Stasi

  • Politiske fanger og politisk forfølgelse i Tyskland er heldigvis henvist til historiebøgerne nu. Fænglset i Hohenschönhausen i Berlin er centralt i historien om politiske forfølgelse i DDR - og du kan besøge fængslet, der nu er blevet et historisk mindesmærke. Du kan også tale med tidligere fanger. Det er faktisk dem, der viser dig rundt. De personlige skildringer gør stort indtryk - og det kan gå hen og blive det du husker allerbedst fra Berlin.

  • Stort set alle dødsdomme i DDR fra 1960 til 1981 blev eksekveret i Alfred Kästner strasse i det sydlige Leipzig. Stedet er idag nationalt mindesmærke. I dag er stedet tilgængeligt på guidede ture to gange om året. Læs mere på hjemmesiden: http://www.runde-ecke-leipzig.de.

  • I 40 år havde STASI regionshovedkvarter i bygningen "Runde Ecke" i Leipzig. I dag er bygningen museum og de besøgende kan komme rundt i de tidligere STASI-kontorer, hvor der er gjort noget ud af at bevare atmosfæren fra dengang. Linoleumsgulve, gulbrune tapeter, gitre for døre og vinduer. Ellers også er der bare ikke gjort noget for at fjerne det.

  • I Machern, 30 km øst for Leipzig, ligger Stasi kommandobunkeren for Bezirksverwaltung für Staatssicherheit Bvfs. Bunkeren var en stor hemmelighed i DDR tiden og er gemt i det rekreative område Lübschützer dam. I bunkeren var omkring 120 Stasi officerer ansat samt forbindelsesofficicerer til KGB. Hensigten var, at bunkeren skulle være et tilflugtssted for Stasi at trække sig tilbage til i en krisesituation.

  • Den 15 januar 1990 besatte demonstranter hovedkvarteret for Ministeriet for Statssikkerhed - også kendt som STASIs hovedkvarter i østbydelen Berlin-Lichtenberg. Berlins borgerkommite opløste STASI og gjorde Stasihovedkvarteret til et museum og et nationalt mindested. Fra den ene dag til den anden. Du kan besøge STASIs hovedkvarter i Berlin.

  • Overvågning, undertrykkelse, tortur. DDR staten gik langt i krigen mod befolkningen for at beskytte den socialistiske stat. Muren spærrede alle borgere inde. Sikkerhedstjenesten STASI bestod af 15 % af befolkningen, der udspionerede de andre 85 %. Berlin var hovedstaden for DDR - og hovedstad for STASI. I dag er muren væk. STASI er væk. STASI har aldrig været synlig. Det er den hemmelige tjenestes natur. Men sporene er der - og i Berlin kan du finde spor efter STASI og undertrykkelsesapperatet flere steder. Mød både forfølgerne og de forfulgte.

  • STASI systemet åbnede folks post, affotograferede personlige breve, aflyttede telefoner, åbnede pakker. Det var hemmeligt - men noget alle viste foregik. Men omfanget af overvågningen kom alligevel bag på de fleste, da muren endelig faldt.

  • Varefakta. DDR var en socialistisk stat, men hvad betyder det egentligt at være en "socialistisk" stat. Der er noget venligt over "at være social" - og hvem har lyst til at være "asocial". Den venlige varebetegnelse er måske baggrunden for, at Enhedslisten har held til at tiltrække så mange stemmer i Danmark. Hvad gør Enhedslisten, hvis partiet får magt som de har agt? Få noget af svaret på rejsen til Berlin. Rejsen til Berlin er anskuelsesundervisning i, hvordan der bag det venlige udtryk "socialisme" stort set altid gemmer sig undertrykkende og voldelige regimer. Regimer, som i den bedste mening forhindrer mennesker i at udfolde sig og leve. Der er brug for lidt opklaring om socialismen - den kommer her. Læs her berlin-guides varefakta om "socialisme".

  • Anmeldelse. Den tidligere kriminalbetjent Thomas "Ravn" Ravnsholdt bliver involveret i en dramatisk eftersøgning på en forsvunden regnskabschef. Sporene fører til Berlin og trækker tråde helt tilbage til STASI. Veldrejet actionkrimi med et godt tempo. Krimien "Savnet" er perfekt til ferien - især hvis du er på vej til Berlin.

  • Anmeldelse. Joachim Gauck blev Tysklands forbundspræsident den 18. marts 2012. Gauck er præst, anti-kommunistisk menneskerets aktivist og var medstifter af oppositionsbevægelsen Neues Forum, der blev dannet under die Wende. Gauck har skrevet sine erindinger i bogen "Fra vinter til vår - mit livs rejse". Om at være præst i DDR om hans tid som chef for bevarelse af STASI arkivers efter genforeningen. Bogen er udgivet af Gyldendal.

  • Anmeldelse. I 1970'erne var mange danske fagforeninger, studerende og venstrefløjs partier på studie og kulturrejser i DDR for at mødes med vennerne og få et indblik i den reelt eksisterende socialisme. Det kom der rettro kommunister, spioner og desillusiner ud af. Og kø ved håndvasken da muren faldt. Jesper Bugge Kold har skrevet romanen "Land i datid" om Andreas, som er søn af danske Elisabeth og østtyske Peter Körber. Andreas møder aldrig sin far, som bliver til en retlinet STASI agent med påskønnet perfid evne til at forsvare DDRs interesser.

  • Midt i Potsdam i et lidt anonymt hus fra 1700 tallet i Lindenstrasse 54 gemmer sig et dystert fængsel. Et klassisk fængsel med flere etager af celler. Små rum med gughuller. Både nazisterne, russerne og STASI har brugt fængslet til politiske fanger. 

  • Informationen og inspirationen på berlin-guide.dk kommer mest fra berlin-guide.dk selv. Men heldigvis har læserne også masser af historier. I forbindelse med lanceringen af Tove Fleischers bog: ”Kærlighed i Kommunismens tid” blev læserne inviteret til at skrive om deres bedste oplevelse i Berlin. To var heldige at vinde en bog.

    Tusind tak til alle for at bidrage med disse skønne historier. Det slår berlin-guide, at for mange er Berlins barske fortid og det konkrete møde med den i STASI-fængslet Hohenschönhausen og ved den tidligere mur en oplevelse der sætter sig. Men også minder fra før murens fald, julemarkeder og bare det at være i metropolens bankende puls er en oplevelse. God tur næste gang.Bidragsyderne er krediteret med fornavn og by - enkelte har ønsket at være helt anonyme.

  • Anmeldelse. STASI var statssikkerhedstjenesten i DDR, som GESTAPO i NAZI-Tyskland, SECURITATE i Rumænien, KGB i Rusland. Gedulgte organisationer som beskyttede magten mod folket gennem udspionering, chikane, vold, intimidering, fængsling. Danske Knud Wollenberger lod sig villigt værge som meddeler – stikker – til STASI i DDR og sladrede i næsten 20 år om sine venner og familie. Mikael Busch’s bog ”Knud og Vera” er en dokumentaristisk fortælling om Knud Wollenbergers liv.

  • Anmeldelse. Berlin er spionernes by. DDR udspionerede sin egen befolkning ganske intensivt, men havde også spioner i andre lande. Da arkiverne blev åbnet i DDR efter murens fald, dukkede navnet ”Lenz” op som spion for DDR i Danmark. Det blev en kæmpe historie i Danmark. Mikael Busch har samlet trådene og skrevet om ”LENZ – STASI agenten, der blev fanget af fortiden”.

  • Anmeldelse. STASIland handler om STASI i DDR. Set fra både medarbejdere i STASI og fra ofrenes side. Den australske journalist Anna Funder arbejdede i Berlin i 1990’erne efter murens fald. I aviserne skriver man hver dag om fremskridtet – og Anna Funder undrer sig – for hvad blev der af STASIs ofre og STASI medarbejderne, deres forfølgere og bødler? Hun sætter en annonce i avisen og bogen handler om de mennesker og skæbner hun kommer i kontakt med.

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Neuruppin - den preussiske af alle preussiske byer

Neuruppin ligger 60 kilometer nordvest for Berlin, og de fleste danskere på vej til Berlin i bil kommer forbi Neuruppin. Neuruppin har fået prædikatet som den mest preussiske by af alle preussiske byer. ”preußischste aller preußischen Städte”. Ligger fint langs Ruppiner Søen, som er en del af fl [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Usedom: Strand, Peenemünde og Świnoujście

Har du lyst til en strandtur, så er tysklands længste sandstrand på øen Usedom et godt rejsemål.  Øen ligger ved Østersøen i Tysklands absolut nordøstligste hjørne. 200 kilometer nord for Berlin - og 160 kilometer øst for Rostock. Badebyerne ligger på [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Wolfgang Büscher: Berlin Moskva, en rejse til fods...

Anmeldelse. Journalisten Wolfgang Büscher trak en dag i 00érne vandrestøvlerne på, pakkede sine nelliker, og gik af støvede landeveje den lange vej fra Berlin til Moskva. I sporene af både Napoleon og Hitler. Det tog ham tre måneder at gå turen med en lille rygsæk og en håndfuld kort.

GuidebøgerLæs mere
Eutanasi i Berlin og Brandenburg an der Havel

Eutanasi kommer af det græske ord thanatos. Det betyder en let død. Det bruges også om aktiv dødshjælp og medlidenhedsdrab. Nazisterne gik vidt med aktiv dødshjælp og havde et helt Eutanasi-program, som var en omskrivning af et program for at aflive psykisk syge og handicappede mennesker – bø [ ... ]

Nazisternes KZ lejre omkring BerlinLæs mere
Philip Kerr: Kvinden fra Zagreb

Anmeldelse. Den hårdkogte overlever, detektiven Bernie Gunther, er på banen igen. Philip Kerr er klar med sin 10 noir roman om Bernie Gunther – og denne gang er han i kløerne på Dr. Goebbels, tysk propaganda og UFA-filmstudierne i Babelsberg i 1942. Spænd sikkerhedsbæltet.

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Bernau bei Berlin

Bernau bei Berlin er en lille by på kanten til Berlin mod nordøst. Her har boet mennesker i næsten 9.000 år og som ægte tysk by er den grundlagt på øl. Panke å leverer vandet og markgreven Albert den 1. af Brandenburg (Albrecht der Bär) blev ifølge myten så begejstret for &osl [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Christiane F: I morgen er det slut

Anmeldelse. Berlin 1977. Historien om pigen Christiane F., som blev narkoluder i Vest-Berlin i slutningen af 1970’erne gav genlyd over hele Tyskland – og i Danmark, hvor den i årtier har været pligtlæsning i folkeskolens ældste klasser eller i gymnasiet. Berlin-guide har genlæst bogen, og det er stadig en b [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere