Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

1870 - 1915 Gründerzeit - Bismarck og kejserens nye Tyskland

fShare
0
Før Napoleon var bestod det tyske rige af enormt mange hertugdømmer, fyrstedømmer og kongeriger holdt sammen af den romersk-tyske kejser, som sad i Østrig. Det system brød sammen med Napoleonskrigene og i 1815 søgte man på Wienerkongressen at finde en ny løsning. Det blev det Tyske forbund med 38 tyske hertugdømmer, hansestæder, fyrstedømmer og kongeriger. Førende i det Tyske Forbund var Østrig, men den økonomiske og militære magt gik i løbet af 1800-tallet til Preussen. Der var altså en magt i hver ende af riget der trak: Østrig i syd og Preussen i nord. I længden måtte det gå midt over. Der var små oprør og revolutioner og forsøg på demokrati, men det ville ikke rigtig lykkes. Der kom først for alvor skred i sagerne, da Otto von Bismarck, blev ministerpræsident i Preussen i 1862.

rigetsgrundlaggelseiversaille1871

Billede: Rigets grundlæggelse i Versailles 1871. I midten Bismarck i hvidt. På podiet Kejser Wilhelm 1. Kilde: Müller-Baden, Emanuel (Hrsg.): Bibliothek des allgemeinen und praktischen Wissens, Bd. 4. - Berlin, Leipzig, Wien, Stuttgart: Deutsches Verlaghaus Bong & Co, 1904. - 1. Aufl.


Otto von Bismarck førte real-politik og pressede Østrig ud og det Tyske Forbund blev nedlagt med den Preussisk-Østriske krig 1866. Den krig, sammen med krigen mod Danmark i 1864 og krigen mod Frankrig i 1870 viste, at det Preussen og Bismarck, der havde bukserne på. Hele den forvirrende proces endte med det Nordtyske Forbunds Forfatning (skrevet af Otto von Bismarck) i 1871. Kejserdømmet blev indført og kejseren havde den øverste militære myndighed og udnævnte rigskansleren. Den lovgivende magt lå i fællesskab hos Forbundsrådet af delegerede fra de tyske stater og rigsdagen, hvor der var almindelig valgret. Kejserdømmet stod for udenrigspolitikken og Reichsmarken blev fælles mønt i Det Tyske Rige. Internt havde de enkelte stater stadig stor egenbestemmelse. I Bayern var der fx egen hær og eget postvæsen. Den preussiske konge blev nu til Kejser Wilhelm 1.

Det nationale florerede overalt og i Tyskland fik de travlt med at fortælle det tyske folks historie - og ikke blot det preussiske folks historie. Det var historikere som Friedrich Dahlmann (1785–1860), Heinrich von Treitschke (1834–1896), Theodor Mommsen (1817–1903), og Heinrich von Sybel (1817–1895). Tyskland blev floromvundet besunget.

Motoren i det nye rige var industrialiseringen og Tyskland lagde arm med Storbrittanien om at blive Europas førende industrination. Stålgiganten Krupp i Essen og Siemens i Berlin velkendte - lige som BASF, Bayer, Hoechst. Industrialseringens behov for arbejdere betød vandring til byerne og et stort proletariat. Berlin voksede med raketfart. Men med industrien fulgte også velstand og arbejderne fik ret til hjælp ved sygdom, ulykke og graviditet - og pensioner. Der skulle bruges mange boliger og lejekaserne skød op i raketfart.


lejekasernergrunderzeit

Billede: Byggeri af lejekaserner i Berlin. Af Frederik Keizer, 1875.


Bismarck var moderne med velfærdsstaten. Dengang, i Tyskland, hed det bare Sozialstaat. Bismarck var bekymret over socialisterne, som han forbød i 1878, og i stedet imødekom han arbejderne med pensioner. Dels for at værne sig mod socialisterne - og dels for at undgå at alt for mange tyskere udrejste til USA, hvor lønningerne var bedre. På trods af den velmenende socialstat voksede tilslutningen til socialdemokraterne og i 1890 blev anti-socialist lovene opgivet igen. En af de markante socialdemokrater var August Bebel(1840-1913), som blandt andet var formand for SPD og medlem af den tyske Rigsdag. I rigsdagen sad iøvrigt Jens Jessen, som var dansk sindet politiker og redaktør af Flensborg Avis.

Bismarck kæmpede sin egen kulturkamp mod katolikkerne og han lovgav direkte mod at lade paven i Rom bestemmer over den katolske kirke i Preussen. Istedet lod han et protestantisk, regeringsstøttet organ styre den katolske kirke. Den kamp gik ikke så godt og det katolske parti vandet - ikke så mærkeligt - i tilslutning og Bismarck fik brug for deres støtte. Under Bismarck blev den tyske retsstat genopfundet med en klar straffelov.

Tiden bliver ofte omtalt som Kaizerzeit eller Gründerzeit. Thomas Mann beskrev tiden Buddenbrooks fra 1901 - og kunstergrupper som "Die Brücke" og "Blaue Reiter" spang op. Gründerzeit var den gyldne tid, hvor Tyskland for alvor blev nation og lagde grunden til sin enorme magt og indflydelse i Europa og på verdenspolitikken. Gründerzeit er ca. tiden fra 1850 til første verdenskrig. Det var her industrien blev grundlagt - og jernbanenettet udbygget, hvilket styrkede mobilitet og kommunikation med kvantespring.

Kejser Wilhelm I blev vældig folkekær og kendt som "den gamle". Han døde i 1888, 90 år gammel. Hans søn Frederik III holdte kun 99 dage, så døde han og den 15 juni 1888 blev riget's tredje kejser inden for et år udnævnt. Han forblev kejser indtil riget brød sammen i 1918 og han flygtede til Holland. Kejser Wilhelm II var ikke så imponeret af al det borgerlige styre. Det var jo kejseren, der skulle bestemme - og også gerne kejserligt hævde sig selv. Bismarck havde troet han kunne styre Wilhelm II som han havde styret bedstefaderen Wilhelm I. Men nej, i 1890 da Bismarck ville sende hæren mod strejkende minearbejdere sagde Wilhelm II nej og så trak Bismarck sig som kansler.


Se filmen om Bismarck


Wilhelm I blev den dominerende kraft og med sin selvhævdelse på internationalt plan, hvor han fik stødt både franskmænd og brittere fra sig, var han en medvirkende årsag til 1. Verdenskrig i 1915.

Wilhelm II havde en længere række - mest adelige kanslere efter Bismarck. Bismarcks efterfølger fra 1890-1894 havde det utrolige navn Grev Georg Leo von Caprivi de Caprara de Montecuccoli. Kendt som Caprivi. Hans efterfølger (den 3. kansler) var Fyrste Chlodwig Karl Victor zu Hohenlohe, prins af Ratiboř og Corvey. Chlodwig var Kansler frem til 1901. Den næste kansler var også fyrste. Han hed Fyrst Bernhard Heinrich Karl Martin von Bülow og havde ovenikøbet danske aner. Bülow trådte tilbage efter en skandale.

Den næste kansler blev Theobald Theodor Friedrich Alfred von Bethmann Hollweg og han var med til at begynde den 1. verdenskrig. Undervejs fyrede Kejseren ham i 1917, hvorefter han blev afløst af den første ikke-adelige kansler, Georg Michaelis. Men han blev hårdt styret af generalerne Paul von Hindenburg og Erich Ludendorff og måtte gå af. Tilbage med en adelig. Grev Georg von Hertling blev udnævnt til kansler under krigen, men hastigt udskiftet af Prins Maximilian Alexander Friedrich Wilhelm af Baden, der fik til opgave at forhandle våbenhvilen i 1918.


Film: Se filmen om Wilhelmsrige frem til 1. verdenskrig

Det Tyske Rige holdt frem til 1919, hvor kejserdømmet brød sammen og blev afløst af Weimarforfatningen, hvor kejseren blev udskiftet med en præsident. Friederich Ebert (SPD) blev den første kansler i Weimarrepublikken. Nye tider - for Ebert var søn af en sadelmager. Princippet var stadig klein-deutchland - Tyskland uden Østrig - men det ændrede Nazisterne og det tredje rige på i 1933.

Nedenfor en lille fotoserie i farver om Wilhelm II.  



fShare
0

En ide til rejsen?

Annonce

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Peter Møller Hansen: Troskab

Anmeldelse. I 2. verdenskrig meldte tusindvis af danskere sig frivilligt til tysk tjeneste. Ellef Henry Rasmussen var 17 år og blandt de første danskere, som blev en del af Waffen-SS. Han gjorde hele krigen med som SS soldat og officer på østfronten. Ellef Henry Rasmussen har fortalt sin historie til historikeren Pete [ ... ]

Erindringer og øjenvidner
Krolls Opera - væk for længe siden

Krolloper findes ikke mere. Krolloperaen lå på Königsplatz overfor Reichstag. Det har været skuespilhus, tekstillager, operahus og parlament. Kroll operaen nævnes ofte i historien om Berlin.

Opera og musik teater
Berlin Brandenburg Lufthavn – Historien om Berlins...

Berlins nuværende lufthavne Tegel (14 millioner passagerer i 2014) og Schönefeld (6 millioner) kan slet ikke følge med mængden af turister, der hvert år rejser til Berlin. Oprindeligt skulle lufthavnen med IATA-koden BER, der bygges som en stor udvidelse af Schönefeld-lufthavnen, have åbnet i 2010. Men gang  [ ... ]

Transport til og rundt i Berlin
Neuruppin - den preussiske af alle preussiske byer

Neuruppin ligger 60 kilometer nordvest for Berlin, og de fleste danskere på vej til Berlin i bil kommer forbi Neuruppin. Neuruppin har fået prædikatet som den mest preussiske by af alle preussiske byer. ”preußischste aller preußischen Städte”. Ligger fint langs Ruppiner Søen, som er en del af fl [ ... ]

Guide til byer rundt om Berlin
En perfekt lørdag i Berlin

Berlin-guide har spurgt læserne, hvad en perfekt lørdag er i Berlin – shopping, gåtur og god mad er vist hovedoverskrifterne - især morgenmaden er vigtig. Ritter sport butikken, hvor man kan lave sin egen chokolade, er super populær blandt danske gæster – og for de fleste er gåturen i det tidli [ ... ]

Programmer og planer for den næste Berlintur
Steffen Heiberg: Nye horisonter - om Europas renæs...

Anmeldelse. Historikeren Steffen Heiberg leverer fortællingen om, hvordan Europa gik fra pest og krise til renæssancen med dens fantastiske arkitektur og billeder, bogtrykkunst, de store opdagelser og den videnskabelige revolution. Det gør han i den store fortælling om ”Nye horisonter” – renæssancen, [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Platform 17 – til minde om mere end 50.000 jøder d...

På S-bahnstation Grünewald i Berlins sydvestlige hjørne ligger perron nr. 17 (Gleis 17). Fra oktober 1941 til februar 1945 depoterede nazisterne mere end 50.000 jøder har fra perronen med godstog direkte til udryddelseslejrene. ”Gleis 17” er et mindested om de mørke tider og vedligeholdes i et samarbejde  [ ... ]

Mindesmærker og bygninger