Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

17. juni 1953 - Oprøret mod kommunisterne

Den 17. juni 1953 gjorde østtyskerne oprør mod det kommunistiske styre og samme dag blev oprøret nådesløst slået ned af sovjetiske kampvogne. Den 17. juni blev i vest et symbol på det hensynsløse dikatur i øst. Til støtte for den østtyske befolkning blev dagen national dag i vesttyskland - og fortsættelsen af Unter den Linden blev på den vestlige side omdøbt til Strasse des 17. juni. Dagen er national tysk mindedag den dag i dag.


Optakten


Det kommunistiske parti besluttede på sin 2. partikongres i juli 1952 at omdanne samfundet efter sovjetisk model. Økonomien var dårlig i østtyskland. Dels fordi den sovjetiske militarisering af Østtyskland kostede på statsbudgettet og fordi økonomiske værdier systematisk blev overført til Sovjetunionen. Desuden blev sværindustrien priorieret fremfor fødevarer og forbrugsvarer. Den almindelige østtysker blev trængt og der var mangel på det mest nødvendige. Resultatet var en befolkningsflugt fra øst til vest. Tilfredsheden med styret var lav.

I foråret 1953 besluttede centralkommiteen at arbejdskvoterne for arbejdere blev øget med 10 procent frem til 30. juni - Ulbrichts 60 års fødselsdag. Altså 10 procent mere arbejde for samme løn.

Det østtyske kommunistparti bad Sovjetunionen om at slække på ambitionerne men blev afvist af den sovjetiske højkommisær i DDR, Vladimir Semjonov. Vladimir Semjonov var i realiteten overordnet i forhold til DDRs ledelse og hans afvisning lød, at "om 14 dage har I måske ikke længere nogen stat".

14. og 16. juni udkom to artikler i de regimekontrollerede aviser Neues Deutschland og Tribüne som retfærdiggjorde øgningen af arbejdskvoterne.

Tirsdag den 16. juni nedlagde arbejderne arbejdet på to store byggepladser i Berlin. Fagforeningslederne nægtede at tale med arbejderne og demonstrationen udviklede sig til krav om, at regerigen skulle gå af og der skulle afholdes frie valg. Der blev opfordret til general stejke. Fra vest siden opfordrede fagforeningsledere arbejderne til at strejke.

Den 17. juni - opstanden


Om morgenen 17. juni udbrød i hele DDR det som senere blev kendt som 17. juni-opstanden. Arbejderne i store virksomheder nedlagde arbejdet og dannede demonstrationstog, som samledes i centrum af de største østtyske byer.

Opstanden var omfattende. Demonstrationer og strejker fandt sted i over 500 østtyske byer og landsbyer. En række officielle bygninger blev indtaget af demonstranterne, deriblandt 34 forskellige politiske bygninger, mens ni fængsler, to Stasi-bygninger, otte politikontorer og fem folkepolitibygninger blev stormet. Mere end dobbelt så mange bygninger blev omringet. Mellem 400 000 og 1,5 millioner deltog spontant i protesterne - og der er ikke noget der tyder på hverken planlægning eller ledere.

Tyngdepunktet for protesterne lå i Berlin og i de traditionelle industriregioner, bl.a. omkring Halle. Antallet som deltog i protesterne er blevet anslået til at have ligget på mellem 400 000 og 1,5 millioner. Protesterne fandt meget spontant sted, og der fandtes hverken planlægning eller ledere. Opstanden var en folkelig modstand mod det kommunistiske diktatur i DDR.

Det kom imidlertid også til blodige sammenstød mellem de demonstrerende og politiet. DDR-regeringen flygtede til Karlshorst hvor den blev beskyttet af den sovjetiske hær. I nogle tilfælde sluttede politifolk sig til demonstrationen.

DDRs statsminister Otto Grotewohl trak den ekstra arbejdskvote tilbage og sagde, at opstanden var "skabt af provokatører og fascistiske agenter for udenlandske, kapitalistiske magter".

Sovjetunionen havde med enorme militærstyrker den reelle magt i DDR. Sovjetunionen erklærede undtagelsestilstand i 167 af 217 kommuner i DDR. Sovjetiske T-4-kampvogne rykkede ind i Berlin.

Mere end 6 000 personer blev arresteret af Stasi, Den røde armé eller folkepolitiet, anklaget for at være "provokatører". De fleste blev imidlertid løsladt efter kortere tid, og senere strafforfølgelse var mindre omfattende. Flere arresterede blev henrettet.

Hvor mange som døde under og efter opstanden er ikke sikkert. I vesten antog man at 507 mennesker havde mistet livet, mens DDR-regeringen hævdede at tallet var 25.
Et af de mest kendte ofre var en demonstrant som blev kørt over af en sovjetisk kampvogn. Hændelsen blev filmet. På Urnenfriedhof i Seestraße er et mindesmærke for ofrene fra den 17. Juni 1953.

Mindst 18 sovjetiske soldater blev henrettet for at have nægtet at skyde på demonstranter.

Berthold Brecht kommenterende begivenheden med sit digt:


Løsningen

af Berthold Brecht,

Efter opstanden den 17. Juni
Lod Forfatterforbundets sekretær
I Stalin Allé uddele flyveblade
På hvilke man kunne læse, at folket
Havde forskertset regeringens tillid
Og kun ved fordoblet arbejde
Kunne genvinde den. Var det da
Ikke enklere, om regeringen
Opløste folket og
Valgte et nyt?
 

Kilde: Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Folkeopstanden_17._juni_1953samt http://www.socialister.dk/socrevy/02/sry02s24.htm

 



 

En ide til rejsen?

Annonce

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Volker Kutscher: Moabit

Anmeldelse. Hvis du har læst Volker Kutschers fremragende bøger om politimanden Gereon Rath, så kender du også Charlotte Ritter. Hun er biperson i bogen - men hovedperson for Gereon, som forelsker sig i hende. Volker Kutscher har skrevet en bog kun om frøken Ritter.

Skønlitteratur - romaner og noveller
Den tyske krigsmarines hjerte – nu kun ruiner at f...

Den tyske søkrig blev styret fra Berlin fra 1943-45 af overkommandoen for den tyske krigsmarine [OKM]. Kommandocentralen lå ca 30 kilometer nord for Berlin i en skov. Bunkere, kaserne og master beskyttet af flak og maskingeværer. Lidt uklart om bunkerne blev sprængt af tyskerne selv eller af russerne. Men sprængt blev [ ... ]

Krigens spor omkring Berlin
Siegfried Lenz: Overløberen

Anmeldelse. Siegfried Lenz’ roman overløberen blev udgivet i 2014 – med mere end 60 års forsinkelse. Romanen handler om det sidste år af krigen, hvor alting er i opløsning på østfronten. Ude i et sumpet skovområde ved de Masuriske søer står en lille deling værnemagtssoldate [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Forfatter Liv Collatz: Berlin er rå og kreativForfatter Liv Collatz: Berlin er rå og kreativ

Interview. I 2016 sagde journalisten Liv Collatz sit job og lejlighed i København op og flyttede til Berlin. Turen til Berlin endte med bogen ”Berlin er”, som handler om en ung kvinde, som flytter til Berlin. Hun vil væk – væk fra egne og andres forventninger. Hun vil noget andet, men hvad? Hun fors&oslas [ ... ]

Danskere i Berlin - hvad tænker de på?
1559: Nederlandse Spreekwoorden af Pieter Bruegel 1559: Nederlandse Spreekwoorden af Pieter Bruegel

I 1559 malede Pieter Bruegel den ældre det fantastiske maleri: Nederlandse Spreekwoorden – eller Nederlandske ordsprog. Og selvom vi synes vi har vores egne ordsprog i Danmark, så er det nu langt henadvejen ordsprog, vi deler med andre og også med Nederlænderne. Maleriet kaldte Pieter Breugel også for Den bl&ari [ ... ]

Billeder fra Berlin
1885: Anton von Werner: Kejserkroningen1885: Anton von Werner: Kejserkroningen

Kejserkroningen i Paris 18. Januar 1871 i Versailles ved Paris blev fødselsdagen for det andet tyske rige. Billedet med kejseren der lader sig krone mens Bismarck stolt ser til er vidt berømt i Tyskland.

Billeder fra Berlin
Jørgen Grønvald Laustsen: Hitler

Anmeldelse. Adolf Hitler, født 20. April 1889 i Braunau am Inn, i det østrig-ungarske kejserrige var fra 1933 til 1945 Führer/Reichskanzler og diktator i Tyskland. Han skød sig selv den 30. April i sin bunker i Berlin. Adolf Hitler er fortsat et mysterium for verden. Hvordan kunne han ”ske”? Historikeren J [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund