Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

1618 - 1648 Trediveårskrigen

Trediveårskrigen fra 1618-1648 var en krig om tro, magt og penge i første halvdel af 1600-tallet. I krigen deltog mange af Europas store magter, men det meste af krigen blev udkæmpet på tysk jord. Krigen kostede måske hver tredje tysker livet, og hvis tyskerne i dag skal pege på nationale katastrofer, så er trediveårskrigen lige i hælene på 2. Verdenskrig og nazismen. Christian IV’s iver for at være i krigen kostede også danskerne dyrt. Berlin og Preussen indtog ingen særlig rolle, men blev også plaget af krigen. Hovedrollerne lå hos den habsburgske kejser Ferdinand 1 (1503-1564) og general Albrecht von Wallenstein (1583-1634). Læs her berlin-guides crash-kursus i trediveårskrigen.

slagetveddethvidebjerg

Optakten: Prager Fensterstürtz og slaget ved det hvide bjerg

Det hele begyndte i Böhmens hovedstad, Prag. Den protestantiske befolkning blev regeret af den katolske kong Ferdinand. Der normale var egentlig at befolkningen troede på det kongen troede på. Kong Ferdinand havde egentlig tilladt denne trosfrihed, men nu ville han gerne lave det om. Han sendte gesandter til Prag med budskabet, men de blev helt korporligt smidt ud – af slottets vinduer. Das Prager Fensterstürtz.

Derefter afsatte de kongen, som i mellemtiden var blevet kejser, og valgte en ny: Den protestantiske kurfyrste Friedrich V af Pfalz. Det ville Ferdinand ikke finde sig i. Han allierede sig med Hertug Maximilian af Bayern og en adelig katolik fra Böhmen, Albrecht von Wallenstein. Kortene var spillet.

Det gik ikke godt for protestanterne. Ved et mægtigt slag den 8. november 1620 ved ”Det hvide bjerg” i Böhmen tabte protestanterne, Kong Friedrich V blev afsat og hans kurdømme overgik til Hertugen fra Bayeren. I Böhmen var man igen katolikker. Men slaget ramte Europas lande som dominobrikker, for det gik helt udover magtbalancen.

Christian IV springer på scenen og taber

Helt oppe i Danmark blev Christian IV dels bekymret for sit overherredømme i Østersøområdet og dels så han muligheder for at vinde nyt land, og erklærede den habsburgske kejser krig. Han blev frarådet det af sin rådgivere, men han omgik dem ved at bruge sine titler i Schleswig-Holstein i stedet. Han trak Danmark med i krigen – sammen med 20.000 mand. Desværre mødte han efter kort tid i Tyskland general Wallensten, og Danmark og Christian IV’s allierede tabte.

Han ville ellers gerne have vundet lidt landområder i Niedersachsen (omkring Bremen, Verden og Osnabrück) – i stedet blev Jylland blev besat og plyndret. Wallenstein havde nye våben og en taktik, hvor civilbefolkningen nådesløst betalt omkostningerne, så de knap kunne overleve. Wallensten fik Mecklenburg af den taknemmelige kejser.

Første runde var afsluttet. Men så besluttede Kejser Ferdinand, at de protestantiske fyrster i det tyske rige skulle give alle kirkeskatte tilbage til den katolske kirke. I Magdeburg var de modvillige og Wallenstein belejrede byen.

Svenskerne blander sig

Men nu blandede svenskerne sig og kong Gustav Adolf gik i land med en stor hær og drog til Magdeburg for at forsvare protestanterne. Men inden de nåede frem til Magdeburg havde den katolske hær med general Tilly i spidsen jævnet byen Magdeburg med jorden og slået 35.000 mennesker ihjel.

På vej til Magdeburg mødte svenskerne den kejserlige hær ved den lille by Wittstock, nordvest for Berlin, og svenskerne vandt. I dag er der – om ikke andet – et lille museum om trediveårskrigen i Wittstock.

Fortørnelsen over Magdeburgs ødelæggelse var stor og mange slog sig sammen med Gustav Adolf, som nu red mod Bayern. I Lützen tørnede 36.000 mand sammen og begge sider mistede omkring 8.000 mand. Men så var man jo lige vidt.

Wallenstein trak sig og blev kort efter myrdet. Krigen fortsatte og bølgede frem og tilbage. Til sidst forsøgte kejser Ferdinand at skabe fred mellem de krigene tyskere. Men han tog ikke nabolandene med på råd, og pludselig var Frankrig allieret med Sverige, fordi så følte sig omringet af Spanien, Nederlandene og Burgunderne.

Det førte til nye slag – alt sammen i Tyskland. Ved siden af den Böhmisk-Pfälziske krig, var der også den svenske krig og den svensk-franske krig. Der blev myrdet på livet løs, og som regel var det den tyske civilbefolkning, der betalte prisen. Når soldaterne ikke blev betalt drog de selv hærgende og plyndrende gennem landskabet.

Den Westfalliske fred – og den danske deroute

Endelig, i 1648, lykkes det over flere år at gennemføre fredsforhandlinger i byerne Osnabrück og Münster. Forhandlingerne tog fire år, for først skulle man finde ud af hvem der kunne tale med hvem og hvordan. Det vrimlede jo med fyrster og konger, der alle i deres rige var vant til at stå forrest. Så gik det ikke rigtigt til ville alle vandre fornærmet ud og krigen fortsætte. Det internationale diplomati blev skabt her.

Det tog mange årtier for tyskerne at komme på fode igen. Oppe i Danmark fortsatte vi i øvrigt med at kriges med svenskerne. Det var ikke klogt. Danmark endte med at tabe en stor del af riget: Skåne, Halland og Blekinge – og endte i øvrigt med Fredrik 3’s statskup og arveligt enevælde. Med andre ord en diktator i en småstat. Han var en fyr vi godt kunne have undværet.

Der er naturligvis meget mere til historien om trediveårskrigen, selvom det meste er glemt – tænk i sammenligning på 2. verdenskrigs mylder af historiebøger og erindringer. Trediveårskrigen varede seks gange så lang tid. Krigen kostede anslået 6 millioner tyskere – eller hver tredje – livet. Folk døde som fluer af epidemier - pesten - og sult.

Til at sætte katastrofen i perspektiv, så kostede 2. verdenskrig lige over 6 millioner tyskere livet – men det ud af en befolkning på knap 80 millioner tyskere – svarende til omkring 8 procent. Trediveårskrigen var nådesløs ved den tyske befolkning. Det var den tids verdenskrig.

Krigen i Berlin

Berlin lå i Brandenburg og en tid så det ud som om svenskekongen ville komme omkring, så der blev bygget skanser og ryddet til skydefelter ved et eventuelt forsvar af byen. Det blev dog aldrig til noget med et angreb med Berlin. Brandenburg omkring Berlin var dog plaget kæmpende og hærgende soldater, da svenskerne brød ind i krigen. Berlin mistede i perioden titlen som Rezidentzstadt, for kurfürsten Georg Wilhelm og hans søn, Friedrich Wilhelm, havde fortrukket til Königsberg i den østlige ende af Preussen.

I Berlin/Cölln faldt befolkningstallet med en tredjedel – fra 9.000 indbyggere til 6.000 indbyggere.

Tidslinje over trediveårskrigen – fra wikipedia:

  • 1618 Oprøret i Bøhmen.
  • 1620 Slaget ved Det Hvide Bjerg, den bøhmiske opstand knuses, krigen videreføres i Tyskland.
  • 1621 Spanien genoptager krigen mod Nederlandene og støtter herved kejseren i krigen.
  • 1625 Christian 4. intervenerer i krigen som tysk hertug.
  • 1626 Slaget ved Lutter am Barenberg, den nedersaksiske kreds med Christian 4. i spidsen bryder sammen.
  • 1627 Jylland invaderes af den tyske kejsers styrker. Danmark inddrages officielt i krigen.
  • 1629 Freden i Lübeck, Danmark udtræder af krigen.
  • 1630 Sverige intervenerer i krigen.
  • 1631 Gustav Adolf sejrer i slaget ved Breitenfeld.
  • 1632 Slaget ved Rain am Lech og Slaget ved Lützen, Gustav Adolf falder.
  • 1633 Mordet på Wallenstein.
  • 1634 Slaget ved Nördlingen, Sveriges stilling svækkes midlertidigt.
  • 1635 Frankrig intervenerer på svensk side.
  • 1636 Svensk sejr ved Wittstock.
  • 1639 Den spanske flåde sænkes i Kanalen.
  • 1640 Første fredsudspil.
  • 1643 Fransk sejr over spanierne ved Rocroi. Svensk angreb på Danmark (Torstenson-krigen).
  • 1646 Fredsforhandlingerne begynder.
  • 1648 Den Westfalske Fred afslutter Trediveårskrigen.

Læs meget mere på

https://www.dreissigjähriger-krieg.de

En ide til rejsen?

Annonce

 

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Kegler og Bowling i Berlin

Kegling minder om Bowling: Man skal forsøge at vælte kegler ved at trille en kugle. Det er et simpelt spil og mon ikke det er næsten lige så gammelt som kontrollen over ilden. Når først der var gang i bålet og jagtbyttet spist har det været tid til spas: Vælte pinde med sten har man kunne lege [ ... ]

Sportsklubber i Berlin
Daniel Kehlmann: Tyll

Anmeldelse. Den tyske forfatter Daniel Kehlmann har skrevet en historisk roman om narren Tyll Ulenspiegel, som rejser rundt midt i den store krig i Tyskland: Trediveårskrigen 1618-1648. Næst efter 2. verdenskrig og nazismen finder de fleste tyskere, at Trediveårskrigen er den værste katastrofe, der nogensinde er overgå [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Mobiltelefonen med i Berlin – Sådan

Vi har vores mobiltelefon med os døgnet rundt. Det er vores adgang til resten af verden, vores navigation, vores personlige assistent og meget mere. Derfor kan det føles som lidt af en udfordring at komme på ferie og lige pludseligt ikke længere have adgang til mobiltelefonen. Det gælder uanset om turen går til [ ... ]

Diverse info
Michael Klos: DDR 1949-1989 – den virkeliggjorte s...

Anmeldelse. Efter 2. verdenskrig blev Tyskland opdelt og i den russiske Zone opstod en ny tysk stat, DDR. DDR eksisterede fra 1949 til 1989, hvor en fredelig revolution endte med at DDR blev opløst og en del af Vesttyskland. Enkelte savner DDR. De fleste er tilfredse med, at DDR forsvandt. Men hvad var det glemte land? Michael Klos har skrev [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
1864: Wilhelm Camphausen: Preussernes storm på Als1864: Wilhelm Camphausen: Preussernes storm på Als...

Die Erstürmung der Insel Alsen durch die Preußen am 29. Juni 1864 hedder Wilhelm Camphausen (1818-1885)'s billede af Preussernes sejrrige angreb på de danske bastioner på Als i 1864.

Billeder fra Berlin
Philip Kerr: Berlinerblåt

Anmeldelse. Kort tid før Hitlers 50 års fødselsdag bliver en mand skudt i Hitlers bayerske idyl: Berchtesgaden. Ovenikøbet på terrassen til Hitlers nye ”the-hus” Haus Kehlstein. Et fantastisk brud på sikkerheden og detektiven Bernie Gunther bliver beordret til Berchtesgaden af generalerne Reinhard  [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Asta Nielsen: Den Tiende Muse

Anmeldelse. For mere end halvfjerds år siden skrev Asta Nielsen (1881-1972) sine erindringer i bogen ”Den Tiende Muse”. Det er en fremragende bog. Ikke om så meget om Asta Nielsens filmkarriere og kærlighedsliv. Die Asta fortæller om hendes fattige opvækst i den sidste del af 1800-tallet i København  [ ... ]

Erindringer og øjenvidner