Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

17. juni 1953 - Oprøret mod kommunisterne

Pin It

Den 17. juni 1953 gjorde østtyskerne oprør mod det kommunistiske styre og samme dag blev oprøret nådesløst slået ned af sovjetiske kampvogne. Den 17. juni blev i vest et symbol på det hensynsløse dikatur i øst. Til støtte for den østtyske befolkning blev dagen national dag i vesttyskland - og fortsættelsen af Unter den Linden blev på den vestlige side omdøbt til Strasse des 17. juni. Dagen er national tysk mindedag den dag i dag.


Optakten


Det kommunistiske parti besluttede på sin 2. partikongres i juli 1952 at omdanne samfundet efter sovjetisk model. Økonomien var dårlig i østtyskland. Dels fordi den sovjetiske militarisering af Østtyskland kostede på statsbudgettet og fordi økonomiske værdier systematisk blev overført til Sovjetunionen. Desuden blev sværindustrien priorieret fremfor fødevarer og forbrugsvarer. Den almindelige østtysker blev trængt og der var mangel på det mest nødvendige. Resultatet var en befolkningsflugt fra øst til vest. Tilfredsheden med styret var lav.

I foråret 1953 besluttede centralkommiteen at arbejdskvoterne for arbejdere blev øget med 10 procent frem til 30. juni - Ulbrichts 60 års fødselsdag. Altså 10 procent mere arbejde for samme løn.

Det østtyske kommunistparti bad Sovjetunionen om at slække på ambitionerne men blev afvist af den sovjetiske højkommisær i DDR, Vladimir Semjonov. Vladimir Semjonov var i realiteten overordnet i forhold til DDRs ledelse og hans afvisning lød, at "om 14 dage har I måske ikke længere nogen stat".

14. og 16. juni udkom to artikler i de regimekontrollerede aviser Neues Deutschland og Tribüne som retfærdiggjorde øgningen af arbejdskvoterne.

Tirsdag den 16. juni nedlagde arbejderne arbejdet på to store byggepladser i Berlin. Fagforeningslederne nægtede at tale med arbejderne og demonstrationen udviklede sig til krav om, at regerigen skulle gå af og der skulle afholdes frie valg. Der blev opfordret til general stejke. Fra vest siden opfordrede fagforeningsledere arbejderne til at strejke.

Den 17. juni - opstanden


Om morgenen 17. juni udbrød i hele DDR det som senere blev kendt som 17. juni-opstanden. Arbejderne i store virksomheder nedlagde arbejdet og dannede demonstrationstog, som samledes i centrum af de største østtyske byer.

Opstanden var omfattende. Demonstrationer og strejker fandt sted i over 500 østtyske byer og landsbyer. En række officielle bygninger blev indtaget af demonstranterne, deriblandt 34 forskellige politiske bygninger, mens ni fængsler, to Stasi-bygninger, otte politikontorer og fem folkepolitibygninger blev stormet. Mere end dobbelt så mange bygninger blev omringet. Mellem 400 000 og 1,5 millioner deltog spontant i protesterne - og der er ikke noget der tyder på hverken planlægning eller ledere.

Tyngdepunktet for protesterne lå i Berlin og i de traditionelle industriregioner, bl.a. omkring Halle. Antallet som deltog i protesterne er blevet anslået til at have ligget på mellem 400 000 og 1,5 millioner. Protesterne fandt meget spontant sted, og der fandtes hverken planlægning eller ledere. Opstanden var en folkelig modstand mod det kommunistiske diktatur i DDR.

Det kom imidlertid også til blodige sammenstød mellem de demonstrerende og politiet. DDR-regeringen flygtede til Karlshorst hvor den blev beskyttet af den sovjetiske hær. I nogle tilfælde sluttede politifolk sig til demonstrationen.

DDRs statsminister Otto Grotewohl trak den ekstra arbejdskvote tilbage og sagde, at opstanden var "skabt af provokatører og fascistiske agenter for udenlandske, kapitalistiske magter".

Sovjetunionen havde med enorme militærstyrker den reelle magt i DDR. Sovjetunionen erklærede undtagelsestilstand i 167 af 217 kommuner i DDR. Sovjetiske T-4-kampvogne rykkede ind i Berlin.

Mere end 6 000 personer blev arresteret af Stasi, Den røde armé eller folkepolitiet, anklaget for at være "provokatører". De fleste blev imidlertid løsladt efter kortere tid, og senere strafforfølgelse var mindre omfattende. Flere arresterede blev henrettet.

Hvor mange som døde under og efter opstanden er ikke sikkert. I vesten antog man at 507 mennesker havde mistet livet, mens DDR-regeringen hævdede at tallet var 25.
Et af de mest kendte ofre var en demonstrant som blev kørt over af en sovjetisk kampvogn. Hændelsen blev filmet. På Urnenfriedhof i Seestraße er et mindesmærke for ofrene fra den 17. Juni 1953.

Mindst 18 sovjetiske soldater blev henrettet for at have nægtet at skyde på demonstranter.

Berthold Brecht kommenterende begivenheden med sit digt:


Løsningen

af Berthold Brecht,

Efter opstanden den 17. Juni
Lod Forfatterforbundets sekretær
I Stalin Allé uddele flyveblade
På hvilke man kunne læse, at folket
Havde forskertset regeringens tillid
Og kun ved fordoblet arbejde
Kunne genvinde den. Var det da
Ikke enklere, om regeringen
Opløste folket og
Valgte et nyt?

Kilde: Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Folkeopstanden_17._juni_1953samt http://www.socialister.dk/socrevy/02/sry02s24.htm



Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Cigarguiden - nyd en god cigar

Det er naturligvis ikke sundt at ryge. Lad være. Rygereglerne i Berlin er som i Danmark og du må kun ryge indendøre på de mindste barer og knejper - og kun hvis værten tillader det. Trodser du de gode råd og hungrer efter en god cigar er der flere muligheder i Berlin.

Spiseguiden
Gode steder at drikke øl

Ølguide. Der er øl over alt i Berlin. En halvliters fadøl behøver man ikke savne i mange meter. Men nogen steder er udvalget bare lidt større. Passionen lidt varmere. Skummet lidt højere.

Ølguiden til Berlin - øl er øl som Göthe siger
Museum Barberini - Potsdams ædle kunstmuseum

Potsdams slot og bycenter forsvandt nærmest i krigens bomber. Men de gamle bygninger er genopstået med både slot og domkirke, det gamle rådhus og bygningerne omkring. En af de vigtige bygninger er Palast Barberini. Nu står paladset der igen og indeholder et skønt kunstmuseum.

Potsdam Guide - besøg kongerne og kejsernes by
Jesper Bugge Kold: Land i datid

Anmeldelse. I 1970'erne var mange danske fagforeninger, studerende og venstrefløjs partier på studie og kulturrejser i DDR for at mødes med vennerne og få et indblik i den reelt eksisterende socialisme. Det kom der rettro kommunister, spioner og desillusiner ud af. Og kø ved håndvasken da muren faldt. Jesper B [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Paraplybutikken i Steglitz

Paraplyer. Egentligt er paraply et fransk ord "mod-regn", og nyttig over alt hvor det regner - eller hvor solen skinner for vildt. På tysk hedder det regn-skærm: Regen-schirm. Måske regner vi ikke en paraply som noget særligt for de sælges jo overalt - og nogen gange for så lidt som en 20'er. I Kie [ ... ]

So f.....g specialbutik
Aftensmad i Neukölln

Neukölln er Berlins nye smeltedigel i takt med at Kreuzberg vokser sig pæn. Omkring Hermansplatz og ned af Sonnenallee og Hermannstrasse ligger den ene tyrkiske restaurant efter den anden. Mini-Istanbul. Vi har fundet er par hyggelige, velbesøgte steder i området længere mod syd bag Tempelhof lufthavnen - i den b&oslas [ ... ]

Spiseguiden
The Gate - Brandenburger Tor oplevelsen

Brandenburger Tor er et vartegn i Berlin og for hele Tyskland. Som Eiffeltårnet i Paris, Big Ben i London og Frihedsgudinden i New York er det et enkelt bygningsværk, som samler fortællingen om stedet.

Usædvanlige museer - lad dig overraske