Der bor 190 nationaliteter i Berlin - i alt 3,5 millioner mennesker. Det er svært at tælle præcist, for ikke alle indbyggere er registreret. Tyskerne har ikke noget CPR nummer system som i Danmark og er i det hele taget ikke meget for registreringer. Dårlige erfaringer med fx GESTAPO og STASI. Man gætter på, at der bor helt op til 250.000 mennesker i Berlin, som ikke er registreret. De fleste Berlinere er tyskere. 2,9 millioner mennesker.
De største tilflyttergrupper er tyrkere - måske op til 200.000 tyrkere. Måske er der 100.000 polakker, 50.000 russere - palistinænsere, serbere, libanesere, serbere, vietnamesere, amerikanere, kasakstanere, ukrainere, britter, bosniere, grækere, østrigere, spaniere, kroater, kinesere, iranere, thaier, syrer, rumænere, egyptere, ghanesere, indere og koreaner. Mange af folkeslagene sætter deres præg på udbuddet af mad og kultur i Berlin. Andre holder sig mere for sig selv. Men alle er venlige, og det er en del af turen til Berlin at man møder de mange folkeslag. Multikulti? Et dejligt tysk ord for kulturel mangfoldighed.
Billeder siger mere end 1000 ord - og Berlin er fyldt med billeder. Både de store klassiske malerier som i sig selv er stor kunst - eller som sætter billeder begivenheder i Berlin. Og så er der de billeder vi har på nethinden fra fotografier, som i et splitsekund har indfattet tiden. Her har berlin-guide.dk samlet nogle af de vigtigste billeder fra Berlin. Du kender dem fra avisernes forsider, fra historiebøgerne, guidebøgerne og fra kunstmuseerne. For hvert billede får du lidt om maleren eller situationen med. Ikke alt kan genfindes i Berlin - men de findes her på berlin-guide.dk
Berlin er en sportsby og hvis du er opmærksom venter der dig mange store oplevelser. Her er et par tips til byens store hold: Hertha, Eisbären, Fuchse, Alba og Union. Selv hvis du ikke er sportsinteresseret kan suset mellem tusinder af tilskuere til en af de store kampe på Olympiastadion eller i Mercedes-Benz-Arena (tidl. O2-Arena) være en kæmpeoplevelse. Hold med Berlin på dagen og hep sammen med de andre fans. Det er ikke en kostbar fornøjelse at være med. Det er medrivende og storartet underholdning. Billetterne kan du som regel bestille hjemmefra. Øv dig på en slagsang.
Neden for kan du læse om en række af de mest populære klubber i Berlin. Der er selvfølglig andre sportsgrene og muligheder i Berlin, men de store trækplastre i Berlin er Hertha, Eisbären, Fuchse, Alba og Berlin Marathon.
På vej til Berlin? Men hvad skal vi lave? Der er uendeligt med muligheder for at være turist i Berlin, så hvad skal planen eller programmet egentlig være? Hvad synes den 5 årige er fantastisk at lave sammen med mormor? Hvad kan man lave i Berlin sammen med gutterne, kæresten, veninderne, kollegaerne, eleverne, specialisterne mv?
Skal man overhovedet have en plan og istedet bare være spontan? Nogle hader tanken om en plan, andre går istå uden.
Berlin-guides råd er: lav planer hjemmefra. Så er de gode restauranter reserveret og man er sikker på, at åbningstiderne passer, at transporten fungerer og at alle kan få noget ud af turen. Man kan planlægge, så transportstid minimeres. En plan er en forventningsafstemning, så man ikke bliver skuffet.
Berlin-guides råd er: Lav planerne om. Husk - en plan er en plan og ikke en lov. Planer er til for at blive lavet om fra morgen til aften. Det er helt ok at lave noget helt andet end det planen sagde, for med en god plan ved man, hvad man går glip af, når spontaniteten, drifterne eller tilfældighederne overtager.
I dette hjørne af berlin-guide samler berlin-guide de små planer og programmer som bliver til før en berlin-tur. Til din inspiration. Og var din egen tur en succes, så send gerne dit program til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Der er mange vinkler på Berlin. Berlin-guide.dk interviewer danskere og andre med et forhold til Berlin om deres forhold til Berlin. Så er det for en gangs skyld ikke kun berlin-guide, der har ordet her på siden. Når vi hører om Berlin, Tyskland og tyskere fra et andet perspektiv, så forstår vi bedre og vi ved mere. På Facebook siden har jeg fået masser af inspiration og forslag til spørgsmål. Dem tager jeg med videre i interviewene.