Maleri af Otto Dix: Metropolis. 1926
Anmeldelse. Forfatteren Philip Kerr fik i foråret udgivet sin sidste roman om berliner politikommissæren Bernie Gunther: Metropolis. Denne gang går Philip Kerr tilbage til begyndelsen af Bernie Gunthers karriere ved kriminalpolitiet i Berlin. Året 1928. Det swinger i Berlin. Sexklubber, gangstere, filmskuespillere, avantgardekunstere – og en morder, der skyder krigsinvalider og skalperer prostituerede. Herr. Nådesskud. Der er nok at se til. Den sidste roman, fordi Philip Kerr døde i marts 2018.
Sommeren 1928
Sommer i Berlin 1928. Bernie Gunther har kun været få år ved politiet, men med fire år i skyttegravene under 1. Verdenskrig bag sig er han allerede mere hårdhudet end de fleste. Intet er rigtigt verboten i Berlin i 1920’erne, men under en bølge af mord på samfundets mest udsatte – prostituerede, vagabonder og krigsveteraner, der tigger på gaden – finder Bernie ud af, at nazismen har infiltreret Berlins politi. Tyskland står på kanten til Det Tredje Rige.
Metropolis er desværre afslutningen på Philip Kerrs krimiserie i fjorten bind om den flabede strisser Bernie Gunther, om krig og forbrydelse og om Tyskland, Europa og Verden fra 1928 til 1957. Serien blev indledt med romanen Martsvioler, der udkom i 1989 – så et forløb på 30 år, hvor Philip Kerr har været i dybden med Berlin fra 1920’erne til efterkrigstiden.
Sproget er letløbende, stilen noir – og Bernie Gunther møder i sin karriere en lang række af de personligheder, der har tegnet Berlin på godt… og mest på ondt.
Metropolis og Babylon – Berlin portrættet
Denne sidste bog handler om mordene, men er også et portræt af Berlin. Den har samme navn som filmen ”Metropolis” af Fritz Lang, og Fritz Lang når også på gæsteoptræden i romanen. Ligesom filmen handler Kerrs bog også om Berlin:
”På mange måder var det aldrig et behageligt sted og nogle gange et meningsløst, grimt sted. For koldt om vinteren, for varmt om sommeren, for beskidt, for tilrøget, for ildelugtende, for larmende og selvfølgelig forfærdeligt plaget at alt for mange mennesker ligesom Babel, som er et andet navn for Babylon. Alle byens offentlige bygninger var opført som hyldest til et tysk rige, der knap nok nogen sinde havde eksisteret og ligesom byens værste slum og lejekaserner næst fik alle, der stiftede bekendtskab med dem, til at føle sig umenneskelige og ubetydelige […] Men ikke desto mindre var Berlin også et vidunderligt, inspirerende sted. Trods de mange netop opremsede grunde til ikke at synes om byen var den et stort, klart spejlbillede af verden, og følgelig var den for alle, der var interesserede i at leve i den verden, en pragtfuld gengivelse af menneskenes liv i al deres fascinerende stråleglans […] Men det var svært at forestille sig Berlin lide samme skæbne som Babylon, som ifølge Konversations-lexikon blev udslettet af Kaldæerne, der smadrede dens mure, templer og paladser og smed brokkerne i havet. Sådan noget ville aldrig ske for os. Hvad der end fulgte nu, var vi nok i sikkerhed for en udslettelse af bibelske dimensioner. Det var ikke i nogens interesse – ikke i franskmændenes eller briternes og bestemt ikke i russernes – at se Berlin og i forlængelse her af Tyskland blive offer for en guddommelig apokalyptisk hævntørst. Citeret for prologen.
Interessant med henvisningen til Babylon, som jo er titlen på filmen over bogen ”Den våde fisk” af Volker Kutscher. Den kan læses som en hilsen. Volker Kutscher’s politihelt, Gereon Rath, som arbejder netop i samme politihovedkvarter på Alexanderplatz som Bernie Gunther. Det er samme persongalleri vi møder i krim: Den jødiske Bernhard Weiss, Ernst Gennat ”der Buddha vom Alexanderplat”, Arthur Nebe for de er alle historiske personligheder, og spiller en vigtig rolle i begge forfatteres bøger. Begge bøgerne er fremragende, men Volker Kutscher går dybere ind i beskrivelsen af Berlin og Philip Kerr folder sig ud i sædvanlig skøn ordekvilibristisk noir stil. Nogle bliver trætte af alle ordblomsterne. Andre, som jeg, plukker dem uhæmmet og nyder dem.
Brennabor og Otto Dix
Ligesom Volker Kutscher er der tidsbilleder med, detaljer som ikke bliver udpenslet, men bare er der. Fx kører en af hovedpersonerne i en Brennabor. Brennabor er der ikke mange der kender i dag, men i midten af 1920erne var Brennabor i Brandenburg-an-der-Havel Tysklands største bilproducent og i 1928 var Brennabor kun overgået af Obel. I 1945 blev fabrikken afmonteret og sendt til Sovjetunionen som krigsskadeserstatning. Brennabor er et gammelt udtryk for Brandenburg. Et andet er eksempel er en kunstner der tegner Bernie Gunther, hvor han er klædt ud som krigsinvalid. Kunstneren hedder Otto og var Otto Dix. Otto Dix var optaget af krigens gru og udpenslende den i gruopvækkende billeder. Han deltog i første verdenskrig og efterfølgende blev han en del af miljøet omkring Bauhaus og Neue Sachlichkeit.
Sex, nazister og gangstere
Berlin i 1928 var på mange måder et vildt sted. Stigende jødehad, Hitler og hans nazister satte præg på diskussionerne, politiet blev, med god grund, klandret for at jage kommunister og holde hånden over nazisterne, slagsmål med kommunister i gaderne, krigsinvalider og PTSD, sex og prostitution over alt, gangstere organiserede i ringforeninger. Philip Kerr beretter om britiske sexturister med lyster i alle varianter, der kom rejsende til Berlin, fordi den slags oplevelser var vanskeligere at opsøge i det puritanske Storbritannien.
Philip Kerr hos Craig Ferguson
Jeg søgte lidt efter en youtube video med bogen Metropolis og faldt over dette interview af den tossede skotte Craigh Ferguson, som interviewer Philip Kerr om hans karakter Bernie Gunther. Slet ikke et kedeligt interview. Philip Kerr, der gik i skole i Skotland, fortæller at han blev mobbet i skolen på grund af sin lidt mørkere hudfarve. Han har ikke så meget til overs for Skotland.
Fuldt hus i Noir
Summasummarum – er du til Berlin og har hang til noir-krimier og er fascineret af de brølende 20’ere – og savner ekstra materiale efter filmen Babylon og ”Den våde fisk” – så er Metropolis et skønt sted at være og en af de bedste i rækken. Straight out krimi. Lige godt på en regnvejrsdag og på stranden. Den kan være svær at falde i søvn til. Og, man kan ikke lade være med at læse bogen med langsom vemod, for der kommer ikke flere bøger fra Kerr’s hånd om Bernie Gunther. Men du kan altid starte forfra med bøgerne. Egentlig slet ikke en dårlig tanke. 14 romaner blev det til, og du kan finde dem alle sammen på hjemmesiden hos Forlaget Modtryk.
Philip Kerr. R.I.P.
Philip Kerr
Metropolis
Forlaget Modtryk
312 sider