Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

1933 - Det tredje rige. Nazisterne får magten

Pin It

I 1933 tog Adolf Hitler og hans nazister magten i Berlin. Det var slutningen på Weimarrepublikken og det tredje rige opstod. Tusindårsriget som nazisterne drømte om var født. I løbet af 1933'erne satte nazisterne deres præg på byen efterhånden som diktaturet udviklede sig. Den folkelige opbakning til nazisterne var udbredt i Berlin og det øvrige Tyskland. Magtovertagelsens hastighed i 1933 er skræmmende.

berlini1930erne


Optakten til det tredje rige kom allerede i begyndelsen af tyverne, hvor nazisterne forsøgte sig med det såkaldte "Ølkælderkup" i München. Det lykkes ikke og Adolf Hitler kom i fængsel, hvor han skrev den næsten uforstålige "Mein Kampf" - som alligevel blev uhyre populær lekture op gennem 1920'erne, hvor Adolf Hitler fik tilhængere - uden at det dog var overvældende mange.

Optakten - demokratisk og økonomisk kaos og krise


I oktober 1929 brød børserne rundt om i verden sammen og Tyskland blev sammen med USA hårdt ramt. I foråret 1930 udskrev rigspræsident Hindenburg valg og Heinrich Brüning blev rigskanzler i spidsen for det katolske centrumsparti. Men det holdt kun til juli 1930, hvor der blev valg igen. Tyskerne var trætte af dette demokratiske og økonomiske kaos og stemmerne gik til fløjene: Nazisterne fik 18,3 procent af stemmerne og var pludselig det anden stærkeste parti. Kommunisterne fik 13,1 procent af stemmerne. Regeringen kunne fortsætte med støtte fra SPD, der fik 24,5 procent af stemmerne.

Ved rigspræsidentvalget i 1932 blev Hindenburg genvalgt og forsvarsminister- og indenrigsminister Wilhelm Groener forbød de nazistiske organisationer SA og SS. Konflikterne fortsatte og i maj 1932 fyrede Hindenburg kanzler Brüning og satte van Papen ved roret - SA og SS blev tilladte igen efter en hemmelig afstemning. Det førte til borgerkrigslignende tilstande i valgkampen med 300 døde og 1.100 sårede. 


berlini1939hitlerogpappen

Foto: 1933 Hitler og van Pappen gennem Berlin ved Lustgarten.


I juli 1932 var der rigsdagsvalg igen og igen var det fløjene, der vandt. 37.4 procent af stemmerne gik til nazisterne. Nu var nazisterne Tysklands stærkeste parti. Der var opfordringer fra industri, finans og landbrug til Hindenburg om at gøre Adolf Hitler til rigskanzler, men Kurt von Schleicher blev bedt om at skabe en samlingsregering.

1933 - Nazisterne får magten...


I januar 1933 gav Kurt von Schleicher op og Hitler blev udnævnt til rigskanzler den 30. januar 1933. Joseph Goebbels skrev i sin dagbog:

"Så er vi der. Vi sidder i Wilhelmstrasse. Hitler er rigskanzler. Som et eventyr. I går middag i Kaiserhof. Vi venter alle. Endelig kommer han. Nyhed: Han er rigskanzler. Den gamle har givet efter. Han var til slut helt rørt. Sådan skal det være. Nu må vi vinde ham helt. Og alle står med tårer i øjene. Vi trykker Hitler i hånden. Det har han fortjent. Stor jubel. Udenfor fester folket. Nu til arbejdet. Rigsdagen skal opløses. "Es ist so weit. Wir sitzen in der Wilhelmstraße. Hitler ist Reichskanzler. Wie im Märchen. Gestern mittag Kaiserhof: wir warten alle. Endlich kommt er. Ergebnis: Er Reichskanzler. Der Alte [Præsident Hindenburg] hat nachgegeben. Er war zum Schluß ganz gerührt. So ist’s recht. Jetzt müssen wir ihn ganz gewinnen. Uns allen stehen die Tränen in den Augen. Wir drücken Hitler die Hand. Er hat’s verdient. Großer Jubel. Unten randaliert das Volk. Gleich an die Arbeit. Reichstag wird aufgelöst."

...Og hundene slippes løs


1. februar opløste Hindenburg rigsdagen. 22. februar blev 50.000 SA og SS folk udnævnt til "hjælpe-politi". Den 27. februar 1933 brændte rigsdagen, og den tidligere hollandske kommunist Marinus van der Lubbe fik skylden - og endnu idag ved man ikke om det var berettigtet. Branden medførte en bølge af terror, hvor politiske modstandere blev fanget, spærret inde eller simpelthen slået ihjel. Væsentlige dele af grundloven sættes ud af kraft. Læs fx om fængslet i Plötzensee eller Sachsenhausen.

I foråret 1933 er der nyvalg og nazisterne får sammen med de konservative et lille flertal. Joseph Goebbels bliver propaganda minister i Reichsministerium für Volksaufklärung und Propaganda. I løbet af 1933 får nazisterne mere end 2 millioner medlemmer.

Rigsdagen, der flyttede over i Kroll-operaens bygning overfor den nedbrændte rigsdagsbygning, stemmer for bevæbning af SA og SS. Radikaliseringen går stærkt. I april forbydes ikke-ariske personer og uønskede personer at arbejde i det offentlige.

10 maj organiserer Goebbels bogafbrændinger blandt andet på Bebelplatz i Berlin: Bøger af Bertolt Brecht, Alfred Döblin, Lion Feuchtwanger, Sigmund Freud, Erich Kästner, Heinrich Mann, Karl Marx, Carl von Ossietzky, Erich Maria Remarque, Kurt Tucholsky, Franz Werfel, Arnold og Stefan Zweig ryger i flammerne.

22. juni bliver SPD, Socialdemokraterne, forbudt og i juli opløser Zentrumspartiet sig selv. Midt i juli 1933 forbyder Nazisterne alle andre end sig selv at være et parti. Et-partistaten er en realitet.Det gør det let at vinde rigsdagsvalget i november 1933 og melde Tyskland ud af folkeforbundet.

I juni 1934 rydder Hitler op i egne rækker og flere SA ledere fængsles og enkelte politiske modstandere myrdes - nu man er igang.


berlini1939bebelplatz

Foto: Der brændes bøger af på Bebelplatz i maj 1933


1934 Føren tager tøjlerne selv 


Den 2. august 1934 dør præsident Hindenburg og Hitler tiltager sig titlen "Fuhrer og Reichskanzler". 19. august 1934 er der folkeafstemning og rigspræsidentens embede og rigskanzlerens embede slås sammen og leveres til Adolf Hitler. Alle magt instanser er nu samlet i førens person.

1930'erne udviklede sig som et rædselsfegime for jøder, politiske modstandere, handicappede, sigøjnere mv. Mest kendt fra perioden er naturligvis forfølgelsen af jøderne. I 1933 var der omkring 160.000 medlemmer af den jødiske menighed og mange tusinde blev deporteret direkte til KZ-lejre og udryddelseslejere. I 1938 blev jøderne sendt til Sachsenhausen. I 1941 boede der 66.000 jøder i Berlin, og af disse blev 50.000 sendt i lejre i Minsk, Kowno, Riga, Pigski, Theresienstadt. Senere til udryddelseslejrene. Kun få overlevede. Fra 1942 kørte togene direkte til dødslejren Auschwitz.

berlini1930ernehitlerjugendMen for de fleste var 1930'erne et begejstringens og fremtidstroens årti. Begejstringen for Adolf Hitler var stor. Mange oplevede, hvordan livet blev lettere, der var fremgang, orden, arbejde, lønninger og den almindelige arbejde kunne holde en uges ferie med sin familie. Familien var central i det tredje rige. Mor gik hjemme og far arbejdede.

Børnene blev medlem af Hitlerjugend og opdraget til forsvare fædrelandet. For de fleste var det en let tid. En tid med fremgang efter år med politisk kaos. I 1930'erne var overhalvdelen af de unge tyskere (10 - 18 årige) medlem af Hitlerjugend. Nazisterne startede radioen til udbreddelse af propaganda og mange tyske hjem havde en "folkemodtager" (Volksempfänger) stående, som kun kunne aflytte en kanal.

Der var naturligvis modstand mod Hitlers styre, men den ikke er let at få øje på. Desuden var Gestapos apparat effektivt og mange af de, der kunne yde modstand politisk, var fjernet eller på flugt. Der var ikke den helt samme begejstring for at skulle i krig, men i begyndelsen håbede de fleste, at det var kort og de første sejre fik mange til at acceptere at krigen var i gang.

Olympiaden i 1936 blev udnyttet at Adolf Hitler og nazisterne til fortælle om nazismens lyksaligheder. Læs mere om olympiaden i 1936 her.

Adolf Hitler og arkitekten Albert Speer drømte om at ombygge Berlin til Germania, som skulle være tusindårsrigets hovedstad. Der blev planlagt det ene mere overdådige, gigatomaniske bygningsværk efter det andet, men byggeriet kom aldrig rigtig i gang på grund af krigen. Læs mere om Germania her

Læs mere om sporene efter det tredje rige.


Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Geoiden - Den tunge kartoffel i Potsdam

I Potsdam ligger den tyske geoforskningsenhed Helmholtz-Zentrum også kaldet Deutsches GeoForschungsZentrum GFZ. Her opmåler man og studerer jordens overflade via satelitter. Her er de kommet frem til at jorden hverken er flad eller rund: Den er kartoffelformet.

Potsdam Guide - besøg kongerne og kejsernes by
Philip Kerr: Kvinden fra Zagreb

Anmeldelse. Den hårdkogte overlever, detektiven Bernie Gunther, er på banen igen. Philip Kerr er klar med sin 10 noir roman om Bernie Gunther – og denne gang er han i kløerne på Dr. Goebbels, tysk propaganda og UFA-filmstudierne i Babelsberg i 1942. Spænd sikkerhedsbæltet.

Skønlitteratur - romaner og noveller
Anders Bager Eriksen: Berlin - en kulturrejse

Anmeldelse. Berlin tiltrækker guidebøger, som honningkrukker tiltrækker bier. Der er simpelthen så meget at fortælle. Forfatter, rejseleder, historiker og højskolelærer Anders Bager Eriksen arrangerer rejser til blandt andet Berlin. Han har boet i Berlin. Så derfor en guide.

Guidebøger
Goldbæk (red) Tysk litteratur efter murens fald

Anmeldelse. Der er dem der følger tæt med i tysk litteratur. Men de er ikke de fleste. Ærgerligt nok, for der kommer løbende godt nyt. Syddansk Universitetsforlag har udgivet 9 essays om tysk litteratur siden murens fald og den en god at få både perspektiv og inspiration af.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Siegfried Lenz: Overløberen

Anmeldelse. Siegfried Lenz’ roman overløberen blev udgivet i 2014 – med mere end 60 års forsinkelse. Romanen handler om det sidste år af krigen, hvor alting er i opløsning på østfronten. Ude i et sumpet skovområde ved de Masuriske søer står en lille deling værnemagtssoldate [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Torben Kitaj: Tyskland efter 1989

Anmeldelse. Torben Kitaj, journalist og tidligere Tysklands korrespondent for DR, har skrevet bogen "Tyskland efter 1989". Det er en lærebog til gymnasieniveau i historie, samfundsfag og tysk. Læs den.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Thomas Haarder: Kryssing - Leder af Frikorps Danma...

Anmeldelse. Thomas Haarder har gennem breve og interview skrevet en biografi om C.P Kryssing. C.P. Kryssing var dansk artilleriofficer, som følte sig kaldet til at lede Frikorps Danmark. Frikorps Danmark blev oprettet 29. juni 1941. Det var et frilligt dansk militært korps, som skulle bekæmpe kommunismen på østfronte [ ... ]

Erindringer og øjenvidner