I 1349 fik en falsk kurfyrste og en ny tysk-romersk Kejser trådt den danske konge Valdemar Atterdag så eftertrykkeligt over tæerne, at kongen samlede sine soldater, sejlede over vandet og gik i kødet på tyskerne. Han fik næsten erobret Berlin. Han ordnede makronerne og sluttede fred med dem alle sammen. Det var aktivistisk udenrigspolitik fra den store skuffe. På billedet resterne af Berlins gamle bymur, stadtmauer, ikke at forveksle med Muren. Måske har Valdemar lænet sig op ad den?
I 1349 var Valdemar Atterdag ved at have samlet det danske rige igen. Men så...
Den falske kurfyrste
I Tyskland var der dukket en falsk kurfyrste op, som udgav sig for at være den afdøde Kurfyrst Valdemar (En anden valdemar end vores Atterdag). Den falske kurfyrste hed i virkeligheden Jakob Rehbock og var vistnok enten bager eller møller. Kurfyrste var han ihvertfald ikke, men mange gennemskuede ham ikke.
Fupmageren mødte op hos ærkebiskop Otto af Magdeborg og fortalte, at det, der havde set ud som en begravelse af Valdemar i 1319, kun havde været et skuespil - i virkeligheden havde han været i Det hellige land som pilgrim.
Hvis man ikke før havde mødt hinanden personligt kunne den slags være vanskeligt at verificere i en fart - der var hverken fotografier, internet, telefon. Og med tanke på 1300-tallets malerier, så har det heller ikke været et alternativ. Bedrageriet udløste en del ballade før det hele opklaret igen.
Billedet til venstre forestiller et kalkmaleri af Valdemar Atterdag fra Sankt Peders kirke i Næstved. Meget smukt, men det ville være svært at genkende Valdemar, hvis man mødte ham på gågaden i Næstved - med mindre han selvfølgelig bar den mærkelige krone, ringbrynje, sværd osv.
Billedet er fra wikipedias artikel om Valdemar Atterdag.
Det gik hverken værre eller bedre end at ærkebispen og adlen i Mecklenburg og Pommeren antog den falske kurfyrst for The Real McCoy (selvom det udtryk ikke var så kendt på det tidspunkt).
Den nye kejser
Det samme gjalt også kronprins Karl i Bøhmen, som stod til at blive den næste Kejser for det tysk-romerske rige - hvad han faktisk blev i begyndelsen af 1349. Billedet til venstre forestiller Karl IV som kejser. Billedet er fra wikipedia.
Han troede den falske Valdemar var ægte.
Det krævede en del fikumdik at blive kejser (gifte sig med den rigtige, bestikke andre, forære lidt land mv.) - og kronpris Karl blev til Kejser Karl IV. En af handlingerne var at gøre 2 Mecklenburgske fyrster til hertuger.
I Rostock betød det, at byen ikke længere stod under den danske konge men under kejseren.
Til overflod gav Karl IV den falske Valdemar mark Brandenburg (området omkring Berlin) - og denne gav straks området videret til Bøhmen. Det område var egentlig tilfaldet Valdemar Atterdags svoger, Ludvig.
Endelig bekræftede Karl IV at de pommersker fyrste havde arveret til Rügen, som dermed blev en del af det romerske rige.
Karl IV kom altså skidt fra start set med danske øjne og blev ovenikøbet taget ved næsen af bedrageren.
Så var der ballade
Dels forsvandt Rostock og Rügen ud af dansk interessesfære (Lenshøjhed) og dels var Atterdags svoger, Markgreve Ludvig, også kommet på kant med Kejseren. Jeg håber jeg har rigtigt fat i dette, for der er egentlig et virvar af Ludviger og Valdemarer involveret - og jeg prøver at koge intrigerne lidt ind her. Markgreven sendte bud efter svoger Valdemar Atterdag og Atterdag lovede 500 hjælme. Og under hjælmene sad soldaterne.
Nu var historien blevet for pebret og Atterdag drog til Tyskland med sin hær.
Angreb på Tyskland - Berlin
Første slag var byen Vismar, som Atterdag både plyndrede og brændte. Sammen med Hertug Wartislaf drog han til Pommeren og fik de pommerske hertuger med på holdet. Han lånte også 1000 mark sølv med pant i land og så red han hærgende gennem Mecklenburg og Uckermarck til fæstningen Stargard, som blev indtaget. Stargard hedder i dag Stargard Szczeciński og ligger i det vestligste Polen, der tidligere var Prøjsen.
Mens Valdemar sad i Stargard blev han til gengæld belejret af Hertug Albrecht af Mecklenburg. Ludvigs bror forsøgte at undsætte Valdemar Atterdag, men Albrecht vandt slaget og tog næsten 400 riddere til fange.
Under tumulten slap Valdemar ud af Stargard fæstningen og fortsatte sit plyndringstogt i Brandenburg og nærmede sig Berlin - med Hertug Albrecht og hans riddere lige i hælene. Valdemar ville indtage Berlin, men inden det kom så vidt kom det til en våbenhvile. Den norsk / svenske Kong Magnus blev valgt som opmand.
Billedet er et bud på, hvordan Berlin så ud i begyndelsen af 1300 tallet.
Tegningen er lavet af Karl Friedrich von Klöden i 1800 tallet. Man ser de to byer Berlin nord for Spree (nævnt første gang 1244) og Cölln (nævnt første gang 1237) syd for Spree.
Det lille slot ligger, hvor det nye idag bliver bygget.
Hvis Valdemar var i Berlin var det en meget lille by han besøgte - men Helligåndskapellet (Heilig-Geist-Kapelle) blev grundlagt i 1300-tallet, så en enkelt bygning kan du måske dele med Valdemar-
Fra tiden kan du også besøge Citadellet i Spandau, hvor Valdemar Atterdag tidligere havde været på besøg, før han blev Atterdag og ville være konge for Danmark.
Fred og fryd og gammen igen
I 1350 mødtes så Kejser Karl IV med Valdemar Atterdag i Bautzen i Tyskland. Byen, der DDR-tiden var synonym med det berygtede STASI-fængsel. Valdemar havde sine mænd Nils Bugge, Bo Falk, Erik Eriksen af Linde og Henning Putbus med sig.
Forsoningen lykkes og Karl IV og Ludvig sluttede fred i februar 1350 mod at Karl IV skulle anerkende Ludvig og indkalde en forsamling af fyrster for at fastslå om den uægte Valdemar var ægte. Den falske Valdemar blev dømt. men fik ikke nogen straf.
Valdemar Atterdag blev taget til nåde af den romerske Kejser og fik et årligt beløb på 300 mark sølv. Valdemar Atterdag og Hertug Albrecht af Mecklenborg sluttede også fred og aftalte at Albrechts ældste søn skulle ægte Valdemar Atterdags 5-årige datter Margrethe. Hun døde dog ret hurtigt, så istedet blev det Valdemars 3-årige datter Ingeborg.
Valdemar sluttede af med at mægle fred mellem Mecklenburg og Brandenburg og Mecklenburg og Pommeren, lavede et forsvarsforbund med Kong Kasimir af Polen og rejste hjem igen. Job well done.
Valdemar Atterdag er begravet i slotskirken i Sorø, hvis du skulle få lyst til at besøge ham.
Kilder:
Barfod, Henrik, "Danmarks Historie - fra 1319-1481", København 1885
Ullidtz, Per, "Atterdag og Hunderedårskrig", Books on Demand, 2013