Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Vind en bog til jul

Kære gæst

Fortæl om din bedste oplevelse i Berlin. Dine svar bliver behandlet anonymt. Det tager 2-3 minutter.

Gå til spørgeskema

Kaerlighedikommunismenbog

Berlin-guide trækker lod om 2 ex. af "Kærlighed i kommunismens tid" af Tove Fleischer blandt svar før 15. december

Vinderne får besked fra forlaget Vandkunsten.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

1915 Berlin set i Salmonsens Leksikon

Pin It
Artiklen om Berlin i Salmonsens Leksikon 2. udgave er skrevet i 1914 - 1915 og giver et detaljeret billede af Berlin op til forrige århundredeskifte. Artiklen er gengivet nedenfor i sin fulde længde. Lettere redigeret af hensyn til forståelse. I 1915-1930 udkom supplementsbind,  Du kan læse artiklen fra 1925. Artiklen er fundet på Projekt Runeberg.

Berlin U Bahnhof Wittenbergplatz1915

Foto: Wittenberg Platz, 1915. Blik op mod Gedächtniskirche


Berlin - Kongeriget Preussens og Kejserdømmet Tysklands Hovedstad og Sædet for de øverste Statsmyndigheder, -Europas største By næst London og Paris, ligger under 52° 30' 17" nordlig bredde og 13° 23' 43" østlig Længde fra Greewich, 31 meter over havet i den preussiske Provins Brandenburg paa begge Sider af den sejlbare Spree, der gennemstrømmer Berlin fra sydøst til nordvest, delende sig i fl. Grene, og fra nord optager Panke.
Berlin ligger paa en flad, sandet Slette, midt imellem Elben og Oder, med hvilke Floder den er forbundet ved et Netværk af Kanaler; til Trods for de ufrugtbare Omgivelser var Berlin allerede i Middelalderen en By af Betydning, da den laa ved Vejene fra Schlesien og Polen til Nordsøhavnene og fra Thuringen, Sachsen og Bohmen til Østersøhavnene, og i nyere Tid har Jernbaner og Kanaler yderligere forøget Betydning af denne centrale Beliggenhed.
Berlin dækker et Areal af 63,52 km2 og har en Længde fra øst til vest af 10 km, Bredde fra nord til syd af 9 km; Omkredsen er 47,3 km. Middeltemperatur for Aaret er 9,i , for januar -r-0,4° og for Juli 18,9°, aarlig Nedbør 560 mm. Berlin staar i sanitær Henseende ikke tilbage for andre Storbyer; Dødeligheden var 1911 15,59 °/oo.

Bydele, Gader, Bygninger, Parker og Monumenter
Berlin er en helt moderne Stad; de gamle toetages Huse, som karakteriserede den i ældre Tid, har veget Pladsen for store Forretningsbygninger. De ældste Kvarterer, der opr. adskiltes ved naturlige Vandløb, er Alt-Köln, med det kgl. Slot, paa Spree-Øen, Alt-Berlin, med Raadhuset mellem Sprees højre Bred og Stadbanen samt Fried-Berlins Vaaben richswerder og Neu-Köln med Tøjhuset og Rigsbanken.

Uden om denne ældste Del af Berlin ligger i en Kreds følgende 7 Staddele: Dorotheenstadt og Friedrichstadt modvest, F r i e d r i c h-W ilhelmstadt mod nordvest, Spandauer Viertel og Konig-Stadt mod nord, Stralauer Viertel mod øst Og Louisenstadt mod syd

En ydre Kreds af nyere Staddele ligger mod vest, nord og syd, ikke sluttet mod øst; de indbefatter modvest Tiergarten, nord og nordøst herfor Hansaviertel, Moabit, Wedding og Forstæderne Oranienburg og Rosenthal, og mod syd og sydøst Friedrichsvorstadt samt Schöneberger og Tempelhofer Revier. Se det flotte kort fra Salmonsens Leksikon her.

Sammen med den gamle Bymur, der nedreves 1864-68, er ogsaa Byportene forsvundne, med Undtagelse af Brandenburger Tor, der er opført 1789-93 af Langhans, efter Propylæernes Mønster; kronet af Sejrsgudindens Forspand har den Karakter af en Triumfbue. Gennem Brandenburger Tor kommer man fra Tiergarten til Unter den Linden (saaledes kaldt på grund af en dobbelt Allé af Lindetræer), den berømteste af Berlin's over 1000 Gader; den er l km lang, 60,6 m bred og fører op til det kgl. Slot paa Spreeøen. Paa Unter den Linden ligger bl. a. Kejser Vilhelm I's Palads, forsk. Ministerier og Gesandtskaber og en Mængde Butikker. Unter den Linden fortsættes mod nordøst af Kaiser Wilhelmstrasse, der gaar gennem den gamle Del af Byen.

Den 3 km lange Friedrichstrasse gennemskærer Byen fra syd til nord, udgaaende fra Belle-Alliance Plads. Leipzigerstrasse, en vigtig Forretningsgade, udgaar mod øst fra Leipziger Platz. I det fashionable Kvarter mod sydvest, syd for Tiergarten, er de vigtigste Gader Viktoria-, Bellevue-, Potsdamer- og Kurfürstenstrasse samt Kurfurstendamm.


berlinfriedrichstrasse1915

Foto: Postkort fra Friedrichstrasse, 1915


Berlin har 105 offentlige Pladser, af hvilke de største er prydede med Haveanlæg og Springvand; nær ved den østlige Ende af Unter den Linden ligger Operapladsen, omgivet af Tøjhuset, Universitetet og Operahuset, Lustgarten ligger mellem det kgl. Slot, Domkirken og Museet, Pariserpladsen ved Brandenburger Tor, og nordvest for denne ligger Konigsplatz med Rigsdagsbygningen og Sejrsmonumentet.

Af Berlin's 79 Broer er den smukkeste Slotsbroen (bygget af Schinkel 1822-24), der fra Unter den Linden fører til Lustgarten, og som er prydet med 8 Marmorgrupper, der forestiller en Krigers Liv under Athene's Ledelse. Kurfyrstebroen fører fra Slotspladsen til Konigstrasse og er smykket med Schliiter's Statue af »den store Kurfyrste«.

Af Parkerne er den vigtigste Tiergarten, der omfatter 255 ha og gennemskæres fra øst tilvest af Charlottenburg Chausseen; gennem den sydøstlige Del af Tiergarten fører den prunkende Siegesallé med 32 Marmorgrupper af brandenburgske og preuss. Herskere, som Kejser Vilhelm II har Eidet opstille 1898- 1901; nær ved Brandenburger Tor staar Goethe's og Lessing's Monumenter. Den 30 ha store zoologiske Have ligger syd f. Tiergartens vestlige Parti, Seepark. I Byens nærmeste Omegn ligger Friedrichshain (52 ha), Humboldthain, Viktoriapark og flere andre Parker.

Indtil henimod slutningen af 19. århundrede havde Berlin overordentlig faa Kirker, og de regelmæssige Kirkegængere udgjorde mindre end 2 % af Befolkningen. Berlin har dog nu over 100 protestantiske Kirker og Kapeller, 11 kat. Kirker og 9 Synagoger. Af de protestantiske Kirker er fire fra Middelalderen, deriblandt Marienkirche og Nikolaikirche. Yngre er Petrikirche med et højt Spir, Neuekirche med kuplede Taarne og den runde rom.-kat. Hedwigkirche bag Operahuset. Garnisonskirken, som var opført 1722 og indeholdt krigerske Trofæer, brændte 1908. Ingen af disse har stort arkitektonisk Værd, lige saa lidt som nogen af Berlin's mange moderne Kirkebygninger, af hvilke den mest imponerende er Domkirken (af Sandsten, i ital. Renaissancestil).

Paa verdslige offentlige Bygninger er Berlin, som Kejserrigets Hovedstad, meget rig. Fra Middelalderen stammer det saakaldte Lagerhus i Klosterstrasse, hvor nu Statsarkivet og Rauchmuseet findes. De ældste Dele af det kgl. Slot er fra 15. og 16. århundrede, men det blev ombygget efter 1698; det er en uhyre, firkantet Bygning med fire Gaarde, fem Portaler og over 600 Værelser og Sale; Kejseren bebor 1. Etage ud til Slotspladsen, som er smykket med det store Springvand Neptunsbrunnen.

Paa den anden Side af Slotsbroen paa Unter den Linden ligger det Palads, Kejser Frederik III beboede som Kronprins, og Kejser Vilhelm I's Palads, hvor Kejserens Dødsværelse er omdannet til et Kapel. Rigsdagsbygningen, hvor Rigsdagen og Forbundsraadet holder Møder, er opført 1884 -94 i RenaissancestiL I Albrechtstrasse er opført en ny Bygning for Landdagen. De fleste Ministerialbygninger er ny, og Tøjhuset (opført 1695-1706) er 1880-83 ombygget og indrettet til en »Ruhmeshalle«, hvor Krigstrofæer er udstillede. Universitetsbygningen, tidligere Prins Henrik's Palæ, er opført 1754-64. Altes Museum, bygget 1824-28 af Schinkel, ligger ved Lustgarten over for det kgl. Slot; en vældig Trappe fører op til dens fresko smykkede Forhal med 18 joniske Søjler. Af Schinkel's øvrige Værker fremhæves Skuespilhuset (1819-21).

Af Berlin's store Rigdom paa Monumenter er det i kunstnerisk Henseende værdifuldeste Rauch's Statue af Frederik den Store, som staar over for Kejser Vilhelm I's Palads i Unter den Linden. Uden kunstnerisk Værd er Begas' kolossale Nationalmindesmærke for Kejser Vilhelm I (afsløret 1897), som staar over for den vestlige Portal af det kgl. Slot. Paa Konigsplatz staar Strack's 61 m høje Siegessåule, til Erindring om Krigene 1864, 1866 og 1870-71, og mellem denne og Rigsdagsbygningen Begas' Kolossal-Statue af Bismarck (afsløret 1901). Sieges-allé er allerede nævnt.

Befolkningen


Som Udtryk for Berlin's uhyre Vækst i Løbet af det sidste århundrede kan fremføres flg:

1810: 162.971
1830: 247.500
1850: 418.733
1870: 744.498
1890: 1.578.516
1900: 1.888.313
1905: 2.040.148
1910: 2.071.257
1913: 2.073.053

Den ringe Vækst af Indbyggerantallet'efter 1905 skyldes Udvandring til Forstæderne. 1911 fødtes 21,64 og døde 15,59 for hver 1000 Indbyggere i Berlin. Antallet af Fødsler er i Tilbagegang. Der fandtes i 1910 37276 Beboelseshuse i Berlin (55,6 Indbyggere pr. beboet Hus). Af Befolkningen 1910 var 994.206 Mænd, 1.077.051 Kvinder; 82,o % var .Protestanter, 11,7 % Katolikker, 4,3 % Jøder; 54047 var Udlændinge (deriblandt 1344 Danskere, 917 Svenskere og 251 Nordmænd); for 50.846 var Modersmaalet ikke Tysk (deraf talte 30.858 Polsk). Den overvejende Del af Berlin's Befolkning er indvandret; saaledes døde 1910 i Berlin 13.559 Personer, som var fødte i Berlin, og 16.549, som var fødte uden for Berlin

Af Berlin's Areal (6352 ha) var i 1912 2966 ha bebygget, 676 ha Byggepladser, 1605 ha Gader og Pladser, 370 ha Parkanlæg, 108 ha Eksercerpladser, 419 ha Jernbaner.

Næringsveje og Samfærdsel m. m.

Ved Erhvervstællingen 1907 var 854426 beskæftigede i de forskellige Erhvervsgrene, deraf 545780 med Industri, 299067 med Handel, Samfærdsel og Gæstgiveri. Beklædningsindustrien beskæftiger 16,4 %, Maskin-, Instrument- og Metalvareindustrien (især i de nordlige Stad-dele, Moabit og det sydøstlige Berlin) beskæftiger 16,26 % og producerer Jernbanevogne, Symaskiner, Staalfjedre, Pengeskabe, Kronometre, elektriske Apparater og Motorer. Af stor Betydning er ogsaa Fabrikation af Guld- og Sølvvarer, Kaut-sjuk- og Guttaperkavarer, Sæbe, Kemikalier, Tagpap, Linoleum, Porcelæn, Musikinstrumenter, Møbler, Papir og Tapeter samt Ølbryggeriet (1911 fandtes i Berlin og Forstæderne Charlotten-burg og Neukolln 109 Bryggerier, som producerede 1158274 hl overgæret og 4259391 hl undergæret 01). Bogtrykkeri, Litografi og lignende spiller en meget stor Rolle. 1910 fandtes i Berlin under Statens Opsigt 18348 Fabrikker, som beskæftigede 355494 Arbejdere, hvoraf 374 °/oo var Kvinder og 62 °/oo under 16 Aar; det forholdsmæssige Antal af kvindelige Arbejdere er i bestandig Tiltagen, og Antallet af Arbejdere under 16 Aar ikke aftagende.

Handelen beskæftigede 1907 23,56 % af den erhvervende Befolkning. Berlin er et Centrum for Korn- og Spiritushandel og har desuden en betydelig Handel med Kvæg, Uld, Tømmer, Kul, Petroleum og Industriprodukter. 1910-11 fandtes i Berlin 433 industrielle og kommercielle Aktieselskaber med en Aktiekapital af c. 2692 millioner Rm., og det gennemsnitlige Aarsudbytte var 8,2 % (1907-08 var de tilsvarende Tal: 424 Aktieselskaber med 2428 millioner Rm. og gennemsnitligt Aarsudbytte 7,8 %). Børsen, der daglig besøges af 4000 Personer, er Tysklands Hovedbørs i Statspapirer og Aktiehandel. Af de talrige Banker maa nævnes Rigsbanken (Omsætning 1910 for Hovedbanken i Berlin: 137459 millioner Rm), Bank der Berliner Kas-senvereins (Omsætning 1910: 62552 millioner Rm.), endvidere Deutsche Bank, Diskontogesellschaft og Dresdener Bank (hver 200 millioner Rm. i Aktiekapital), Bank for Handel og Industri (Aktiekapital: 160 millioner Rm.).

Handelen fremmes derved, at Berlin er Midtpunktet for Nordtysklands Jernbanenet; 12 vigtige Jernbanelinier gaar ind i Byen; af de mange Jernbanestationer er de vigtigste Lehrter-, Stettiner-, Schlesischer-, Gorlitzer-, Anhalter- og Potsdamer-Bahnhof. Ringbanen (aabnet 1871), der bestaar af en Nordring og en Sydring, forbinder de forskellige Endestationer; den firesporede Stadbane (aabnet 1878) besørger den gennemgaaende Trafik fravest til øst, idet den gaar fra Charlotten-burger- til Schlesischer Bahnhof (11,26 km). Berlin har et udmærket System af elektriske Sporveje (1908 overtaget af Kommunen) og Omnibusser; en elektrisk Højbane og Undergrundsbane (aabnet 1902) fører fra Warschauer Broen til Zoologisk Have og videre ud gennem Charlottenburg, med en Gren mod nordøst forbi Potsdamer-Bahnhof og videre fra Leipziger Platz til Spittelmark og gennem en Tunnel under Spree til Alexanderplatz og Schonhauserallé. Under Bygning er en Undergrundsbane, der vil føre gennem Berlin fra syd til nord, fra Belle-Alliancestrasse under Friedrichsstrasse til Seestrasse. Berlin's Gader er særdeles velholdte; de mindre vigtige har Stenbrolægning, men Hovedgaderne har Asfalt eller Træbrolægning. Sejladsen paa Spree og dens Kanaler (se Spree) har ogsaa Betydning; Dampbaade fører fra Berlin ud til Fornøjelsessteder ved Spree og Havel, og Fragtfarten er ikke ringe. 17. Juni 1914 aabnedes Berlin-Stettin

Skibsfartskanalen (Hohenzollern-Kana-len), der udgaar fra Plotzensee i det nordvestlige Berlin, hvor Vesthavnen skal anlægges, og benytter den tidligere Spandauer Skibsfartskanal, der er uddybet, og som fører ud i Havel ved Saatwinkel; derpaa benyttes den kanaliserede Have mod nord indtil Pinnow, og herfra Alten Havel til Lehnitzsee, hvorefter Kanalen fører over til Oder, som naas ved Hohensaathen. Ved Hjælp af Hohenzollern-Kanalen, der kan befares af Skibe paa indtil 600 t, staar Berlin i direkte Forbindelse med Østersøen, og det menes, at saavel Berlin's som Stettins Handel derved vil blive i Stand til bedre at kunne konkurrere med Hamburg og Liibeck. - Berlin havde i 1910 228 Postkontorer og 74 Rørpostkontorer, 219 Telegrafkontorer og 122558 Telefontalesteder.

Berlin har 5 kommunale Gasværker, kommunalt Vandværk (der 1874 afkøbtes et eng. Aktieselskab for 25% millioner Rm.), et stort underjordisk Kanalsystem (1911 en samlet Rørlængde af i alt 1091817 m), som fører alt Spildevand m. m. ud til 18 kommunale Landejendomme uden for Byen, hvor 8500 ha overrisles. Gaderengøringen er fortrinlig.

Al Torvehandel foregaar i Torvehaller og under strengt hygiejnisk Reglement. Siden 1888 er indført Byggelove, som forhindrer alt for stærk Sammentrængning af Indbyggerne i Fattigkvartererne, og derved er de hygiejniske Forhold væsentlig forbedrede. Af kommunale Institutioner maa endvidere nævnes det udmærkede Brandvæsen og den 1881 aabnede kommunale Kvæg-og Slagtegaard (Zentral Vieh- und Schlachthof), der omfatter 40 ha og har egen Banegaard og Børs og veterinær Kontrol; her slagtedes 1910 149288 Stk. Kvæg, 163524 Kalve, 525735 Faar og 1147790 Svin.

Fattigvæsen og Hospitaler m. m.


Byen udgav i 1910 til det offentlige Fattigvæsen 17,7 millioner Rm. og til den offentlige Sygepleje 12,4 millioner Rm. 35501 Personer fik Fattighjælp og 7863 forældreløse Børn blev plejede paa Byens Bekostning. Fattigvæsenet er vel organiseret; Berlin er i den Anledning delt i 250 Distrikter med lige saa mange lokale Komiteer. Af velgørende Institutioner har Berlin mange; særlig maa nævnes: Friedrichs-Vajsenhuset i Rummelsburg, Frie-drich-Wilhelms-Hospitalet, Nikolaus-Borgerho-spitalet (for gamle Mænd) og Wilhelmine-Amalie-Stiftelsen (for Enker og ugifte Kvinder af højere Stand), endvidere det 1887 oprettede »Stådtisches Obdach«, der 1910 gav foreløbigt Ophold til 4585 Personer, medens dens Filial i Danzigerstrasse gav Nattelogi til 994093 Personer.

De franske, katolske og jødiske Menigheder o. il. Privatforeninger underholder et stort Antal af velgørende Stiftelser, deriblandt et Herberg for Hjemløse og adskillige Folkekøkkener og Spisehaller. Af Sygehusene fremhæves det af Frederik II grundede Charité, der har Plads til 1450 Patienter, Diakonissestiftelsen Bethanien og det store kommunale Sygehus i Friedrichs-hain, der er bygget efter Pavillonsystemet og har 600 Senge. Det kommunale Rudolf Virchow-Sygehus, aabnet 1906, dækker 25 ha, bestaar af 62 Bygninger og har 2000 Senge. I Blankenburg, Heinersdorf, Blankenfelde m. fl. St. findes kommunale Rekonvalescenthjem. Kommunale Sindssygeanstalter findes i Dalldorf og Herzberge.

Undervisning, Videnskab og Kunst, Aviser
.


Friedrich-Wilhelms-Universitetet, oprettet 1810, har bl. sine Prof. talt en stor Del af de berømteste tyske Videnskabsmænd og er det stærkest besøgte Univ. i Tyskland; det havde i Sommersemestret 1914: 513 Prof. og Docenter (deraf 23 i det teologiske Fakultet, 33 i det juridiske, 204 i det medicinske og 253 i det filosofiske Fakultet) og 9593 immatrikulerede Studenter. Universitetet er sædvanligvis stærkere besøgt i Vintersemestret end i Sommersemestret. Det kgl. Bibliotek (grundet 1659) har over 1260000 Bd og 33700 Haandskr. Universitetsbiblioteket (grundet 1831) har over 200000 Bd Det preuss.-statistiske Bureaus Bibliotek er paa over 140000 Bd, Rigsdagens Bibliotek paa 153000, det kgl. Krigsaka-demis paa 94000 og. det kgl. Wilhelm-Akademis paa 62000 Bd. Den kgl. Landbrugshøjskole (stiftet 1862) har 56 Lærere. Endvidere maa nævnes den kgl. Dyrlægehøj skole (stiftet 1790), det kgl. Militær-Veterinærakademi (stiftet 1790), det kgl. Bjergakademi (stiftet 1860), den kgl. Højskole for bildende Kunst (stiftet 1796) og Handelshøjskolen (stiftet 1906).


einstein-1915-in-Berlinjpg

Foto: Einstein i 1915. På Humboldt Universitetet.


Der findes et stort Antal dels selvstændige, dels med Universitetet forbundne videnskabelige Institutioner, deriblandt Observatoriet, kerne Laboratorium, botanisk Have, botanisk Museum, kristelig-arkæologisk Kunstmuseum, Seminarium for orientalske Sprog, kliniske Anstalter, Zoologisk Museum, Geografisk Institut etc. Viktoria-Lyceet er bestemt til videnskabelig Uddannelse af Damer. Berlin havde 1911 15 Gymnasier, 8 Realgymnasier, 3 Overrealskoler, 14 Realskoler, adskillige højere Pigeskoler og Drengeskoler og 302 kommunale Folkeskoler med 226000 Elever.

Endvidere findes mange Fortsættelsesskoler og Fagskoler. Populærvidenskabelige Foredrag holdes i Humboldt-Akademiet. Af højere Fagskoler maa nævnes Krigsakademiet, Artilleri- og Ingeniørskolen, Højskolen for jødisk Videnskab, Missionær-Seminariet. Kunstakademiet (grundet 1699) har en righoldig Kobberstiksamling; 1833 blev det udvidet med en mus. Afde- ling. Kunstindustrien fremmes ved Kunstge-werbemuseum (grundet 1867), der er forbundet med en Undervisningsanstalt. I Gharlottenburg findes et kgl. Institut for Glasmaleri. Videnskabernes Akademi (grundet 1700), er delt i en fysikalsk-mat. og en filologisk-historisk Klasse. Desuden findes der mange andre videnskabelige, kunstneriske og tekniske Selskaber.

Berlin har c. 1100 Blade og Tidsskr. Af de c. 30 Aviser har de liberale den største Indflydelse; det ældste af dette Partis Blade er »Vossische Zeitung« (stiftet 1781 af Boghandler C. F. Voss som Afløser for den ældre »Berlinische Zeitung«); større Udbredelse har det righoldige »Berliner Tageblatt« (stiftet 1872) og »Berliner Zeitung« (stiftet 1877). »Berliner Borsenkurier« (stiftet 1867) er frisindet, medens »Berliner Borsen-zeitung« (stiftet 1856) er nationalliberalt. Mest udbredt i Berlin er den neutrale »Berliner Lokal-anzeiger« (stiftet 1883); neutral er ligeledes den illustrerede »Der Tag« (1901) og »Tågliche Rundschau« (1881). Socialdemokraternes Organ er »Vorwårts« (1884). »Neue Preussische (Kreuz) Zeitung« (1848) er Organ for det yderste Højre, »Reichsboten« (1878) for det ortodoks-kirkelige Parti, »Deutsche Tageszeitung« (1894) for Agrarinteresserne, »Die Post« 1866) for de Frikonser-vative, »Germania« (1871) for det kat. Centrums-parti og »Nationalzeitung« (1848) for de Nationalliberale. Konservativ Karakter har ogsaa »Nord-deutsche Allgemeine Zeitung« (1861), som var Bismarck's Organ og endnu er Udenrigsministeriets og Rigskanslerens halvofficielle Talerør. Regeringens officielle Organ er »Deutsche Reichs- und koniglich Preussische Staatsanzeiger« (1861).

Kunstsamlinger, Teatre m. m.


Det kgl. Altes Museum indeholder et Skulpturgaleri og antikke Kunstskatte (fra Schliemann's Udgravninger). Det kgl. Neues Museum, som er forbundet med Altes Museum ved en dækket Korridor, har ægyptiske Samlinger, Gipsafstøbninger af antik, middelalderlig og moderne Skulptur samt en rig Kobberstiksamling. Nationalgaleriet, som ligger mellem de kgl. Museer og Spree, er især helliget nyere tysk Kunst. Bag disse Museer laa Pergamon-Museet, der indeholdt Resultater af Udgravninger i Pergamon; det er nu nedrevet, og Samlingerne foreløbig dels opmagasinerede, dels opstillede i Neues Museums Søjlehal. Lidt længere mod nordvest, paa Spidsen af Spreeøen, ligger Kaiser Friedrich Museet (aabnet 1904), som har en af de rigeste Kunstsamlinger i Europa, idet det indeholder Maleri og Skulptur fra forskellige europ. Lande og Tidsaldere indtil slutningen af 18. århundrede; det er særlig rigt paa ital., flandersk og holl. Malerkunst fra 15. århundrede Betydelige Nybygninger og Omordninger af Museerne paa Spreeøen er for øvrigt planlagte. Kunstgewerbemuseum, paa Hjørnet af Koniggråtzer- og Albrechtstrasse, har storartede Samlinger af Kunstindustri; ved Siden af ligger »Museum fur Volkerkunde« med overordentlig rige etnografiske og antropologiske Samlinger. Endvidere bør nævnes »Museum fur Naturkunde« med rige zoologiske og mineralogiske Samlinger, Landbrugsmuseet og Bjergværks-museet (»Museum fur Bergbau und Huttenkunde«) i Invalidenstrasse.

I Henseende til scenisk Kunst er Berlin blevet et Centrum for Tyskland; foruden Operahuset og Skuespilhuset, der underholdes af Staten, er der oprettet talrige private Teatre, af hvilke maa fremhæves »Deutsches Theater« og »Lessingtheater«. I Henseende til Musik overgaas Berlin af Leipzig, Dresden og Munchen; betydelige Koncerter gives bl. a. af det kgl. Domkor, det kgl. Kapel og det filharmoniske Orkester. Paa Fornøjelsesetablis-sementer af enhver Art er Berlin for øvrigt meget rig. Nævnes maa den zoologiske Have, der er den største og rigeste paa Kontinentet.

Administration, Finanser.


Berlin blev 1. april 1880 skilt fra Prov. Brandenburg og gjort til et særligt administrativt Distrikt. Dog er Berlin underordnet Prov. Brandenburgs Overpræsidium, Konsistorium, Skolekollegium og Medicinalkollegium. Politipræsidiet for Berlin staar direkte under Indenrigsministeriet, bestyrer Politiet og Brandvæsenet, har Opsigt med alle fremmede og er ansvarlig for den offentlige Orden; Politistyrken bestaar af over 6000 Mand. Den kommunale Myndighed er Magistraten, som bestaar af en Overborgmester, en Borgmester, 15 lønnede og 17 ulønnede Raadmænd (»Stadt-rate«). Overborgmesteren, der er Medlem af det preussiske Overhus, og Borgmesteren samt Raadmændene vælges af Borgerrepræsentanternes Forsamling (»Stadtverordnetenversammlung«), som bestaar af 144 Medlemmer og vælges af Borgere med over 900 Rm i Aarsindtægt, saaledes at Vælgerne er delte efter deres For-muesforhold i tre Klasser, af hvilke hver betaler af det samlede Skattebeløb og vælger % af Repræsentanterne. De forskellige kommunale Opgaver bestrides af Direktioner, Deputationer og Kommissioner etc., der sammensættes af Magistratsmedlemmer, Borgerrepræsentanter og Borgerdeputerede; c. 20000 Personer arbejder med Byens Anliggender, og de fleste af disse Hverv er ulønnede Æresposter. Byen er delt i 326 Distrikter (Bezirke), af hvilke hvert har en ulønnet Forstander (»Vorsteher«). Den kommunale Øvrighed beskæftiger sig med Skolevæsen, Hospitaler og Fattigvæsen, Belysning og Renholdelse af Gaderne, Vandvæsen og Kloakvæsen.

Berlin sender 9 Medlemmer til Landdagen (»Abgeordnetenhaus«) og 6 til Rigsdagen. Ved Rigsdagsvalgene 1912 var 75 % af Stemmerne socialdemokratiske. I Forhold til Indbyggerantallet har Berlin en altfor faatallig Repræsentation, navnlig i Landdagen, hvor Berlin burde have 25 Pladser i stedet for 9.

Byens Budget er stærkt stigende; 1902-03 var det c. 113 millioner Rm., og for 1910 beløb det sig til c. 308 millioner Rm. Byens Gæld var 31. Marts 1911 over 495 millioner Rm., som rigeligt dækkes af de kommunale Grundejendomme, Bygninger og industrielle Anlæg (Aktiverne beløb sig til over 910 millioner Rm.). Indtægterne kommer mest fra direkte Skatter paa Indkomst, Grundejendom, Erhverv, Omsætning, Værdiforøgelse m. m. og fra Kommunens industrielle Anlæg (Gasværker, Vandværker, Kanalisation etc.).

Berlin's Omgivelser


Stor-Berlin Berlin's Omegn har undergaaet en lignende hurtig Udvikling som Byen selv. Mod nordvest, vest og sydvest er Berlin omgivet af Fyrreskove, Jüngfern-Heide, Spandauer Forst og Grunewald, som tidligere var Yndlingsopholdssted for Vagabonder, men i senere Tid for en stor Del, navnlig Grunewald, er omdannede til Villakvarterer. Samtidig er Berlin's Forstæder voksede saa stærkt, at de med Berlin danner en sammenhængende By.

Modvest ligger C h a r l o t-t e n b u r g med Villakolonien Westend, og hertil slutter sig mod sydvest Wilmersdorf, Friedenau og Schmargendorf. Berlin-Potsdam- Jernbanen fører forbi Schoneberg, Friedenau, Steglitz, Gross-lichterfelde og Zehlendorf, og Berlin's Forstæder naar saa godt som til P o t s d a m (s. d.). syd f. Berlin ligger Garnisonens store Eksercerplads ved Tempelhof, og Hasenheide med mange Fornøjelsesetablissementer. sydøst f. Berlin ligger den store Forstad Neukolln (tidligere Rixdorf).

Ved øvre Spree ligger Treptow, Stralau, Bummels-burg (ved Rummelsburger-Søen) og længere mod sydøst Kopenick. øst f. Berlin ligger Friedrichsfelde, med et Slot og en Park, og Lichtenberg.

Mod nordøst ligger Weissensee og Neu Weissensee, mod nord Pankow og Niederschonhausen med kgl. Lystslot og Park. nordvest f. Berlin ved Havel ligger S p a n d a u (s. d.), og ovenfor denne By ligger Saatwinkel og Tegel ved Tegel-Søen (i sin Tid W. v. Humboldt's Ejendom).

Fra 1. april 1912 er Berlin's nærmeste Omegn forenet med Berlin til et Slags Kommune-Forbund ell. metropolitant Distrikt, »G r o s s - Berlin«, hovedsagelig for at regulere Sporvejsforholdene. Gross-Berlin bestaar af følgende 7 Stadkredse og 2 Landkredse (1913):
Stadkredse og landkredse Areal i km Befolkning

  • Stadkreds Berlin 63 2.073.053
  • Charlottenburg 23,43 311.238
  • Neukolln 11,88 262.128
  • Berlin-Schoneberg 9,4 178.055
  • Berlin-Wilmersdorf 8,36 128.928
  • Spandau 92,3 88.281
  • Berlin-Lichtenberg 10,23 145.984
  • Landkreds Niederbarnim 1733,56 431.430
  • Teltow 1612, 498.890
  • Stor-Berlin 3564, 4.117.987

Dette metropolitane Distrikt styres af en Forsamling paa 100 Medlemmer, der vælges af de lokale Baad, og af et Raad, 17 Medlemmer, der vælges af Forsamlingen og skal anerkendes af 'Kongen. Distriktets Myndigheder planlægger ny Gadeanlæg, Parker, Jernbaner og Sporveje; men deres Bestemmelser maa approberes af den preussiske Minister for offentlige Arbejder.

Historie


Paa Spreeøen laa i 12. århundrede en vendisk By, hvis Indbyggere ernærede sig af Agerbrug, Kvægavl og Fiskeri. Efter at den sidste slaviske Opstand i denne Egn var undertrykt ved Albrecht der Bår's Erobring af Brandenburg (1156), blev Byen paa Spreeøen tysk ligesom den lige overfor paa højre Bred af Spree liggende sydøsterby; og på grund af deres Beliggenhed ved vigtige Handelsveje voksede deres Bet. Navnet Berlin (antagelig af »Wehr«, Dæmning) forekommer første Gang 1244 som Betegnelse for Byen paa højre Spreebred, der allerede dengang var Stad. Byen paa Spreeøen nævnes første Gang i et Dokument fra 1237 som Kolln (antagelig af det vendiske »Gollen«, Høj).

1247 skal Berlin være blevet omgivet med Mure. Berlin's ældste Vaaben var den røde brandenburgske Ørn under en Byport med Taarne; senere fik Berlin en Bjørn i sit Vaaben, antagelig for symbolsk at bringe Berlin i Forbindelse med »Bar« og specielt med Albrecht der Bar, der (fejlagtigt) formodedes at være Grundlægger af Byen. Under de askaniske Markgrever voksede Berlin hurtigt. 1298 stadfæstede Markgreve Otto IV de Friheder og Rettigheder, som »de gamle Fyrster af Mark« havde givet Byen, deriblandt den meget vigtige Ret, at alle Varer, som passerede Berlin, skulde fortoldes her og en Tid udbydes til Salg, før de førtes videre. Kornhandelen var allerede dengang blomstrende, og Berlin's Klædeindustri havde Bet.

1307 blev Stæderne Berlin og Kolln forenede og fik et fælles Raadhus; dette var, som de fleste af Byens Huse, af Træ, og gentagne frygtelige Ildebrande, .saaledes 1348 og 1380, lagde det meste af Berlin i Aske. Allerede 1311 skiltes de to Byer igen og forenedes først atter 1432. De urolige politiske Forhold under Markgreverne af det bayerske Hus (1324-73) og de liitzelburg-ske Herskere (1373-1415) fik Stæderne i Mittelmark til at slutte et Forbund under Berlin's Ledelse og til at indtræde i Hansaforbundet. Som Følge deraf voksede Berlin's Magt og blev næsten til Uafhængighed derved, at Landsherrerne mod Pen-gelaan tilstod Berlin bestandig fl. Privilegier. Valdemar Atterdag's Belejring af Berlin 1349 og Tempelridderordenens 1435 var begge resultatløse. Over for den første Kurfyrste af Huset Hohenzollern hævdede Berlin sin Selvstændighed, men hans Efterfølger, Frederik II, fik Lejlighed til at blande sig i Byens indre Forhold, byggede en Borg i Alt-K611n og undertrykte en blodig Opstand 1447, hvorved Berlin mistede alle Friheder og endog Retten til at disponere over Byens Grund.

Omkr. Midten af 16. århundrede blev Borgen ombygget til et storartet Slot. Under Kurfyrst Joachim II (1535-71) blev Reformationen indført. Jøderne, der havde ikke ringe Del i Berlin's Handel, blev forjagede under Johan Georg (1571 -98); under samme Hersker oprettedes det første Bogtrykkeri i Berlin, og det første Gymnasium blev grundlagt i det tidligere Franciskanerklosters Bygninger. Under Trediveaarskrigen led Berlin meget, skønt Kurfyrst Georg Wilhelm søgte at holde sig neutral. 1627 havde Berlin Indkvartering af kejserlige Tropper, og 1631 tvang Gustav Adolf Kurfyrsten til Forbund; 1636 og 1639 maatte Berlin udrede store Krigskontributioner til Svenskerne. Befolkningsantallet sank fra 12000 i 1619 til c. 6000 i 1640. Dog kom en stærk Opgangstid under den »store Kurfyrste«, Frederik Vilhelm (1640-88), som indførte Brolægning, Gadebelysning og Renovation og gjorde meget for Industri og Handel; Jøderne fik atter Adgang til Byen, og en Mængde franske Hugenotter indvandrede, især efter Ophævelsen af det nantiske Edikt, hvorved Berlin's Indbyggerantal steg med 46,6 %.

I slutningen af 17. århundrede indvandrede ogsaa en Mængde Haandværkere fra Pfalz og Schweiz. 1688 havde Berlin allerede 20000 indbyggere, o. fl. Forstæder var anlagte (Friedrichswerder, Neu-Kolln, Dorotheenstadt); den »store Kurfyrste«'s Gemalinde, Dorothea, anlagde den prægtige Lindeallé, som nu er Berlin's fornemste Gade (Unter den Linden). En ny Befæstning af Berlin paabegyndtes 1658. Den pragtelskende Kurfyrst Frederik III, der 1700 antog Kongetitlen, gjorde overordentlig meget for Byens Udvikling, opførte ny Pragtbygninger, især Tøjhuset, Akademibygningen, Observatoriet o. fl. Kirker, anlagde Forstaden Friedrichsstadt og forenede 1709 de forskellige StaddeleBerlin, Kolln, Friedrichswerder, Friedrichsstadt og Dorotheenstadt til et Hele under een Magistrat. Ved hans Død 1713 var Indbyggerantallet 61000. Hans Gemalinde, Sophie Charlotte, »den filos. Dronning«, indkaldte Leibnitz og fik Kongen til at oprette Videnskabernes Akademi. Frederik Vilhelm (1713-40) grundede Forstæderne Louisenstadt, Stralauer Viertel, Königstadt og Sophienstadt, og for ikke at hindre Byens Udvikling nedlagde han Fæstningsværkerne.

1740 var Indbyggerantallet 90000, inklusive den 12000 Mand stærke Garnison. Under Frederik II"(l740-86) blev Thiergarten omdannet til en Park, og Nedlæggelsen af Fæstningsværkerne fortsattes. 1747 fik Staden en ny Forfatning, hvorved Raadsmedlemmernes Antal sattes til 20, der supplerede sig selv og lededes af en af Kongen udnævnt Stadspræsident. Frederik II fremmede Byens Handel med Kanalanlæg, oprettede Silkefabrikker, Væverier og en Porce-lænsfabrik og lod bygge en Mængde borgerlige Huse.


I Syvaarskrigen led Berlin meget; 1757 udskrev Østerrigerne en Krigskontribution paa 200000 Taler, og 1760 blev Berlin beskudt og erobret af Russerne under Totleben, der udskrev en Kontribution paa l/? millioner Taler. Indbyggerantallet sank under Krigen fra 126660 til 103200, men steg inden 1786 næsten til 150000. Stralauer Forstaden maatte derfor udvides og Rosenthaier Forstaden anlægges. Frederik II lod bygge Operahuset, Skuespilhuset, det kgl. Bibliotek m.m., og Berlin blev paa den Tid et Kulturcentrum af høj Rang, hvor franske og tyske Litterater samledes.

Under Frederik Vilhelm II, som lod bygge Brandenburger Tor, voksede Berlin endnu mere, ikke mindst på grund af den fr. Revolution; Fremgangen fortsattes under Frederik Vilhelm III. Berlin's Industri tog bestandig til, og den franske Okkupation, 24. Oktbr 1806 til 1. Decbr 1808, bragte kun midlertidig Standsning. 1809 fik Berlin en ny kommunal Forfatning, Grundlaget for den nu gældende, og 1810 grundlagdes universitetet. I Befrielseskrigen mod Napoleon tog Berlinerne ivrigt Del, angreb sammen med russiske Kosakker 20. Febr 1813 den franske Besætning, som 4. april trak sig ud af Byen. Efter K

rigen tog Berlin's Udvikling endnu stærkere Fart. Byen forskønnedes med Pragtbygninger og Monumenter, som mest skyldes Arkitekten Schinkel og Billedhuggeren Rauch. 1826 indførtes Gasbelysning, og 29. Oktbr 1838 aabnedes Jernbanen Berlin-Potsdam. 1840 havde Berlin 329000 Indbyggere Under Frederik Vilhelm IV opstod mange ny Pragtbygninger og Monumenter og de ny Bydele Friedrich-Wil-helmstadt og Friedrichsvorstadt voksede frem. 1858 var Indbyggerantallet 458000.

Martsrevolutionens Gadekampe, 18.-20. Marts 1848, kostede c. 200 Menneskeliv og gav Anledning til Oprettelsen af et nyt Politikorps »Schutzmannschaft«. Straks efter Vilhelm Fs Tronbestigelse 1861 inddroges en stor Del af Forstæderne i Berlin, og Byens Mure og Grave sløjfedes. Efter 1871, da Berlin blev det tyske Riges Hovedstad, har Udviklingen været rivende. I Løbet af 1870'erne og de følgende Aar ændrede Byens Udseende sig fuldstændig ved en uhyre Byggevirksomhed, hvis Resultater desværre er præget af daarlig Smag. Industriens vældige Opgang viste sig paa Udstillingerne i Berlin 1879 og 1896. De sanitære Forhold, som 1870 var meget slette, er siden blevne forbedrede, saa Berlin nu er en af Verdens sundeste Byer. 1878 afholdtes i Berlin Berlin-Kongressen (s. d.).

Litteratur


  • Silbergleit, »Statistisches Jahrbuch der Stadt Berlin« [32. Aarg., Berlin 1913];
  • Neefe, »Statistisches Jahrbuch deutscher Stådte« [20. Aarg., Breslau 1914];
  • Friedel, »Die deutsche Kaiserstadt Berlin« [Berlin 1882];
  • Lampe, »Berlin und die Mark Brandenburg« [Bielefeld 1909];
  • Baedecker, »Berlin und Umgebungen« [Leipzig 1912];
  • »Die Stadt Berlin, Festschrift der Stadtgemeinde fiir die Teilnehmer am VIL internationalen Geogra-phen-Kongress« [Berlin 1899];
  • G. Brandes, »Berlin som tysk Rigshovedstad« [Kbhvn 1885];
  • An-siedlungsverein Gross-Berlin, »Im Kampfe um Gross-Berlin« [Berlin 1911];
  • Streckfuss, »500 Jahre Berliner Geschichte« [ny Udg. ved Fern-bach, Berlin 1900];
  • OttoWiedfeldt, »Statisti-sche Studien zur Entwickelungsgeschichte der Berliner Industri in 1720 bis 1890« [Leipzig 1898];
  • Geiger, »Berlin 1688-1840, Geschichte des geistigen Lebens der preussischen Hauptstadt« [Bd 1-2, Berlin 1893-95];
  • Goets, »Berlin als Binnenschifflahrtsplatz« [Leipzig 1910]). G. H t

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Dresden guide - et helt andet land

Der er kun et par timer fra Berlin til Dresden, så et oplagt udflugts mål, hvis man er lidt tidligt afsted. Dresden er en tysk storby og hovedstaden i delstaten Sachsen. Dresden ligger i Elbens floddal mellem Berlin (160 km) og Prag (120 km). Der er lige over en halv million indbyggere. Berlin var en preussisk stad og når du tager til Dresden ko [ ... ]

Andre byer
Ankerklause - rå Kreuzberg stemningAnkerklause - rå Kreuzberg stemning

Ankerklause er et lille værtshus på Kottbusserdam i Kreuzberg. Næsten altid livligt og kolde øl. Hvad mere kan man ønske sig. Et populært sted at trække hen. Hver dag er åbent indtil de lukker. Køkkenet kører til kl. 23:00. Ankerklause giver sig ikke ud for noget. Der er ø [ ... ]

Guides til nattelivet i Berlin.
Joachim Gauck: Fra vinter til vår

Anmeldelse. Joachim Gauck blev Tysklands forbundspræsident den 18. marts 2012. Gauck er præst, anti-kommunistisk menneskerets aktivist og var medstifter af oppositionsbevægelsen Neues Forum, der blev dannet under die Wende. Gauck har skrevet sine erindinger i bogen "Fra vinter til vår - mit livs rejse". Om at være pr&a [ ... ]

Erindringer og øjenvidner
Hemmeligt STASI fængsel midt i Potsdam

Midt i Potsdam i et lidt anonymt hus fra 1700 tallet i Lindenstrasse 54 gemmer sig et dystert fængsel. Et klassisk fængsel med flere etager af celler. Små rum med gughuller. Både nazisterne, russerne og STASI har brugt fængslet til politiske fanger. 

Potsdam Guide - besøg kongerne og kejsernes by
Turen går til Hamburg & Nordtyskland

Anmeldelse. Nordtyskland. Det kender vi. Ihvertfald Pötsch og Flegaard - og måske en strøgtur i Flensburg. Hamburg - åh ja. Lübeck, Rostock, Müritzsee - oh. Der er mere endnu.  Politikkens guidebog Turen går til Hamburg & Nordtyskland åbner Schleswig-Holstein og Mecklenburg-Vorpommeren. Der er  [ ... ]

Guidebøger
Clemens Meyer - Muret inde

Anmeldelse. MURET INDE er en imponerende roman om det kriminelle wildwest, som også var en del af tiden efter murens fald. For de raske kunne der tjenes hurtige penge gennem Treuhand, ved at sælge alverdens ting til de utrænede forbrugere i øst. Der var uprøvede markeder for prostitution, stoffer og "forretningsm&ael [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Alt det du gerne vil vide - Forbudt for voksne

Anmeldelse. Forbudt for voksne. Sådan introducerer børneguiden til Berlin sig for læserne: "BERLIN - Alt det du gerne vil vide". Bogen tager i farver, billeder og korte fakta børnene med til Berlin. Den er god at bladre i, finde interessant viden i - og giver du den til dine børn før I rejser afsted Berlin vi [ ... ]

Guidebøger