Asparges - forårslykke i stænger

Forår er aspargestid i Tyskland. De ligger alle steder og gør sig til - gør de. Altså asparges. Enhver restaurant med respekt for sig selv har asparges på menukortet. Der er mange meninger om, hvad der er bedst - asparges med jordbær? Der er vist kun en udvej - at drage til Berlin i foråret og smage selv. I Berlin spiser man asparges fra Beelitz Det er nogen ordentlige, hvide raketter. 

 spargel


På restaurant Borchardt, Französische strasse 47 ved Gendarmenmarkt skulle der være rigtig gode sparser at få - hvis man har pengepungen i orden. Et sted for diplomater og kostbart. Og helt ærligt - i forårstiden serverer næsten alle restauranter i Berlin asparges. Aspargestiden er fra slut april til sankt hans. Det er der berlinerne går op i asparges. Det er en sæsonvare. Men er du der i maj eller juni, så er asparges udsigten mere end god.

Klassikeren er dampede eller gratinerede asparges med tyk, tyk hollandaisesauce. Dertil nye kartofler - selvom de tyske kartofler sjældent smager nye. Det er faktisk et mysterium. Skal det piftes yderligere op er der skinke til eller en Wienersnitzel. Det er klassikerne. Du kan får en stor portion asparges som hovedret - eller som tilbehør til Wienersnitzel. Aspargessupper, salater med asparges (og krebs!). Du kan drikke øl, kølig hvidvin elle koldt vand til.
 
Har du tid til en udflugt fra Berlin kan berlin-guide klart anbefale en udflugt til Beelitz, hvor alle de gode aspargser kommer fra: Aspargesforlystelsespark, aspargespark, aspargesmuseum, postmuseum, spøgelseshospital, middelalderby og først i juni en aspargesfest.

På aspargesgårdene rundt om Beellitz serveres der også gode aspargesretter og her er vi stødt på asparges-snaps. Det smager som det lyder, og kræver mere tilvænning end Berlin-guide lige har tid til.

Aspargserne dyrkes rundt om Beelitz, og kun aspargser herfra må hedde Beelitz aspargser. Om foråret er planterne dækket til af plast med en hvid og en sort side. Alt efter om det er vigtigt at holde på varmen eller undgå den bliver plaststykkerne vendt om. Aspargserne bliver stukket tidligt om morgenen. Aspargser er de ny skud på roden fra aspargesplanten og så længe den vokser under jorden holder den sig hvid.

Det er vigtigt, at den ikke stikker toppen op for så bliver den lilla. Det spiser man ikke. I sådan en grad, at berlin-guide ikke har kunne finde nogen, som kan fortælle, hvordan den lilla del smager.

Et skarpt jern (det ligner en stor skruetrækker) stikkes ind fra siden i jordvolden og skærer - stikker - roden over. På aspargesmuseet hænger der fine billeder af de kvinder, som stikker aspargserne. De kaldes også Spargelsteckerinnnen. Men når man kører forbi markerne i dag er det store flokke af østeuropæiske landarbejdere, som henter aspargserne frem. Aspargnes sorteres og bliver som oftest solgt samme dag i det aspargesumættelige Berlin.

Under krigen svandt produktionen ind, for det var nødvendigt at producere fødevarer med mere gods i til befolkning og soldater. Under DDR skete der heller ikke meget, for de få asparges der blev lavet solgte styret til vesten. Der var dog nogengange "bückwaren" at få. "Bückwaren" kommer af de varer, som købmanden gemte under disken og derfor bukkede sig efter. Men produktionen var lav og da muren faldt kom velhavende bønder fra vest og købte store dele af jorden - og nu er aspargesproduktionen i top.

Vender man sig først til at hvide aspargser og forår hænger sammen. Så kommer man sig aldrig over det. Det er forårslykke.

Læs mere om aspargserne på siden om Beelitz.


 aspargsmedkrebs


Læs mere på


 

 

 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Ostwall - Det tyske fæstningsanlæg mod øst (190 km...

Langs den danske vestkyst ligger en stribe bunkere. Det er resterne efter det tyske fæstningsanlæg Vestvolden eller Atlantvolden, som under 2. verdenskrig blev etableret fra Norge til den spanske grænse som forsvar mod en allieret invasion. I øst ligger et mindre ambitiøst fæstningsanlæg "Ostwall", der i  [ ... ]

Krigens spor omkring BerlinLæs mere
Werner Grossmann: Den sidste spionchef

Anmeldelse. Werner Grossmann var spion. Han gjorde en lang karriere fra 1952 i en af verdens mest berygtede efterretningstjenester HVA – Hauptverwaltung Aufklärung. I 1986 nåede han toppen, da han afløste den legendariske og gådefulde Markus Wolf – kendt fra Le Carré trillerne som ”Karla”. I 20 [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Arild Hvidtfeldt: I fred og krig

Anmeldelse. Få danskere oplevede Berlins undergang. De der var journalister kunne berette direkte fra fjendens lejr. En af dem var journalisten Arild Hvidtfeldt, som i erindringsbogen "I fred og krig" fra 1995 fortæller om sine oplevelser i Berlin.

Erindringer og øjenvidner Læs mere
1945: Tyskerne overgiver sig og overgiver sig og o...

Den anden verdenskrig sluttede i Europa da tyskerne underskrev deres betingelsesløse overgivelse om aftenen den 9 maj 1945 kl. 00:16 sammen med repræsentanter for de "The Allied Expeditionary Force", den røde hær samt amerikanske og franske vidner. Krigen var slut. Men faktisk blev der skrevet under hele 4 gange i perioden [ ... ]

Berlins historieLæs mere
Hans Fallada: Mareridt i Berlin

Anmeldelse. I maj 1945 sluttede krigen. Men i Tyskland blev freden ikke et brag af lykke. Landet var smadret. Tyskerne var verdens meste forhadte folk. Tyskerene var spærret inde af skyld og skam. Der var sult og død og nød. Hans Fallada skrev i løbet af 1945 "Mareridt i Berlin" om livet i de første krigsmåne [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Gedenkstätte Köpenicker Blutwoche

I 1933 gik SA amok på politiske modstandere i Berlin. De politiske modstandere blev torteret og slået ihjel. SA – nazisternes Stormtropper – var ansvarlig for sikkerheden ved nazisternes politiske møder, men SA gik ikke afvejen for slagsmål i gaderne. Fra januar 1933 blev SA en politi-enhed, som kunne arrestere  [ ... ]

Det tredje rigeLæs mere
Futurium – I diskussion med fremtiden

Almindeligvis handler udstillinger og museer om nutiden og fortiden. Men Futurium i Berlin handler om fremtiden: Hvordan ønsker vi at leve? Det er ikke givet, hvordan vores fremtid bliver. Metrologerne ved ikke engang hvordan vejret bliver om en uge, og selvom Finansministeriet har regnet 10 år frem med alt andet lige – så  [ ... ]

Usædvanlige museer - lad dig overraskeLæs mere