Daniel Kehlmann: Opmålingen af verden

Anmeldelse. I slutningen af det 18. århundrede gav to tyskere sig til at opmåle verdenen: Alexander von Humboldt og Carl Friederich Gauss. Den tyske forfatter Daniel Kehlmann har skrevet den fantastiske og originale roman om to af Tysklands største videnskabsmand. Bogen udkom i 2006 og blev verdens næstmest solgte roman i 2006. Den er oversat til et hav af sprog og på dansk hedder den ”Opmålingen af verdenen”.

 kehlmannguassoghumboldt

Foto: Gauss og Humboldt collage af berlin-guide.dk. Maleriet til venstre er af Gauss og er malet af Christian Albrecht Jensen (1792 - 1870). Christian Albrecht Jensen var dansk guldalder maler og han malede mere end 400 portrætter - blandt andet af Hans Christian Andersen, Christoffer Wilhelm Eckersberg, Bertel Thorvaldsen, Hans Christian Ørsted og N. F. S. Grundtvig. Maleriet af Gauss er fra 1840. Maleriet af Humboldt er fra 1843 og er malet af den tyske maler Karl Joseph Stieler.

Daniel Kehlmann har i den grad formået at sætte litterær ild til naturvidenskabens historie – og hans hovedpersoner Alexander von Humboldt og Carl Friedrich Gauss var i den grad forbløffende mennesker.

Alexander von Humboldt

kehlmannhumboldtfrimarkeAlexander von Humboldt (1768-1859) var nysgerrig langt ud over det sædvanlige. Han kastede sig ud i dramatiske ekspeditioner gennem urskove og stepper, afprøvede gifte på egen krop, talte hovedlus på de indfødt, lod sig hejse ned i grotter og huler, fik stød af elektriske ål, besteg vulkaner og mødte menneskeædere. Hans energi og de enorme samlinger han sendte hjem til Berlin lagde grunden til Berlins universitet, som hans bror Wilhelm von Humboldt grundlagde: Humboldt Universitetet – og til store naturvidenskabelige samlinger. Hans statue står i dag og troner uden for Humboldt Universitetet på Unter den Linden midt i Berlin.

Daniel Kehlmann beskriver Humboldt i junglen, hvor en indfødt viste, hvordan man lavede cuare-gift: ”Og dette, han holdt den lille lerskål frem mod Humboldt, var nu den stærkeste gift i denne og enhver anden verden. Den kunne man dræbe engle med! Humboldt spurgte, om man kunne drikke den. Man smurte den på pile, sagde mesteren. At drikke den havde endnu ingen prøvet. Man var jo ikke vanvittig. Men kunne de dræbte dyr spises med det samme? Det kunne de, sagde mesteren. Det var meningen med det hele. Humboldt betragtede sin pegefinger. Så dyppede han den i skålen og slikkede den af. Mesteren udstødte et skrig. Ingen grund til bekymring, sagde Humboldt. Hans finger var hel, og det var hans mundhule også. Hvis man ikke havde nogen sår måtte stoffet være fordøjeligt”.

Respekt for videnskaben.

Carl Friedrich Gauss

kehlmanngaussfrimarkeCarl Friederich Gauss (1777-1855) var astronom og matematiker – i vore dages termer en giga-nørd. Carl Friederich Gauss var fra Göttingen. Et geni. Den måske største matematiker nogen sinde – og der er dem der har kaldt ham matematikkens fyrste. Gauss var professor i astronomi i Göttingen – og han var medopfinder af verdens første elektriske telegraf i 1883.

Daniel Kehlmann lader Gauss filosofere over tidens urimelighed: ”Snart, erklærede han [Gauss], ville maskiner bære folk fra by til by med samme hastighed som et afskudt projektil. Så kunne man komme fra Göttingen til Berlin på en halv time. … Det var mærkeligt og uretfærdigt, sagde Gauss, det var ret et eksempel på tilværelsens jammerlige tilfældighed, at man var født i en bestemt tid og bundet til den, om man så ville eller ej. Det gave én en usømmelig fordel over for fortiden og gjorde en til en kloven for fremtiden”.

Og man kan ikke lade være med at tænke på, hvad Gauss havde haft ud af at få stillet et par supercomputere anno vore dage til sin rådighed. Og at der for 10.000 år siden har vandret genier a la Gauss rundt på sletterne fordybet så meget i matematik og systemer, at de hurtigt er blevet slugt af en sulten løve eller bjørn.

Videnskab og fremskridt

Det er interessant at Alexander von Humboldt rejser hele jorden rundt for at opdage verdenen. Og Carl Friedrich Gauss praktisk talt sidder hjemme på sin flade røv og alligevel regner det hele ud.

I et interview i Information har Daniel Kehlmann fortalt lidt om, hvad opmålingen af verden har betydet for os – og det kan udtrykkes i et ord: Fremskridt. Daniel Kehlmann: Vi ved meget mere om, hvordan verden er indrettet og om, hvordan naturen virker. Jeg er ikke modstander af videnskaben. Det er nemt nok at være modstander af eksempelvis den moderne lægevidenskab - så længe man har sit gode helbred. Derfor har jeg også indlagt en scene, hvor Gauss får tandpine og må gå til barberen, der i første omgang trækker den forkert tand ud. Man må medtænke sig de smerter, han må gennemgå, og som vi slipper for, hvis man vil kritisere naturvidenskaben." Daniel Kehlmann i Information 25. oktober 2017 i interview med Karen Syberg.

Daniel Kehlmanns bedrift med bogen er at trække et stykke tysk historie frem bag dyndet af kommunisme og nazisme, og minde tyskerne og os andre om, at der også har været fantastiske tyskere, som har haft stor indflydelse på verdenen, og at Tyskland er værd at lære at kende nærmere. Det er en roman med fart på og helt forståeligt, at den kunne begejstre verden da den kom frem. Fuldt hus i berlinerbamsebjørne

Har du den til gode endnu – så pris dig lykkelig. Har du læst før – så læser du den nok igen.


kehlmannverden1Daniel Kehlmann
Opmålingen af verden
Lindhardt og Ringhof
2006

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Thomas Brussig: I den korte ende af Sonnenalle

Anmeldelse. Østberlin før murens fald er for mange indhyllet i tåger og myter. Hvordan var det? Hvordan føltes det? Hvordan så der ud? Forfatteren Thomas Brussig (f 1965) er selv opvokset i Østberlin og det meste af de første 25 år af hans liv foregik på indersiden af muren i DDR. Stemninge [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Barlachstadt Güstrow

Güstrow er en lille by i Mecklenburg-Vorpommeren nord for Berlin, 45 kilometer syd for Rostock. Der bor 28.000 mennesker i Güstrow, og det gør Güstrow til syvende største by i området. Byen har tilnavnet Barlachstadt efter den kendte kunstner Ernst Barlach, som kom fra Güstrow. Han boede i Güstrow fra 19 [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Wismar - UNESCO fredet perle ved Østersøen

Wismar ligger ved Østersøen. En gammel hansestad, som nu sammen med Stralsund er blevet anerkendt som UNESCO Verdensarv. Der er ikke langt fra Rostock til Wismar, så kommer du sejlende fra Gedser er det oplagt at stikke en tur forbi Wismar. Ikke de helt store seværdigheder, men god stemning i den gamle by.

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Liv Collatz: Berlin er

Anmeldelse. Berlin er en roman af Liv Collatz udgivet på Forlaget Nimbo. Det står med store bogstaver på indbindingen af romanen ”Berlin er” af journalist og nu forfatter, Liv Collatz. Bogen handler om at give det regelmæssige, hverdagsaktive, rutineprægede, almindelige liv fingeren – og i stedet ops& [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Centrum for flugt, fordrivelse og forsoning

Dokumentationszentrum der Stiftung Flucht, Vertreibung, Versöhnung ønsker at belyse flugt, fordrivelse og forsoning i Tyskland. Flugten til vesten, folkefordrivelsen efter 1945 da østpreussen blev opslugt af Sovjetunionen og Polen. Det gav sår og ar der ikke kan ændres - men man kan forsone sig med tanken. Dokumentati [ ... ]

Historie- og kultur museer Læs mere
Albrecht Koschorke: Adolf Hitlers Min kamp

Anmeldelse. Den tyske litteraturprofessor Albrecht Koschorke har analyseret Adolf Hitlers bog "Mein Kampf". Albrecht Koschorke undersøger, hvordan nazisternes bibel kunne påvirke millioner af mennesker. Det gør han med litteraturvidenskabens værktøjskasse.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
1559: Nederlandse Spreekwoorden af Pieter Bruegel 1559: Nederlandse Spreekwoorden af Pieter Bruegel

I 1559 malede Pieter Bruegel den ældre det fantastiske maleri: Nederlandse Spreekwoorden – eller Nederlandske ordsprog. Og selvom vi synes vi har vores egne ordsprog i Danmark, så er det nu langt henadvejen ordsprog, vi deler med andre og også med Nederlænderne. Maleriet kaldte Pieter Breugel også for Den bl&ari [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere