Foto: Postkort med Charite Hospitalet som motiv, 1909. Fundet på Wikipedia.
Berlin er et vigtigt center for medicinsk forskning. Helt centralt står det store universitetshospital, Charité, som er mere end 300 år gammelt og har fostret mere end halvdelen af de tyske nobelpris vindere i medicin. Der er ansat 3.000 læger og videnskabsfolk som forskere. Med 13.000 ansatte er hospitalet en Berlins største arbejdspladser.
Hospitalet Charité blev til på ordre fra Kong Frederik den I af Preussen den 14. november 1709. Hospitalet blev placeret nord for Berlin, hvor det ligger den dag i dag. Der var udbrudt byldepest og sygdommen havde gjort et groft indhug i den østpreussiske befolkning. Byldepesten nåede dog ikke helt til Berlin og hospitalet blev hospital for de fattige.
I 1727 gav Frederik Wilhelm I af Preussen hospitalet navnet Charité, der betyder velgørenhed. Det anatomiske teater stod klar i 1713 og var starten på den medicinske skole, der i dag har 7.000 studerende. I 1795 blev Pépiniére skolen oprettet til uddannelse af militære kirurger.
Da Humboldt Universitetet blev grundlagt i 1810 blev hospitalets uddannelse hurtigt tilknyttet universitetet. Ved Berlins deling i 1949 lå både Humboldt Universitetet og Charité på østsiden af muren. I Vestberlin flyttede medicinuddannelsen til Freies Universitet og Klinikum Steglitz. Ved murens fald var der tre medicinuddannelser i Berlin, men de er nu alle samlet i Charité.
Der er skrevet en del medicinhistorie i Berlin - som har resulteret i en lang liste af nobelpriser. Det er tankevækkende, hvor stor en del af forskerne, som måtte forlade Berlin i løbet af 1930'erne for at forske videre i USA og England:
Emil Adolf von Behring - Difteri
Emil Adolf von Behring (1854-1917) fik den første nobelpris i medicin, der blev uddelt i 1901. Behring fandt en modgift mod difteri. Difteri er en luftvejsinfektion forårsaget af bakterien Corynebacterium diphteriae (og sjældent Corynebacterium ulcerans).
I dag er næsten alle danskere vaccineret mod difteri og sygdommen, der slår omkring en tredjedel af sine ofre ihjel, er næsten udryddet. Han blev kendt som "børnenes frelser".
Tidligere kunne der udbryde hele epidemier. Men det ændrede Behring - og muligvis også hans kollega Paul Ehrlich, for rygterne siger at Behring manøvrerede Paul Erhlich ud af både akkrediteringen for forskningen og for de betydelige interesser i medicinalindustrien. Skidt for Erhlich, for Behrings virksomhed voksede til en af verdens største inden for dianogstik og er idag en del af Siemens koncernen.
Behring giftede sig iøvrigt med direktørens datter og havde en god feriebolig på Capri, hvor Maxim Gorki også boede i et stykke tid. Han blev adlet for sin dåd af kejseren, og derfor "von" i navnet. Det kun Emil Adolf Behring, som gjorde opdagelserne.
Herman Emil Fischer - Sukker
Hermann Emil Fischer (1852 - 1919) fik nobelprisen i kemi i 1902 for hans arbejde med sukker og proteiner. Man skal nok være kemiker for at forstå betydningen af det arbejde. Herman Emil Fischer har fået en flot statue i Berlin på Robert Koch platz.
Heinrich Hermann Robert Koch - Bakterier
Heinrich Hermann Robert Koch (1843-1910) fik nobelprisen i medicin i 1905. Robert Koch fandt miltbrandbakterien, tuberkolosebakterien og kolerabakterien. Kolerabakterien var dog også identificeret 30 år før af italieneren Pacini. Robert Koch er en af medicinens helt store helte og betragtes som en af grundlæggerne af mikrobiologien. Han var fx fortaler for sterilisation af kirurgiske redskaber.
I 1885 blev han professor på hygiejneinstituttet - det, der idag hedder Robert Koch instituttet. Ved at bruge hans metoder har elever af ham fundet de organismer der forårsager difteri, tyfus, influenza, gonore, meningitis, byldepest, spedalskhed, stivkrampe og syfilis.
Læs lige listen igen. Før Robert Koch døde mennesker på stribe af ovennævnte sygdomme.
I Berlin kan du møde ham i form af en statue på Robert Koch platz - og blive mindet om ham i Kochstrasse.
Robert Kochs arbejde med mikroorganismer har betydet meget for menneskets forståelse af hygiejne. I slutningen af 1800 tallet blev der ligefrem oprettet desinfektionsanstalter, hvor man kunne isolere syge mennesker.
Du kan blandt andet se de tidligere bygninger i Ohlauer Straße 39-41 i Kreuzberg. Her forsøgte man ikke bare at isolere og desinficere mennesker men også al deres bohave, som blev transporteret hertil på hestevogn.
Læs historien hos Kreuzberg Museum og naturligvis på Museet på Robert Koch Instituttet i Wedding.
Paul Ehrlich - Immonologi
Paul Ehrlich (1854-1915) fik tilgengæld sin egen nobelpris i medicin i 1908 for hans arbejde med immunologi. Han fandt metoder til identificere forskellige typer af blodceller - fx røde og hvide blodceller og han fandt den første kur mod syfilis og begyndte og navngav kemoterapi. Syfilis slog sine ofre ihjel og var den tids uhelbredelige AIDS.
Helt Ehrlich. Godt gået af en søn af en brændevinsbrænder og lotterisælger. Du kan se en mindeplade på hans hus i Bergstraße 96 i Berlin-Steglitz.
Dr. Kossel - DNA
Ludwig Karl Martin Leonhard Albrecht Kossel (1853-1927) fik i 1910 nobelprisen i medicin for sin forskning i cellers biologi og byggestenene til DNA og RNA. Småting i virkeligheden - også alligevel. Hos mennesket er en DNA streng på 2 meters længde, hvis man ruller den helt ud. Sådan basse gemmer sig i hver eneste af vores celler. Hver eneste. 2 meter. Det var den schweiziske kemiker Johann Friedrick Miescher (1844-95), som første gang beskrev DNA.
Otto Heinrich Warburg - kræftforskning
Otto Heinrich Warburg (1883-1970) fik nobelprisen i 1931 for sin kræftforskning - og helt uhørt var han nomineret tre andre gange for andre opdagelser. I 1944 var han fx kandidat til en nobelpris for hans arbejde med fermentering. Rygterne siger at det Hitlers forbud mod Nobelpriser der forhindrede det, men i Stockholm siger man, at det passer ikke.
Warburg var halvjøde, men nød alligevel beskyttelse fra Adolf Hitler. Goebbels fik ham omklassificeret til kvart jøde. Han blev i Berlin under krigen selvom han havde fået et tilbud fra Rockefeller i USA om at komme til USA. Da han efter krigen søgte om at komme til USA blev det afslået.
Han fik også et jernkors under 1 verdenskrig for heltemod. Albert Einstein opfordrede ham dog til at lade være med at være soldat, da det var spild af hans talent.
Der er en mindetavle for ham ved hans hjem i Boltzmannstraße 14, Berlin-Zehlendorf. Og en buste af ham på den biomedicinske campus i Berlin-Buch.
Hans Spemann - stamceller
Hans Spemann (1869-1941) fik i 1935 nobelprisen for at vise, hvordan fostre udvikler sig fra de første celledelinger. I virkeligheden stamcelle forskning.
Ernst Boris Chain - pencilins virkning
Ernst Boris Chain (1906-1979) var jøde og blev uddannet til læge på Charité hospitalet. Heldigvis for ham og os andre blev han i 1935 tilbudt job på Oxford Universitetet i England og i 1939 blev han brittisk statsborger.
Sammen med Howard Flory fik han i 1945 nobelprisen for at have beskrevet den helbredende virkning af penicillin.
Hans Adolf Krebs - citronsyrecyklus
Hans Adolf Krebs (1900-1981) fik nobelprisen i 1953 sammen med Fritz Lipmann. Han var dog kun ved Charité et enkelt år, hvor han var assistent for Otto Heinrich Warborg. Nobelprisen var for at identificere citronsyrecyklusen. Krebs havde jødiske rødder, så i 1933 blev han fyret fra sit arbejde. Heldigvis kunne han fortsætte i Oxford i Storbrittanien. Så Nobelprisen hører nok mere til hos Oxford end Charité.
Fritz Albert Lipmann - citronsyrecyklus
Fritz Albert Lipmann (1899-1986) se Hans Adolf Krebs. Lipmann var jøde, og i 1939 flyttede han til USA, hvor han kunne fortsætte sin forskning i Boston.
Werner Forssmann - hjertekateter
Werner Forssmann (1904-1974) fik i 1956 nobelprisen i medicin sammen med Andre Cournand og Dickinson Richards for sit arbejde med kunne sætte et kateter i hjertet.
I 1929 udførte han det på sig selv under lokalbedøvelse. Han fik hjælp fra en sygeplejerske, som gik med til forsøget på den betingelse at han gjorde på hende og ikke sig selv. Han gjorde hende klar til operation og bandt hende til bordet under påskud af at det var nødvendigt. Og så gjorde han det på sig selv i stedet.
Han overlevede bevisførelsen, men det betød at han blev fyret fra Charité for at udføre eksperimenter på sig selv. Så tror man på sin ide.
Han fortsatte sin lægegerning andre steder - og var i øvrigt også nazist.
Rudolf Virchow - socialmedicin
Rudolf Ludwig Karl Virchow (13. oktober 1821 – 5. september 1902) læge, antropolog, historiker, patolog, biolog og politiker. Han var en pionér inden for patologien og mange ser ham som grundlæggeren af socialmedicin, selvom han ikke fik nogen Nobelpris.
Virchow opdagede, at alle celler stammer fra andre celler, og ikke opstår ved spontan generation. Før troede man, at orm opstod på råddent kød af sig selv.
Men læger har ikke altid ret. Virchow var en arg modstander af teorien om at bakterier kan sprede sygdom. Han kritiserede Ignaz Semmelweis' argumenter for brugen af sæbe og hygiejne. Konsekvensen var, at det tog længere tid inden antiseptikken blev taget i anvendelse. Virchows statue står ved indgangen til Charité hospitalet - selv ligger han på Alten St.-Matthäus-Kirchhof i Berlin.
Julius Fromm - kondomer
Det moderne kondom blev iøvigt opfundet i Berlin i 1916 af gummi- og parfumerisælger Julius Fromm, som ikke har noget at gøre med Charité. Gummiet, populært kaldet "Frommscher" blev stærkt udbredt gennem feltbordellerne i første verdenskrig, hvor ubeskyttet samleje var forbudt. Kondomet er på mange måder også en hygiejnisk indretning - der dog ikke har tiltrukket sig en nobelpris. Kondomet er med her fordi det har stoppet mange sygdomme i at sprede sig. Fromm burde have en hædring posthumt. Det får han her. Der var naturligvis kondomer før Fromms - typisk af dyrehud syet sammen. Ikke ret skønt at slide i.
Fromm var jøde, og i Friedrichshagener Straße 38 i Berlin-Köpenick er en stolpersten slået i jorden, der fortæller, at han flygtede til England i 1938 og døde i London i 1945 kort før krigens slutning. Fromms kondomfirma havde i 1936 en værdi på 8 millioner rigsmark, men han var nødt til at sælge og noget af Hermann Görings familie var "venlig" at overtage virksomheden for 118.000 rigsmark.Firmaet fik familien ikke igen, for det lå i østzonen. Her påstod man, at salget havde været frivilligt, og fordi det var nazistisk egendom overtog staten så Frommsche Gummiwerke GmbH. Noget af produktionen kom igang i vest efter at Fromm's søn købte rettigheder af en fætter til Herman Göring. Kondomer beskytter ikke mod kommunister og nazister.
Er du til medicinsk historie, så er besøget på medicin-historisk museum i Berlin naturligvis noget for dig. Er du mere interesseret i kroppen, så tjek også Menneskemuseet på Alexanderplatz og udstillingen om medicinsk teknologi, hvor kroppen erstattes af maskiner.
Kilder:
Charite og Wikipedia.