Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Vind en bog til jul

Kære gæst

Fortæl om din bedste oplevelse i Berlin. Dine svar bliver behandlet anonymt. Det tager 2-3 minutter.

Gå til spørgeskema

Kaerlighedikommunismenbog

Berlin-guide trækker lod om 2 ex. af "Kærlighed i kommunismens tid" af Tove Fleischer blandt svar før 15. december

Vinderne får besked fra forlaget Vandkunsten.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

1870 - 1915 Gründerzeit - Bismarck og kejserens nye Tyskland

Pin It
Før Napoleon var bestod det tyske rige af enormt mange hertugdømmer, fyrstedømmer og kongeriger holdt sammen af den romersk-tyske kejser, som sad i Østrig. Det system brød sammen med Napoleonskrigene og i 1815 søgte man på Wienerkongressen at finde en ny løsning. Det blev det Tyske forbund med 38 tyske hertugdømmer, hansestæder, fyrstedømmer og kongeriger. Førende i det Tyske Forbund var Østrig, men den økonomiske og militære magt gik i løbet af 1800-tallet til Preussen. Der var altså en magt i hver ende af riget der trak: Østrig i syd og Preussen i nord. I længden måtte det gå midt over. Der var små oprør og revolutioner og forsøg på demokrati, men det ville ikke rigtig lykkes. Der kom først for alvor skred i sagerne, da Otto von Bismarck, blev ministerpræsident i Preussen i 1862.

rigetsgrundlaggelseiversaille1871

Billede: Rigets grundlæggelse i Versailles 1871. I midten Bismarck i hvidt. På podiet Kejser Wilhelm 1. Kilde: Müller-Baden, Emanuel (Hrsg.): Bibliothek des allgemeinen und praktischen Wissens, Bd. 4. - Berlin, Leipzig, Wien, Stuttgart: Deutsches Verlaghaus Bong & Co, 1904. - 1. Aufl.


Otto von Bismarck førte real-politik og pressede Østrig ud og det Tyske Forbund blev nedlagt med den Preussisk-Østriske krig 1866. Den krig, sammen med krigen mod Danmark i 1864 og krigen mod Frankrig i 1870 viste, at det Preussen og Bismarck, der havde bukserne på. Hele den forvirrende proces endte med det Nordtyske Forbunds Forfatning (skrevet af Otto von Bismarck) i 1871. Kejserdømmet blev indført og kejseren havde den øverste militære myndighed og udnævnte rigskansleren. Den lovgivende magt lå i fællesskab hos Forbundsrådet af delegerede fra de tyske stater og rigsdagen, hvor der var almindelig valgret. Kejserdømmet stod for udenrigspolitikken og Reichsmarken blev fælles mønt i Det Tyske Rige. Internt havde de enkelte stater stadig stor egenbestemmelse. I Bayern var der fx egen hær og eget postvæsen. Den preussiske konge blev nu til Kejser Wilhelm 1.

Det nationale florerede overalt og i Tyskland fik de travlt med at fortælle det tyske folks historie - og ikke blot det preussiske folks historie. Det var historikere som Friedrich Dahlmann (1785–1860), Heinrich von Treitschke (1834–1896), Theodor Mommsen (1817–1903), og Heinrich von Sybel (1817–1895). Tyskland blev floromvundet besunget.

Motoren i det nye rige var industrialiseringen og Tyskland lagde arm med Storbrittanien om at blive Europas førende industrination. Stålgiganten Krupp i Essen og Siemens i Berlin velkendte - lige som BASF, Bayer, Hoechst. Industrialseringens behov for arbejdere betød vandring til byerne og et stort proletariat. Berlin voksede med raketfart. Men med industrien fulgte også velstand og arbejderne fik ret til hjælp ved sygdom, ulykke og graviditet - og pensioner. Der skulle bruges mange boliger og lejekaserne skød op i raketfart.


lejekasernergrunderzeit

Billede: Byggeri af lejekaserner i Berlin. Af Frederik Keizer, 1875.


Bismarck var moderne med velfærdsstaten. Dengang, i Tyskland, hed det bare Sozialstaat. Bismarck var bekymret over socialisterne, som han forbød i 1878, og i stedet imødekom han arbejderne med pensioner. Dels for at værne sig mod socialisterne - og dels for at undgå at alt for mange tyskere udrejste til USA, hvor lønningerne var bedre. På trods af den velmenende socialstat voksede tilslutningen til socialdemokraterne og i 1890 blev anti-socialist lovene opgivet igen. En af de markante socialdemokrater var August Bebel(1840-1913), som blandt andet var formand for SPD og medlem af den tyske Rigsdag. I rigsdagen sad iøvrigt Jens Jessen, som var dansk sindet politiker og redaktør af Flensborg Avis.

Bismarck kæmpede sin egen kulturkamp mod katolikkerne og han lovgav direkte mod at lade paven i Rom bestemmer over den katolske kirke i Preussen. Istedet lod han et protestantisk, regeringsstøttet organ styre den katolske kirke. Den kamp gik ikke så godt og det katolske parti vandet - ikke så mærkeligt - i tilslutning og Bismarck fik brug for deres støtte. Under Bismarck blev den tyske retsstat genopfundet med en klar straffelov.

Tiden bliver ofte omtalt som Kaizerzeit eller Gründerzeit. Thomas Mann beskrev tiden Buddenbrooks fra 1901 - og kunstergrupper som "Die Brücke" og "Blaue Reiter" spang op. Gründerzeit var den gyldne tid, hvor Tyskland for alvor blev nation og lagde grunden til sin enorme magt og indflydelse i Europa og på verdenspolitikken. Gründerzeit er ca. tiden fra 1850 til første verdenskrig. Det var her industrien blev grundlagt - og jernbanenettet udbygget, hvilket styrkede mobilitet og kommunikation med kvantespring.

Kejser Wilhelm I blev vældig folkekær og kendt som "den gamle". Han døde i 1888, 90 år gammel. Hans søn Frederik III holdte kun 99 dage, så døde han og den 15 juni 1888 blev riget's tredje kejser inden for et år udnævnt. Han forblev kejser indtil riget brød sammen i 1918 og han flygtede til Holland. Kejser Wilhelm II var ikke så imponeret af al det borgerlige styre. Det var jo kejseren, der skulle bestemme - og også gerne kejserligt hævde sig selv. Bismarck havde troet han kunne styre Wilhelm II som han havde styret bedstefaderen Wilhelm I. Men nej, i 1890 da Bismarck ville sende hæren mod strejkende minearbejdere sagde Wilhelm II nej og så trak Bismarck sig som kansler.


Se filmen om Bismarck


Wilhelm I blev den dominerende kraft og med sin selvhævdelse på internationalt plan, hvor han fik stødt både franskmænd og brittere fra sig, var han en medvirkende årsag til 1. Verdenskrig i 1915.

Wilhelm II havde en længere række - mest adelige kanslere efter Bismarck. Bismarcks efterfølger fra 1890-1894 havde det utrolige navn Grev Georg Leo von Caprivi de Caprara de Montecuccoli. Kendt som Caprivi. Hans efterfølger (den 3. kansler) var Fyrste Chlodwig Karl Victor zu Hohenlohe, prins af Ratiboř og Corvey. Chlodwig var Kansler frem til 1901. Den næste kansler var også fyrste. Han hed Fyrst Bernhard Heinrich Karl Martin von Bülow og havde ovenikøbet danske aner. Bülow trådte tilbage efter en skandale.

Den næste kansler blev Theobald Theodor Friedrich Alfred von Bethmann Hollweg og han var med til at begynde den 1. verdenskrig. Undervejs fyrede Kejseren ham i 1917, hvorefter han blev afløst af den første ikke-adelige kansler, Georg Michaelis. Men han blev hårdt styret af generalerne Paul von Hindenburg og Erich Ludendorff og måtte gå af. Tilbage med en adelig. Grev Georg von Hertling blev udnævnt til kansler under krigen, men hastigt udskiftet af Prins Maximilian Alexander Friedrich Wilhelm af Baden, der fik til opgave at forhandle våbenhvilen i 1918.


Film: Se filmen om Wilhelmsrige frem til 1. verdenskrig

Det Tyske Rige holdt frem til 1919, hvor kejserdømmet brød sammen og blev afløst af Weimarforfatningen, hvor kejseren blev udskiftet med en præsident. Friederich Ebert (SPD) blev den første kansler i Weimarrepublikken. Nye tider - for Ebert var søn af en sadelmager. Princippet var stadig klein-deutchland - Tyskland uden Østrig - men det ændrede Nazisterne og det tredje rige på i 1933.

Nedenfor en lille fotoserie i farver om Wilhelm II.  



Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Cigarguiden - nyd en god cigar

Det er naturligvis ikke sundt at ryge. Lad være. Rygereglerne i Berlin er som i Danmark og du må kun ryge indendøre på de mindste barer og knejper - og kun hvis værten tillader det. Trodser du de gode råd og hungrer efter en god cigar er der flere muligheder i Berlin.

Spiseguiden
Angrebet 9. april 1940 - Keld Yding Sørensens fort...

Anmeldelse. Der er mange myter om den 9. april 1940 i Danmark. Den dag Danmark blev besat at Tyskland. Hvem var egentlig skyld i, at Danmark så let blev løbet over ende - var det generalerne der svigtede? Befolkningen, der valgte en forkert regering? Kongen, der ikke ville være med? Dybest set var det jo tyskernes  [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Billetter, sikkerhed, udstyr og regler

Skal du finde billetter, så læs på holdenes hjemmesider eller på eventoversigterne i haller og stadions: check Velodrom, Mercedes-Benz Arena (tidl. O2 Arena), Max-Schmelling-Halle og Olympia Stadion. Her er også meget andet end sport, så måske du bliver nysgerrig efter mere? Du kan roligt gå til de st [ ... ]

Sportsklubber i Berlin
Dresden guide - et helt andet land

Der er kun et par timer fra Berlin til Dresden, så et oplagt udflugts mål, hvis man er lidt tidligt afsted. Dresden er en tysk storby og hovedstaden i delstaten Sachsen. Dresden ligger i Elbens floddal mellem Berlin (160 km) og Prag (120 km). Der er lige over en halv million indbyggere. Berlin var en preussisk stad og når du tager til Dresden ko [ ... ]

Andre byer
På sporet af kampene om Seelower Höhen i foråret 1...

Forfatteren Ove C. Kronborg har en dyb viden om begivenhederne omkring Berlin i krigens sidste dage. Vil du på sporet af slaget om Berlin har Ove C. Kronborg skrevet dette turforslag til berlin-guides læsere, hvor du kommer på sporet af kampene omkring Seelower Höhen øst for Berlin i februar - april 1945 [ ... ]

Krigens spor omkring Berlin
Eisbären - Se ishocky og bliv forelsket: Einmail e...

Eisbären Berlin er byens ishockeyhold, som har været tyske mestre i 2005, 2006, 2008, 2009, 2011, 2012 og 2013. De spiller naturligvis i Mercedes-Benz Arena (tidl. O2 Arena) i Friedrichhain (bahnhof Warschauer Strasse) med mere end 14.000 tilskuere. Holdet er naturligvis en del af den tyske ishockey liga: DEL. Holdet  [ ... ]

Sportsklubber i Berlin
Glühwein - Lun drik på julemarkedet

Glühwein hører til julemarkederne i Berlin og hele Tyskland. Glühwein er varmt og med alkohol. TIlsvarende drikke er glögg, punsch og Feurzangenbowle. I Danmark drikker vi gløgg. I tiden før jul er det med at komme på julemarked i Tyskland og drikke glühwein. Det behøver ikke at være koldt [ ... ]

Spiseguiden