Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

21 århundrede for Berlin: Pæn, jævn og ligegyldig?

Anmeldelse. Berlin er en by under stadig forandring - så hvor er Berlin på vej hen nu? Hvordan ser Berlin ud i 2020 eller 2030. Advarsel: Her er berlin-guides bud på Berlins fremtid. Fremtiden kan ikke dokumenteres som fakta, så det følgende er et helt personligt bud på, hvor Berlin er på vej hen. Så er du advaret.

Berlin har som by de sidste 200 år været igennem flere omvæltninger end de fleste byer kommer ud for. Fra landsby til millionby, fra provinsby til kejserhovedstad, fra millionby til ruiner, bombet, opdelt, genopbygget. En by, hvis ry og rygte har skiftet over de sidste 100 år:

1900-1914 - Driftig som Shanghai i år 2000
1915-1920 - Politisk ustabil - revolution - krig
1921-1933 - Avantgarde, fest og tolerance
1933-1939 - Ondskab og intolerance
1940-1945 - Dødens forgård
1945-1961 - Stunde 0 - og genkomsten
1961-1989 - Kold krig og delt by
1989-1999 - Genforeningsbyen
2000-202? - Hovedstad og avantgarde igen
203? - Spændende som Brønderslev ?

Op, ned, frem, tilbage. En rutchetur af dimensioner. Hæsblæsende. Hvad skal der ske nu? Måske ikke engang den mindste fis! Der er flere trends der er værd at lægge mærke til:

Kapitalen viser tænder

Flere flytter til Berlin - siden år 2000 har byen skulle finde plads til 120.000 flere borgere og mange har ønske om at bo centralt. Så det er ikke Marzahn eller andre yderområder, der bliver søgt til. Mitte, Prenzlauer Berg og Kreuzberg er populære og der er bygget på byggetomter efter industri og muren.

Berlinerne har været vant til at bo næsten gratis i de områder siden krigen. I Kreuzberg og Neukölln i vest var det billigt og tyrkere, studerende og kunstere kunne bo her for små penge, mens området forfaldt. I Mitte og Prenzlauer Berg betød det socialistiske styre indtil 1989, at her var meget billigt at bo - for the chosen ones - og efter 1989 flyttede de oprindelige beboere væk, områderne forfaldt, Bz'ere, studerende, kunstere flyttede ind, voksede op, satte byen i stand og pludselig er her attraktivt og det der før var gratis eller billigt er siden 2010 steget markant i pris.

Hvor markedskræfter betød, at det før var billigt, så betyder de samme kræfter, at det nu bliver dyrere. I Berlin giver det protester og demonstrationer for lavere huslejere, selvom det fortsat er billigere at bo her end i Hamburg eller München, for ikke at tale om København, London, Paris.

Bystyret har vedtaget skrappe huslejereguleringsregler og udlejningsregler - som i længden bremser den nødvendige udbygning af boligmassen og priserne fortsætter derfor op. Det er blevet federe - og dermed dyrere at være Berliner.

Reaktionen hos bystyret har været at gribe til metoder, som vist er hentet i kommunisternes værktøjskasse i det tidligere østberlin. Partiet piraterne har fået indflydelse - det er ikke kønt. 

Priserne vil forandre Berlin. Musikere, der ikke kan spille og kunstere, der laver klatmaleri, fantaster med fantastiske projekter og mange af dem, der idag giver liv og farver i Kreuzberg, Mitte og Neukölln søger nye steder hen. Hvor? Vanskeligt at sige - Berlin har trukket alternativt liv fra hele Europa og det betyder, at det alternative liv kan søge hvor som helst hen. Næste stop kan blive Leipzig, Kiev eller Athen.

Kampen om pladsen

Bombningerne af Berlin under 2. Verdenskrig skabte på sin egen paradoksale vis en enorm kreativitet, sammenhold og tolerance i 2 generationer i Berlin. Tidligere kunne et omrejsende tivoli slå sig op midt i Tiergarten eller på pladsen, hvor kongeslottet nu bygges - nu er de henvist til kanten af Berlin. Hvem som helst kunne slå et skur sammen og sælge kebab - nu reguleres det af rette myndighed. Loppemarkeder kunne opstå over alt - nu bliver de pæne og der sælges stadepladser. Grafitti overalt. Ubemidlede kunstere kunne rykke i en kondomeret bolig og lave attalier. Alle kunne bestemme selv - for der var plads til. Pladsen var rigelig, så selvom noget var på kanten af planloven, så - herregud - her er jo plads til alle.

Nu skal musikken skrues ned kl. 22, festligheder på dertilindrettede steder. Kunst i attalier.

Pladsen er blevet trang for alle vil gerne ind og bo hvor det sker - og så er det væk?. Det klemmer livet ud af kreativiteten, sammenhold og i sidste ende tolerancen?

Løsningen er ikke at bombe en gang til.

Politisk korrekthed og VVV generationen

Politisk korrekthed og absolutisme har eksisteret i Berlin i mange former - Fra 1871var det kejseren og Bismarck der bestemte. Da kejserriget sank i grus delte Berlin sig i 2 - en hårdt arbejdende industriklasse og en festende, promiskuiøs, eksperimenterende avantgarde. Det kunne Berlin ikke holde til, så først var der nazister, som satte den absolutte kurs, og så var der kommunister, der satte den absolutte kurs.

Siden murens fald kan pænhedens udvikling studeres i en tiltagende mono-kultur især Prenzlauer Berg, Mitte og i Kreuzkölln. Her er de nye Berlinere - som måske kan kaldes for VVV generationen: Veluddannede, Vellønnede og Velmenende.

Hele bydelen er sat i stand, her dyrt, her er økologisk, her designet. VVV- generationen findes i hele verden. I Danmark bor den på Østerbro i København og i Århus på Trøjborg og Frederiksbjerg - en knippelstærk tro på, at her er åbenhed og plads til det alternative. Og fuldstændig overser, at netop her har kagerullen klemt enhver ujævnhed væk. Konformitet.

Mens det alternative i form af kapitalister, fattige, rockere, indvandrere, bilister, rygere, frimærkesamlere, BZere, ældre, arbejdsløse, ludere, arbejdere, handicappede, kødspisere, muslimer og katolikker, øldrikkere (af pilsnertypen), radioamatører, håndværkere og andre skæve eksistenser i det store og hele holder sig væk.

Det er pæne områder, som efterhånden minder mere om disneyland i sine pæne konformitet end om virkelighedens Tyskland. VVV generationen udsletter netop den åbenhed og farverigdom de mener at repræsentere.

Fra industri til service

Industriarbejdspladserne forsvinder i stor stil fra Berlin - der voksede op som en af Europas absolut førende industribyer. Ind rykker politikere, embedsmænd, reklamefolk, konsulenter, frisører og andre, som lever at at servicere og klippe hinanden. Det er bekymrende at det industrielle grundlag forsvinder. Ikke bare for Berlin - men for hele Vesteuropa. Det giver et renere miljø - men det bliver stadigt vanskeligere for folk uden uddannelse at finde et job.

Der må være grænser for, hvor fedt et samfund kan leve af, at højtuddannede udveksler notater og statistikker. Eller?

Ud af skyldens skygge

Fra krigens afslutning - stunde 0 - og i 60 år frem svarende til 2 generatoner af tyskere - har der ikke været nogen national stolthed over at være tysk. Uhyrlighederne var for groteske. Apokalyptiske. Der er stadig sår at hele - men mange har lagt mærke til, at verdensmesterskaberne i fodbold i 2006 var et vendepunkt. Her blev der viftet med tyske flag, selvbevidstheden steg og for mange europæere står den tyske kansler nu som en garant for europæisk velstand og tryghed.

Ved murens fald var der stadig stor europæisk skepsis overfor en tysk samling. Men tyskerne viser de kan. Det giver stolthed og en stor del af europæerne bakker dem op.

Velfriseret og prydsommelig

Når slottet igen står for enden af Unter den Linden, hva' så - Berlin? Når man jævnligt besøger Berlin fornemmes det, hvordan Berlin får fjernet de sidste krigsruiner, tomterne er bebygget, husene er renoveret, skudhullerne er væk, parkometerne sat op, motorvejen når hele vejen rundt. Lufthavnen bliver vel også til noget. Her bliver ordentligt, pænt og jævnt.

Mange danskerne deler tyskernes trang til at gøre pænt, rydde op, sætte i stand. Det skal være ordentligt, tage sig ud. Men iveren kvæler det kreative kaos, pladsen til det anderledes, tolerancen for det mærkelige, invitationen til det fremmede, lysten til larmen, åbenheden for skævheden.

Tag en tur ud til det pæne Charlottenburg slottet og gå en tur i gaderne: Pæne kvarterer, få butikker, store biller, friserede forhaver, et dyrt galleri - og tag så en tur i kaotiske Adalbertstrasse i Kreuzberg med osende biler og busser, tætte fortorve med studerende, turister, tyrkere, narkomaner, regnbuer, ringe i næsen, cykler, tatoveringer i hele hovedet, restauranter, fiskehandler, blomsterbutik, sushi og kebab.

Helt forstadsagtigt bliver er nok ikke i Adalbertstrasse lige foreløbigt - men her bliver pænere. Restauranterne shines op, priserne stiger lidt, klientellet skiftes ud, kanterne slibes af. Velfriseret. Prydeligt.

Kagerullen ruller

Det samlede billede er udjævning, afretning, forfladigelse - fra at være magnet for det alternative og kreative bevæger Berlin sig i et tydeligt luntetrav i retning af normaltyskheden i Charlottenburg og Reinickendorf?

En kæmpe normal-kagerulle gør alt glat og fint. Sikkert et udemærket sted at afvikle sit hverdagsliv - men det er ikke her, der slipper ny og frisk luft ind. VVV generationen trækker heller ikke frisk luft ind. Og Berlinerne bliver som andre befolkninger også ældre - og vi er ikke vant til, at det giver ny luft. Så hvad så? Hva nu? Taber de pusten?

Hvis Berlin vil holde fast i at være en af Europas kreative og alternative hovedstæder, så er det nu det skal besluttes. Berlin besluttede at beholde Tempelhof arealerne som friareal midt i byen. En anden beslutning kunne være at beholde klondyke tilstandene langs Spree mellem Oberbaumbrücke og Jannowitzbrücke. Det er vildt attraktive steder at bygge og bo, så grundpriserne går i vejret og for et bystyre med slunken kasse er det svært at holde fingerne væk fra en lokkende udstykning. De store banearealer, der ledte op til den gamle Anhalterstation er blevet til pæn og velfriseret park. Her forspildte man en mulighed.

The "NEXT BIG" thing? Goodbye, Berlin!

Hvis Berlin fortsat skal være kaotisk og kreativ skal Berlin turde fri konkurrence, turde uligheden, give plads til forskellighed, anarki, svineri, lort, usundhed, acceptere både rigdom og fattigdom, konformitet og kaos. Men hvis Berlinerne dybest set ønsker konformiteten og den store kagerulle, at bo pænt og ordentligt, i sunde boliger, med gode skoler, med cykler istedet for biler, dannet tale, design og økologisk - hvis drømmen om fremtidens hovedstad er VVV-generationens drøm - så er det vel ok? Lad Berlin blive som Brønderslev.

Europa skal nok have plads til alt det, som nu tiltrækker i Berlin og som turister kan vi tage det let: Easyjet flyver os garanteret hen, hvor den friske luft så end blæser: Berlin eller Leipzig, Kiev eller Athen?. Måske henover byggeriet af den ny lufthavn i Berlin [tø-hø].

Men hvad skal Berlin egentlig leve af? Industrien er jaget ud af byen og hvis man i al pænheden får jaget kreativiteten ud af døren - hvad er så i længden grunden til at interessere sig mere for Berlin end Brønderslev. Måske ingen!

Berlin har før overvundet det utrolige og har før vist grokraft - men kan den blive ved? Om der bliver en "next big thing" i Berlin vides ikke - attraktionen ved Berlin lige nu kan være enten den sidste krampetrækning eller skuddet til noget nyt.

Det bliver spændende at følge - og sørg nu for at komme til Berlin NU - hvor vi ved, at det helt sikkert giver saft og vitaminer at komme forbi. Et pusterum. Det er ikke sikkert du finder det her i morgen.

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Berlin 1260-2060



 

En ide til rejsen?

Annonce

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Trabimuseum i Berlin - Verdens ringeste bil på ege...

Trabimuseet i Berlin. "Trabi" er det tyske kælenavn for den østtyske bil Trabanten.Egentlig et skækkeligt køretøj, men det har opnået kultstatus især i Berlin. Og så bilen fået sit eget museum.

Teknik- og videnskabsmuseer
1989 7. oktober: DDR fylder 40 år

1989 var et festår i DDR. Den tyske demokratiske republik fyldte 40 år den 6. og 7. oktober og lederne inviterede alle vennerne fra verdens kommunistiske partier til banket, taler og en stor militærparade. Alle sejl var sat til og flagene vejede. Parolerne hang over alt. Men folket var ikke med. De protesterede.

Berlins historie
Forretningskultur i Tyskland - forstå din tysker b...

Anmeldelse. De andre er mærkelige. De er ihvertfald ikke lige som os. Har du kontakt med tyskere i din daglig dag, måske handel eller samarbejde, så er det nyttigt at forstå, hvordan de tænker. For de er ikke lige som os. Doris Rehrmann-Jørgensen og Marie-Luise von der Banck har skrevet en bog om forretning [ ... ]

Guidebøger
1618 - 1648 Trediveårskrigen

Trediveårskrigen fra 1618-1648 var en krig om tro, magt og penge i første halvdel af 1600-tallet. I krigen deltog mange af Europas store magter, men det meste af krigen blev udkæmpet på tysk jord. Krigen kostede måske hver tredje tysker livet, og hvis tyskerne i dag skal pege på nationale katastrofer, så e [ ... ]

Berlins historie
1864: Wilhelm Camphausen: Preussernes storm på Als1864: Wilhelm Camphausen: Preussernes storm på Als...

Die Erstürmung der Insel Alsen durch die Preußen am 29. Juni 1864 hedder Wilhelm Camphausen (1818-1885)'s billede af Preussernes sejrrige angreb på de danske bastioner på Als i 1864.

Billeder fra Berlin
Checkpoint Alpha og Checkpoint Bravo

Overgangene mellem Østberlin og Vestberlin er helt lidenskabsløst navngivet A, B, C… eller i radiosprog Alfa, Bravo, Charlie… Mest kendt er overgang C i Kochstrasse: Checkpoint Charlie. En mindre kendt overgang er Checkpoint Bravo, som overskar motorvejen sydud af Berlin mod Postdam. I dag er her et lille mindested og ud [ ... ]

Pladser og veje i Berlin
Goldbæk (red) Tysk litteratur efter murens fald

Anmeldelse. Der er dem der følger tæt med i tysk litteratur. Men de er ikke de fleste. Ærgerligt nok, for der kommer løbende godt nyt. Syddansk Universitetsforlag har udgivet 9 essays om tysk litteratur siden murens fald og den en god at få både perspektiv og inspiration af.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund