Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berliner Schnauze - taler du berlinerisk?

Pin It

Berlinerisk - eller Berlinerisch er hvad det lyder som: en tyske dialekt, der tales i Berlin. Når du ind imellem har vanskeligt ved at forstå de lokale kan det være fordi de taler berlinerisk. Lidt mumlende og lidt sjusket udtale. "jut, jut" kan du fx høre. Det betyder "Gut, Gut" og på høj tysk udtales det fint og distinkt - mens du med berlineren tænker: "Hvad sagde han lige der...". Berliner Schnauze. Tysk er mange ting - du kan roligt rejse med dit skoletyske til Berlin. Du skal nok blive forstået - mange af byens borgere taler også lidt gebrokkent tysk. Det hører sig til.

 


Forstod du det?

En tysker kan genkende en berliner alene på dialekten - selvom medierne har gjort sit til at højtysk bliver stadig mere udbredt. Ligesom i Danmark presses dialekterne lidt i baggrunden. Men i Berlin er du med hjemme i baggården, så her kommer du let til at høre det talt.

Du har måske hørt "Ick bin Berliner" - i stedet for det blødere ch i ich kommer det lidt mere firkantet som ck i berlinsk. Det skulle man bare have vist i skolen, da man kæmpede med at sige ch. På samme måde bliver "s" i almindelige ord som das, was ofte til dat, wat. Ord der ender på "er" bliver ofte snappet af til en "a" lyd fx wasser bliver til wassa. "G" udtales ofte som "J". Gut bliver til Jut, Gummi bliver til Jummi. Gehen til jehen. Gibt til jibt. Eller det kan være enkelte ord som auf der bliver til "uff" og einmall der bliver til "eenmall". Lige pludselig bliver til "uff eenmall".

Endelig er der små gramatiske forskelle, hvor berlinerne anvender gramatikken lidt anderledes end på højtysk.

Berlinsk er gryderet

I bunden af den berlinske dialekt gemmer sig plattysk. Plattysk er et mix af dansk, nederlandsk og tysk, som tales i nordtyskland. Plattysk var det berlinske sprog i mindst 300 år. Resterne er ord som Schnute (Mund), Töle (Hund), grölen (schreien), kieken (gucken), kloppen (schlagen), Kopp (Kopf), wat (was) og det meget typiske „ick“.

Men med Hohenzolleren og grever sydfra kom der også sydtysk indflydelse. Det mærkes i dag når „G“ lyder som „J“: „‘ne jut jebrat’ne Jans is‘ ‘ne jute Jabe Jottes!“.

Fra Obsersachsen kommer vanen med at ændre "au" til "oo" så Laufen (løbe) bliver til loofen og Kaufen (købe) bliver til koofen.

Og endelig kom de franske hugenotter til, så dumheder hedder fisimatenten. Populærvidenskaben vil mene, at ordet stammer fra "visite(z) ma tente" (besøg mig i mit telt), som franske napoleons soldater råbte efter pigerne. Men det passer nok ikke. Plärren betyder at hvine - og kommer af fransk pleurer - at græde, "seefe" - kommer af fransk "c'est fait. Maller af "malheur" og pö à pö kommer af peu'a peu. “aus der Lameng” (à la main) kunne betyde at få maden i hånden - som fx en varm frikadelle eller et pludseligt indfald. Det var 20.000 hugenotter, der kom til Berlin og fransk blev hurtigt almindeligt og iøvrigt et hofsprog. Det skal jo sætte præg på det lokale.

Jøderne har bidraget med Ische, som betyder kone og kommer af Jiddisch Isha. Og mixet fortsætter. I Danmark er forkortelsen OMG (Oh my god!) trængt ind i især SMS sprog. I Berlin kan du høre tyrkere sige jottwehdeh, som er forkortelsen JWD - af det berlinske Janz weit drausen - eller på dansk: Det er langt ude.

Der er dem, der betegner berlinerisch som en slags doven mumlen, hvor det næsten ikke er til at høre, hvad der bliver sagt. Føler du dig sat af på den nærmeste kneipe er du nok ikke alene om det.

Berliner Klopsgeschichte

Ick sitze hier und esse Klops
uff eenmal kloppt’s.
Ick staune, kieke, wundre mir,
uff eenmal jeht se uff, die Tier!
Nanu, denk’ ick, ick denk’: Nanu,
jetzt jeht se uff, erst war se zu!
Und ick jeh’ raus und kieke,
und wer steht draußen? … Icke.

[Vrøvledigt på berlinerisch - Fundet på wikipedia]

Ick stehe uff da Brücke
Und spuck' in’n Kahn,
Da freut sich de Spucke,
Det se Kahn fahren kann.

Jeg står på broen og spytter ned i båden - det glæder spyttet, som nu kan sejle med båden. Kahn er en flodpram.

[Børnerim]

Læser du fx kriminalromanerne om Gereon Rath af Volker Kutscher, som foregår i 20'erne og 30'ernes Berlin støder man på mange berlineriske ord. I den tyske udgave altså. Læser du Berliner Morgenpost - så er der hver dag på forsiden en lille notits på berlinerisch. Nogen gange er det faktisk forståligt. Eller kør en tur med taxi. Hver tredje har en skøn berlinsk dialekt, den anden tredjedel taler tyrkisktysk og den sidste tredjedel en blanding. Du kan også lytte til den berlinske punkrockgruppe Die Ârzte.

Heinrich Zille Konsum Genossenschaft

Tegning af Heinrich Zille (1924): „Frida – wenn Deine Mutter ooch in’s ‚Konsum‘ koofte wärste schon lange een kräftiges Kind – sag’s ihr!“ (Frida, hvis din mor også købte ind i Konsum var du også blevet et kraftigt barn - fortæl hende det). En variation over Marie Antoinette, som jo synes at hvis folket sultede, hvor spiser de så ikke bare nogle kager?


Et godt gehemiråd: Et er at kunne forstå berlinerisk - noget helt andet er at tale det. Det er altid farligt med slang på fremmedsprog. Hvis du taler slang eller dialekt på fremmedsprog risikerer du at gå forkert af timing, fumle med ordets placering i sætningen, udtale en blanding af slang, højtysk og skoletysk, gøre det på upassende tidspunkterog til den forkerte målgruppe. Så lyder du bare mærkelig, dum eller fornærmer folk, hvor du egentlig bare ville være lidt smart og frisk med sproget. Helt kort: lad vær. Så hold dig til standardtysk, men mindre du føler dig på 100 procent sikker grund - eller I sammen bare leger med sproget.

mini berlinerisk ordbog (et lille udvalg)


  • Baff - paf. Jeg blev helt paf.
  • Blümschen Kaffee - tynd kaffe
  • Bredulje - problem, besværlighed
  • Bulette - frikadelle
  • Destille - kneipe
  • Det - das - lyder næsten dansk
  • Döskopp - dumrian
  • Fannkuchen mit Beene - en lille, tyk mand
  • ...fritze - sættes som appendix - gerne om bestemte butikersom fx zijarrenfritze er cigarhandler
  • Futsch - forlorent, falsk
  • Futterage - mad
  • Jebumfidelt - at føle sig beæret
  • Jeschmadder - dårlig, sløset skrift
  • Jummi - gummi (et kondom)
  • Jut - godt
  • Jehen - gå
  • Karnalje - skurk eller naturligvis: kanalje. Tyskerne har de samme franske låneord som vi.
  • Klammerbeutel jepudert sludder og vrøvl
  • Kleen - af klein - lille
  • Klinkerlitzchen - billige smykker
  • Maller - af fransk malheur - en ulykke
  • Meschugge - tosset, tåbeligt
  • Molle - øl
  • Nasenfahrad - en næsecykel er briller
  • Nelen - nøle, langsom
  • Oberminer - Chef
  • Palazzo Prozzo - Palast der Republik (nu nedrevet)
  • Plautze - mave
  • Pinkepinke - penge
  • Polente - politi
  • Putt, putt - penge
  • Remmidemmi - fornøjelser
  • Quadratlatschen - store fødder
  • Ringelpietz - danse
  • Schmalzstulle - penge
  • Stampe - et billigt danseværtshus
  • Ufmucken - at genfortælle
  • Unter alle kanone... under al kritik
  • Ville - af viele - mange

Og lidt fraser:

  • Dit weeß ick nich - det ved jeg ikke
  • Sag ma’, haste ‘ne Uhr? - Undskyld, ved De hvad klokken er?
  • Sie ick ut wie ‘ne Litfaßsäule? - Svar: Ligner jeg måske en reklamesøjle?
  • Ick jloobe du spinnst, Alta - Jeg tror du lyver, du gamle
  • der Schrippenarchitekt - slang for bager
  • Dit kann do’ wo’ nich’ wa’ sein! - det kan da ikke passe
  • Ran an die Buletten! - så går det løs! (angrib frikadellerne)
  • Ick mach‘ dir gleich Beene! - Kom nu, fart på (Jeg laver dig snart nye ben)
  • Ick gloob’, meen Schwein pfeift - Den historie er langt ude (jeg tror min gris fløjter)
  • Ick bin schon wieder in der Bredullje! - så har jeg problemer igen
  • Hab ick von Bockwurscht jeredet, det du deenen Senf dazu jibst? - Hvem har spurgt dig om din mening!
  • Sei doch nicht so etepete! Vær ikke så genert. (Etepete: être peut-être)

Nysgerrig efter mere?


Marlene Dietrich, Claire Waldoff og Zara Leander er tæt forbundet med det berlinske. En af de kendte sange er "Nach meine Beene is ja janz Berlin verrückt", som herunder synges af Carry Sass. Sangen er skrevet af Friedrich Wilhelm Hardt. Carry Sass er født i 1966 og opvokset i kanten af Berlin i DDR. Hun er uddannet staatlich geprüfte Unterhaltungskünstlerin der DDR. Statsautoriseret underholdningskunstnerinde fra DDR. Sådan. Lyt til hendes sang om, at hele Berlin jo er helt tosset med hendes ben.



Jüngst sprach zu mir mal meine olle Tante: 

"Du, Mädel, höre mal vernünftig zu,
ick rate Dir im Juten als Verwandte -
Lass bloß de Männer jederzeit in Ruh!

Die faulen Köppe wollen bloss poussieren, 

und die Bescherung hast du dann zuletzt."
Da rief ick aus: "Ick lass ma nich verführen!"
Von mir wird jeder Mann doch nur versetzt!

Und trotzdem laufen kreuz und quer

doch stets de Kerle hinterher!
Mir hat ja die Natur verliehen,
de scheensten Beene von Berlin,

Nach meine Beene is ja janz Berlin verrückt, 

mit meine Beene hab ich manchet Herz jeknickt,
und zeig ick meine Beene voller Intelljenz,
denn schlag ick ausm Felde jede Konkurrenz!

Im Lunapark besah ick mir dit Neuste.

Een Herr, der führte mir in‘t Wackeltopp.
Da wurde mir der Fatzke ziemlich dreiste,
drum jab ick ihm ne Schelle an‘n Kopp.

Er war nich bös und ging mit mir soupieren, 

doch unterm Tisch – ach, denken Sie sich bloß! –
wollt er mit meine Beene gleich poussieren,
das Telegrafieren ohne Draht ging los.

Und voller Wut schrie ick wie toll:
"Bei ihnen, Mensch, da piept et wohl!
Sie haben wohl – tidelititi" –
da sagte er: "Isch bitte Sie!

Nach Ihre Beene is ja janz Berlin verrickt! 

Mit ihre Beene ham Se mir mein Herz jeknickt!"
Da sacht ick janz jelassen zu dem Bösewicht:
"Mit meine Beene machen Se die Dinger – nicht!" 



 

 

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

1914: Ernst Ludwig Kirchner - Potsdamer Platz1914: Ernst Ludwig Kirchner - Potsdamer Platz

Ernst Ludwig Kirchner (1880 – 1938) var en tysk ekspressionstiske maler, og han var med til at stifte den tyske kunstnergruppe Die Brücke. Nazisterne kunne ikke lide hans malerier, de blev fordømt som "entartet" og mere end 600 af Ernst Ludwig Kirchners værker forsvandt fra tyske museer under nazismen - de blev enten solgt e [ ... ]

Billeder fra Berlin
1918: Philip Scheidemann udråber Weimar republikken1918: Philip Scheidemann udråber Weimar republikke...

Billedet viser Philip Scheidemann, der fra vestbalkonen på Reichstagsbygningen (andet vindue) udråber Weimarrepublikken til folkemængden nedenfor og for hele tyskland den 9. november 1918.

Billeder fra Berlin
Lene Tymoshenko: På kanten i Berlin

Anmeldelse. Lene Tymoshenko har skrevet historien om sig selv i debutbogen "På Kanten i Berlin". Lenes liv er så langt fra ligusterhæksdansk som man næsten kan komme - og i sin bog inviterer hun åbent og frimodigt læseren med på hendes livs rejse som BZ'er i Berlin, Tvindskole elev, ferier i Kiev, sex med f [ ... ]

Erindringer og øjenvidner
Steffen Heiberg: Nye horisonter - om Europas renæs...

Anmeldelse. Historikeren Steffen Heiberg leverer fortællingen om, hvordan Europa gik fra pest og krise til renæssancen med dens fantastiske arkitektur og billeder, bogtrykkunst, de store opdagelser og den videnskabelige revolution. Det gør han i den store fortælling om ”Nye horisonter” – renæssancen, [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
UNESCO verdensarv som rejsefører

UNESCOs Verdensarv er steder som f.eks. skove, bjergkæder, søområder, ørkener, koralrev, gletsjere, bygninger, kvarterer eller hele byer, som er blevet erklæret bevaringsværdige som verdensarv. Det er FN organisationen UNESCO, som styrer fredningerne. Fredet i verdensklasse.

Temaguider - røde tråde gennem byen
Tysk fjernsyn - er det noget værd?

I Danmark er tysk fjernsyn berygtet for ikke at bruge undertekster til ikke-tysksproget fjernsyn - men istedet for tale. Berømt er hollywood cowboyden John Wayne, som siger "Hände hoch" istedet for "Hands up". Eller Benny i Olsenbanden, der pludselig udbryder:"Mächtig gewaltig!" i stedet for skidegodt. Og Olsen selv, som bruger sk& [ ... ]

Diverse info
Per Øhrgaard: Tyskland - Europas hjerte

Anmeldelse. Per Øhrgaard har skrevet essayet "Tyskland - Europas hjerte". Essays er en personlig form for tekst. Næsten som en kronik. Per Øhrgaards essay er udgivet på Gyldendal og er på næsten 300 sider. Essay vel fordi der ikke er tale om en fagbog i traditionel forstand og Per Øhrgaard blander da ogs [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund