Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

1870 - 1915 Gründerzeit - Bismarck og kejserens nye Tyskland

Før Napoleon var bestod det tyske rige af enormt mange hertugdømmer, fyrstedømmer og kongeriger holdt sammen af den romersk-tyske kejser, som sad i Østrig. Det system brød sammen med Napoleonskrigene og i 1815 søgte man på Wienerkongressen at finde en ny løsning. Det blev det Tyske forbund med 38 tyske hertugdømmer, hansestæder, fyrstedømmer og kongeriger. Førende i det Tyske Forbund var Østrig, men den økonomiske og militære magt gik i løbet af 1800-tallet til Preussen. Der var altså en magt i hver ende af riget der trak: Østrig i syd og Preussen i nord. I længden måtte det gå midt over. Der var små oprør og revolutioner og forsøg på demokrati, men det ville ikke rigtig lykkes. Der kom først for alvor skred i sagerne, da Otto von Bismarck, blev ministerpræsident i Preussen i 1862.

rigetsgrundlaggelseiversaille1871

Billede: Rigets grundlæggelse i Versailles 1871. I midten Bismarck i hvidt. På podiet Kejser Wilhelm 1. Kilde: Müller-Baden, Emanuel (Hrsg.): Bibliothek des allgemeinen und praktischen Wissens, Bd. 4. - Berlin, Leipzig, Wien, Stuttgart: Deutsches Verlaghaus Bong & Co, 1904. - 1. Aufl.


Otto von Bismarck førte real-politik og pressede Østrig ud og det Tyske Forbund blev nedlagt med den Preussisk-Østriske krig 1866. Den krig, sammen med krigen mod Danmark i 1864 og krigen mod Frankrig i 1870 viste, at det Preussen og Bismarck, der havde bukserne på. Hele den forvirrende proces endte med det Nordtyske Forbunds Forfatning (skrevet af Otto von Bismarck) i 1871. Kejserdømmet blev indført og kejseren havde den øverste militære myndighed og udnævnte rigskansleren. Den lovgivende magt lå i fællesskab hos Forbundsrådet af delegerede fra de tyske stater og rigsdagen, hvor der var almindelig valgret. Kejserdømmet stod for udenrigspolitikken og Reichsmarken blev fælles mønt i Det Tyske Rige. Internt havde de enkelte stater stadig stor egenbestemmelse. I Bayern var der fx egen hær og eget postvæsen. Den preussiske konge blev nu til Kejser Wilhelm 1.

Det nationale florerede overalt og i Tyskland fik de travlt med at fortælle det tyske folks historie - og ikke blot det preussiske folks historie. Det var historikere som Friedrich Dahlmann (1785–1860), Heinrich von Treitschke (1834–1896), Theodor Mommsen (1817–1903), og Heinrich von Sybel (1817–1895). Tyskland blev floromvundet besunget.

Motoren i det nye rige var industrialiseringen og Tyskland lagde arm med Storbrittanien om at blive Europas førende industrination. Stålgiganten Krupp i Essen og Siemens i Berlin velkendte - lige som BASF, Bayer, Hoechst. Industrialseringens behov for arbejdere betød vandring til byerne og et stort proletariat. Berlin voksede med raketfart. Men med industrien fulgte også velstand og arbejderne fik ret til hjælp ved sygdom, ulykke og graviditet - og pensioner. Der skulle bruges mange boliger og lejekaserne skød op i raketfart.


lejekasernergrunderzeit

Billede: Byggeri af lejekaserner i Berlin. Af Frederik Keizer, 1875.


Bismarck var moderne med velfærdsstaten. Dengang, i Tyskland, hed det bare Sozialstaat. Bismarck var bekymret over socialisterne, som han forbød i 1878, og i stedet imødekom han arbejderne med pensioner. Dels for at værne sig mod socialisterne - og dels for at undgå at alt for mange tyskere udrejste til USA, hvor lønningerne var bedre. På trods af den velmenende socialstat voksede tilslutningen til socialdemokraterne og i 1890 blev anti-socialist lovene opgivet igen. En af de markante socialdemokrater var August Bebel(1840-1913), som blandt andet var formand for SPD og medlem af den tyske Rigsdag. I rigsdagen sad iøvrigt Jens Jessen, som var dansk sindet politiker og redaktør af Flensborg Avis.

Bismarck kæmpede sin egen kulturkamp mod katolikkerne og han lovgav direkte mod at lade paven i Rom bestemmer over den katolske kirke i Preussen. Istedet lod han et protestantisk, regeringsstøttet organ styre den katolske kirke. Den kamp gik ikke så godt og det katolske parti vandet - ikke så mærkeligt - i tilslutning og Bismarck fik brug for deres støtte. Under Bismarck blev den tyske retsstat genopfundet med en klar straffelov.

Tiden bliver ofte omtalt som Kaizerzeit eller Gründerzeit. Thomas Mann beskrev tiden Buddenbrooks fra 1901 - og kunstergrupper som "Die Brücke" og "Blaue Reiter" spang op. Gründerzeit var den gyldne tid, hvor Tyskland for alvor blev nation og lagde grunden til sin enorme magt og indflydelse i Europa og på verdenspolitikken. Gründerzeit er ca. tiden fra 1850 til første verdenskrig. Det var her industrien blev grundlagt - og jernbanenettet udbygget, hvilket styrkede mobilitet og kommunikation med kvantespring.

Kejser Wilhelm I blev vældig folkekær og kendt som "den gamle". Han døde i 1888, 90 år gammel. Hans søn Frederik III holdte kun 99 dage, så døde han og den 15 juni 1888 blev riget's tredje kejser inden for et år udnævnt. Han forblev kejser indtil riget brød sammen i 1918 og han flygtede til Holland. Kejser Wilhelm II var ikke så imponeret af al det borgerlige styre. Det var jo kejseren, der skulle bestemme - og også gerne kejserligt hævde sig selv. Bismarck havde troet han kunne styre Wilhelm II som han havde styret bedstefaderen Wilhelm I. Men nej, i 1890 da Bismarck ville sende hæren mod strejkende minearbejdere sagde Wilhelm II nej og så trak Bismarck sig som kansler.


Se filmen om Bismarck


Wilhelm I blev den dominerende kraft og med sin selvhævdelse på internationalt plan, hvor han fik stødt både franskmænd og brittere fra sig, var han en medvirkende årsag til 1. Verdenskrig i 1915.

Wilhelm II havde en længere række - mest adelige kanslere efter Bismarck. Bismarcks efterfølger fra 1890-1894 havde det utrolige navn Grev Georg Leo von Caprivi de Caprara de Montecuccoli. Kendt som Caprivi. Hans efterfølger (den 3. kansler) var Fyrste Chlodwig Karl Victor zu Hohenlohe, prins af Ratiboř og Corvey. Chlodwig var Kansler frem til 1901. Den næste kansler var også fyrste. Han hed Fyrst Bernhard Heinrich Karl Martin von Bülow og havde ovenikøbet danske aner. Bülow trådte tilbage efter en skandale.

Den næste kansler blev Theobald Theodor Friedrich Alfred von Bethmann Hollweg og han var med til at begynde den 1. verdenskrig. Undervejs fyrede Kejseren ham i 1917, hvorefter han blev afløst af den første ikke-adelige kansler, Georg Michaelis. Men han blev hårdt styret af generalerne Paul von Hindenburg og Erich Ludendorff og måtte gå af. Tilbage med en adelig. Grev Georg von Hertling blev udnævnt til kansler under krigen, men hastigt udskiftet af Prins Maximilian Alexander Friedrich Wilhelm af Baden, der fik til opgave at forhandle våbenhvilen i 1918.


Film: Se filmen om Wilhelmsrige frem til 1. verdenskrig

Det Tyske Rige holdt frem til 1919, hvor kejserdømmet brød sammen og blev afløst af Weimarforfatningen, hvor kejseren blev udskiftet med en præsident. Friederich Ebert (SPD) blev den første kansler i Weimarrepublikken. Nye tider - for Ebert var søn af en sadelmager. Princippet var stadig klein-deutchland - Tyskland uden Østrig - men det ændrede Nazisterne og det tredje rige på i 1933.

Nedenfor en lille fotoserie i farver om Wilhelm II.  



En ide til rejsen?

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Sigurd fortæller om Luther

Anmeldelse. 2017 er året, hvor kirken fejrer 500 året for Martin Luther's teser. Martin Luther har haft enorm betydning på vores kirke, vores samfund, vores kultur - og hvad vi tænker om os selv. Der er kommet flere store Luther udgivelser i 2017. Men også en lille introduktion fra Politikkens forlag: "Sigurd fort&aeli [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Nicolaikirche – museum og hjertet af Berlin

Nicolaikirke i Nikolaj kvarteret (Nikoleiviertel) er den ældste kirke i Berlin. Kirken er fra 1230, og er i dag en del af Berlins bymuseer. Berlin er første gang omtalt i 1237, så Nikolaikirche er Berlins historie fra starten.

Historie- og kultur museer
Er det danske kongehus en tysk historie?

Den danske kongeslægt har så mange tyske rødder, at slægten måske er mere tysk end dansk. Ihvertfald er det få danske familier, der som kongehuset i den grad har hentet ægtefæller i Tyskland, og først i de seneste generationer er ægtefællerne fundet andre steder end i Tyskland. Ber [ ... ]

Berlins historie
Antony Beevor: Berlin – faldet 1945

Anmeldelse. Angrebet på Berlin i 1945 var voldsomt og afsluttede den 2. verdenskrig i Europa. Der er skrevet meget om angrebet, men den bedste beskrivelse er stadigvæk Antony Beevor's ”Berlin – faldet 1945”. Den er en klassiker og fortjener naturligvis en anmeldelse af berlin-guide.dk selvom værket er fra 20 [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Horst Evers: Hvis jeg var dig, så ville jeg da els...

Anmeldelse. Hvis jeg var dig, så ville jeg da elske mig – Wäre ich du, würde ich mich lieben. Det hedder en af Horst Evers bøger. Horst Evers er født i 1967 og er berlinsk forfatter og ”kabaretist”. Horst Evers beskæftiger sig med hverdagens besynderlige sider. Her en anmeldelse mere af Horst Ev [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Aftensmad i Neukölln

Neukölln er Berlins nye smeltedigel i takt med at Kreuzberg vokser sig pæn. Omkring Hermansplatz og ned af Sonnenallee og Hermannstrasse ligger den ene tyrkiske restaurant efter den anden. Mini-Istanbul. Vi har fundet er par hyggelige, velbesøgte steder i området længere mod syd bag Tempelhof lufthavnen - i den b&oslas [ ... ]

Spiseguiden
Gruppe rejser med tog er billigt - find en gruppe ...

Det er billigt at køre med tog i Tyskland. Er man flere afsted sammen er der ovenikøbet penge at spare ved at købe en gruppebillet. Men hvad nu, når man kun er sig selv eller to afsted? Deutsche Bahn har løsningen. De har lavet en smart app, som hjælper rejsende med at finde sammen som grupper. Og vupti blev  [ ... ]

Transport til og rundt i Berlin