Ernst Haffner - Blodbrødre

Anmeldelse. En gang imellem dukker bøger op fra glemslen - som er så gode, at man må undre sig over, at de ikke blev bemærket i deres samtid. Det gælder fx den fremragende amerikanske roman "Stoner" eller Hans Falladas roman "Alene i Berlin". Det er sket igen. Ernst Haffners bog "Blodbrødre" forsøgte Göebbels ellers at få brændt på bålet, da nazisterne ryddede boghylderne for bøger de ikke brød sig om. Og så alligvel popper bogen op til overfladen i 2013 - 80 år efter de sidste gløder.

Fattige gadebørn kan også findes i Berlin i dag. Se den lille dokumentar ovenfor.


"Blodbrødre" er udsædvanlig, for Ernst Haffner tager hos med helt ned på bunden af samfundet af 1920'ernes Berlin. Ned til de hjemløse og forhutlede gadedrenge, som er stukket af fra håbløse forhold på børnehjemmene. Her sad de i forvejen fordi mor horede eller drak og far var på tabslisterne efter 1. Verdenskrig. Vi møder også pigerne, som trækker fra 15-16 års alderen og sammen med deres kunder spreder gonoré og syfilis rundt i Berlin.

Blodbrødrerne er en af de gadebander, som holder til omkring Alexanderplatz. Det er drenge i en hverdag med tyverier, druk, prostitution, kedsomhed, frygt og fattigdom. Der skal ikke meget til at ryge en tur i brummen eller endnu være: tilbage til børnehjemmet. I lovens forstand er man barn til man er 21 år bliver behandlet derefter.

Haffner er økonomisk i sit sprog: Ingen omsvøb. Lige på. Han kunne lade historien stå selv, men griber ind som fortæller og sikrer sig, at læseren forstår, at de kriminelle gadedrenge jo ikke er på gaden af egen vilje, men af håbløse omstændigheder. Den tyske forelægger, Peter Graf, skriver i forordet, at Ernst Haffners tekst er autentisk, medfølende og oprigtig - men aldrig patetisk. Han skriver det som det er. Det er en meget stærk tekst, og måske derfor også for moderne for nazisterne.

Drengenes skæbne under Hitler kan man kun gisne om. Enten omkom de hurtigt i KZ-lejre for uønskede elementer i samfundet eller også blev de kanonføde i 2. verdenskrig. Peter Graf gætter, at der har været eksempler på både det ene og det andet.

Historien er ikke slut

Det er ikke en historie vi beskæftiger os med til daglig. Slet ikke i Danmark, hvor velfærdsstaten sikrer, at Københavns indre ikke er fyldt med bander af hjemløse, sultne, krimminelle børn. Der er ulykkelige historier, men de er sjældent på gadeplan. Men historien foregår stadig rundt om i verden, hvor sult og hjemløshed, prostitution, alkohol og vold bliver en del af barndomserindringen.

I Tyskland er det heller ikke et stort problem. Men det findes endnu og for det enkelte gadebarn er problemet naturligvis gigantisk - se den lille film ovenfor fra Berlin. Et studie fra 2014 viste at 2,5 millioner børn i Tyskland lever fattigt (dvs sige med 60% af gennemsnitsindkomsten). I Berlin er omkring 130.000 under fattigdomsgrænsen og som dokumentaren viser er der også børn på gaden. "Blodbrødrerne" var dog væsentligt fattigere end den officielle grænse: ingen beskyttelse, ingen penge, ingen mad, intet hjem, ingen rettigheder, ingen identitet. Kun sammenholdet i banden.

I resten af verden er historierne endnu mere ekstreme. Hver femte barn i verden lever i Indien. 440 millioner under 18 år. En rapport fra Red Barnet og det indiske ministerium for kvinder og børns udvikling i 2007 fastslog, at to ud af tre af dem får tæv, får taget deres mad, bliver spærret inde eller på anden måde straffet korporligt. Over halvdelen af børnene bliver også misbrugt seksuelt. Ofte sker mishandlingen inden for familiens kreds, og den rammer i lige høj grad drenge som piger (Etik.dk). To ud af tre. Halvdelen. En fjerdedel af Indiens befolkning lever for mindre end en dollar om dagen. Det er nærmest umuligt at forholde sig til. Det er ikke "Slumdog millionaire" men "Millions of slumdogs". "Slumdog Millionaire" er en oskarbelønnet film om ekstrem fattigdom blandt børn i Indien.

1920'ernes Berlin er ikke som i dag. Men skulle man dumpe ned ville man nok hurtigere kunne forstå Berlin anno 1928 end nutidens Indien. Det er svært at forstå verdens ekstreme fattigdom, og måske lidt lettere at forstå drengene i blodbrødre-banden?

Ernst Haffners bog sidder i kroppen.


BlodbrødreErnst Haffner
Blodbrødre
226 sider
People's Press, 2016

 

 

 

 

 

 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Henrik V. Ringsted: Erindringer

Anmeldelse. Flere danske journalister var i Berlin under 2. verdenskrig mens bomberne faldt. Henrik V. Ringsted var Politikens markante udsendte - og efter krigen var han korrespondent ved processerne i Nürenberg. Det kan man læse om i hans "Erindringer " i bind 1-3.

Erindringer og øjenvidner Læs mere
NS-Tötungsanstalt Bernburg (175 km SV)

I Bernburg, 175 km sydvest for Berlin, lå NS-Tötungsanstalt Bernburg som var et de steder i nazi-tyskland, hvor handicappede og andre uønskede personer blev aflivet under nazisterne eutanasi-program. Fra 1940 til 1943 blev der myrdet 9.384 mennesker i gaskamre her og mere end 14.000 mistede her livet. I 1940 aflastede ”facil [ ... ]

Nazisternes KZ lejre omkring BerlinLæs mere
Fuchsbau bunkeren i Bad Sarow - rævegrav for nazis...

I sommeren 1943 besluttede waffen-SS at det var nødvendigt med en efterretningsbunker, og de fandt en passende plads nær Bad Sarow i Rauener Berge sydøst for Berlin. Med vanlig SS dramatik blev bunkeren kaldt "Fuchsbau" - rævegraven. Bunkeren blev efter krigen overtaget af DDR styret. I dag er den åben for besø [ ... ]

Krigens spor omkring BerlinLæs mere
Babylon - til Berlin i Gereon Raths fodspor

Filmen ”Babylon” har med rette optaget mange. Den bygger på Volker Kutschers roman ”Den våde fisk”, som er en del af en serie kriminalromaner, der foregår i Berlin. Bøgerne er et portræt af Berlin, som det ændrede sig i slutningen af 1920’erne og i 1930’erne. Babylon foreg&ari [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byenLæs mere
1640 Den store kurfyrste lægger fundamentet for Preussen1640 Den store kurfyrste lægger fundamentet for Pr...

Preussen kom for alvor på Europakortet i 1700-tallet. En række af markante kurfyrster og konger af huset Hohenzollern lagde grunden for Preussen og det moderne Tyskland. De har alle øgenavne. Det hele begyndte med den store kurfürste i Brandenburg som lagde fundamentet. Frederik Wilhelm den Store. Den sto [ ... ]

Berlins historieLæs mere
Nicolaikirche – museum og hjertet af Berlin

Nicolaikirke i Nikolaj kvarteret (Nikoleiviertel) er den ældste kirke i Berlin. Kirken er fra 1230, og er i dag en del af Berlins bymuseer. Berlin er første gang omtalt i 1237, så Nikolaikirche er Berlins historie fra starten.

Historie- og kultur museer Læs mere
Det blå E-plakette. Til Tyskland i el-bil - så kan...

El-bilers rækkevidde når efterhånden til Tyskland og så er det vigtigt at kende reglerne for el-biler, så du ikke bliver forvekslet med en benzin-oser eller en dieselbil.

Miljøzonen i Berlin - kun for grønne bilerLæs mere