Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Vind en bog til jul

Kære gæst

Fortæl om din bedste oplevelse i Berlin. Dine svar bliver behandlet anonymt. Det tager 2-3 minutter.

Gå til spørgeskema

Kaerlighedikommunismenbog

Berlin-guide trækker lod om 2 ex. af "Kærlighed i kommunismens tid" af Tove Fleischer blandt svar før 15. december

Vinderne får besked fra forlaget Vandkunsten.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Medicinsk historie - Berlinere i kamp for sundhed

Pin It

Berlin er et vigtigt center for medicinsk forskning. Helt centralt står det store universitetshospital, Charité, som er mere end 300 år gammelt og har fostret mere end halvdelen af de tyske nobelpris vindere i medicin. Der er ansat 3.000 læger og videnskabsfolk som forskere. Med 13.000 ansatte er hospitalet en Berlins største arbejdspladser.


Hospitalet blev til på ordre fra Kong Frederik den I af Preussen den 14. november 1709. Hospitalet blev placeret nord for Berlin, hvor det ligger den dag i dag. Der var udbrudt byldepest og sygdommen havde gjort et groft indhug i den østpreussiske befolkning. Byldepesten nåede dog ikke helt til Berlin og hospitalet blev hospital for de fattige. I 1727 gav Frederik Wilhelm I af Preussen hospitalet navnet Charité, der betyder velgørenhed. Det anatomiske teater stod klar i 1713 og var starten på den medicinske skole, der i dag har 7.000 studerende. I 1795 blev Pépiniére skolen oprettet til uddannelse af militære kirurger.

Da Humboldt Universitetet blev grundlagt i 1810 blev hospitalets uddannelse hurtigt tilknyttet universitetet. Ved Berlins deling i 1949 lå både Humboldt Universitetet og Charité på østsiden af muren. I Vestberlin flyttede medicinuddannelsen til Freies Universitet og Klinikum Steglitz. Ved murens fald var der tre medicinuddannelser i Berlin, men de er nu alle samlet i Charité.

Der er skrevet en del medicinhistorie i Berlin - som har resulteret i nobelpriser:

  • Emil Adolf von Behring (1854-1917) fik den første nobelpris i medicin, der blev uddelt i 1901. Behring fandt en modgift mod difteri. Difteri er en luftvejsinfektion forårsaget af bakterien Corynebacterium diphteriae (og sjældent Corynebacterium ulcerans). I dag er næsten alle danskere vaccineret mod difteri og sygdommen, der slår omkring en tredjedel af sine ofre ihjel, se sjældent. Tidligere kunne der udbryde hele epidemier. Men det ændrede Behring - og muligvis hans kollega Paul Erhlich, men rygterne siger at Behring manøvrerede Paul Erhlich ud af både akkrediteringen for forskningen og for de betydelige interesser i medicinalindustrien. Han giftede sig iøvrigt med direktørens datter og havde en god feriebolig på Capri, hvor Maxim Gorki også boede i et stykke tid.
  • Hermann Emil Fischer (1852 - 1919) fik nobelprisen i kemi i 1902 for hans arbejde med sukker og proteiner. Man skal nok være kemiker for at forstå betydningen af det arbejde.
  • Heinrich Hermann Robert Koch (1843-1910) fik nobelprisen i medicin i 1905. Robert Koch fandt miltbrandbakterien, tuberkolosebakterien og kolerabakterien. Kolerabakterien var dog også identificeret 30 år før af italieneren Pacini. Robert Koch er en af medicinens store helte og betragtes som en af grundlæggerne af mikrobiologien. Han var fx fortaler for sterilisation af kirurgiske redskaber. I 1885 blev han professor på hygiejneinstituttet - det, der idag hedder Robert Koch instituttet. Ved at bruge hans metoder har elever af ham fundet de organismer der forårsager difteri, tyfus, influenza, gonore, menigitis, byldepest, spedalskhed, stivkrampe og syfilis. I Berlin kan du møde ham i form af en statue på Robert Koch platz. Robert Kochs arbejde med mikroorganismer har betydet meget for menneskets forståelse af hygiejne. I slutningen af 1800 tallet blev der ligefrem oprettet desinfektionsanstalter, hvor man kunne isolere syge mennesker. Du kan blandt andet se de tidligere bygninger i Ohlauer Straße 39-41 i Kreuzberg. Her forsøgte man ikke bare at isolere og desinficere mennesker men også al deres bohave, som blev transporteret hertil på hestevogn. Læs historien hos Kreuzberg Museum.
  • Paul Erhlich (1854-1915) fik tilgengæld sin egen nobelpris i medicin i 1908 for hans arbejde med immunologi. Han fandt metoder til identificere forskellige typer af blodceller - fx røde og hvide blodceller og han fandt den første kur mod syfilis og begyndte og navngav kemoterapi. Syfilis slog sine ofre ihjel og var den tids uhelbredelige AIDS. Helt Erhlich. Godt gået af en søn af en brændevinsbrænder og lottrisælger. 
  • Ludwig Karl Martin Leonhard Albrecht Kossel (1853-1927) fik i 1910 nobelprisen i medicin for sin forskning i cellers biologi og byggestenene til DNA og RNA. Småting i virkeligheden.
  • Otto Heinrich Warburg (1883-1970) fik nobelprisen i 1931 for sin kræftforskning - og helt uhørt var han nomineret tre andre gange for andre opdagelser. Han fik også et jernkors under 1 verdenskrig for heltemod. Albert Einstein opfordrede ham dog til at lade være med at være soldat, da det var spild af hans talent.
  • Hans Spemann (1869-1941) fik i 1935 nobelprisen for at vise, hvordan fostre udvikler sig.
  • Ernst Boris Chain (1906-1979) var jøde blev uddannet på Charité. Heldigvis for ham og os andre blev han i 1935 tilbudt job på Oxford Universitetet i England. Sammen med Howard Flory fik han i 1945 nobelprisen for at have beskrevet den helbredende virkning af penicillin.
  • Hans Adolf Krebs (1900-1981) fik nobelprisen i 1953 sammen med Fritz Lipmann. Han var dog kun ved Charité et enkelt år. Nobelprisen var for at identificere citronsyrecyklusen.
  • Fritz Albert Lipmann (1899-1986) se Hans Adolf Krebs.
  • Werner Fossmann (1904-1974) fik i 1956 nobelprisen i medicin sammen med Andre Cournand og Dickinson Richards for sit arbejde med kunne sætte et kateter i hjertet. I 1929 udførte han det på sig selv under lokalbedøvelse, hvilket betød at han blev fyret fra Charité for at udføre eksperimenter på sig selv. Han fortsatte sin lægegerning andre steder - og var i øvrigt også nazist.

Det moderne kondom blev iøvigt opfundet i Berlin i 1916 af gummi- og parfumerisælger Julius Fromm, som ikke har noget at gøre med Charité. Kondomet er på mange måder også en hygiejnisk indretning - der dog ikke har tiltrukket sig en nobelpris. 

Er du til medicinsk historie, så er besøget på medicin-historisk museum i Berlin naturligvis noget for dig. Er du mere interesseret i kroppen, så tjek også Menneskemuseet på Alexanderplatz og udstillingen om medicinsk teknologi, hvor kroppen erstattes af maskiner.


Kilder:

Charite og Wikipedia.

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Galleri for sanitær arkæologi

Gør fittings dig varm i kroppen? Gør kummer dig krum af glæde? Kan en natpotte sætte erindringerne igang? Så få en rundvisning i Herr Schwarzwälder's Galerie für sanitäre Archäologie i Charlottenburg.

Usædvanlige museer - lad dig overraske
Asta Nielsen: Den Tiende Muse

Anmeldelse. For mere end halvfjerds år siden skrev Asta Nielsen (1881-1972) sine erindringer i bogen ”Den Tiende Muse”. Det er en fremragende bog. Ikke om så meget om Asta Nielsens filmkarriere og kærlighedsliv. Die Asta fortæller om hendes fattige opvækst i den sidste del af 1800-tallet i København  [ ... ]

Erindringer og øjenvidner
Fürstenwalde – på vej til Polen

Byen Fürstenwalde ligger lige som Berlin ved floden Spree. 55 kilometer øst for Berlin, halvvejs til Polen. Her bor 32.000 mennesker på kanten til et naturskønt område, der hedder Rauner Berge. Byens vartegn er domkirken St. Marien.

Andre byer
Füchse Berlin - Håndboldrævene i Max Schmelling Ha...

Fuchse betyder rævene - og rævene i Berlin spiller håndbold. Det har de gjort siden 1891. Rævenes hjemmebane er Max-Schmeling-Halle i Prenzlauer Berg, der er en af Berlins største haller. Der kan være op til 10.500 tilskuere til en kamp med Die Fuchse.

Sportsklubber i Berlin
Clemens Meyer - Muret inde

Anmeldelse. MURET INDE er en imponerende roman om det kriminelle wildwest, som også var en del af tiden efter murens fald. For de raske kunne der tjenes hurtige penge gennem Treuhand, ved at sælge alverdens ting til de utrænede forbrugere i øst. Der var uprøvede markeder for prostitution, stoffer og "forretningsm&ael [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Lykke Friis - en hund efter Tyskland

Anmeldelse. Tyskland er nyt, forenet, demokratisk, fredeligt. Lykke Friis, der med dansk far og tysk mor, forener et tysk og et dansk syn på verden har skrevet bogen "Hund efter Tyskland" i fejringen af 25-året for murens fald. "Hund" skal tages bogstavligt, for Lykke får øje på hunde allevegne i det tyske landsk [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Olling & Havsteen: Kongerækken

Anmeldelse. Kongerækken. Lindhardt og Ringhof har taget hul på en serie af små bøger om den danske kongerække af Anders Olling og Hans Erik Havsteen. De har interesse for Berlin-guide for de danske konger var en overgang også konger over Nordtyskland - og der var forbindelser til Berlin.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund