Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

1701 - 1786 Skæve Fritz, Soldaterkongen og Alte Fritz - Preussens start

Pin It

Preussen kom for alvor på Europakortet i 1700-tallet. En række af markante konger lagde grunden for Preussen og det moderne Tyskland. Det hele startede med den store kurfürste i Brandenburg, så tog Skæve Fritz over og dannede Preussen, Soldaterkongen skabte militæret og Alte Fritz rundede det hele af med erobringer og moderne, oplyst enevælde.


Kurfürst Friedrich Wilhelm von Brandenburg 2

Frederik Wilhelm den Store. Den store kurfürste


Den første i række var Frederik Wilhelm den Store af Brandenburg-Preussen. Har var ikke konge - men kurfyrste. Han skabte grundlaget for at gøre Brandenburg til tysk stormagt - og hans mål var at gøre Preussen stort og stærkt. I 1648 sluttede trediveårskrigen med den Westfalske Fred og ved den lejlighed udvidede han sit område med blandt andet Bag-Pommeren og Magdeburg.

Helt først var han nu ikke. Frederik Wilhelm var en del af slægten Hohenzollern, der havde haft magten i Brandenburg siden 1415. Men det var først med afslutningen af tredive årskrigen og med Frederik Wilhelm den Store, at der for alvor kom gang i sagerne.

I hans regeringskrig var han involveret i uoverskueligt mange konflikter. Der skulle ikke så meget til at rulle kanonerne af garagen den gang. Ud over at udvide sit land grundlagde han en tradition for religiøs åbenhed og han startede traditionen på de kanter med at invitere religiøse mindre tal - blandt andet Hugenotterne og jødiske familier. Han skabte gode rammer for handel og startede postvæsnet.

Han døde i 1688 som stærk kurfürste og sønnen tog over. 

Frederik den I. Skæve Fritz


Friedrich I of PrussiaKurfürstens søn, Frederik Wilhelm startede med at være kurfürste i 1688 som sin far, men han blev opgraderet i 1701 til konge af Preussen, hvor han tog navnet:  Frederik I, konge af Preussen fra 1701-1713. Det ham på billedet til højre. 

Den store hersker var egentlig kejseren over det tysk-romersk rige, men Preussen var den stærkeste brik i dette rige og Frederik fik kejserens godkendelse til den nye titel mod at bidrage med 8.000 soldater til den spanske arvefølge krig.

Det var her Preussen og Berlin som hovedstad blev grundlagt. 

I 1701 blev mark grevskabet Brandenburg og hertugdømmet Preussen slået sammen, Kurfürsten blev konge og i 1710 blev byerne Cölln, Friedrichswerder, Dorotheenstadt og Friedrichstadt til Königliche Haupt- und Residenzstadt Berlin. Han havde iøvrigt den skavank at han haltede - derfor blev han også kendt som "Skæve Fritz".

Der er ikke så meget at sige om Skæve Fritz. Han var mest til at nyde livet og holdt af kunst og kultur. Sønnens (Soldaterkongen) fascination af militæret ejede han ikke. Han grundlagde Akademi der Kunste i Berlin. Alte Fritz skrev om sin bedstefar:

„Friedrich war zwar ohne Festigkeit, eitel und glanzsüchtig, doch nicht ohne Wohlwollen und Gutmütigkeit, im ganzen aber groß in kleinen Dingen und klein in großen. Sein Unglück war, dass er in der Geschichte zwischen einen Vater und einen Sohn gestellt war, die ihn beide an geistigen Kräften überragten. Ihm lag mehr am blendenden Glanz als am Nützlichen, das bloß gediegen ist. 30.000 Untertanen opferte er in den verschiedenen Kriegen des Kaisers und der Verbündeten, um sich die Königskrone zu verschaffen. Und er begehrte sie nur deshalb so heiß, weil er seinen Hang für das Zeremoniewesen befriedigen und seinen verschwenderischen Prunk durch Scheingründe rechtfertigen wollte. Er zeigte Herrscherpracht und Freigiebigkeit. Aber um welchen Preis erkaufte er sich das Vergnügen, seine geheimen Wünsche zu befriedigen.“

Du kan finde ham under Berliner Dom i dag, hvor hans sarkofag står. 

Frederik den stores far, Soldaterkongen


Friedrich Wilhelm I  von PreussenDet med militæret lå til Frederik Wilhelm I. Tilnavnet blev Soldaterkongen, og han styrede Preussen fra 1713 til 1740. Frederik Wilhem I af Preussen skabte Preussens militære ry og en kæmpe hær. Han var dog aldrig i krig med nogen. Han levede som soldat, gik i militære uniformer, var en kolerisk tyran - og målbevidst. Begreber som flid, sparsommelighed, pligt, disciplin knytter sig til Frederik Wilhelm I. Han fik 10 børn med konen, Sophie Dorothea af hannover. I dag ville nogle mene, at det var gået galt i pottetræningen af Frederik Wilhelm I. I 1700 tallets begyndelse var landet overvejende et bondeland uden meget håndværk og handel. Færdigvarer blev importeret.

Men det ændrede Frederik Wilhelm på. Han udbyggede Berlin med Friedrichstadt og Luisenstadt. Han beskyttede de jagede protestantiske mindretal i Europa og fortsat traditionen fra sin far med at tiltrække  viden, teknologi og penge til Berlin - fx Böhmerne i Rixdorf. Det var ikke let at være søn af Soldaterkongen og tronfølgeren - der altså senere blev til Frederik den store - flygtede til England. Han interesserede sig mere for litteratur og poesi, filosofi og musik end for militær, marcher og parader. 

Flugten fik følger. Hans og hjælper, Hans Hermann von Katte, blev fanget og torteret for øjnene af sønnen. Så kunne han lære det. Frederik I's sarkofag står nu i Kaiser-Friedrich-Mausoleum nær Friedenskirken i Sanssouci, Potsdam. Da han døde i 1740 var Preussen blevet en stærk militærmagt med styr på finanserne og samfundets organisering.


Despoten og krigsherren, Frederik den Store - Alte Fritz


 


Frederik II tog over efter sin far i 1740. Da han nu var søn af en soldat rodede han sig fra starten ud i en krig med Østrig, som han vandt. Men Østrig vendte stærkt tilbage sammen med Rusland og Frankrig i den preussiske syvårskrig fra 1756-1763. Heldigvis for Frederik trådte Rusland ud af koalitionen og Preussen var reddet. Under Frederik den Store fordoblede Frederik II sit lands størrelse - blandt andet på bekostning af Polen. Preussen var europas femte stærkeste magt efter Frankrig, Storbrittanien, Østrig og Rusland. I sig havde han altså alligevel faderens sans for hård militær styring. Men han var mere end brutal despot.

altefritzStyreformen var oplyst enevælde. Det var Frederik, der bestemte - men han lyttede også gerne til Voltaire og til andre af oplysningstidens kloge hoveder. For Frederik den store forpligtede det at være enevældig - han så sig selv som folkets tjener. Ifølge Frederik den Store var kronen en hat, der slap regnen ind.

På slottet blev der ført lange og lærde samtaler mellem vidensskabsmænd, generaler og forfattere om filosofi, litteratur og religion. Han talte helst fransk, men også tysk, engelsk, spansk, portugisisk, italiensk, baskisk, slavisk og kinesisk - siger rygtet. Mon dog. Man kunne altid blive enige om at gøre grin med katolikkerne. Tysk brød han sig ikke rigtigt om - det var for primitivt.

Han afskaffede tortur og religiøs diskrimination og forbedrede undervisningssystemet med tvungen skolegang. Preussen blev en retsstat med tale- og trosfrihed. Han fortsatte traditionen med at åbne grænserne for dygtige, driftige religiøse flygtninge fra Europa - kompetenceimport ville det hedde i dag.

Frederik den Store var den sidste af de helt store konger og han færdiggjorde værket med Preussen som stærk militær magt, oplyst vælde - frihandel, skolepligt, tale- og trosfrihed, orden, ret og pligt. Preussen var en stat at se op til i datidens Europa. Han fik ingen børn, så man måtte have fat i hans bror for at finde en efterfølger. 

Sanssouci i Potsdam blev bygget som hans feriested. Der sad han som gammel, Der Alte Fritz, og oplysningvennerne var døde. Nu var det romantikere og naturelskere med Roussau i spidsen.

Frederik den Store kan du idag hilse på på Unter den Linden, hvor der står en stor rytterstatue. Den blev rejst i 1851. DDR kunne ikke lide den, og flyttede den ned bagerest i slotshaven ved Sanssouci. Men i 1980 kom den tilbage på plads. 

Nedturen for Preussen


Efterfølgeren var Frederik Wilhelm den II. En skønånd, som omgikkes Mozart og Bach og havde sit eget barokorkester. Da han kom til i 1788 mildnede han styret efter Frederik den Store med lavere skatter og tilladelse til at bruge tysk i undervisningen. Det var populært. Men han var dårlig til at vælge rådgivere og med tiden blev styret reaktionært og gammeldags. Ærgelig, ærgelig. Preussens anseelse faldt. Han var ude af døren igen i 1797.

Sønnen, Frederik Wilhelm den III tog over. Hans største success var nok at gifte sig med Louise af Mecklenburg-Strelitz, også kendt som Luise. Luise var superpopulær og opfattes som idealet for den tyske kvinde. Desværre faldt hans regeringstid sammen med Napoleons styre i Frankrig. I begyndelsen holdt han sig ude for, men i 1806 gik han med i en koalition mod Frankrig. Han tabte og kongefamilien måtte flygte - ved freden i Tilsit i 1807 blev det mægtige Preussen reduceret til en lydstat for Frankrig. Han havde tabt det hele på gulvet mindre end 20 år efter Alte Fritz's død. Læs mere om Frederik Wilhelm den III

I 1814 var Napoleon væk og kongen var tilbage på tronen. I resten af hans regeringstid lykkes det at genskabe preussens storhed indtil han døde i 1840. Så helt skidt var det ikke for Frederik Wilhelm den III

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Beton mod bomber - om bunkerne i Berlin

Berlin er fyldt med bunkere. Der er bunkere fra 2. verdenskrig og fra den kolde krig. Det er ikke alle, der er til at finde. Nogle er gravet ned. Hitlers er sprunget i luften. Berliner-Unterwelten viser rundt i andre. Men langt fra alle. Nogle bliver brugt til museer. Her er en lille oversigt, som bliver udbygget efterhånden. Listen nedenfor  [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byen
Jørgen Møller: Hvorfor blev Europa ikke et imperiu...

Anmeldelse. Hvorfor blev Europa ikke et imperium? USA er verdens stærkeste imperium. Kina har været samlet i tusinder af år. Men Europa er ikke samlet. Det er suveræne stater der samarbejder. "Siden romerrigets fald har ingen magthaver været i stand til at underlægge sig kontinentet. Der har ganske vist vær [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Traudl Junge: Til den bitre ende. Hitlers sekretær...

Anmeldelse. Traudl Junge fra München blev som 22-årig sekretær for Hitler. Hun levede tæt på Hitler i 3 år og var med til det sidste i bunkeren under Berlin indtil han skød sig selv. Traudl Junge overlevede og skrev sine erindringer i bogen "Til den bitre ende". Bogen er siden filmatiseret i den fremragende [ ... ]

Erindringer og øjenvidner
Asta Nielsen: Den Tiende Muse

Anmeldelse. For mere end halvfjerds år siden skrev Asta Nielsen (1881-1972) sine erindringer i bogen ”Den Tiende Muse”. Det er en fremragende bog. Ikke om så meget om Asta Nielsens filmkarriere og kærlighedsliv. Die Asta fortæller om hendes fattige opvækst i den sidste del af 1800-tallet i København  [ ... ]

Erindringer og øjenvidner
Wolfgang Büscher: Berlin Moskva, en rejse til fods...

Anmeldelse. Journalisten Wolfgang Büscher trak en dag i 00érne vandrestøvlerne på, pakkede sine nelliker, og gik af støvede landeveje den lange vej fra Berlin til Moskva. I sporene af både Napoleon og Hitler. Det tog ham tre måneder at gå turen med en lille rygsæk og en håndfuld kort.

Guidebøger
Philip Kerr: Hinsides Tavsheden

Anmeldelse. Så er Bernie Gunther på banen igen med hele sit Berlin Noir univers. Det er nu blevet 1956 og Bernie Gunther arbejder under falsk navn på Grand-Hôtel du Cap-Ferrat ved den franske rivera. Det er ikke let at holde sig skjult og mod sin vilje bliver Bernie Gunther blandet ind i afpressingsaffærer, som involve [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Michael H. Clemmesen: Den lange vej mod 9. april

Anmeldelse. Det tyske angreb på Danmark den 9. april 1940 var en sur overraskelse for danskerne. Eller måske ikke stor en overraskelse endda. Dansk udenrigspolitik havde indregnet muligheden derfor. Den pensionerede brigadegeneral, Michael H. Clemmensen, har sat sig grundigt ind i historien og i 2 stærke bind ruller han forhistori [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund