Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Vind en bog til jul

Kære gæst

Fortæl om din bedste oplevelse i Berlin. Dine svar bliver behandlet anonymt. Det tager 2-3 minutter.

Gå til spørgeskema

Kaerlighedikommunismenbog

Berlin-guide trækker lod om 2 ex. af "Kærlighed i kommunismens tid" af Tove Fleischer blandt svar før 15. december

Vinderne får besked fra forlaget Vandkunsten.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

1969 - 1974 Willy Brandt - den store tyske kansler

Pin It

Willy Brandt (1913-1992) var tysk socialdemokratisk formand, borgmester i Berlin og fra 1969 til 1974 var han Forbundskansler for hele Tyskland.


Willy Brandt hed egentlig Herbert Ernst Karl Fram og var fra Lübeck. I 1930 blev han aktiv socialdemokrat og da Hitler tog over flygtede han til Norge i 1933. Han tog dæknavnet Willy Brandt og lærte sig norsk og arbejdede som journalist. I 1936 var han i Berlin under navnet Gunnar Gaasland og han rapporterede fra den spanske borgerkrig i 1937. Han blev fanget i Oslo, da tyskerne besatte Norge i 1940. Men det lykkes ham at flygte til Stockholm. Her fik han norsk statsborgerskab og resten af krigen var han i Sverige.

VillyBrandt

Efter krigen vendte han tilbage til Tyskland, hvor han som korrespondent dækkede Nürnbergprocessen. Men han var hastigt på vej tilbage i politik.

Allerede i 1949 var han medlem af forbundsdagen - og 1957-1966 var han overborgmester i Vestberlin. Her fik han lejlighed til at tage imod den amerikanske præsident Kennedy, da han besøgte Berlin. Kennedys personlighed bar nye forhåbninger og den unge Willy Brandt blev opfattet, som Tysklands Kennedy.

Han var formand for SPD i 1964-1987 og udenrigsminister fra 1966 til 1969, hvorefter han tog over som forbundskansler. Willy Brandt arbejdede på genforening og forsoning med hans Ostpolitik og forsoning.

I 1970 knælede han ved et mindesmærke for den jødiske ghetto i Warzawa, som tyskerne ødelagt under krigen efter at have myrdet jøderne efter at have plaget dem på det grusomste. Han besøgte også Israel og DDR. I DDR i 1970 han tiljublet af østtyskerne. Lidt uventet og ikke så godt for værterne.

Ostpolitikken handlede om at opnå forandring gennem tilnærmelse - der var vægt på dialog og samarbejde med DDR og de øvrige østblokstater. I stærk modsætning til Konrad Adenauers uforsonlighed.

Om Ostpolitikken har betydet en lettere overgang efter 1990 - eller om den blot trak tiden ud? Det vides ikke med klarhed. Om han med en blød holdning til DDR øgede truslen fra DDR og Sovjetunionen - eller afværgede en 3. verdenskrig. Det vides ikke. I 1980'erne betød præsident Ronald Regans beslutsomhed med opstilling af Pershing 2 raketter som forsvar mod Sovjetunionen og villighed til at lytte til Gorbatjov måske mere for at stoppe et dybt forbryderisk regime - det ondes imperium. Omvendt var der tidspunkter 1960'erne, hvor et øget tryk kunne have udløst en atomkrig. Måske lå Willy Brandts egentlige styrke i, at han turde drømme om forsoning mellem de to Tyskland? Eller var han naiv og blind over for et sovjetisk domineret Østeuropa, som havde som havde den revolutionære verdenskommunisme som erklæret mål.

Willy Brandts drivkraft var at vise verden, at Tyskland kunne stå for andet end militarisme, konfrontation, ideologi. Willy Brandts synspunkter skal ses i lyset af Tysklands gerninger under 2. verdenskrig. Der var behov for forsoning og forening i et og med et Tyskland, der blev splittet af ideologier, sejrherrer og skyld og skam om krig og holocaust på tværs af generationer. I hans erindringer skrev han:

„Mein eigentlicher Erfolg war, mit dazu beigetragen zu haben, dass in der Welt, in der wir leben, der Name unseres Landes und der Begriff des Friedens wieder in einem Atemzug genannt werden können.“ "Min held er, at jeg har kunnet bidrage til, at i den verden, hvor vi lever, kan navnet på vors land og begrebet om fred igen udtales i et og samme åndedrag". „Erinnerungen“ (1989).

Willy Brandt fik Nobels fredspris i 1971.

I 1974 blev han offer for en spionskandale, da hans personlige sekretær Günter Guillaume blev afsløret som spion for DDR. Willy Brandt måtte gå af som forbundskanzler. 

Willy Brandt nåede før han døde at opleve murens fald og Tysklands genforening. Willy Brandt blev født i 1913 - året før 1. verdenskrig brød ud og begyndte en konflikt i Europa, som faktisk ikke sluttede før den kolde krig blev afsluttet med Tysklands genforening i 1990. Willy Brandt døde 1992 - knap 2 år efter Tysklands genforening. I princippet oplevede han i sit liv blot tre år med fred og ingen fare - for 1920'erne var præget af inflationer, revolutioner og arbejderkamp indtil han flygtede til Norge - og ellers stod den på verdenskrige og kold krig. Der var en grund til at han ønske forsoning og fred.


  • Social-demokraterne i Tyskland har hovedkvarter i Kreuzberg i Willy Brandt Haus. Den nye lufthavn får navnet Willy Brandt-lufthavnen.
  • Willy Brandt stiftelsen har en stor udstilling om Willy Brandt på Unter den Linden 1662-68. Willy Brandt nåede lige præcis at opleve genforeningen.
  • Willy Brandt er begravet på kirkegården Zehlendorf, Potsdamer Chaussee 75 i det sydvestlige Berlin.

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Modelbyer i Berlin - lidt guf for byplanlæggere og...

Modelbyer fascinerer. Modelbyer eller minaturer er dragende. Vi føler os i et kort øjeblik som kæmper, der kan skræve over hele bydele. Det sætter gang i fantasien - eller giver bare et godt overblik over topografien i en by. Det er til dig, der er interesseret i byplanlægning, arkitektur, modelb [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byen
Ben Elton: To brødre - om opvækst i Hitlers Berlin...

Anmeldelse. I 1920 bliver to drenge født samme dag i Berlin. Den ene er jøde, den anden er adopteret og arier. De vokser op som tvillinger. Paulus er klog, rolig og analyserende. Otto er naiv, vild og impulsiv. De to brødre slås og konkurrerer mod hinanden, ikke mindst i kampen om den smukke Dagmar, som de begge er dybt forelskede i. Men i 30'e [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
MeMu - Menneskemuseet på Alexanderplatz

På Berlins letteste adresse - foden af TV-tårnet som kan ses over hele Berlin - ligger menneskemuseet. Museet udstiller mennesker, som har doneret deres kroppe efter døden. Kroppene er blevet behandlet med en metode, der hedder "plastination" og muskler og væv er blevet faste men har bevaret deres farve. Ved at fjerne  [ ... ]

Teknik- og videnskabsmuseer
111 steder i Berlin som du skal se - Storbyens kri...

Anmeldelse. Første gang man kommer til Berlin skal man se Brandenburger Tor, Unter den Linden, Museumsøen, Kurfürstendam og alle de store kendte sites. Men efter tre eller fire besøg begynder man at blive nysgerrig efter, hvad Berlin mon gemmer i kringelkrogene. Og Berlin er et stort kludetæppe af kringelkroge og ove [ ... ]

Guidebøger
Berlin og den kolde krig - set med danske øjne

Anmeldelse. Peer Henrik Hansen & Thomas Wegener Friis har skrevet bogen "Berlin og den kolde krig - set med danske øjne". Berlin var centrum i den kolde krig og mange danskere oplevede Berlin i de år. Hansen & Friis har indsamlet øjenvidneskildringer og privatfotos som giver en ny vinkel på den kolde krig. Prorekto [ ... ]

Erindringer og øjenvidner
Det dyreanatomiske theater

Det dyreanatomiske theater er Berlins ældste akademiske bygning. Idag er bygningen åben igen som Hermann von Helmholtz-Zentrum für Kulturtechnik der Humboldt-Universität. Der er typisk udstillinger med relation til den naturvidenskabelige forskning på Humboldt Universitetet. Men også adgang til at se bygningen og l [ ... ]

Teknik- og videnskabsmuseer
Jacob Kronika: Berlins Undergang - Dagbog fra det ...

Anmeldelse. Foråret 1945. Hvor ville du helst være, hvis du kunne vælge? I foråret 1945 væltede bomberne ned over Tyskland, det nazistiske regime viste sit grimmeste ansigt. Der blev myrdet i flæng og slået ihjel i hobetal om man var soldat eller ej. Brændpunktet var Berlin. Den danske journalist Jaco [ ... ]

Erindringer og øjenvidner