Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

17. juni 1953 - Oprøret mod kommunisterne

Den 17. juni 1953 gjorde østtyskerne oprør mod det kommunistiske styre og samme dag blev oprøret nådesløst slået ned af sovjetiske kampvogne. Den 17. juni blev i vest et symbol på det hensynsløse dikatur i øst. Til støtte for den østtyske befolkning blev dagen national dag i vesttyskland - og fortsættelsen af Unter den Linden blev på den vestlige side omdøbt til Strasse des 17. juni. Dagen er national tysk mindedag den dag i dag.


Optakten


Det kommunistiske parti besluttede på sin 2. partikongres i juli 1952 at omdanne samfundet efter sovjetisk model. Økonomien var dårlig i østtyskland. Dels fordi den sovjetiske militarisering af Østtyskland kostede på statsbudgettet og fordi økonomiske værdier systematisk blev overført til Sovjetunionen. Desuden blev sværindustrien priorieret fremfor fødevarer og forbrugsvarer. Den almindelige østtysker blev trængt og der var mangel på det mest nødvendige. Resultatet var en befolkningsflugt fra øst til vest. Tilfredsheden med styret var lav.

I foråret 1953 besluttede centralkommiteen at arbejdskvoterne for arbejdere blev øget med 10 procent frem til 30. juni - Ulbrichts 60 års fødselsdag. Altså 10 procent mere arbejde for samme løn.

Det østtyske kommunistparti bad Sovjetunionen om at slække på ambitionerne men blev afvist af den sovjetiske højkommisær i DDR, Vladimir Semjonov. Vladimir Semjonov var i realiteten overordnet i forhold til DDRs ledelse og hans afvisning lød, at "om 14 dage har I måske ikke længere nogen stat".

14. og 16. juni udkom to artikler i de regimekontrollerede aviser Neues Deutschland og Tribüne som retfærdiggjorde øgningen af arbejdskvoterne.

Tirsdag den 16. juni nedlagde arbejderne arbejdet på to store byggepladser i Berlin. Fagforeningslederne nægtede at tale med arbejderne og demonstrationen udviklede sig til krav om, at regerigen skulle gå af og der skulle afholdes frie valg. Der blev opfordret til general stejke. Fra vest siden opfordrede fagforeningsledere arbejderne til at strejke.

Den 17. juni - opstanden


Om morgenen 17. juni udbrød i hele DDR det som senere blev kendt som 17. juni-opstanden. Arbejderne i store virksomheder nedlagde arbejdet og dannede demonstrationstog, som samledes i centrum af de største østtyske byer.

Opstanden var omfattende. Demonstrationer og strejker fandt sted i over 500 østtyske byer og landsbyer. En række officielle bygninger blev indtaget af demonstranterne, deriblandt 34 forskellige politiske bygninger, mens ni fængsler, to Stasi-bygninger, otte politikontorer og fem folkepolitibygninger blev stormet. Mere end dobbelt så mange bygninger blev omringet. Mellem 400 000 og 1,5 millioner deltog spontant i protesterne - og der er ikke noget der tyder på hverken planlægning eller ledere.

Tyngdepunktet for protesterne lå i Berlin og i de traditionelle industriregioner, bl.a. omkring Halle. Antallet som deltog i protesterne er blevet anslået til at have ligget på mellem 400 000 og 1,5 millioner. Protesterne fandt meget spontant sted, og der fandtes hverken planlægning eller ledere. Opstanden var en folkelig modstand mod det kommunistiske diktatur i DDR.

Det kom imidlertid også til blodige sammenstød mellem de demonstrerende og politiet. DDR-regeringen flygtede til Karlshorst hvor den blev beskyttet af den sovjetiske hær. I nogle tilfælde sluttede politifolk sig til demonstrationen.

DDRs statsminister Otto Grotewohl trak den ekstra arbejdskvote tilbage og sagde, at opstanden var "skabt af provokatører og fascistiske agenter for udenlandske, kapitalistiske magter".

Sovjetunionen havde med enorme militærstyrker den reelle magt i DDR. Sovjetunionen erklærede undtagelsestilstand i 167 af 217 kommuner i DDR. Sovjetiske T-4-kampvogne rykkede ind i Berlin.

Mere end 6 000 personer blev arresteret af Stasi, Den røde armé eller folkepolitiet, anklaget for at være "provokatører". De fleste blev imidlertid løsladt efter kortere tid, og senere strafforfølgelse var mindre omfattende. Flere arresterede blev henrettet.

Hvor mange som døde under og efter opstanden er ikke sikkert. I vesten antog man at 507 mennesker havde mistet livet, mens DDR-regeringen hævdede at tallet var 25.
Et af de mest kendte ofre var en demonstrant som blev kørt over af en sovjetisk kampvogn. Hændelsen blev filmet. På Urnenfriedhof i Seestraße er et mindesmærke for ofrene fra den 17. Juni 1953.

Mindst 18 sovjetiske soldater blev henrettet for at have nægtet at skyde på demonstranter.

Berthold Brecht kommenterende begivenheden med sit digt:


Løsningen

af Berthold Brecht,

Efter opstanden den 17. Juni
Lod Forfatterforbundets sekretær
I Stalin Allé uddele flyveblade
På hvilke man kunne læse, at folket
Havde forskertset regeringens tillid
Og kun ved fordoblet arbejde
Kunne genvinde den. Var det da
Ikke enklere, om regeringen
Opløste folket og
Valgte et nyt?
 

Kilde: Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Folkeopstanden_17._juni_1953samt http://www.socialister.dk/socrevy/02/sry02s24.htm

 



 

En ide til rejsen?

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Sissel-Jo Gazan: Vi elsker Berlin

Anmeldelse. "Vi elsker Berlin" er Sissel-Jo Gazans udråb i hendes personlige guide til Berlin. Sissel-Jo Gazan har boet de sidste 10 år i Berlin og hun deler gavmildt ud af hendes elskede Berlin. Kvarter for kvarter i det centrale Berlin bliver indtaget. Især Mitte, Prenzlauer-Berg, Friedrichhain og Kreuzberg står Sissel-Jo' [ ... ]

Guidebøger
Peter Voss-Knude - en kunstner i BerlinPeter Voss-Knude - en kunstner i Berlin

Interview. Ord, breve, billeder, lyde, sange og skulpturer udtrykker Peter Voss-Knudes oplevelser i den danske hær. Det hele har været udstillet i Berlin på Grimmuseum i Kreuzberg. Peter Voss-Knude er kunstner og ikke soldat. Men han har brugt fire år på at undersøge det danske militær gennem samtaler med  [ ... ]

Danskere i Berlin - hvad tænker de på?
NS-Tötungsanstalt Bernburg (175 km SV)

I Bernburg, 175 km sydvest for Berlin, lå NS-Tötungsanstalt Bernburg som var et de steder i nazi-tyskland, hvor handicappede og andre uønskede personer blev aflivet under nazisterne eutanasi-program. Fra 1940 til 1943 blev der myrdet 9.384 mennesker i gaskamre her og mere end 14.000 mistede her livet. I 1940 aflastede ”facil [ ... ]

Nazisternes KZ lejre omkring Berlin
Økologisk indkøb i Berlin

I Danmark er vi langt med økologiske fødevarer, men tyskerne har i en stor bue overhalet Danmark som økologiens frontsoldater. I Berlin er der store supermarkeder kun med økologiske varer. Øko-supermarkeder har vi mellemrum set i Danmark, men slet ikke i samme omfang som i Berlin. Udover supermarkederne er der nat [ ... ]

Shoppesteder
Oranienburg - i skyggen af KZ lejren

Oranienburg er en lille by nord for Berlin. Havde det ikke været for perioden 1933-45 ville byen være kendt som en idyllisk flække nord for Berlin. Men i byens udkant lå KZ-lejren Sachsenhausen - og det ændrede alt for Oranienburg.

Guide til byer rundt om Berlin
1864: Wilhelm Camphausen: Preussernes storm på Als1864: Wilhelm Camphausen: Preussernes storm på Als...

Die Erstürmung der Insel Alsen durch die Preußen am 29. Juni 1864 hedder Wilhelm Camphausen (1818-1885)'s billede af Preussernes sejrrige angreb på de danske bastioner på Als i 1864.

Billeder fra Berlin
Urban Nation – Verdens største museum for street a...

Verdens største museum for street art ligger i Berlin i Schöneberg – ikke langt fra Nollendorfplatz. Street art er den kunst, som normalt bliver hængt på husmure, busser eller togvogne. Ikke altid lovligt og nogen gange både påtrængende og grimt. Nogle omtaler det blot som grafitti. Street art har nog [ ... ]

Kunstmuseer