Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

1989 7. oktober: DDR fylder 40 år

1989 var et festår i DDR. Den tyske demokratiske republik fyldte 40 år den 6. og 7. oktober og lederne inviterede alle vennerne fra verdens kommunistiske partier til banket, taler og en stor militærparade. Alle sejl var sat til og flagene vejede. Parolerne hang over alt. Men folket var ikke med. De protesterede.

 

Socialismen er død - de færreste tyskere vil have mere

Ole Sohn på podietDet er værd at se den lille dokumentarfilm ovenfor. I begyndelsen vises alle gæsterne på det mest ærefulde podie, hvor lederne er samlet. Ca 2:51 inde i filmen panorerer kameraet forbi Kammerat Ole Sohn, som dengang var generalsekretær for Danmarks Kommunistiske parti.
 
Ole Sohn står yderst til venstre - og i højre side af billedet står Egon Krenz, som blev den næste generalsekretær for det kommunistiske parti. Der var nære forbindelser mellem DKP i Danmark og DDR. Mange med engagerede kommunistiske forældre har erindringer om at have deltaget i fx sommerlejre i DDR. En god og sund opdragelse for sagen.
 
Læg også mærke til Østberlin i baggrunden i filmen. Meget er ændret siden.
 
De mest kritiske borgere var allerede indespæret af STASI i så stort tal, at man måtte bruge garageanlæg for at holde folk samlet - og politiet havde vanskeligt ved at holde de mange fanger med mad og drikke. Alle de negative skulle nu være håndteret i følge STASI. Så det kom bag på styret, at der stadig var protester.
 
Den mest prominente gæst, den russiske ministerpræsident Mikhail Gorbatjov havde lugtet lunten og var selv langt fremme i USSR med perestrojka og glasnost. Åbenhed. At han var en af de protesterende var nok den største overraskelse for DDR styret.
 
Gorbatjovhoneckerkyss
Foto: Et broderligt kommunistkys. Det ser ømt ud - men det var et dødskys til Honecker og kommunismen og alt dens væsen.
Da Gorbatjov og den tyske leder Eric Honecker omfavnede og kyssede hinanden sagde Gorbatjov ildevarslende: "Den, der kommer for sent, bliver straffet af livet.". Alt imens demonstranterne råbte "Gorbi, Gorbi - kom og hjælp os". Det var lidt kryptisk, orakelagtigt sagt af Gorbatjov. Alle hørte det. Hvad betød det? Det spolerede ihvertfald den ubekymrede feststemning i Berlin.
 
Sovjetunionen havde før grebet voldeligt ind når befolkningerne i østeuropa protesterede: Østtyskland i 1953, Polen i 1956, Ungarn i 1956, Tjekkoslovakiet i 1968. De indgreb betød, at de fleste ikke turde gøre noget, for så kom russerne jo rullende i deres Tanks. Men Gorbatjovs ord betød måske, at russerne denne gang ikke ville gøre noget? I såfald smuldrede magtgrundlaget for kommunisterne i DDR. Det så stærkt ud til paraden...men det føltes hult. Ved banketten i regeringsbygningen nåede demonstranternes råb helt op til bygningen.
 
Alle de ledende kommunister, der stod på DDRs jubelpodie den dag, de kendte til USSRs skånelsesløshed, til Stalins myrderier, til Gulagøhavet, til løgnen - og alligevel blev de til festen. Måske med en lille knude af frygt i maven for folket ... og for hinanden?
 
Mindre end en måned efter var muren løbet over ende, og kommunistpartierne tabte deres politiske betydning hurtigere end man kunne sige deutche demokratiche republik. Nogle ledere stak af, det kan man forstå, for andre blev hevet ud i baggård og nedskudt for rullende kameraer. Det skete i med den rumænske diktator.
 
Mindre et et år efter, den 3. oktober 1990, blev Tyskland genforenet. I 1991 blev Sovjetunionen opløst, kommunistpartiet forbudt, og de østeuropæiske lande blev befriet fra det kommunistiske diktatur. Gorbatjov turde hive tæppet væk under hele lortet. Han står som en helt sammen med de, der kæmpede mod overgrebene i DDR, for rettigheder i Polens Solidarnosc, de fængslede tjekkiske kunstnere med Vaclac Havel i spidsen. 1989 var et stærkt år.

Socialismen lever - hver femte Københavner vil have mere

Den tidligere kommunistboss Ole Sohn kom videre og endte som Erhvervsminister i Danmark, men ikke alle opgav ideen om det socialistiske samfund. I Tyskland har de samlet sig og fortsætter i partiet "Die Linke". Drømmen lever videre i bedste velgående.
 
Ved valget i 2017 stemte 26,1 procent af østberlinerne på Die Linke - og 13,5 procent af Vestberlinerne. En forklaring er måske, at mange at de gamle østberlinere er flyttet fra Berlin siden 1989 - og nye generationer af berlinere er flyttet ind. Der er ingen der husker - og i de politikker der indføres fra bystyret indgår gensidig overvågning blandt borgerne som et aktivt element i fx boligpolitikken.
 
I Danmark lever den yderste venstrefløj i partiet Enhedslisten.
 
Pernille Skipper, som leder partiet, var indtil 2016 medlem af det trotskistiske Socialistisk Arbejderpolitik (SAP), men har efter eget udsagn skiftet til et mere demokratisk sindelag - men socialister har altid haft en særegen opfattelse af demokrati - det var jo Den tyske Demokratiske Republik, som gik under i 1989. 
 
Ved kommunevalget i 2017 løb Enhedslisten med 18,7% af stemmerne i Københavns Kommune. Det er svært at tro, at næsten hver femte Københavner ønsker sig Danmarks Demokratiske Republik. Men sådan er stemmerne faldet.
 
Den røde fane repræsenterer socialismen og alle de, der blev slået ihjel for sagen. Socialister synger om "Når jeg ser et rødt flag smælde". Men kan man se noget "smælde"? - det vel egentlig noget man hører. Og hører du lyden af et rødt flag, der smælder - så vær på vagt. De siger de vil dig det godt, men det går faktisk altid galt for nogen.
 
Læs mere her om fakta om socialismen.
 
 

En ide til rejsen?

Annonce

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Få antik kunst med hjem til stuen

Berlin flyder over af klassiske skulpturer og på Gipsformerei kan du købe dig en gipsafstøbning med hjem. Drømmen om at have din egen statue af Michelangelo eller Auguste Rodin er ikke helt håbløs.

So f.....g specialbutik
Norman Ohler: Den Totale Rus

Anmeldelse. Var Hitler narkoman? Var de tyske soldater dopede af methamfetamin. Var den totale krig den totale rus på crystal meth? Det er journalisten Norman Ohlers teori og i "Den totale rus - Narkotika i det tredje rige" fremlægger han overbevisende sin teori.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Liv Collatz: Berlin er

Anmeldelse. Berlin er en roman af Liv Collatz udgivet på Forlaget Nimbo. Det står med store bogstaver på indbindingen af romanen ”Berlin er” af journalist og nu forfatter, Liv Collatz. Bogen handler om at give det regelmæssige, hverdagsaktive, rutineprægede, almindelige liv fingeren – og i stedet ops& [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Turen går til Hamburg & Nordtyskland

Anmeldelse. Nordtyskland. Det kender vi. Ihvertfald Pötsch og Flegaard - og måske en strøgtur i Flensburg. Hamburg - åh ja. Lübeck, Rostock, Müritzsee - oh. Der er mere endnu.  Politikkens guidebog Turen går til Hamburg & Nordtyskland åbner Schleswig-Holstein og Mecklenburg-Vorpommeren. Der er  [ ... ]

Guidebøger
Inspiration fra berlin-guides læsere

Informationen og inspirationen på berlin-guide.dk kommer mest fra berlin-guide.dk selv. Men heldigvis har læserne også masser af historier. I forbindelse med lanceringen af Tove Fleischers bog: ”Kærlighed i Kommunismens tid” blev læserne inviteret til at skrive om deres bedste oplevelse i Berlin. To var hel [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byen
Sven Regener: Herr Lehmann

Anmeldelse. Herr Lehmann er titlen på forfatteren Sven Regeners romandebut fra 2001. Romanen foregår i Kreuzberg i sommer og efteråret 1989 – månederne op til Die Wende – murens fald. Kreuzberg var Vestberlins baggård og der er masser af klassisk Kreuzbergerstemning at hente i ”Herr Lehmann”.

Skønlitteratur - romaner og noveller
NS-Tötungsanstalt Bernburg (175 km SV)

I Bernburg, 175 km sydvest for Berlin, lå NS-Tötungsanstalt Bernburg som var et de steder i nazi-tyskland, hvor handicappede og andre uønskede personer blev aflivet under nazisterne eutanasi-program. Fra 1940 til 1943 blev der myrdet 9.384 mennesker i gaskamre her og mere end 14.000 mistede her livet. I 1940 aflastede ”facil [ ... ]

Nazisternes KZ lejre omkring Berlin