Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

1918-19 Revolutioner i Berlin - Weimarrepublikkens fødsel

Ved afslutningen af første verdenskrig udbrød der revolution og oprør i Tyskland. Det førte til kejserrigets undergang og banede i stedet for vejen for demokratiet - og til fred efter krigen. Det parlementaristiske demokrati - Weimarrepublikken. Der var flere revolutioner - eller måske var der kun en stor?


Bundesarchiv Bild 102-00540A Berlin Revolutionskämpfe

Foto: Revolutionskampe i Berlin, 1919. Bundesarkiv.


Der var flere faktorer, der udløste revolutionen: Den amerikanske præsident Woodrow Wilson krav om kun at forhandle med et Tyskland uden kejser, tyskernes utilfredshed med krigsførelsen og den sociale nød i Tyskland, der var et resultat krigen. Oprøret kom fra flere sider og der var ikke enighed om målet. De venstreorienterede ville have kommunismen indført og socialdemokratiet - støttet af den største del af arbejderklassen - ville have en demokratisk og liberal forfatning.

Matrosernes oprører i 1918


Revolutionen begyndte med matrosopgøret i Kiel den 3. november 1918, som førte til soldater- og arbejderråd i det tyske byer. Kejser Wilhelm 2. abdicerede og gav regeringsmagten til socialdemokraterne, SPD. Eller rettere, rigskansler Ebert gav meddelelse om Kejserens abdiction før kejseren havde underskrevet. Han blev fyret. Den 3. november gjorde flere skibsbesætninger mytteri ved at nægte at kæmpe mere mod den brittiske flåde i noget der mindede om en selvmordsaktion for at redde stumperne af den tyske marines ære. Det udløste et åbent oprør anført af soldater og værftsarbejdere i Kiel.

Matroser og arbejdere overtog magten i Kiel og lederne opstillede et 14 punkters program - "14 Kieler Punkten" - og truede med at sejle krigsskibene ud og beskyde kysten med officersvillaer. Kiel og Wilhelmshafen var i hænderne på oprørerne. Oprøret spredte sig til flere tyske byer og en revolution på linie med den sovjetiske truede.

Republikken Als


Oprøret nåede også til Als, der dengang var tysk. Her befandt 4-5.000 tyske soldater sig på marinestation Sønderborg. De gjorde oprør og tog magten på Als. Overleveringen fortæller, at de udråbte "Republikken Als" og valgte den 32 Bruno Topff som leder, men hans regering holdt kun et par dage før han trådte tilbage af helbredsmæssige årsager. Topff blev i 1919 arresteret og stillet for en krigsret. Han blev frifundet fordi initiativet havde været fredeligt og måske havde forhindret uroligheder.

Det var vist aldrig tanken for alvor at løsrive Als fra Kejserriget. Topff døde i Sønderborg i 1920. På "De 12 Apostles" kirkegård i Kolonnenstrasse, Berlin har Sønderborg Kommune og Bruno Topff Selskabet sat en sten, hvor der står: Matrose Bruno Topff, f i Potsdam og død i Sønderborg, "Prasident" der Insel Alsen.

9. November 1918 - 2 republikker på en dag



I mellemtiden var dramatikken høj i Berlin. Den 9. november fyrede rigskansler Ebert, SPD, kejser Wilhelm II, der flygtede til Holland. Befolkningen var i oprør og gaderne var fyldt af demonstranter. Eberts SPD kollega Scheideman udråbte republikken kl. 14:00 den 9. november fra Rigsdagens balkon. Det gjorde han uden at have taget Ebert med på råd og for at komme den kommunistiske Karl Liebknecht i forkøbet. Men forvirringen var total fordi Karl Liebknecht udråbte en socialistisk republik fra det kejserlige slot to timere senere klokken 16:00.

Der blev dog en samlingsregering med SPD i front der tog magten - ganske i strid med den gældende grundlov. En socialdemokratisk revolution på en eftermiddag og regeringen allierede sig med militæret om at bekæmpe bolsjevismen. Spartakisterne var udmanøvreret i første omgang. Karl Liebknecht blev tilbudt en ministerpost. 9. november er desuden årsdagen for murens fald i 1989.

Spartakusforbundet


Spartakusforbundet var forløberen for det kommunistiske parti i Tyskland og medlemmerne udgjorde grundstammen. En hovedtanke under 1. verdenskrig var, at det var mod arbejderklassens interesser at føre krig mod arbejderklassen i andre lande. Man skulle heller slå sig sammen i international solidaritet og kæmpe for socialismen. Med myrderierne ved fronterne er det forståligt, at den tanke kunne opstå. 

Rosa Luxemburg skrev i bladet Røde Fane om oprøret den 9. november: Hvad vil Spartakusforbundet?. Her skriver hun blandt andet: " Virkeliggørelsen af den socialistiske samfundsorden er den mægtigste opgave som er tilfaldet nogen klasse og nogen revolution i verdenshistorien. Denne opgave kræver en fuldstændig omstrukturering af staten og en fuldstændig omvæltning af samfundets økonomiske og sociale grundlag. Denne omstrukturering og denne omvæltning kan ikke dekreteres af en eller anden myndighed, kommission eller et parlament, den er noget som bare kan sættes i gang og gennemføres af folkemassen selv. I alle hidtidige revolutioner var det et lille mindretal af folket, som ledede den revolutionære kamp, gav den mål og retning, og massen blev kun brugt i kampen som et redskab til at føre dette mindretals interesser frem til sejr. Den socialistiske revolution er den første revolution, som udelukkende kan nå frem til sejr i det store flertals interesse, gennem det arbejdende folks store flertal." (Citeret fra Rosa Luxumburg, 1918)

Den 30. december 1918 dannede Spartakusforbundet «Kommunistische Partei Deutschlands»- KPD (Tysklands Kommunistiske Parti).

Januar 1919 - Det første spartikistoprør 


I Januar 1919 gjorde kommunisterne i Berlin oprør. Det såkaldte spartakistoprør, men det blev slået ned af højreorienterede frikorps og den socialdemokratiske regering. Blandt lederne var de revolutionære kæmper Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht. Oprøret blev ledet af den revolutionære komite. Rigskansler Ebert beordrede modangreb og kampene blev blodige. En af kampene stod omkring den socialdemokratiske avis, Vorwärts, som Spartakisterne havde indtaget. Der blev brugt maskingeværer og kanoner.Spartakisterne forsøgte at forsvare bygningen med kunne ikke håndtere overmagten.

I de følgende måneder blev der ført en udryddelseskrig mod kommunisterne med frikorpsene i front. Disse frikorps var forløberene til det senere SA og Waffen-SS. Bag støtten til frikorpsene stod den tyske forsvarminister Gustav Noske, SPD og frikorpsene bestod af højreorienterede officerer og lejesoldater. De blev kendt som "Den hvide terror". Noske er kontroversiel på venstrefløjen fordi han, den tyske hær og ikke mindst frikorpsene stod bag slaget mod Spartakisterne. Men på den anden side forhindrede han en tysk revolution som i Rusland. Noske blev i 1944 fængslet af Hitler under mistanke for plot, men han blev befriet igen af de allierede.

Mordet på Luxembourg og Liebknecht


Den socialdemokratiske minister Philipp Scheidemann jagede de kommunistiske ledere Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht. Der blev udlovet en dusør på 100.000 mark. Den 15. januar blev de begge to fanget af frikorpsofficerer og slaget, selvom myndighederne lod som om, at de ikke kendte til deres skæbne. Karl Liebknecht blev skudt og Rosa Luxemburg blev fundet sidst i maj måned i Landwehr-kanalen med kraniet knust.

Soldaterne fangede også en anden revolutionær, Wilhelm Pieck, men han blev løsladt eller flygtede - for at vende tilbage mindre end 20 år senere som den første præsident af DDR. Ifølge Pieck selv flygtede han. Ifølge forhørslederen, Waldemar Pabst, blev Pieck løsladt fordi han havde samarbejdet og givet informationer om førende kommunistiske ledere.

Rosa Luxemburg har stadig en stjerne i Berlin for hendes kamp mod undertrykkelse, militarisme og krig og der er rejst et monument i Tiergarten ved Landwehrkanal (Katharina-Heinroth-Ufer), hvor hendes lig blev fisket op.

Karl Liebknechts monument står på Potsdamerplatz i form af en sokkel med påskriften: "Grundstein eines Denkmals für Karl Liebknecht". Det lidt besynderlige monument skyldes at soklen blev opstillet i 1951 og før man fik sat monumentet oven på blev muren bygget og pludselig stod monumentet midt i ingemandsland. Efter murens fald blev soklen genopstillet. I Kleinen Alexanderstraße 28 finder du Karl-Liebknecht-Haus, som idag er hovedkvarter for partiet Die Linke.

Koryfæernes gravstene står på Zentralfriedhof Friedrichsfelde i Lichtenberg, der er kendt som den socialistiske kirkegård. I 1926 blev der opstillet et monument til minde om de faldne af Ludwig Mies van der Rohe. Nazisterne fjernede det i 1935 og idag er der en lille bronze-mindeplade om monumentet.

Den 19. Januar blev der afholdt valg og SPD fik 40 procent af stemmerne. Men da det nye parlament mødte i Weimar annoncerede kommunisterne generalstrejke i Berlin.

Marts 1919 - det andet spartakist oprør


Bundesarchiv Bild 183-B0527-0001-810 Berlin Brandenburger Tor Novemberrevolution

Foto: Marts 1919, revolutionære spartakister kører igennem ved Brandenburger Tor. Bundesarkiv.


Det blev til opløb og optøjer og kulminerede i marts 1919, hvor op mod 10.000 revolutionære arbejdere i Lichtenberg gjorde klar til kamp. Herefter hårde kampe på Alexanderplatz, hvor oprørerne blev angrebet af hæren og frikorps med artilleri og luftangreb. Minister Noske var nådesløs og kampene kostede mellem 1.200 og 1.500 døde og måske 12.000 sårede blandt de revolutionære og berlinerne. De velbevæbnede frikorps havde stort set ingen tab. Det var en brutal kamp - men for Tyskland betød det indførelsen af demokrati og afvisning af kommunistisk diktatur. Ihvertfald indtil Tyskland brød sammen i 1945 efter i naziregimets regeren i 1933-1945.

Dermed var revolutionen slut. Weimarrepublikken skulle nu stå sin prøve. Og mindet om Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht var på vej mod det kommunistiske martyriums udødelige parnas - side om side med helte som Lenin, Karl Marx og Che.

Rosa Luxemburg som ledestjerne


Rosa Luxemburgs tanker om socialisme er, lidt tåget og teoretisk, blevet betragtet som mere en menneskelig, demokratisk, aktivistisk udgave af kommunismen - i opposition til fx stalinismen - men også Rosa Luxemburg kritiserede socialdemokraterne for deres demokratiske arbejde og tilgang. Rosa Luxemburgs spartakister ville kun tage magten i samfundet, hvis der flertal for det i proletariatet - i arbejderklassen. Der er dog ikke tale om at afgive magten igen, hvis proletariats flertal efter nogen tid alligevel ikke ville lege med. Og samfundsomvæltningerne er ganske voldsomme og med indførelse af fx en bevæbning af arbejdere.

Det er fristende at lege med lidt lommefilosofisk kontrafaktisk historie og overveje, hvordan om DDR havde udviklet sig anerledes, hvis hun havde med i ledelsen. Der er flere muligheder. (1) Rosa blev i Tyskland - og var med garanti blevet myrdet af nazisterne. (2) Rosa tog til Sovjetunionen sammen de andre ledende kommunister - og blev med garanti slået ihjel af Stalin for ikke at rette ind. (3) Rosa tog til Sovjetunionen, rettede ind, og blev en af de stalinistiske ledere i DDR - og havde været med til slagte arbejdere den 17. juni 1953.  Så, om det blev 1,2 eller 3 - så var hendes historie udspillet i 1919. 


Se en lille film om Rosa Luxembourg og revolutionen


Andre revolutioner i Tyskland 1919-1933


Den revolutionære kup historie sluttede dog ikke der:

I 1920 blev regeringen kortvarigt kuppet af den nationalistiske Wolfgang Kapp i "Kapp Putsch" men massedemonstrationer tvang ham fra magten igen.

I 1923 gennemførte nazisterne et kupforsøg - "ølkælderkuppet", men det blev slået ned dagen efter og lederne Hitler, Ludendorff, Göring og Streicher endte i fængslet.

Til gengæld havde nazisterne held med magtovertagelsen ti år senere i 1933.


Kilder


Wikipedia
http://www.sfp-service.dk/side%2009%20-%20Als.htm#_ftn28



En ide til rejsen?

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Jørgen Grønvald Laustsen: Hitler

Anmeldelse. Adolf Hitler, født 20. April 1889 i Braunau am Inn, i det østrig-ungarske kejserrige var fra 1933 til 1945 Führer/Reichskanzler og diktator i Tyskland. Han skød sig selv den 30. April i sin bunker i Berlin. Adolf Hitler er fortsat et mysterium for verden. Hvordan kunne han ”ske”? Historikeren J [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Mona Jensen og Palle Andersen: Tyske krigsforbryde...

Anmeldelse. Mona Jensen og Palle Andersen har skrevet om tyske krigsforbrydelser 1939-1945 i hele Europa og undersøgt, hvor mange af uhyrlighederne den danske illegale presse fik rapporteret om til danskerne. Den illegale presse havde brittisk, svensk og amerikansk radio som kilder og i nogen grad den russiske radio. Afhængig af politi [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Marie Wassilchikoff: Dagbøger fra Berlin 1940-45

Anmeldelse. "Dagbøger fra Berlin" er skrevet af den russiske prinsesse Marie Wassilchikoff, som boede i Berlin under 2. verdenskrig.

Erindringer og øjenvidner
Ian Buruma: År NUL - en fortælling om 1945

Anmeldelse. De fleste fortællinger om 2. verdenskrig slutter med tyskernes overgivelse og de 2 atombomer i Japan. Den hollandske forfatter Ian Burumas fortælling "År NUL - en fortælling om 1945" handler om månederne efter afslutningen: De lange knives nat, sortbørshandel, dødsdomme afsagt i flæng og [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Albrecht Koschorke: Adolf Hitlers Min kamp

Anmeldelse. Den tyske litteraturprofessor Albrecht Koschorke har analyseret Adolf Hitlers bog "Mein Kampf". Albrecht Koschorke undersøger, hvordan nazisternes bibel kunne påvirke millioner af mennesker. Det gør han med litteraturvidenskabens værktøjskasse.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Philip Kerr: Martsvioler

Anmeldelse. Philip Kerrs bøger om den hårdkogte, berlinske privatdetektiv Bernhard Gunther foregår i Berlin før 2. verdenskrig. Bernhard Gunther er mindst ligeså hård i filten og rapkæftet som Raymond Chandlers detektiv Philip Marlowe i Los Angeles. Men Philip Marlowe havde ikke nazister og Gestapo p&arin [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
1945: Tyskerne overgiver sig og overgiver sig og o...

Den anden verdenskrig sluttede i Europa da tyskerne underskrev deres betingelsesløse overgivelse om aftenen den 9 maj 1945 kl. 00:16 sammen med repræsentanter for de "The Allied Expeditionary Force", den røde hær samt amerikanske og franske vidner. Krigen var slut. Men faktisk blev der skrevet under hele 4 gange i perioden [ ... ]

Berlins historie