men er du alligevel på de kanter - eller har stor interesse i store betonstykker....

Schwerbelastungskörper

Dudenstrasse / General-Pape-Strasse / Loewenthartdamm

Berlin-Tempelhof

 

Rundvisninger ved:

Berliner Unterwelten e.V.

Brunnenstraße 105, 13355 Berlin

Tel. 030 4991051

Vis stort kort

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce