Håkan Nesser: Elleve dage i Berlin

gulesko

Anmeldelse. Håkan Nesser er en fornøjelig forfatter. Hans bog "Elleve dage i Berlin" er en magisk bog om den lidt tilbagestående Arne Murberg, som på egen hånd drager til Berlin for at finde sin mor. Som en anden ridder klodshans - og i et par lækre gule sko - drager han afsted og bekæmper ondskab, taler med duer, befrier hekse og finder kærlighed. Det er magisk realisme.

Arne Murberg er lidt sen i det. Som dreng sprang han på hovedet ud fra en klippe ned i en sø. Man er jo ikke en tøs. Arne overlevede, men blev lidt træg i det. Arne er produktet af en kort affære og han har hele sit liv troet af hans mor var død.

Men på dødslejet fortæller hans far overraskende, at det er hun ikke. Hun bor vist nok i Berlin og Arne skal tage ned og finde hende.

Efter et tysk kursus leveret af hans farbror, drager han afsted. Tysk kundskaberne er på "Svaj bier. Ser sjøn", og det er jo tilstrækkeligt for det meste. Min datter sagde engang, at man egentlig kun har brug for to tyske sætninger: "Hvor er prøverummet?" og "Hvad koster det?". "Svaj bier" og "Ser sjøn" gør muligvis den tyske parlør fuldstændig.

Arne Murberg har set videoer med Perry Mason hele sit liv, så han har Perry med sig som sin fortrolige rådgiver, når det brænder på. Og det gør det, for Arne er på rejse ikke bare for at finde sin mor. Det er også første gang han er på egen hånd nogen som helst steder og Berlin er en udfordring.

Arne vokser med opgaven og på sin helt egen måde vinder han om ikke det halve kongerige, så ihvertfald prinsessen. Astrologi, en gal blodsugende professor, 400 år gamle heksejagter og den rare pølsemand, Hr. Imbiss viser et Berlin, som vi ikke har set før. Drama og romantik og tosser. Der er historiefortælling her på alle hylder.

"Elleve dage i Berlin" kan læses af alle, som kan tåle lidt magi og at ikke alt kan forklares. Berliner vinklen fortryller naturligvis Berlin-guide. Man er godt underholdt. Håkan Nesser fortæller eventyrligt, underfundigt og forunderligt. Håkan Nesser skriver forrest i bogen, at der er visse detaljer, som ikke passer med virkeligheden - ved nærmere eftertanke gælder det hele bogen.

God læselyst

Neeser11dageiBerlinHåkan Nesser
Elleve dage i Berlin
Modtryk, 2016

348 sider

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce