Hans Fallada: Mareridt i Berlin

Anmeldelse. I maj 1945 sluttede krigen. Men i Tyskland blev freden ikke et brag af lykke. Landet var smadret. Tyskerne var verdens meste forhadte folk. Tyskerene var spærret inde af skyld og skam. Der var sult og død og nød. Hans Fallada skrev i løbet af 1945 "Mareridt i Berlin" om livet i de første krigsmåneder.

falladamareridt1

Stunde 0: Berlin Alexanderplatz maj 1945


"Mareridt i Berlin" indledes med et mareridt dr. Doll har natten før russerne når frem til hans landsby uden for Berlin: Dr. Doll lå i et kæmpebombekrater uden at kunne røre sig, i angst for, at det gule mudder og opstigende vand skulle opsluge ham. Overkanten kan han skimte de udbombede huse. Sammen med ham i hullet ligger også hans familie, hele det tyske folk - ja alle folkeslag i Europa - hjælpeløse, værgeløse og grebet af angst.

Næste dag kommer russerne i gennem landsbyen med deres tanks. I landsbyen gælder det alle mod alle, at hytte sit eget skind, at slippe kontakten til nazi-riget hurtigst muligt. Det er mere mistillid end sammenhold, man får ram på hinanden. Dr. Doll flygter til Berlin sammen med sin kone. Byen er skudt i smadder - og Dr. Doll og hans kone skyder sig selv i smadder i et morfin-misbrug. Hvis du har læst "Den totale Rus" af Norman Ohler ved du, at narkotika i mange udformninger var tilgængelige for tyskerne allerede fra 1920'erne.

Men rusen her er naturligvis også et billede på den åndelige sløvhed som Hans Fallada oplevede var nødvendig for at sove sig fra alt det ubehagelige: skylden, skammen, sulten, nøden. Hvor godt ville det ikke være blot at kunne vende sig om på den anden side og drømme sødt. At forlade det opslugende mudderhul, som man var fortabt og spændt fast i?

"Så smilede hun pludselig, strakte langsomt sin krop, der nærmest smøg sig op ad underlaget: "Åh Gud! Hvor gør det godt!" hviskede hun og lukkede øjnene. I løbet af fem sekunder havde hun glemt alt om manden, smerterne, modgangen og sulten. Hun havde glemt langt mere end det. Hun havde glemt, at hun var gift og havde et barn. Hun var helt alene i verden, inde i sig selv. Et smil spillede om hendes læber og blev siddende dér. Doll så hende trække vejret roligt, og han forstod, at hun nu endog fandt glæde ved at trække vejret."

Bogen er næsten selvbiografisk for Hans Fallada og tager afsæt i hans mange indlæggelser på psykiatriske hospitaler og hans eget og hans kones stofmisbrug. Hans Fallada døde af en overdosis morfin i 1947. Bogen handler både om flugten i stofferne og Berlin og tyskernes elendighed - mareridtet i Berlin. Krigen er slut - men mareridtet er ikke.

Hans Fallada var en dygtig forfatter og man suges med i fortællingen, som er krydret med farverige bi-personer som dyrlægen, der ikke har mod til andet end at vaccinere smågrise, nazi-bryggeren, og de morfinistiske læger, der hjælper ægteparret Doll til mere morfin. Bogen bliver betragtet som et forstudie til Hans Fallada's Alene i Berlin, som du også kan læse en anmeldelse af her på berlin-guide.dk

Bogen er letlæst og giver et Berlin billede umiddelbart efter krigsophøret. Stunde 0. Tre gode berlinerbamsebjørne til Hans Fallada.


falladamareridt2Hans Fallada
Mareridt i Berlin
People's Press
2017

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Simon Strauss: Syv nætter

Anmeldelse. Den tyske historiker, forfatter og journalist Simon Strauss har skrevet en bog om at blive voksen. Bogen ”Syv nætter” har siden den udkom været en af de mest omdiskuterede bøger i Tyskland. Nogen tænker det er en nøgleroman for ”generation Merkel” – som er den generation, der [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Mindestedet Rummelsburg

Rummelsburg er den del af Lichtenberg, der ligger tættest på Spree, og en lille sidegren af Spree kaldes ovenikøbet for Rummelsburger See. Tæt på Berlins centrum, og alligevel et virvar af industri, byggetomter, nybyggeri og og forfald. Rummelsburg er måske mest kendt for sit fængsel, hvor der i dag er et  [ ... ]

Mindesmærker og bygningerLæs mere
James-Simon-Galerie

James-Simon Galeriet er ikke et rigtigt museum. Det er den centrale indgang fælles indgang til museerne på museumsøen. Det er en ordentlig entre på 4.600 kvadratmeter. Lige som pyramiden ved Louvre i Paris.

Historie- og kultur museer Læs mere
Condé - skelettet af Alte Fritz's hest

Condé var Frederik den Stores hest. Hesten er nu død. Det skete allerede i 1804, men du kan stadig møde hestens skelet på det Veterinære Institut på Freies Universitet i Berlin.

Teknik- og videnskabsmuseerLæs mere
Zietenplatz – fuld af døde preussiske generaler

Zietenplatz er en lille plads midt i Berlin på Mohrenstrasse mellem Wilhelmstrasse og Mauerstrasse. Pladsen hedder Zieten plads efter den preussiske general Hans Joachim von Zieten. Pladsen er et preussisk udstillingsvindue med en lille parade af vigtige preussiske generaler fra syvårskrigen.

Pladser og veje i BerlinLæs mere
Wir Schaffen Das - med flygtninge og fordrevne i B...

”Wir Schaffen Das!” – vi klarer det, sagde Angela Merkel i 2015, da syriske flygtninge væltede ind over de tyske grænser. Hun henviste til tyskernes evne til at håndtere de mange flygtninge – og ikke til flygtningene, som nok var de mest pressede efter en strabadserende tur op gennem Tyrkiet, i gummibå [ ... ]

Multikulti - folk fra andre lande i BerlinLæs mere
"Am Grundstein der Demokratie" - Friedhof der März...

I 1848 blev de enevældige konger udfordret af borgere i hele Europa. Man var blevet oplyste og trætte af ... i virkeligheden diktaturer begået af konger og kurfyrster. Det var man også i Berlin, hvor man til sidst fik nok af vilkårligheden og i bogstavligste forstand gik på barrikaderne over hele Berlin [ ... ]

Historie- og kultur museer Læs mere