Carl-Henning Wijkmark: Jægerne på Karinhall

Anmeldelse. Den svenske forfatter Carl-Henning Wijkmark debuterede i 1972 med bogen ”Jægerne på Karinhall”. Den foregår i 1936 på Hermann Görings jagtgods nord for Berlin. En forunderlig blanding af spionroman med forviklinger, historisk dokumentarisme og pornografi. Den blev genudgivet i Danmark i 2018 af Bechs forlag.

KarinhallGoring

Carinhall - Hermann Görings jagtpalads

Handlingen i "Jægerne på Karinhall" udspiller sig på jagtgodset, slottet eller paladset Carinhall på Schorfheide. Det skifter lidt om Carinhall staves med C eller K. Den tyske nazistiske, adelige flyveres fra 1. verdenskrig, Hermann Göring, overtog området allerede i 1933 og for skattekroner opførte han et refugium i den helt tunge luksusklasse. Det begyndte med en bjælkehytte med udviklede sig til et kompleks eller luksuspalads.

Det var ikke for almindelige mennesker. Her modtog Hermann Göring statslige gæster som Mussolini, den tyske adel, toppolitikere og industrifyrster. Carl-Henning Wijkmark beskriver, hvordan Carinhall var næsten skørt indrettet med romersk bad og bayersk ølstue i kælderen, gigantisk modeljernbane på loftet drevet af dværge, en løve fra zoologisk have. Væggene var fyldt med kunst, der i løbet af krigen blev konfiskeret og indsamlet til Hermann Göring fra hele Europa. Hvis vi skal tro Carl-Henning Wijkmark blev der også systematisk holdt prostituerede fra Berlin til underholdning og adspredelse for dels Hermann Göring selv og for hans gæster.

Pornografi

I ”Jægerne fra Karinhall” afholder Hermann Göring et kæmpe jagtselskab, hvor de fornemme gæster får kvinder at muntre med i orgier om natten og under jagten for stillet en jagthytte til rådighed, hvor deres favorit prostituerede venter på dem. Der er mange kvinder at holde styr på, så Hermann Göring har ansat en mand, Stieglitz, til at rekruttere kvinderne og ”varme dem op” med lidt rask håndmassage før notabiliterne – ofte oppe i årene og vægt – kommer til.

Og Carl-Henning Wijkmark nøjes ikke med antydningskunst når det gælder forplantningsøvelserne mellem mænd og kvinder i bogen. Det er dampende hed porno og pænt varieret i tilgangen. Selv bøger som ”Fifty Shades of Gray” bliver netop det – shades – sat i skyggen af det direkte sprog, som mere hører til i det hedengangne pornoblad ”weekendsex”. Som Steve Sem-Sandberg skriver i det interessante efterskrift, så er der tale om ren pornografi, ingen forspil, men raffinerede iscenesatte orgier, hvor læseren ikke har ”noget andet valg end at indtage voyeurens skamløse position bag nøglehullet”.

Der er ikke tvivl om, at det pornografiske har skaffet Carl-Henning Wijkmark en lidt større og måske mere opstemt læserskare end ellers – og så er bogen jo udgivet i 1972 da samfundsmoralen omkring seksualitet nok var mere frigjort og eksperimenterende end både før og senere. Det litterære figenblad er måske at bruge pornografien til at illustrere den uhæmmede, groteske livsførelse hos Hermann Göring.

Dokumentar

Romanen bliver kaldt dokumentaristisk, altså fiktion, som tager udgangspunkt i virkeligheden. Men netop fordi det er fiktion, fordi der er ikke kilde-angivelse, så skal man læse bogen som fiktion og ikke som faglitteratur. Jeg kender ikke umiddelbart andre kilder, som beskriver orgier med prostituerede på Carinhal, eller at jernbanen skulle være drevet af dværge. Men underholdende læsning det er det.

Spioner

Historien udspiller sig omkring spionage på Carinhall. I 1936 har Berlin været sprængfyldt af spioner i kølvandet på olympiaden i Berlin. De tyske efterretningstjenester inkl. GESTAPO, britiske spioner, amerikanske agenter og sovjettro kommunister. Alle forsøgte at finde ud af alt om alle, og intern i nazi-toppen blev der gået til makronerne. Fx dukker topnazisten Martin Bormann (Adolf Hitlers højre hånd) også u-inviteret op og han går rundt og tager noter om, hvad folk taler om. Den gennemgående figur af den norske marathonløber Roar Tøgersen, som den britiske efterretningstjeneste overtaler til at infiltrere jagtselskabet.

I det hele taget er det en roman, hvor læseren får lov til at luske rundt og kigge gennem nøglehullerne på Carinhall til jagtfesten. Hvem boller med hvem hvordan? Hvad sker der i værelserne? Hvem konspirerer mod hvem?

Carinhalls skæbne

Carinhall var opkaldt efter Hermann Görings første kone, den svenske Carin von Kantzow (død 1931). Hun blev begravet på Carinhall (efter at have været begravet i Sverige), og senere i DDR tiden blev hendes jordiske rester bragt hjem til Sverige, hvor hun i 2012 blev begravet for tredje gang på Lovön kirkegård ved Drottningholm. Hermann Göring gjorde selvmord i sin fængselscelle i Nuremberg før hans dødsdom kunne eksekveres. Carinhall blev sprængt i luften af nazisterne på ordre fra Hermann Göring selv, da russerne næsten stod for døren i 1945.

Af Carinhall er der i dag lidt af indgangsportalen tilbage, og et par perifere bygninger. Men ellers er intet tilbage af det store anlæg. Det sker der dukker inventar op, som medarbejdere og naboer sandsynligvis har skaffet sig efter sprængningen. Men det er meget få sport. De store kunstsamlinger blev bragt til Berghof da russerne nærmede sig, så de forsvandt ikke i dynamittorden.

 

     
 

Hermann Göring (1893-1946)

karinhallgoringtogbane

Foto: Hermann Göring demonstrerer sin togbane.

Historien om den tyske nazist Hermann Wilhelm Göring er hæsblæsende. Han var en tysk nazist fra 1922-1945 og politiker. Han var i en årrække udpeget som Adolf Hitlers stedfortræder. Görings titler - der kun overgås af Hitlers - var rigsdagspræsident, Hitlers næstkommanderende, statsminister i Preussen, rigskommissær for luftfart og øverstkommanderende for Luftwaffe, finansminister, medlem af det hemmelige kabinetråd, direktør for Reichswerke Hermann Göring, feltmarskal, formand i rigsrådet for nationalt forsvar, rigets øverste ansvarlige for skovforvaltning og jagt, samt rigsmarskal for det stortyske rige - en rang tilsvarende en seksstjerners general, som kun ét menneske tidligere var tildelt, nemlig prins Eugen af Savoyen 200 år tidligere.

Under første verdenskrig blev han feteret flyveres med 22 nedskydninger af fjendtlige fly. I 1922 under et nazistisk oprør i München blev Göring skudt i låret. Der satte sig betændelse i såret, der holdt ham i sengen i flere måneder, og da opstod hans morfinafhængighed. Til sidst voksede såret sammen, men han fortsatte med at tage morfin, som han nu købte på sortbørsen. Morfinen fik hans vægt op til henved 140 kilo og påførte ham også vrangforestillinger. Morfinen gjorde ham upålidelig, snaksom, manisk, stormandsgal og søvnløs. Raseri kunne få ham til at smide møbler ind i væggene.

Det er let at latterliggøre Hermann Göring som en opblæst, sminket, parfumestinkende gangster i prangende uniformer, medaljer og smykker. Han tog bad hver morgen, også når han kørte tog. Men toget holdt så stille, så badet ikke skvulpede over – og alt andet på toglinjen fra passagertog til militærtransporter stoppede så også og ventede på, at han var færdig med sit toilette.

Men tag ikke fejl, Hermann Göring var også en iskoldt beregnende nazist, jødehader og dødelig psykopat. I 1946 blev han dødsdømt for:

  • Forbrydelser mod freden.
  • Deltagelse i sammensværgelse om at begå forbrydelser mod freden.
  • Krigsforbrydelser.
  • Forbrydelser mod menneskeheden.

Han nåede desværre også at få Storkorset af Dannebrogordenen med bryststjerne i diamanter den 25. juli 1938

Kilde: Wikipedia

 
     

 

Berlin-guide var vældigt underholdt af de saftige optrin, de skøre spioner og nøglehulskiggeriet på Carinhall. Der er brug for lidt faglitteratur som modvægt for at kunne vurdere det dokumentaristiske - for hvad er løgn og hvad er latin? Der er fire berlinerbamsebjørne til bogen - også for det lille, fine efterskrift af Steve Sem-Sandberg, som hjælper lidt med at sætte bogen i perspektiv.

Vil du læse lidt mere, så besøg Digital Cosmonaut, som har besøgt resterne efter Carinhall. Kører du til Schorfheide kan du se mere om Carinhall på museet på Jagtslot Schorfheide (ikke Görings sted): 

Jagdschloss Schorfheide
Schloßstraße 7
16244 Schorfheide

Vil du helt frem til de sidste og få rester, så kør efter koordinaterne: Latitude: 53.0052 Longitude: 13.6352.

KarinhallbogenCarl-Henning Wijkmark 
Jægerne på Karinhall
Bechs Forlag 2018
Oprindeligt 1972

 

 

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Katrin Ludwig: Mehr als Eisbein und Bulette

Anmeldelse. Katrin Ludwig skriver om det berlinske køkken i bogen ”Mehr als Eisbein und Bulette”. En kogebog, som både byder på anekdoter, historiefortælling, berlinervisdom og opskrifter om madvanerne i Berlin.

GuidebøgerLæs mere
Funkhaus Berlin – besøg DDRs gamle radiostudier

Funkhaus Berlin ligger i Rummelsburg – en lille bydel langs Spree i den sydlige ende af Lichtenberg – lige på grænsen til bydelen Köpenick. Her arbejdede engang 3.000 radiomedarbejdere. Du kan ovenikøbet tage en pause i en original 1970’er Milchbar med DDR stemning. Huset i Bauhaus stil er bestemt et bes&os [ ... ]

Teknik- og videnskabsmuseerLæs mere
Wittenberge - Symaskiner og operette

Der bor knap 20.000 mennesker i Wittenberge, som gør den til en slags ”hovedstad” i Prignitz, der er den nordøstligste spids af delstaten Brandenburg. Historien rækker tilbage til 1200-tallet og gør Wittenberge og Prignitz til kernepreussisk land. Byens ældste bygning, Steintorturm, går tilbage til [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Nikolaj Tange Lange: Livet er en fest og så dør ma...

Anmeldelse. Livet er en fest og så dør man. Titlen på Nikolaj Tange Langes debutroman om et heftigt liv i klub og drugs overhalingsbanen i Berlin. Der bliver ikke lagt fingre imellem.

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
1989 9. november: Muren falder1989 9. november: Muren falder

Pludselig var den væk. Muren. Politikere, journalister og freds- og konfliktforskere havde forudset det ville ske: ”En gang i løbet af de næste 25 år”. En sikker indikation af, at de ikke vidste en skid. Og det gjorde de heller ikke. Lige pludselig var det slut. Mauer ist weg – og østberlinerne str [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere
1806 - 1840: Napoleon og nedtur-retur for Preussen1806 - 1840: Napoleon og nedtur-retur for Preussen

Frederik Wilhelm den III blev konge i 1797. Hans største success var nok at gifte sig med Louise af Mecklenburg-Strelitz, også kendt som Luise. Luise var superpopulær og opfattes som idealet for den tyske kvinde. Selv nazisterne kunne fremhæve hende som idealbilledet på den tyske moder og hun har fortsæt en [ ... ]

Berlins historieLæs mere
NS-Tötungsanstalt Bernburg (175 km SV)

I Bernburg, 175 km sydvest for Berlin, lå NS-Tötungsanstalt Bernburg som var et de steder i nazi-tyskland, hvor handicappede og andre uønskede personer blev aflivet under nazisterne eutanasi-program. Fra 1940 til 1943 blev der myrdet 9.384 mennesker i gaskamre her og mere end 14.000 mistede her livet. I 1940 aflastede ”facil [ ... ]

Nazisternes KZ lejre omkring BerlinLæs mere