Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Vind en bog til jul

Kære gæst

Fortæl om din bedste oplevelse i Berlin. Dine svar bliver behandlet anonymt. Det tager 2-3 minutter.

Gå til spørgeskema

Kaerlighedikommunismenbog

Berlin-guide trækker lod om 2 ex. af "Kærlighed i kommunismens tid" af Tove Fleischer blandt svar før 15. december

Vinderne får besked fra forlaget Vandkunsten.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Industrihistorie - Berlin som lokomotiv for Tyskland og Europa

Pin It

RDen moderne industrihistorie begynder med opfindelsen af dampmaskinen. Før da var der vindmøllen til at drive værket og besøger man en gammel stubmølle kan man blive dybt fascineret af håndværket og teknologien bag møllerne. Alt udført i træ. Men det var med dampmaskinen, at det industrialiserede samfund for alvor tog fart. Tyskland og Berlin var med i forreste række. Berlin blev Europas største industriby og en af verdens største byer inden år 1900. Der var damp på.

Berlins historie hænger uløseligt sammen med industrihistorien for det var industrien der skabte efterspørgslen efter de mange arbejdere, der smed høtyvene og kopatterne fra sig på landet og begav sig ind til byen for at bo i trange lejekaserner i fx Kreuzberg, Friedrichhain, Moabit eller Wedding.

Legendariske industrinavne er fra Berlin: OSRAM, SIEMENS, AEG, SCHERING, BRENNABOR - det var de store tyske drenge, som udfoldede sig i Berlin og omegn.

industrialisering


Verdens hurtigst voksende by - den industrielle revolution


Den industrielle udvikling i Berlin i sidste halvdel af 18-tallet og begyndelsen af 19-tallet var eksplosiv og Berlin udviklede sig fra en mindre by til verdens tredjestørste og hurtigst voksende storby. I dag skal man til Kina for at studere tilsvarende hastige udviklinger. Udviklingen var revolutionær.

En af drivmotorerne for udviklingen var udviklingen af jernbanen, som tyskerne fik anlagt hurtigt. Udover den hurtige transportform fik Berlin også et forspring i bygning og eksport af lokomotiver - som igen gav grobund for metalindustrien. I 1836 åbnede den første jernbane mellem Berlin og Potsdam. I 1840 var der anlagt 580 kilometer spor, i 1850 70.00 kilometer spor og i 1870 var der mere end 25.000 kilometer jernbane anlagt i Tyskland. Vil du se togene er Det Tekniske Museum, Trebbiner Straße 9 i bydelen Kreuzberg et godt bud.

I 1846 var der 38 fabrikker i Berlin. I 1832 var der 210 dampmaskiner i hele preussen. Der boede 400.000 mennesker i Berlin.

Men derfra gik det stærkt: elektronik, jer, metal, maskin, beklædning, levnedsmidler, kemi og grafiske industrier var repræsenteret. Berlin blev Tysklands førende indenfor lokomotiv produktion, kemi og verdens førende inden for elektektriske apparater samt tysklands politiske og finanicielle magtcentrum.

I 1874 var der 1.906 farbrikker med 64.510 arbejdere: maskiner, telegrafer, møbler, porcelæn, støberier, kemi. Jernbanen fragtede 27.000 mennesker til og fra Berlin hver dag. Befolkningstallet var næsten rundet 1.000.000. Ringbanen var åbnet allerede i 1871.


industrialisering


I 1907 var der mere end 2 millioner mennesker boede nu i Berlin. I 1912 regnede man omegnsbyerne med i stor-Berlin - og så var indbygger tallet på 4.117.987 mennesker. Berlin var enn tæt beboet by. Det er beregnet, at der i 1910 var 55,4 mennesker per beboet hus.

854.426 mennesker havde arbejde i byen og de 535.780 var beskæftiget i industrien: metal i nord, i moabit og i sydøst: Jernbanevogne, Symaskiner, Staalfjedre, Pengeskabe, Kronometre, elektriske Apparater og Motorer. Desuden Guld- og Sølvvarer, Kaut-juk- og Guttaperkavarer, sæbe, kemikalier, tagpap, linoleum, porcelæn, musikinstrumenter, Møbler, Papir og Tapeter samt Ølbryggeriet (1911 fandtes i Berlin og Forstæderne Charlottenburg og Neukolln 109 Bryggerier, som producerede 1158274 hl overgæret og 4259391 hl undergæret 01). Bogtrykkeri, Litografi og lignende spiller en meget stor Rolle (fra Salmonsens leksikon, 1915). Staten havde opsigt med 18.348 fabrikker. Børnearbejde var ikke ualmindeligt. 1910-11 fandtes i Berlin 433 industrielle og kommercielle Aktieselskaber.


industri2


Første verdenskrig, politisk og økonomisk uro bremsede væksten i Berlin efter 1914. I 1925 havde byen 4.024.165 indbyggere. 1922 beskæftigedes i 25.049 Fabrikker med mere end 10 Arbejdere i alt 580.005 Arbejdere (heraf 190.000 Kvinder). 1.435 fabrikker med mere end 50 arbejdere; her var Antallet af Arbejdere 376.596.

Maskinindustrien beskæftigede 252.800 Arbejdere, Tekstilindustrien 71.100, metalvareindustrien 50.600, trykkeri o. l. 41.100, Træindustri 36.800, Levnedsmiddelindustri 30. 600.

De største Industriartikler var støbejernsvarer, maskiner, elektriske artikler, særlig belysningsmateriel, film, radioartikler og beklædningsvarer (Salmonsens leksikon, 1925).

Berlin producerede med andre ord for fuld kraft moderne og stærkt efterspurgte produkter. Berlin havde to lufthavne: Staaken (i Spandau) og Tempelhof. I 1923 blev der ført 387,2 millioner Telefonsamtaler, sendt 9,2 millioner Telegrammer og 2,5 millioner Rørpostforsendelser. 14 Vandværker forsyner Berlin med Vand. Rørledningerne var 2.635 km lange.

I det hele taget var væksten i Berlin understøttet af en stadig og hurtig udbygning af vidensinfrastruktur i form af forskning, universiteter og læreanstalter, financiel infrastruktur, transport infrastruktur med vandveje, undergrundsbaner, toglinier og fly (og zeppelinere!) samt udbygning af vand og strøm forsyninger samt landvindinger i medicin. Tempelhof var verdens traveleste lufthavn i 1930.

Industriens helte


En af Berlins helt store industrihelte er Werner von Siemens (1816 - 1892).


siemens


Ernst Werner von Siemens genopdagede det elektrondynamiske princip i 1865 i hælene på den danske opfinder Søren Hjorth, som satte ham istand til at lave elektromotorer. Siemens første fabrik Siemens & Halske Maschinenfabrik und Telegraphenbauanstalt lå i Berlin-Kreuzberg, Markgrafenstraße 88-94/Charlottenstr. 6-7. Her lå det frem til 1904, hvor Siemensstadt mellem Charlottenburg og Spandau blev udbygget.

Siemensstadt blev bygget med al den infrastruktur der var nødvendig, herunder togstationer, så arbejderne kunne komme til og fra. Det er ikke ualmindeligt i dag, at byer planlægger et industriområde, men det var nyt i begyndelsen af det forrige århundrede. Siemens var jo begyndt lidt ude på landet og årernes løb var byen vokset helt ud omkring, så virksomheden pludselig lå midt i en central bydel. 


simensstadt


Siemensstadt ligger der den dag idag og man kan se de store bygninger. I dag er der industripark og mange større eller mindre virksomheder holder til her. I 1920'erne blev Siemensstadt desuden udbygget med nye og moderne arbejderboliger i "grossiedlung Siemensstadt" - http://w3.siemens.de/siemens-stadt/grssied0.htm, hvor den preussiske stat gik ind og medfinancierede byggeriet. "Moderne" indebar at boligerne var med centralvarme, rindende koldt og varmt vand, toilet og bad, gaskomfur, balkon, linolium og fliser på gulvene. Ikke hverdagskost i 1920'erne.


siemens2


Siemens og Halske byggede det første elektriske tog i 1879 til en industriudstilling i Berlin. Toget kørte med over 85.000 passagerer. Det solgte ideen om elektriske tog og i 1903 var der sporveje på 5500 kilometer skinner og 8700 elektriske vogne i drift i Tyskland. Opfinderen von Simens blev en af de ledende erhvervsmænd i byen inden for elektroteknik og han grundlagde Siemens AG.

Iøvrigt opdagede danskeren Søren Hjort, der var teknisk direktør for Det Sjællandske Jernbaneselskab, det elektrodynamiske princip hele 15 år før - men det fik vi ikke meget ud af i Danmark. Søren Hjort havde iøvrigt studeret hos selveste professor Ørsted.

Simens AG lavede iøvrigt den første transatlantiske telegrafledning (1874), det første elektriske lokomotiv og den første elektriske gadebelysning blev tændt i Berlin (1879), den første elektriske sporvogn kørte i Licthenfelde i Berlin (1881). Werner von Siemens statue står i dag foran det Tekniske Universitet i Charlottenburg. I 1920 var hans koncern vokset til verdens 5 største. I 1939 var den førende i hele verden inden for elektroteknik, radioteknik, husholdningsartikler og elektromikroskoper.

Siemens produktion med KZ-fanger fra Auschwitz og Lublin gav alvorlige skrammer og under slaget om Berlin lukkede fabrikkerne i Berlin helt. Allerede i 1950 var koncernen på banen igen og havde succes også med medicinsk teknologi og halvledere til computere. Siemens beskæftiger i dag 405.000 mennesker i hele verden - heraf 128.000 i Tyskland (10 procent i Berlin). Desværre skal man til München for at besøge SiemensForum (lukket indtil 2015).

I Berlin kan du besøge Energimuseet.

En anden industri helt er Emil Rathenau (1838-1915)


rathenau


Emil Rathenau købte i 1883 det tyske patent for glødelamper af Thomas Alva Edison. Emil Rathenau grundlagde den virksomhed, som efterhånden udviklede sig til Allgemeine Elektricitäts-Gesellschaft - AEG. AEG samarbejde hurtigt med Siemens og grundlage alene i Berlin maskinfabrikker, apperatfabrikker, kabelværk, glødelampefabrik og turbinefabrik.

Turbinehallerne kan man se endnu i Moabit på Hüttenstrasse 12-16. Her er et fremragende eksempel på, hvordan AEG som et af de første virksomheder i verden arbejdede målrettet med cooperativ kommunikation - så fx arkitekturen også udtrykte det solide i AEGs produkter. Det, der nu er kunsthaus Tacheles i Oranienburgerstrasse, var oprindeligt AEGs udstillingssted med over 10.500 kvadratmeter til produktudstillinger.

AEG havde også tvangsarbejdere under den anden verdenskrig. I 1970 beskæftigede AEG 178.000 medarbejdere i Tyskland, men siden blev de forskellige forretninger solgt og i 1996 ophørte AEG helt med at eksistere. Emil Rathenau døde dog i 1915 som 76 årig efter en amputation af hans ben.

Et eksempel på samarbejdet mellem AEG og Siemens er virksomheden OSRAM, der er en af verdens største producenter af glødelamper, lysstofrør, dioder med videre. OSRAM beskæftigede i 2006 39.000 medarbejdere over hele jorden.

Ernst Christian Friedrich Schering (1824-1889) grundlagde det farmaceutiske firma Schering AG i 1851 i Berlin Wedding. Schering specialiserede sig i gynækologi, sclerose, onkologi mv. Det meste kendte produkt er nok p-pillen. Siden 2006 har Schering været en del af Bayer. Schering blev iøvrigt begravet på kirkegården ved Hallesches Tor. Virksomheden har sit eget museum "das Scheringianum" i Müllerstrasse 170-171 i Berlin. http://www.berlin.de/orte/museum/scheringianum/. Det har sjældent åbent, så kontakt det inden.

Johann Friedrich August Borsig (1804 - 1854) grundlagde Borsigwerke i 1837, der lavde lokomotiver. I 1844 havde Borsig 1800 arbejdere fordelt på tre fabrikker i Berlin. Det var et kæmpeforetagende. Af 68 nye lokomotiver til Preussen i 1854 var de 67 fra Borsig. Jernbaneentusiasterne kender Borsig, der var blandt verdens største producenter af lokomotiver. Borsig døde i Berlin i 1864.


 

 

borsig


Wilhelm Mix og Werner Genest grundlagde OHG Mix & Genest, Telegraphenbau-Anstalt und Telegraphendraht-Fabrik i bydelen Schöneberg i 1879. Mix & Genest var svagstrømsingeniører og lavede telefoner, telegrafer og signalanlæg. I 1904 var var der 2300 ansatte og filialer i Amsterdam og London. De blev overtaget af AEG i 1920. Mix og Genest fortsatte under navnet Emgefunk og lavede radioer, forstærkere og højtalere.


I Brandenburg an der Havel blev to brødre Tysklands største bilproducenter i 1926 med bilmærket Brennabor. De lavede også barnevogne, cykler og motorcykler. Besøg industrimuseet i Brandenburg an der Havel 85 km fra Berlin.

Fremsynede kapitalister skabte det Technische Universität Berlin, som holdt industrien forsynet med viden og veluddannede ingeniører.

Enden på historien?


2. verdenskrig bremsede den industrielle udvikling i Berlin. Dels gennem de massive bombardementer, som hvor især industrianlæg blev angrebet målrettet. Siemens og AEG var ikke de eneste virksomheder, der havde tvangsarbejdere under 2. verdenskrig. Mange arbejdere fra udlandet, der blev lokket til under falske løfter fra Østeuropa og under 2. verdenskrig var der tale om slaver fra østlandende. Der er eksempler på hele landsbyer, hvor indbyggerne blev jaget ind til byen for at arbejde som slaver under de kummerligste forhold.

Ved afslutningen af den 2. verdenskrig åbnede russerne det mærkværdige kapitel i Berlins industrihistorie der hedder "Industrialisering gennem tyveri". Russerne besluttede, at de som krigsskadeerstatnng havde ret til at flytte produktionsmidlerne (maskiner, samlebånd, teknologi) til Sovjetunionen - og også vestmagterne nappede lidt gods.

Det var egentlig enden på Berlin som storindustrialiseret metropol og som lokomotiv for den tyske industri. I DDR forblev industrien at være håbløst forældet. 

What's next? Hvad gør vi nu, lille du?


Siden genforeningen har verden ændret sig igen og den løntunge produktion er efterhånden flyttet til lavtlønslande. Da industrien kørte på sit højeste var der 600.000 industriarbejdspladser i Berlin. Alene siden 1993 er der blevet 150.000 færre industriarbejdspladser. Elektroindustrien er stadig en af Berlins styrkepunkter.

Men arbejdsløsheden i Berlin er høj og især for de grupper, som ikke har en uddannelse. Berlin er ikke længere en industriby, hvor der er brug for alle hænder. Berlin er en by, hvor befolkningen langsomt siver fra.

Det store eventyr er slut - og  udfordringen er nu at finde det næste eventyr. Berlinerne satser på elbiler og fornybar energi som så mange andre. Serviceindustrien fylder mere og mere. Siemens og Schering er der endnu. Daimler laver biler og BMW motorcykler - men transport og service i bred forstand har de største arbejdspladser.

Der er masser af kreative kræfter i Berlin. Men kan storbyen leve af det i længden? Det næste kapitel i Berlins økonomiske historie er på vej. Industriens kapitel kan vi næsten se enden på.

De 20 største virksomheder i Berlin er (2010) er ikke bare industrivirksomheder: transport, forsyningsvirksomhed og servicevirksomheder fylder også - hvis ikke mere:

1. 17.499 – Deutsche Bahn AG
2. 13.000 – Vivantes Netzwerk für Gesundheit GmbH
3. 12.513 – Siemens AG
4. 10.983 – Berliner Verkehrsbetriebe (BVG)
5. 10.292 – Charité Universitätsmedizin
6   7.277 – Kaiser’s Tengelmann
7.  7.000 – Deutsche Telekom AG
8.  6.530 – Landesbank Berlin Holding AG
9.  6.500 – Deutsche Post DHL
10.  6.000 – Daimler AG
11.  6.000 – Unternehmensgruppe Gegenbauer
12.  5.605 – Berlinwasser Holding AG
13.  5.600 – Metro AG
14.  5.600 – Dussmann
15.  5.600 – Vattenfall Europe
16.  5.286 – Berliner Stadtreinigungsbetriebe (BSR)
17.  5.000 – Edeka-Gruppe
18.  5.000 – Bayer Schering Pharma AG
19.  4.510 – Wisag Service Holding GmbH
20.  3.950 – Securitas Gruppe

Husk:

http://www.berlin-industriekultur.de/



 

 

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Turen går til Berlin

Anmeldelse. Den første guidebog nogensinde var af Friedrich Röhling i 1828: Rheinreise von Mainz bis Köln. Siden tog Ernst Baedeker over og udgav rejsebøger allerede fra 1830'erne.I Danmark er det ikke Baedeker der står først for, når vi skal ud og rejse. Det er turen går til-serien fra Politikken vi [ ... ]

Guidebøger
Hemmeligt STASI fængsel midt i Potsdam

Midt i Potsdam i et lidt anonymt hus fra 1700 tallet i Lindenstrasse 54 gemmer sig et dystert fængsel. Et klassisk fængsel med flere etager af celler. Små rum med gughuller. Både nazisterne, russerne og STASI har brugt fængslet til politiske fanger. 

Potsdam Guide - besøg kongerne og kejsernes by
Wismar - UNESCO fredet perle ved Østersøen

Wismar ligger ved Østersøen. En gammel hansestad, som nu sammen med Stralsund er blevet anerkendt som UNESCO Verdensarv. Der er ikke langt fra Rostock til Wismar, så kommer du sejlende fra Gedser er det oplagt at stikke en tur forbi Wismar. Ikke de helt store seværdigheder, men god stemning i den gamle by.

Andre byer
Condé - skelettet af Alte Fritz's hest

Condé var Frederik den Stores hest. Hesten er nu død. Det skete allerede i 1804, men du kan stadig møde hestens skelet på det Veterinære Institut på Freies Universitet i Berlin.

Teknik- og videnskabsmuseer
1949-1990 DDR - det socialistiske eksperiment

Den 7. oktober 1949 blev østtyskland sin egen stat under navnet: Deutsche Demokratische Republik, DDR. DDR bestod af de tyske delstater Mecklenburg-Vorpommern, Brandenburg, Sachsen-Anhalt, Sachsen, Thüringen samt den østlige del af landets hovedstad, Berlin. DDR eksisterede fra 1949 til 1990. I vesttyskland blev Forbundsrepublikk [ ... ]

Berlins historie
Guide til tysk whisky - en tur med procenter

Er du til whisky ved du, at der ikke findes andet end skotsk singlemalt. Eller er det nu også sandt? Amerikanere, canadiere, irer har altid lavet whisky og japanere, indere, svenskere, belgiere og altså danskere kan lave whisky. Så det er prutfisedumt at hævde, at man ikke kan drikke andet end skotsk whisky eller singlemalts [ ... ]

Spiseguiden
Cigarguiden - nyd en god cigar

Det er naturligvis ikke sundt at ryge. Lad være. Rygereglerne i Berlin er som i Danmark og du må kun ryge indendøre på de mindste barer og knejper - og kun hvis værten tillader det. Trodser du de gode råd og hungrer efter en god cigar er der flere muligheder i Berlin.

Spiseguiden