Knödel - et lynkursus

Knödel eller Klösse er en spise de fleste danskere har en vis distance til. Retfærdigt eller uretfærdigt, så har denne fortræffelige, sovseopsamlende kogte bolleklump af kartoffel, gammel brød i den grad indtaget det centraleuropæiske køkken: tyskere, østrigere, ungarer, serbere, slovenere, tjekker og ukrainere spiser alle glade knödel. Nogle så meget, at de også snupper dem til dessert. Nedenfor viser den bayerske kok både semmelknödel og kartoffelknödel.


Hvor den geografiske "knödelgrænse" går er lidt usikkert. Det er syd for Padborg (helt sikkert) og det er syd for Berlin - men dog så tæt på Berlin, at du nu og da kan løbe ind i knödel. I Ungarn hedder de gombóc eller knédl, i Slovenien knedlji eller cmoki, i Tjekkiet er knedle eller knedliky, i Luxembourg Kniddel, I Bosnien, Kroatien eller Serbien skal du bestille knedle - og i Italien er det Canederli eller Gnocchi. Ordet kloss er i familie med klump, knold og kugle. Plattysk siger Klüten - i Nordfriesland klump.

Især i Østrig, Tyskland og Tjekkiet spiller knödlen en stor rolle. I Tjekkiet er man lige frem usikker på om en tjekkisk pige er giftefærdig, hvis hun ikke kan lave knödel. En knödel er typisk kogt og på størrelse med en stor bolle. Serveres måske i skiver. I Danmark spiller melbollen ingen rolle. Vi kender den vist kun i dem frosne "kød og melbolle" blanding til den hurtige aftensmad og selv der er melbollen milevidt fra en knödel. Vil du opleve knödel må du tættere på knödelland.

Knödelvariationer


Men hvad pokker er det? Knödel dækker over mange varianter, så at sige at man ikke kan lide "knödel" er nok lidt hastigt. Giv knödel en chance:

  • Buchweizenklösse er kartoffelklösse med boghvede og bacon. Faktisk en nordtysk specialitet. I Holstein kan du fx få Holsteiner Buchweizenklöße.
  • Böhmische Knödel af hvedemel og smager som dampet brød. Lokalt også kaldet Wuchten.
  • Griessklössen er lavet af groft hvedemel, semolina - ligesom pasta - samt æg og mælk.
  • Klösse / Knödel kan være lavet af en dej med enten reven kartoffel eller kartoffelmos blandet æg og mel. Det er den rene vare. Kartoffelknödel kan du fx må som tilbehør til flæskesteg og god sovs. I Italien vil de også hedde Gnocchi di patate.
  • Knedliky fra Tjekkiet er dampet brød skåret i skiver. Du har måske fået dem på restauranten U Fleku i Prag.
  • Königsberger Klopse er ikke knödel - men store kogte kødboller.
  • Leberknödel er en slags store kød-melboller, som spises i suppe.
  • Semmelknödel er brød knödel med tørt, hvidt brød, mælk og æggeblommer. Nogle gange er de kogt i et klæde og hedder så Serviettenknödel. Andre varianter med brød er käseknödel med ost, tyrolsk spinatknödel med spinat (og ikke tyrolere) samt Speckknödel med bacon.
  • Speckknödel er med bacon
  • Thuringer Klösse er lavet af kartoffel og måske også fyldt med croutoner eller skinke stykker. De
  • Wickelklösse er en blanding af kartofler og semmelmel fra Erzgebirgen (ved Dresden). Degen rulles ud, smøres med brød, drysses med krummer, rullet sammen og skåret i skiver, som så koges.

Rejser du til Brasillien har de tyske immigranter taget knödel med, men laver dem her med ris, hvedemel og æg.

Desserterne


  • Marillenknödel er med abrikos. Marillenknödel mit Zimt, Zucker und Semmelbrösel er med kanel, sukker og rasp.
  • Topfenknödel er med quark ost, kanelsukker og serveret med æblesovs og streusel (en blanding af sukker, smør og krummer, som giver en sprødoverflade, når det bliver bagt.
  • Zwetschkenknödel er en dessert. Lavet af mel og kartoffeldej omkring hele blommer (svedsker) eller abrikoser og der efter rullet i varme, brunede (med smør og sukker) brødkrummer.

Restauranter i Berlin


I Berlin kan du ofte finde knödel på spisekortet - måske du skulle prøve specialister som:

  • Restaurant Spätzle & Knödel, Wühlischstraße 20, Friedrichshain 
  • Restaurant Knödelwirtschaftswunder, Fuldastr.33, Neukölln
  • Knödel-Restaurant "häppies", Dunckerstraße 85 i Prenzlauer Berg

Kilde: Selvstudier, kogebøger, Wikipedia


 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Christiane F: I morgen er det slut

Anmeldelse. Berlin 1977. Historien om pigen Christiane F., som blev narkoluder i Vest-Berlin i slutningen af 1970’erne gav genlyd over hele Tyskland – og i Danmark, hvor den i årtier har været pligtlæsning i folkeskolens ældste klasser eller i gymnasiet. Berlin-guide har genlæst bogen, og det er stadig en b [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
1990 3. oktober: Die Wende og genforeningen

DDR styret håbede at kunne fortsætte efter murens fald. Men frie valg den 18. marts 1990 ragede kommunisterne til side og det betød, at den borgerlige CDU-politiker Sabine Bergmann-Pohl blev DDR præsident og derfra gik stærkt. 18. maj blev der aftalt en valuta og socialunion. 1. juli blev D-marken indført. I mi [ ... ]

Berlins historieLæs mere
Bo Morell: BERLIN – med andre øjne

Anmeldelse. Der er heldigvis masser af guidebøger om Berlin at vælge imellem. Og nu er der kommet en mere til samlingen. Bo Morell har skrevet BERLIN – med andre øjne. 232 fuldfede sider om kringelkrogene i Berlin. Bo har øjnene med sig, og har masser at fortælle om.

GuidebøgerLæs mere
Guidede ture via "Get my guide" - 20 inspirationer...

Get my Guide er en online service, som events, museer, guider over hele verden bruger. Det gør let og hurtigt at booke plads på en oplevelse - og gør du det fra denne side får berlin-guide.dk en lille kommission. Det koster at drive sitet, så bliv endelig inspiret på forslagende nedenfor. Så har du hurtig [ ... ]

Guidede tureLæs mere
Centrum for flugt, fordrivelse og forsoning

Dokumentationszentrum der Stiftung Flucht, Vertreibung, Versöhnung ønsker at belyse flugt, fordrivelse og forsoning i Tyskland. Flugten til vesten, folkefordrivelsen efter 1945 da østpreussen blev opslugt af Sovjetunionen og Polen. Det gav sår og ar der ikke kan ændres - men man kan forsone sig med tanken. Dokumentati [ ... ]

Historie- og kultur museer Læs mere
Billedrammer gennem 400 år

Langt de fleste går på kunstmuseum for at se malerier eller tegninger. Men faktisk er det ofte rammen, som holder fast på det hele. Skifter man rammen ud kan hele udtrykket skifte. I Schöneberg kan du se en stor samling af rammer.

Usædvanlige museer - lad dig overraskeLæs mere
1989 7. oktober: DDR fylder 40 år

1989 var et festår i DDR. Den tyske demokratiske republik fyldte 40 år den 6. og 7. oktober og lederne inviterede alle vennerne fra verdens kommunistiske partier til banket, taler og en stor militærparade. Alle sejl var sat til og flagene vejede. Parolerne hang over alt. Men folket var ikke med. De protesterede.

Berlins historieLæs mere