Nikolaj Tange Lange: Antityskland

Anmeldelse. Nikolaj Tange Lange har skrevet romanen Antityskland, som oplagt spidder de rigtige holdninger i det berlinske undergrundsmiljø af socialister, antifascister, mulitkulti, flerkønnede, veganere. Her trives sekteriske holdninger og ofte kombineret med en vilje til vold og hærværk for at sætte sit synspunkt igennem.

antitysklandfoto

Foto: Antifa demonstration i Berlin i november 2010. Foto af Libertinus Yomango, Berlin, Tyskland fra Wikipedia.

En sæbeopera om ytringfrihed

Romanen foregår i Kreuzbeg og begynder hos den amerikanske, homoseksuelle jøde Aaron, der har åbnet den mildest talt ikke-profitable boghandel, ”Speak and spell”, i Kreuzberg sammen med sin danske kæreste Casper. De to driver boghandlen sammen. De elsker bøgernes verden og synes, at alt da kan diskuteres åbent. Der er spændende og populære debatter i boghandlen om fx tysk-amerikanske politolog og filosof Hanne Arendt og om kommunisten Rosa Luxembourg.

Det går godt. Lige indtil de to boghandlere finder på at invitere en foredragsholder til at fortælle om den italienske filosof, Julius Evola (1898-1974). Julius Evola er kendt som mange ting – herunder, som den ledende filosof bag Europas neofascistiske bevægelse.

Den slags debatter rækker åbenheden ikke til i Kreuzberg. De renfærdige vågner og butikken og kvarteret bliver plasteret til med plakater om, at de to boghandlere driver en nynazistisk boghandel og at kunderne skal holde sig væk. Casper mister sit arbejde. De er klar til at lukke butikken.

Og så kører historien. Der skal ikke røbes for meget af komedien her, for set udefra er romanen en komedie om, hvordan mennesker, der er opfyldt af de rigtige holdninger og ikke rummer det anderledes synspunkt, alligevel ufrivilligt kommer til at stå på den forkerte side af historien. Det er en både tragisk og morsom historie. Synsvinklen skifter fra kapitel til kapitel rundt mellem historiens hovedpersoner, mens historien skrider frem.

Hvis du har været i kontakt med sekteriske og sort/hvidt tænkende miljøer, hvor fx alle borgerlige er fascister, kødspisere er blodtørstige, ikke-troende er hedninge, ikke-muslimer er moralsk fordærvede… eller hvad den sande tro nu går ud på, så er der masser af genkendelige øjeblikke. Men helt fint, at de der giver plads til alt ud fra ”plads til alle holdninger” også selv bliver hængt til tørre i romanen. Og at de meget renfærdige, der er parat til at kaste den første sten, måske ikke helt selv lever op til de høje idealer. 

Som revet ud af hverdagen på Nørrebro

Forfatteren Nikolaj Tange Lange er dansk og bor i Berlin. Måske derfor foregår historien i Kreuzberg. Men den kunne lige så godt foregå på Nørrebro. Faktisk udspillede der sig i efteråret 2019 et drama i virkeligheden, hvor selvretfærdige antifascister i den danske AntiFa gruppe jog en dansk pige med indvandrer baggrund ud af kvarteret – fordi de syntes, at hendes holdninger ikke passede ind i Nørrebro. Der var mobning via sociale medier og rudeknuseri. Læs mere her.

Det ironiske er jo, at når AntiFa griber til hærværk og hetz med ”nazi-grillen”, så angriber de i virkeligheden de principper, som de måske påstår at forsvare. AntiFa prøver at tage patent på at være "anti-nazistisk" med deres aktioner og ender med alle normale anti-nazister tager afstand fra Antifa. Jeg er ihvertfald udemærket i stand til på samme tid at være imod nazionalsocialsmen og Antifa. Faktisk har de to bevægelser nok mere tilfælles end der adskiller dem: Det er begge socialistiske bevægelser, som afgrænser sig fra deres modstandere med had og vold.

Hvis ikke det var tragisk, ville det jo være morsomt. Det er en tilsvarende tragisk, sæbeopera Nikolaj Tange Lange trækker op med Kreuzberg som scene. Selv hvis medlemmerne af AntiFa på Nørrebro læser bogen er jeg ikke sikker på om de kan fange ironien – eller om de i det hele taget er i stand til at læse en bog.

Hele ”nazi-grillen” historien er dansk og så aktuel, at det ikke har været inspirationen til romanen. Men tankevækkende, hvor tæt på den danske virkelighed romanen er. Nikolaj Tange Lange siger selv i et interview med DR, at det venstreorienterede miljø i Berlin adskiller sig meget fra det danske. Men Nikolaj har jo heller ikke boet i Danmark de sidste 10 år. Jeg synes det er skræmmende tæt på.

Nikolaj Tange Lange forklarer selv, at det var hans nysgerrighed på den Anti-tyske bevægelse, som var hans inspiration. Den anti-tyske bevægelse hader alt tysk og forsvarer Israel. Tyskland skal ophøre som nation. I en grad, så den antityske Daniel på en fredelig badestrand forsøger at brænde en børnefamilies håndklæder, fordi de er i de tyske farver. Altså, med andre ord endnu en autoritær bevægelse, som føler sig retfærdiggjort i egen brug af vold og hærværk.

Kan vi være uenige uden at slå, please

For mig handler Nikolaj Tange Langes bog i virkeligheden om ytringsfrihed. Selvom de to boghandlere opfører sig ufrivilligt dumt, så er det dog ikke dumt at prøve at forstå og diskutere ideologiske retninger i en boghandel. Hvis ingen læser Mein Kampf eller Das Kapital – hvordan kan vi så vide, at begge bøger er det argeste vrøvl. Derfor skal vi værne om ytringsfriheden og dialogen - og hegne dem ind, hvis ordforråd afstumpes af vold og magt.

Desuden handler bogen om social kontrol og de rigtige meningers tyranni. Det er let at blive medløberen for at bevare sin sociale plads, sit arbejde, sit hjem - og for ikke at støde dem fra sig, som man er afhængig af, så får man måske sagt ja til lidt for meget. Og endelig en lille historie om, at selvom man laver aktioner med de rigtige intentioner, så er der ikke garanti for, at aktionen bliver vellykket, fortolkes som tænkt - og at begivenhederne nogle gange river sig selv med.

Nikolaj Tange Lange er født i 1980 i Odense og har boet i Berlin siden 2007. Nikolaj Tange Lange har læst på Institut for Film og Medievidenskab og Dansk Journalisthøjskole. Har desuden læst Kønsvidenskabelig Medieanalyse på Malmö Universitet. I Berlin har han ifølge forlaget slået sig igennem som musiker, DJ, performer, bartender, IT-supporter, kok – og alt muligt andet.

Nikolaj Tange Lange debuterede i 2018 på Forlaget Gladiator med Livet er en fest og så dør man. Antityskland er hans anden roman. Nikolaj Tange Lange skriver stramt, tørt og lige ud landevejen, og handlingen er levende, selvom der slipper lidt filosofisk snak ud, som skulle vi lige have pointen og synsvinklen forklaret en ekstra gang. Men man kan jo skippe et par sider, så det skader ikke bogen alvorligt.

Spørgsmålet er, hvem der skal læse romanen. Antifa'erne læser den nok aldrig. Den foregår i Berlin, så det kræver lidt at se den danske sammenhæng - og med mindre den bliver oversat til tysk bliver den nok ikke læst i Berlin. Ihvertfald ikke af tyskere. Men jeg selv er både underholdt og skræmt. Jeg synes, det var fedt at være på en litterær udflugt til de miljøer i Berlin, som jeg genkender fra plakater og grafitti, har set i demostrationer, læst om avisen. Jeg forstår dem dog ikke bedre af det.

Persontegningen er fin, og jeg genkender alle personerne. Det er lidt som at læse en film, og måske vi får den på et tidspunkt, hvor handlingen så måske er lagt om til Nørrebro i København. Romanen slutter faktisk med ”rulletekster” – så You never know.

Men jeg ville godt lidt længere under huden på de personer i historien, der repræsenterer Antifa. Hvordan er de i den grad istand til at se sagen og ikke menneskene bag deres mål? I den grad i stand til at demonisere? Her er persontegningen måske lidt for karikeret? 

Under alle omstændigheder: Jeg vil have mere fra Nikolaj Tange Lange. Der er tre-fire fuldfede berlinerbamsebjørne for denne roman.


antitysklandbogNikolaj Tange Lange
Antityskland
Gladiator Forlaget
2019

268 sider

 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Bo Morell – ud i Berlins kringelkroge

Interview. Berlin-guide har en prik med Berlin, som måske kan drive venner og kollegaer til vanvid, når der hele tiden er nye og originale måder at dreje en samtale på, så – hov – det hele handler pludselig om Berlin. Det var en eksplosion af berlinnørderier, da berlin-guide skulle interviewe Bo More [ ... ]

Mit Berlin - hvad tænker andre om Berlin?Læs mere
Gedenkstätte Köpenicker Blutwoche

I 1933 gik SA amok på politiske modstandere i Berlin. De politiske modstandere blev torteret og slået ihjel. SA – nazisternes Stormtropper – var ansvarlig for sikkerheden ved nazisternes politiske møder, men SA gik ikke afvejen for slagsmål i gaderne. Fra januar 1933 blev SA en politi-enhed, som kunne arrestere  [ ... ]

Det tredje rigeLæs mere
Dick Harrison: Trediveårskrigen - En europæisk kat...

Anmeldelse. Trediveårskrigen smadrede Tyskland i årene 1618-1648. Christian IV fik en på tuden. Jylland blev hærget. Og alligevel kan vi næsten ikke komme i tanke om den. Den svenske forfatter Dick Harrison er historieprofessor ved Lunds Universitet og han har skrevet det flotte værk ”Trediveårskrigen [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Babylon - til Berlin i Gereon Raths fodspor

Filmen ”Babylon” har med rette optaget mange. Den bygger på Volker Kutschers roman ”Den våde fisk”, som er en del af en serie kriminalromaner, der foregår i Berlin. Bøgerne er et portræt af Berlin, som det ændrede sig i slutningen af 1920’erne og i 1930’erne. Babylon foreg&ari [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byenLæs mere
James-Simon-Galerie

James-Simon Galeriet er ikke et rigtigt museum. Det er den centrale indgang fælles indgang til museerne på museumsøen. Det er en ordentlig entre på 4.600 kvadratmeter. Lige som pyramiden ved Louvre i Paris.

Historie- og kultur museer Læs mere
Laurent Binet: HhhH - Himmlers hjerne hedder Heydr...

Anmeldelse. Reinhard Heydrich var en af NAZI Tysklands mægtigste mænd. Nr. 2 i SS efter Himmler, men kendt som Himlers hjerne. Fader til planen for jødernes udryddelse og som rigsprotektor i Bøhren-Mæhren blev han kendt som "slagteren fra Prag". Laurent Binet har skrevet "HhhH - Himmlers hjerne hedder Heydrich" om He [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Lars-Martin Sørensen: Sidste nyt fra Berlin

Anmeldelse. Lars-Martin Sørensen har læst berlinkorrespondenternes reportager og artikler fra Berlin fra 1933 til 1940. Det har han skrevet om i borgen ”Sidste nyt fra Berlin”. Hovedspørgsmålet er: Hvordan skriver man om historiske begivenheder, mens de finder sted? Det var ikke let at skrive hjem fra en diktat [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere