Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

1906 Kaptajnen fra Köpenick - en berømt svindler

Friedrich Wilhelm Voigt (1849 - 1922) blev verdenskendt som kaptajnen fra Köpenick, da han forklædt som kaptajn den 16. oktober 1906 på den mest spetakulære vis overtog rådhuset i Köpenick i spidsen for en folk godtroende soldater. Han arresterede borgmesteren og stjal pengekassen. Sådan. Det er der skrevet film om. Friedrich var egentlig skomager i den østpreussiske by Tilsit.

kaptajnen

Foto: Stig Yding Sørensen. Kaptajnen kan lige anes i billedet. I sommerperioden bliver episoden med Kaptajnen fra Köpenick spillet live i gaderne et par gange om ugen.


Før sit kup havde Voigt købt forskellige uniformsdele hos skræddere til en uniform for en kaptajn i det preussiske 1. fod regiment. Forklædt som Kaptajn råbte han den 16. oktober to hold gardesoldater an i forbindelse med vagtskiftet. Han udvalgte sig 10 mand på baggrund af en ikke eksisterende kabinetsordre fra allerhøjeste sted og tog dem med på toget til Köpenick. I Köpenick gav han soldaterne lidt penge til frokost før de gik videre for at arrestere en Borgmester - "og måske også nogle andre".

Soldaterne og kaptajnen marcherede til rådhuset, hvor de besatte alle udgange og så arresterede Voigt „im Namen Seiner Majestät“ oversekretær Rosenkranz og Borgmester Georg Langerhans på grund af"ureglmæssige afregninger ved kanalarbejdet". Dernæst beslaglagde Voigt bykassen med 3447.45 mark og en af regnskabsmedarbejderne underskrev ved udleveringen.

Tilsidst blev sekretær og borgmester sendt til Berlin med en bevogtet Drosche. Sådan. Desværre for Voigt blev han anholdt 10 dage senere, fordi en af hans tidligere fængselskammerater havde sladret til politiet. Sådan kan det gå.

Det gav fire års fængsel til den glade kaptajn - men kejseren fandt det så morsomt, at han blev benået efter blot to år. Historien har i årevis givet anledning til diskussioner og konlussioner vedrørende den tyske nationalkarakter og autoritetstro.

På rådhuset i Köpernick står nu en statue af Voigt og hans historie fortælles stadig vidt og bredt. Han står også på vokskabinettet. Mon ikke det var udødeligheden han vandt sig ved sin aktion. Og kommunen har nok efterhånden tjent de penge ind igen i omtale - iøvrigt manglede der kun 1,67 mark da pengene kom tilbage igen.


Film:

1906 – Stummfilm von Heinrich Bolten-Baeckers mit Ernst Baumann als Wilhelm Voigt
1926 – Stummfilm, Regie und Buch Siegfried Dessauer, mit Hermann Picha in der Titelrolle.
1931 – Tonfilm in Schwarz-Weiß nach Carl Zuckmayer, Regie Richard Oswald, Buch von Albrecht Joseph, mit Max Adalbert in der Titelrolle.[10]
1956 – Kinofilm in Farbe nach Carl Zuckmayer, Regie und Buch von Helmut Käutner, mit Heinz Rühmann in der Titelrolle.[11]
1960 – TV-Film nach Carl Zuckmayer, Regie Rainer Wolffhardt, mit Rudolf Platte in der Titelrolle.
1997 – TV-Film nach Carl Zuckmayer, Regie Frank Beyer, mit Harald Juhnke in der Titelrolle.
2001 – TV-Film nach Carl Zuckmayer, Regie Katharina Thalbach, mit Hilmar Baumann in der Titelrolle.
2005 – Bühnenverfilmung (Schauspielhaus Bochum) nach Carl Zuckmayer, Regie Matthias Hartmann, mit Otto Sander in der Titelrolle.

Kilde: Wikipedia.



 

 

En ide til rejsen?

Annonce

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Checkpoint Alpha og Checkpoint Bravo

Overgangene mellem Østberlin og Vestberlin er helt lidenskabsløst navngivet A, B, C… eller i radiosprog Alfa, Bravo, Charlie… Mest kendt er overgang C i Kochstrasse: Checkpoint Charlie. En mindre kendt overgang er Checkpoint Bravo, som overskar motorvejen sydud af Berlin mod Postdam. I dag er her et lille mindested og ud [ ... ]

Pladser og veje i Berlin
Sissel-Jo Gazan: Vi elsker Berlin

Anmeldelse. "Vi elsker Berlin" er Sissel-Jo Gazans udråb i hendes personlige guide til Berlin. Sissel-Jo Gazan har boet de sidste 10 år i Berlin og hun deler gavmildt ud af hendes elskede Berlin. Kvarter for kvarter i det centrale Berlin bliver indtaget. Især Mitte, Prenzlauer-Berg, Friedrichhain og Kreuzberg står Sissel-Jo' [ ... ]

Guidebøger
Neuruppin - den preussiske af alle preussiske byer

Neuruppin ligger 60 kilometer nordvest for Berlin, og de fleste danskere på vej til Berlin i bil kommer forbi Neuruppin. Neuruppin har fået prædikatet som den mest preussiske by af alle preussiske byer. ”preußischste aller preußischen Städte”. Ligger fint langs Ruppiner Søen, som er en del af fl [ ... ]

Guide til byer rundt om Berlin
Norman Ohler: Den Totale Rus

Anmeldelse. Var Hitler narkoman? Var de tyske soldater dopede af methamfetamin. Var den totale krig den totale rus på crystal meth? Det er journalisten Norman Ohlers teori og i "Den totale rus - Narkotika i det tredje rige" fremlægger han overbevisende sin teori.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Impressum

Impressum für www.berlin-guide.dk Impressum dieser Website  Betreiber und Kontakt: Stig Yding Sørensen Håbets Alle 31
10169 København Telefonnummer: +45 7220 2704
E-Mail-Adresse:Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. document.getElementById('cloakc6 [ ... ]

Uncategorised
Thomas Brussig: I den korte ende af Sonnenalle

Anmeldelse. Østberlin før murens fald er for mange indhyllet i tåger og myter. Hvordan var det? Hvordan føltes det? Hvordan så der ud? Forfatteren Thomas Brussig (f 1965) er selv opvokset i Østberlin og det meste af de første 25 år af hans liv foregik på indersiden af muren i DDR. Stemninge [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Røde Kors museet i Friedenau

Røde Kors kender alle i hele verden. Den neutrale hjælpe organisation, som har fokus på mennesket og hjælper upartisk. I Berlin er der et lille museum for Røde Kors. Museet viser historien om Røde Kors fra 1863 og til i dag – og om, hvordan Røde Kors var delt under den kolde krig.

Historie- og kultur museer