Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

1906 Kaptajnen fra Köpenick - en berømt svindler

fShare
0
Friedrich Wilhelm Voigt (1849 - 1922) blev verdenskendt som kaptajnen fra Köpenick, da han forklædt som kaptajn den 16. oktober 1906 på den mest spetakulære vis overtog rådhuset i Köpenick i spidsen for en folk godtroende soldater. Han arresterede borgmesteren og stjal pengekassen. Sådan. Det er der skrevet film om. Friedrich var egentlig skomager i den østpreussiske by Tilsit.

kaptajnen

Foto: Stig Yding Sørensen. Kaptajnen kan lige anes i billedet. I sommerperioden bliver episoden med Kaptajnen fra Köpenick spillet live i gaderne et par gange om ugen.


Før sit kup havde Voigt købt forskellige uniformsdele hos skræddere til en uniform for en kaptajn i det preussiske 1. fod regiment. Forklædt som Kaptajn råbte han den 16. oktober to hold gardesoldater an i forbindelse med vagtskiftet. Han udvalgte sig 10 mand på baggrund af en ikke eksisterende kabinetsordre fra allerhøjeste sted og tog dem med på toget til Köpenick. I Köpenick gav han soldaterne lidt penge til frokost før de gik videre for at arrestere en Borgmester - "og måske også nogle andre".

Soldaterne og kaptajnen marcherede til rådhuset, hvor de besatte alle udgange og så arresterede Voigt „im Namen Seiner Majestät“ oversekretær Rosenkranz og Borgmester Georg Langerhans på grund af"ureglmæssige afregninger ved kanalarbejdet". Dernæst beslaglagde Voigt bykassen med 3447.45 mark og en af regnskabsmedarbejderne underskrev ved udleveringen.

Tilsidst blev sekretær og borgmester sendt til Berlin med en bevogtet Drosche. Sådan. Desværre for Voigt blev han anholdt 10 dage senere, fordi en af hans tidligere fængselskammerater havde sladret til politiet. Sådan kan det gå.

Det gav fire års fængsel til den glade kaptajn - men kejseren fandt det så morsomt, at han blev benået efter blot to år. Historien har i årevis givet anledning til diskussioner og konlussioner vedrørende den tyske nationalkarakter og autoritetstro.

På rådhuset i Köpernick står nu en statue af Voigt og hans historie fortælles stadig vidt og bredt. Han står også på vokskabinettet. Mon ikke det var udødeligheden han vandt sig ved sin aktion. Og kommunen har nok efterhånden tjent de penge ind igen i omtale - iøvrigt manglede der kun 1,67 mark da pengene kom tilbage igen.


Film:

1906 – Stummfilm von Heinrich Bolten-Baeckers mit Ernst Baumann als Wilhelm Voigt
1926 – Stummfilm, Regie und Buch Siegfried Dessauer, mit Hermann Picha in der Titelrolle.
1931 – Tonfilm in Schwarz-Weiß nach Carl Zuckmayer, Regie Richard Oswald, Buch von Albrecht Joseph, mit Max Adalbert in der Titelrolle.[10]
1956 – Kinofilm in Farbe nach Carl Zuckmayer, Regie und Buch von Helmut Käutner, mit Heinz Rühmann in der Titelrolle.[11]
1960 – TV-Film nach Carl Zuckmayer, Regie Rainer Wolffhardt, mit Rudolf Platte in der Titelrolle.
1997 – TV-Film nach Carl Zuckmayer, Regie Frank Beyer, mit Harald Juhnke in der Titelrolle.
2001 – TV-Film nach Carl Zuckmayer, Regie Katharina Thalbach, mit Hilmar Baumann in der Titelrolle.
2005 – Bühnenverfilmung (Schauspielhaus Bochum) nach Carl Zuckmayer, Regie Matthias Hartmann, mit Otto Sander in der Titelrolle.

Kilde: Wikipedia.



 

 

fShare
0

En ide til rejsen?

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Arild Hvidtfeldt: I fred og krig

Anmeldelse. Få danskere oplevede Berlins undergang. De der var journalister kunne berette direkte fra fjendens lejr. En af dem var journalisten Arild Hvidtfeldt, som i erindringsbogen "I fred og krig" fra 1995 fortæller om sine oplevelser i Berlin.

Erindringer og øjenvidner
Michael H. Clemmesen: Den lange vej mod 9. april

Anmeldelse. Det tyske angreb på Danmark den 9. april 1940 var en sur overraskelse for danskerne. Eller måske ikke stor en overraskelse endda. Dansk udenrigspolitik havde indregnet muligheden derfor. Den pensionerede brigadegeneral, Michael H. Clemmensen, har sat sig grundigt ind i historien og i 2 stærke bind ruller han forhistori [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Aftensmad i Prenzlauer Berg

Langs Kastanien Alle og området omkring Kollwitzplatz er der masser af spændende restauranter. Spadserer du fra Rosa Luxemborg Platz op ad Schönhauser Alle er der spændende tilbud.

Spiseguiden
Det dyreanatomiske theater

Det dyreanatomiske theater er Berlins ældste akademiske bygning. Idag er bygningen åben igen som Hermann von Helmholtz-Zentrum für Kulturtechnik der Humboldt-Universität. Der er typisk udstillinger med relation til den naturvidenskabelige forskning på Humboldt Universitetet. Men også adgang til at se bygningen og l [ ... ]

Teknik- og videnskabsmuseer
Multikulti – supermarkeder i Berlin

Der bor mennesker fra hele verden i Berlin. Men selv om de holder af Berlin holder de også fast på deres kultur, religion og vaner. Når Kreuzberg kaldes en kulturel smeltedigel er det ikke helt rigtigt. Støberier bruger smeltedigler. De forskellige metaller, der hældes i, blandes og bliver til et. Selv i Kreuzberg er  [ ... ]

Shoppesteder
Streetfood i Berlin - mad i maven på gaden

Streetfood er blevet uhyre populært og smart. Man kunne jo mene, at det har vi kendt længe i Danmark. Vi har jo masser af pølsevogne. En indianer i kano kan man altid få. Inspirationen til streetfood er det asiatiske gadekøkken, hvor der fra primititive køkkener udbydes masser af lækre smårett [ ... ]

Spiseguiden
Quadrigaen: Det tyske sejrssymbol

På toppen af Brandenburger Tor står en flot skulptur med en stridsvogn og fire heste. Stridsvognen med de fire heste kaldes også en Quadriga - en kva'dri'ga. Quadrigaen er et symbol på triumf, sejr eller berømmelse. Inspirerede danske Bertel Thorvaldsen til Quadrigaen i Berlin - og fandt han inspiration her? Mås [ ... ]

Mindesmærker og bygninger