Foto: ThreelittlePigsHostel / Pixabay Simplified License
Anmeldelse. De andre er mærkelige. De er ihvertfald ikke lige som os. Har du kontakt med tyskere i din daglig dag, måske handel eller samarbejde, så er det nyttigt at forstå, hvordan de tænker. For de er ikke lige som os. Doris Rehrmann-Jørgensen og Marie-Luise von der Banck har skrevet en bog om forretningskultur og mødet mellem dansk og tysk. Baseret på interview og observation, og anekdoter giver de gode praktiske eksempler på, hvordan vi bedre kan forstå hinanden. Mit english kommt man durch, mit deutsch kommt man weiter.
Ovenstående video fortæller om det besværlige sprogmøde - dog ikke dansk-tysk, men sjovt alligevel.
Når mennesker mødes opstår der hurtigt fællesskaber for, hvordan vi opfører os, hvad vi mener, hvordan vi klæder os, hvad vi siger og hvad vi lægger vægt på. Fællesskaberne er nyttige for vi føler os trygge i kendte omgivelser, hvor vi kan forstå signalerne fra de andre mennesker. Hvis vi føler os trygge kan vi være produktive. Er vi utrygge er vi i forsvar. Fællesskaberne er vores kultur. Kultur handler om tryghed. Når danskere skal handle med tyskere er det et kulturmøde. Det lyder smukt, men det kræver forståelse fra begge sider før det bliver et produktivt møde. Instinktet er at stå klar med køllen og gokke dem der er anderledes.
Skal du lave en god handel med en tysker er det dumt at slå med en kølle. Det er bedre at forstå dem og deres spilleregler. Tyskerne er mere formelle og korrekte og saglige i deres hverdagsomgang. På min lokale tyske cafe kan jeg høre tjenerne tiltale hinanden som "Bitte, frau Kollegin, könnnen Sie bitte" - hvor det på min lokale danske cafe blot ville lyde: "Du, Simon, gider du lige...". I danske ører er vi lige til, ligeværdige og hyggelige. Hvis en tysker hører det tænker man, at danskerne er uhøflige, nedladende, useriøse og respektløse.
I Danmark er det efterhånden kun dronningen, som bliver omtalt med titel. For ganske få årtier siden var det almindeligt i Danmark at blive omtalt med titel og efternavn: Fx Hr. Bagermester Madsen, Hr. Landsretssagfører Mortensen. Selv ægtefællerne kom med og blev til Fru. Landsretsagfører Mortensen (Selvom det egentlig blot var Hr. Mortensen, der var landsretssagfører og fruen sandsynligvis hjemmegående). Det fortsatte efter man man blev skilt, så fru Mortensen efter skilsmissen fra Hr. Mortensen kunne blive omtalte som Fru fraskilte Mette Mortenesen. Der var status og rang i titlerne. Derfor blev gadefejer Mortensen også kun omtalt som Hr Mortensen. Der blev altid brugt De i tiltaleformen og kun du til ens børn, ægtefælle og meget nære, private venner - hvis man var enige om det. Men ellers De. Alt andet var en fornærmelse. I løbet af 1970'erne ændrede det danske fællesskab sig, og De formen er nu nærmest en undtagelse. Mest når det er dronningen eller meget gamle mennesker.
Du's eller De's?. I Tyskland er man stadig De's og det er meget vanskeligt at forstå for os danskere. Vi tiltaler næsten aldrig hinanden med titel og eftenavn, men det gør man i Tyskland. Især doktor og professor er vigtige at få med. Gerne begge dele. Man har naturligvis lidt tilgivelse, når sproget ikke er helt på plads. Men det støjer. Lidt som, hvis du sluttede hver sætning af med at kalden manden "idiot", hvor du egentlig mener "ven". Det larmer. Så rådet er, at når du taler med en tysker, så brug ordet "Sie" istedet for "du". Hvis, og kun hvis, vedkommende foreslår, at I skal sige "du", så gør det. "du" formen betyder, at I også er på fornavn.
Kan det ikke være lige meget? Næh, ikke hvis du vil gøre en god forretning. Din danske ligefremhed kan være en gigantisk fornærmelse og du bliver ikke nødvendigvis mødt med forståelse. Du vil rejse hjem i toget med tomme lommer og en opfattelse af, at de tyskere er da nogle højrøvede stivnakker - og din tyske partner vil tænke at de danskere, de er nogle ubehøvlede vikinger, som aldrig har lært ordentlig opførsel. Nul handel.
Der er mange andre faldgrupper end "du" og "Sie", så forbered dig godt. Vær høflig som hjemme hos din oldemor med det fine porcelæn og nipset og de gode manerer. Vis respekt for rang og status og former óg vær velforberedt. På tyske møder sidder man ikke og løser problemer sammen på må og få. Der er en dagsorden, der er en mødeleder, der tale efter tur (og rang). Sidder du sammen med din direktør, så lad ham tale med mindre du bliver direkte spurgt. At afbryde er uprofessionelt og hvis du uden at blive spurgt taler til en med højere rang bliver du muligvis blot ignoreret. Dine ord og meninger har kun betydning, hvis de kommer i rette sammenhæng til rette tid. Ellers er det respektløst sjusk. Man kan sine ting og forstår spillepladsens muligheder og konsekvenser. Smalltalk er begrænset og man er hurtigt på sagen. Efter det forretningsmæssige kan man på ligefod blive inviteret på en øl, smide jakken og, hvis du får eksplisit tilladelse, sige både du og bruge fornavn. Det er blot en parantes. Når I er tilbage ved mødet er det igen Herr, Sie, efternavn osv. De er mærkelige de tyskere - men sådan er det.
"Deutsch-dänische Geschäftskultur" er udgivet af Syddansk Universitetsforlag og empirisk underbygget. Den er dog praktisk i sin tilgang og underholdende i sine eksempler. Følger du rådene kommer du langt bedre fra start, når du skal i kontakt med dine tyske kollegaer, leverandører eller kunder - eller naboer for den sags skyld. Bogen er på tysk. Det er OK, hvis du alligevel kun kan sige "du" eller "Sie" får du ikke solgt meget på Tysk.
Det er en tankevækkende bog, for forskellene gælder jo ikke kun tyskere. Det gælder alle lande og hver gang er reglerne forskellige. Skal du handle med svenskere, englændere eller polakker er det nye spilleregler. Ulla Gjedde Palmgren har skrevet bogen "Håndbog i Høflighed" - kulturelle koder i 11 EU-lande. Den vil jeg godt lige anbefale i samme åndedræt.
Deutsch-dänische Geschäftskultur er ikke for alle, men skal du handle med tyskerne, så er der en fuld hue berlinerbamsebogbjørne her for den gode dokumentation, de gode eksempler og fordi...det skal vi bare kunne som danskere, hvis vi virkelig mener det med kulturel forståelse og mellemfolkelighed.
Doris Rehrmann-Jørgensen og Marie-Luise von der Banck
Deutsch-dänische Geschäftskultur
Ein praxisorientierter Zugang