Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Vind en bog til jul

Kære gæst

Fortæl om din bedste oplevelse i Berlin. Dine svar bliver behandlet anonymt. Det tager 2-3 minutter.

Gå til spørgeskema

Kaerlighedikommunismenbog

Berlin-guide trækker lod om 2 ex. af "Kærlighed i kommunismens tid" af Tove Fleischer blandt svar før 15. december

Vinderne får besked fra forlaget Vandkunsten.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlins historie i overblik

Pin It

Berlin har med sin meget omskiftelige status og omtumlede tilværelse spillet en stor rolle i verdenshistoriske begivenheder de sidste 250 år. Historien er drevet frem af ambitiøse ledere på godt og ondt som Kurfürst Frederik Wilhelm den store, Kong Frederik den store, Bismarck, Kejser Wilhelm II, Adolf Hitler, Adenauer, Pieck, Honnecker, Willy Brandt, Helmut Kohl - og udefra af Alexander den Store, Napoleon, Churchill, Rosevelt, Truman, Stalin, Kennedy, Reagan, Gorbatjov; franskmænd, englændere, amerikanere, russere og tyskere. Nye teknologier, videnskab og de store ideologier har spillet et en stor rolle. Berlin er et af Europas vigtigste brændpunkter.

Berlin har været hovedstad for kurfyrstendømmet Brandenburg, for kongeriget Preussen, for det Tyske kejserrige (1871-1918), for Weimar republikken (1918-1933), for  Det tredje rige (1933-1945) og for DDR (1948 - 1990) (kun den østlige del). Siden genforeningen den 3. oktober 1990 er Berlin igen hele Tysklands hovedstad. Bybilledet er stadig præget væsentligt af krigen og de 45 år, hvor Berlins østlige og vestlige del udviklede sig uafhængigt af hinanden. Historien selv fra de ældste tider titter frem.

Læs her et kort rids af Berlins historie og bliver du nysgerrig, så dyk ned artiklerne om de enkelte perioder. Berlins historie kan opdeles i perioderne:


Landsbyen


De ældste tider

detgamleberlinNavnet Berlin er af uklar oprindelse, men hævdes at stamme fra et gammelt uddødt slavisk sprog, hvor ordet "Berlin" skulle betyde "sump".

De første beretninger om byer i området stammer fra det 12. og 13 århundrede, hvor den nuværende Berlin-forstad Spandau nævnes for første gang i 1197, forstaden i sydøst, Köpernick, nævnes i 1209. I 1237 nævnes Cölln og i 1244 nævnes så for første gang Berlin. Berlin og Cöllnlå på hver sin side af floden Spree. De to landsbyer, Berlin og Cölln, smeltede i 1307 sammen til én by.

Befolkningen var oprindeligt vendere - et vestslavisk folk, så der blev ikke talt tysk her men et slavisk sprog. Venderne nåede også til Danmark, men idag er der kun to vendiske befolkningsgrupper tilbage: Sorberne, som bor syd for Berlin i Lausitz og kasjuberne, som bor Nordpommeren i det nordlige Polen. Omkring år 1400 boede der omkring 8.000 mennesker i Berlin.

 

Læs mere


Kongebyen - Berlins vej som Hovedstad


Huset Hohenzollern. Berlin lå hen som en lille fredelig og upåagtet by indtil 1415 og det er ikke meget, man ved om Berlin fra før den gang. Men så kom Hohenzollerne. I 1415 fik huset Hohenzollern markgrevskabet over kurfyrstendømmet Brandenburg, hvori Berlin lå centralt placeret. Denne status havde Hohenzollerne til slutningen af 1. Verdenskrig, først som markgrever, senere som konger af Preussen og til sidst som kejsere af Tyskland.

I 1451 blev Berlin gjort til Hohenzollernes residensby. Berlin blev hovedbyen i kurfyrstendømmet Brandenburg, men levede alligevel i middelalderen en forholdsvis ubetydelig tilværelse i det nordøstlige Tyskland, der dengang udgjorde periferien af det tysk-romerske rige. Trediveårskrigen havde ligesom for resten af Tyskland også fatale følger for Berlin - og dog var det måske netop trediveårskrigen, som skabte plads til Berlin i verdenshistorien. Omkring en trediedel af husene i byen blev ødelagt og befolkningstallet halveret.

I 1640 efterfulgte Friedrich Wilhelm, også kaldet den store kurfyrste sin far som kurfyrste, og dette skulle vise sig at blive startskuddet for Brandenburg og Berlins rivende udvikling. Kurfyrst Friedrich Wilhelm kunne se, at der var behov for indvandring af dygtige folk og han startede en meget tolerant indvandringspolitik, og mens kristne udbrydergrupper blev udsat for stadig stigende forfølgelse i andre lande, så udviste kurfyrst Friedrich Wilhelm religiøs tolerance. Ediktet fra Potsdam 1685 var for eksempel en invitation til de franske huguenotter, der i tusindtal strømmede til Berlin, hvor deres evner og talenter var med til at udvikle byen. Omkring 1700 var ca. 20 procent af Berlins indbyggere franske, dertil kom mange protestantiske tyskere fordrevet fra Polen, Bøhmen og Østrig. Håndværkere, adelige, lærde og driftige nye indbyggere. Læs mere i historien om, hvem Berlinerne egentlig er.


kongebyen


I 1688 kom Frederik 1. til som kurfyrste, og med hans kroning som konge i Preussen i 1701 blev Berlin nu hovedstad i det voksende kongedømme Preussen. Hans søn og efterfølger, Frederik Vilhelm 1. af Preussen, der var konge fra 1713-1740, satsede frem for alt på at konsolidere Preussens magtbase, dette gjorde han ved at opbygge en imponerende hær for et så forholdsvis lille europæisk land. Måske som konsekvens af dette, blev Preussen aldrig angrebet, og Frederik Vilhelm 1.´s tilnavn som "soldaterkongen" dækker over det faktum, at han faktisk aldrig rigtig var i krig.

Frederik 2., også kendt som Frederik den Store, blev i 1740 konge i Preussen. Under hans regeringstid voksede Preussens betydning og dermed også Berlins størrelse. Efter syvårskrigen, hvor Frederik 2. havde været uhyre tæt på totalt nederlag, etablerede Preussen sig som den femte stormagt i Europa.

Det Habsburgske rige (Østrig) havde nu ikke eneret på stormagtstatus i det tysk-romerske rige. Frederik den Store gjorde byen Berlin til et intellektuelt kraftcenter i det nordtyske område, og med sin meget oplysningsprægede tankegang formåede han at tiltrække mange store tænkere. Voltaire havde blandt andet sin gang der et stykke tid.

Læs mere


Oplysningsbyen 


1806 - Det tyske riges sammenbrud og Preussen

Det tysk-romerske rige har rødder helt tilbage fra den traktaten i Verdun i 843, da den frankiske konge Kong Ludvig døde. I 843 blev riget delt i en vestlig del, der kom til at hedde Frankrig og en østlig del, der kom til at hedde det tysk-romerske rige og en central del i det nordlige italien, der hed Burgund. I 962 blev Otto den Store Kejser og skabte imperiet "Det Hellige Romerske Rige af den Tyske Nation. (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation). Den konstruktion holdt frem til 1806, hvor kejseren abdikerede efter at Napoleon Bonaparte havde besat de fleste kejserlige lande.

Med det tyske riges sammenbrud i 1806, og Napoleons endegyldige nederlag nogle år senere, fik Preussen plads til indtage en stadigt stærkere position i Tyskland, hvor de mange nordtyske småstater nu lænede sig op ad Preussen for beskyttelse. Preussen var den dominerende magt i det tyske område - og Preussens hovedstad var Berlin.

Berlin fortsatte med at vokse uanset Napoleons okkupation fra den 24. Oktober 1806 til 1. December 1808. I befrielseskrigen i 1813 hjalp Berlinere og russiske kosakker hinanden med at smide franskmændene ud. 


1800tallet


Universitetet blev grundlagt i 1810 af videnskabsmanden Alexander Humboldt og arkitekten Schinkel og billedhuggeren Rauch forskønnede byen med prægtige bygninger. Den centrale by blev udvidet med bydele som Friedrich Wilhemstadt og Friedrichvorstadt.

Berlin fik gasbelysning i 1826 og jernbanen til Potsdam blev åbnet i 1838. I 1840 havde berlin 329.000 indbyggere - altså en by større end nutidens Århus. I 1858 var indbyggertallet vokset til 458.000 indbyggere. Alle boede stadig inden for murene af Berlin. Mønsteret kan ses i dag for murens porte var der, hvor det i dag hedder ... tor. Fx Brandenburger Tor, Oranienburger Tor, Wassertor, Kottbusser Tor, Görlitzer Tor etc. I 1848, da demokratiet fejede hen over Europa, var der gadekampe i Berlin. Martsrevolutionen kostede næsten 200 mennesker livet.

I 1861 eksploderede Berlin ud over sine egne rammer, forstæderne blev inddraget i byen og byens mure, voldgrave og porte blev nedlagt. Det gav plads, luft og lys og mulighed for at planlægge en by med tilstrækkelig vandforsyning, infrafrastruktur, kloakkering mv. Preusen voksede sig stor og stærk og bl.a. Danmark fik Preussernes styrke at føle i 1864 efter at Danmark havde udfordret Preussen og Østrig ved at indlemme Schleswig-Holstein i det danske rige.

Læs mere


Industribyen


1871 - Det tyske riges samling, Gründerzeit og industrialisering

Det nordtyske forbund konsoliderede Preussens magt. Berlin voksede dermed i størrelse og betydning. Efter i 1866 at have slået den største konkurrent i det tyske område, Østrig, kunne Preussen med sejren over Frankrig i 1871 samle Tyskland under preussisk ledelse. Berlin blev nu hovedstad for det andet tyske rige, og Hohenzollern-slægten blev Kejsere og Otto von Bismarck var næsten enevældig diktator. Industrialiseringen fik samtidig Berlin til at vokse dramatisk og gjorde byen til Tysklands økonomiske centrum og verdens hurtigst voksende by. Da århundredeskiftet blev nået var der næsten 2 millioner indbyggere.


bismarck


Berlin blev i sidste tredjedel af det 19. århundrede oversået med monumentale bygninger og flere mindesmærker, heriblandt den imponerende Siegessäule til minde om sejrene over Danmark i 1864, Østrig i 1866 og Frankrig i 1871. Desuden var der et regulært "wirtschaftswunder" og byggeboom i gang - båret i høj grad af den franske krigsskade erstatning. Den borgerlige bygge stil var var typisk nyklassicistisk for perioden - men mange af arbejderkvarterne var forfærdelige og man kunne bo i både 6 og 7 indergård. Langt far luft og lys. Berlinerne var igang med at bygge deres by og cementere imperiets centrum. Tiden er kendt som "Gründerzeit" - grundlæggelsestiden.

Læs mere


Den kreative by


1918-1933 - Weimar republikken og jazztid

I 1918, efter Tysklands nederlag i den 1. verdenskrig,  blev Weimarrepublikken udråbt i den tyske hovedstad Berlin. Det var slut med kejsere og preussiske konger. Der var revolutionstemning i byen og kampe om magten. Revolutionslederne Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg blev dræbt under kampene. I 1919 blev intet mindre end 1.175 dræbt under spartakisternes storm på rigsdagen. Nationalforsamlingen flyttede fra Berlin og tog Februar-August 1919 Ophold i Weimar. Deraf Weimarrepublikken. Tysklands første rigtige demokratiske stat.

Men Berlin kom sig og i løbet af 20´erne blev stadigt flere forstæder indlemmet i Berlin. Berlin var nu en af verdens største byer med omkring 4 millioner indbyggere. Berlin var en af verdens største byer og et kreativt kraftcentrum. Byen tiltrak kreative kræfter fra hele verden. Ikke mindst flygtninge fra den russiske revolution slog sig ned i Berlin i årerne efter.


1920erne


Væksten afspejles i behovet for transport. Ikke mindre end 14 banelinier og 25 banegårde lå rundt om i Byen. Til at hjælpe byens indbyggere rundt var der 122 forstadsbanegaarde, 41 stads- og ringbanestationer, 7 ranger- og 7 smaabanegaarde. Inden for Berlin var der 3746,7 km stats- og 627,8 km privatbane. Der var gravet undergrundsbaner. En linie fra Tempelhofer Feld gennem Bellealliance-strasse (idag Mehringdam) —Friedrichstrasse—Chausséstrasse—Müllerstrasse til Seestrasse. En anden linie fra Gesundbrunnen til Alexanderplatz, Moritsplatz, Kottbusplatz til Hermannstrasse, og en tredie Linie er under Arbejde fra Alexanderplatz mod Øst til Friedrichsfelde. 1924 fandtes 87 Sporvejslinier med 1200 km Skinnelængde; der befordredes 531,74 millioner Passagerer. For ikke at tale om byens 2 lufthavne eller den første motorvej, der åbnede i 1921. 

I 1923 blev der ført 387,2 millioner telefonsamtaler, sendt 9,2 millioner telegrammer og 2,5 millioner rørpostforsendelser. 14 Vandværker forsyner Berlin med Vand. Rørledningerne har en Længde af 2634,5 km. Vandværkernes totale Ydeevne er 150 millioner m3 pr. Døgn. Det højeste Forbrug har endnu kun været 100 millioner m3 pr. Døgn. Berlin var en stor rumlende, effektiv maskine.

I Danmark var det stadig mest Morten Korch idyl. Det må have været overvældende for besøgende. 

Film og teater blomstrede. Byen var i 20´erne kendt for at rumme et utroligt spændende og frit kulturmiljø, hvor mange grænser, bl. a. seksuelle, blev afprøvet.

Læs mere


Den onde by


Det tredje rige - krig, forfølgelse og diktatur

I 1933 kom Adolf Hitler og nazisterne til magten og satte en stopper for denne udvikling. Nazisterne gjorde hurtigt livet utåleligt for det store og for byen meget vigtige jødiske mindretal på 170.000 indbyggere. Berlin var den absolutte hovedstad i det 3. rige og for alle andre end tyskere blev Berlin symbolet på ondskabens by. Hitler og hans arkitekt havde store planer om at bygge verdensbyen Germania. Festen, der var godt i gang i Berlin, blev trampet ned af nazisternes støvler.

Ondskaben, afstumpetheden, storhedsvanvidet, terroren og dumheden overtog byen. Regeringsbygningerne lå på rad og række op af Wilhelmstrasse og i gaderne omkring. I dag er Wilhelmstrasse en lidt stille gade med anonymt boligbyggeri. Under jorden ligger stadig rester af bunkere. Det er ikke nemt at se, at i 1940 var det verdens ondeste gade. 


1930erne 


Indbyggertallet var næsten 1 million højere end i dag.

Under 2. Verdenskrig blev Berlin i flere omgange udsat for enorme bombardementer. Hele kvarterer blev smadret, og mange indbyggere døde i bomberegnen. Byen bærer stadig præg af de mange boliger, som hastigt blev bygget efter krigen. Nazisternes bygninger og mange af kejsertidens og de ældste bygninger forsvandt eller stod som sodsværtede ruiner. Kongeslottet blev opgivet og revet ned af DDRs myndigheder midt i 1950'erne.

I de sidste dage af krigen blev Berlin til en blodig kampplads mellem tyske og sovjetiske soldater.

Læs mere


Den delte by


 1945 - 1989 Kold krig og Berlins deling

Efter krigen blev Berlin delt op i fire sektorer, en britisk, fransk, amerikansk og sovjetisk sektor. Det var meningen at byen skulle regeres gennem samarbejde, men den stigende antagonisme mellem øst og vest fik byen til at gå midt over i en af Sovjetunionen kontrolleret østlig og en af de allierede vestlig del, hvor vidt forskellige forhold herskede. 


 berlin1940erne


 Som en konsekvens af dette forhold forsøgte Sovjetunionen at tiltvinge sig magten over også den vestlige del af byen med en blokade af Berlin i 1948, der dog mislykkedes takket være luftbroen, hvor de allierede fløj forsyninger ind til millionbyen. Det var en fantastisk bedrift og betød, at russerne til slut opgav deres blokade.

Utilfredsheden med det sovjetiske styre i Østberlin udløste den 17. juni 1953 en større demonstration, der blev slået blodigt ned. Strasse des 17. Juni i midten af Berlin - på den vestlige side -minder om dette oprør. 


 berlin1953


Den østlige del af byen, Østberlin, blev hovedstad i det i 1949 oprettede DDR, mens Vestberlin blev en enklave midt i østblokland, og dermed et udstillingsvindue for demokrati og fri markedsøkonomi. Berlin var dermed et vitalt centrum i den kolde krig.

Berlin var det eneste sted hvor østtyskere uden problemer kunne komme til Vesttyskland, og som en konsekvens af enorme flygtningetal fra øst og vest, forsøgte DDR´s ledelse under Walther Ulbricht med held at dæmme op for denne strøm ved at bygge en mur gennem Berlin.

Den 13. august 1961 blev Berlin til borgernes store forfærdelse skåret over i to dele. Familier og venner blev med et adskilt. Muren, som kom til at symbolisere jerntæppet og delingen af Europa, blev bevogtet med minefelter, pigtråd og soldater frem til 1989, da det kommunistiske regime måtte give sig for presset fra befolkningen. Flere hundrede mennesker blev dræbt ved flugtforsøg over muren i løbet af den kolde krig. 


 muren1961 


Berlin blev fokuspunktet for den kolde krig og den vestlige del af byen forblev kun vestlig på grund af en klar militær opbakning fra amerikanerne. En støtte, der blev udtalt af J.F. Kennedy og Ronald Reagan.

Berlin ændrede igen ansigt. Behovet for nybyggerier var enormt og både i øst og vest blev der bygget på livet løs. Undtagen ved muren. Potsdamer Platz var væk og afløst af bare græsplæner - gennemkrydset af muren.

Læs mere


 


Det nye by - Die Wende


1989 - Det nye Tyskland. Murens fald og genforeningen 

I 1989 blev grænseposterne åbnet for østtyskerne efter stort og vedvarende pres fra befolkningen. Hele Berlins befolkning strømmede glædestrålende ud på gaderne til spontan folkefest, mens resten af Europa drog et lettelsens suk. Muren var faldet. I dag er der ikke meget tilbage af muren.


berlin1989


I den såkaldte hovedstadsbeslutning afgjorde den tyske Forbundsdag den 20. juni 1991, at Berlin skulle være den nye hovedstad i det genforenede Tyskland, hvilket trådte i kraft i 1999. Regeringen og mange af de vigtige ministerier flyttede fra Bonn til Berlin i 1999, og byen fremstår igen som et af Europas vigtigste politiske og kulturelle centre.

I slutningen af 1990'erne var Berlin den by i verden, der havde flest byggekraner igang. Især Potsdamer Platz er skudt op igen i nye klæder, bygningerne i øst bliver restaureret, Prenzlauer Berg er tilbage på landkortet, Unter den Linden er på vej tilbage - det samme er kongeslottet. Selvom du besøger Berlin ofte er den stadig forvandlet, hver gang du kommer.

Pænhed og jævnhed - overlever Berlin?


Genforeningen, genopbygningen og hvedebrødsdagene er måske ved at være forbi. Når slottet igen står for enden af Unter den Linden, hva' så - Berlin? Når man jævnligt besøger Berlin fornemmes det, hvordan byen får fjernet de sidste krigsruiner, tomterne er bebygget, husene er renoveret, skudhullerne er væk, parkometerne sat op, motorvejen når hele vejen rundt. Snart står kongeslottet igen og lufthavnen bliver vel også til noget. Her bliver ordentligt, pænt og jævnt. 

Bliver Berlin helt jævnet ud? Hverdagstysk? Tiltrækningskraften i Berlin i 1800 tallet var dynamisk opsving, i 1920'erne kreativ løssluppenhed, i Vestberlin var det ø-tilstanden, i genforeningsfasen de mange huller der skulle fyldes. Hvad nu, når det hele er fyldt op, kittet og glattet og er pænt som i Charlottenburg og Reinickendorf? 

Udfordringen for Berlin bliver at holde fast i forvandlingen, det magiske og det kreative. Byen lever ikke længere af tung industri, her er ingen råvarer, væksten er andre steder. Berlin-guide kan kun sige: hold ud, Berlin. Fra København er der lige langt til Berlin og til Brønderslev - hvor der også er dejligt. Så hvorfor egentlig tage til Berlin i fremtiden. Forhåbentlig kan Berlin stadig klare sig i konkurrencen som attraktiv magnet og dynamo: Bleibt Berlin Berlin?

Berlin er blevet rusket og ombygget og udfordret mere end næsten alle andre byer - og er hver gang vendt tilbage. Hvad "the next big thing" i Berlin bliver vides ikke. Men det bliver godt.


Læs mere om Berlin i Salmonsens leksikon (1915) og Nordisk Konversationsleksikon (1878).

· Kortsamling Berlin
· Historien bag gadenavnene i Berlin
· Bykort og billeder fra det gamle Berlin
· Berlins historie fra A - Z



Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Michael Dobbs - Seks måneder i 1945 - Fra verdensk...

Anmeldelse. I foråret og sommeren 1945 skiftede verden karakter. Tyskland blev besejret, præsidenten døde, Føren gjorde selvmord, premierministeren tabte valgte, atombomben blev sprængt og Europa blev delt. Kimen til den kolde krig var lagt. Høj-dramatiske måneder. I centrum for beslutningerne stod Roose [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Søren Flott: Danskeren der ville dræbe Hitler

Anmeldelse. "Danskeren der ville dræbe Hitler" af journalisten Søren Flott er en biografi om danskeren Jens Peter Jessen og attentatet mod Adolf Hitler den 20. juli 1944. Ideen til attentatet kom fra Jens Peter Jessen. Han blev sammen med de øvrige attentat mænd henrettet før krigens afslutning. Attentatet blev kend [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Tyske krigsforbrydelser 1939-1945

Anmeldelse. Mona Jensen og Palle Andersen har skrevet om tyske krigsforbrydelser 1939-1945 i hele Europa og undersøgt, hvor meget den danske illegale presse fik rapporteret om. Den illegale presse havde brittisk, svensk og amerikansk radio som kilder og i nogen grad den russiske. Afhængig af politisk ståsted.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
The Wall Museum East Side Gallery

Interessen for muren og historien om den er enorm. Med god grund. Endnu et museum om berlinermuren har nu set dagens lys. Museet ligger tæt på East Side Gallery og gennem 13 rum tages de besøgende ved hånden med brug af installationer og film.

DDR og den kolde krig
Jørgen Grønvald Laustsen: Hitler

Anmeldelse. Adolf Hitler, født 20. April 1889 i Braunau am Inn, i det østrig-ungarske kejserrige var fra 1933 til 1945 Führer/Reichskanzler og diktator i Tyskland. Han skød sig selv den 30. April i sin bunker i Berlin. Adolf Hitler er fortsat et mysterium for verden. Hvordan kunne han ”ske”? Historikeren J [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Albrecht Koschorke: Adolf Hitlers Min kamp

Anmeldelse. Den tyske litteraturprofessor Albrecht Koschorke har analyseret Adolf Hitlers bog "Mein Kampf". Albrecht Koschorke undersøger, hvordan nazisternes bibel kunne påvirke millioner af mennesker. Det gør han med litteraturvidenskabens værktøjskasse.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Impressum

Impressum für www.berlin-guide.dk Impressum dieser Website  Betreiber und Kontakt: Stig Yding Sørensen Håbets Alle 31
10169 København Telefonnummer: +45 7220 2704
E-Mail-Adresse:Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. document.getElementById('cloak11 [ ... ]

Uncategorised