Caroline Sølver: Berlin Stories

sliverhigh

Anmeldelse. ”Berlin Stories” er Caroline Sølvers personlige introduktion til Berlin. Caroline springer alle de store seværdigheder over – dem kan du jo læse om andre steder – og inviterer dig med rundt på alle de steder hun holder af i Berlin. Mad, shopping, parker og loppemarkeder. Og det fungerer godt.

SilverLow

Andre guidebøger kæmper med pladsen for at få det hele med. Det springer Caroline over, og så går det ellers løs, nærmest i notatform, med gode råd til maden, til den funky bar og det dejlige loppemarked. På nogle punkter er der næsten for meget med, men pyt - for det er en personlig guide. Caroline skriver selv om guidebogen:

"Som 18-årig flyttede jeg alene til Berlin. Her endte jeg med at bo i tre år og blev fortrolig med den alsidige, specielle by. I 2016 udgav jeg en personlig guidebog til Berlin, Then we take Berlin​, der blev en stor succes. De sidste måneder har jeg arbejdet hårdt på at udgive en opdateret udgave med alle mine yndlingssteder.

Nu udkommer efterfølgeren ​Berlin stories ​med opdaterede tips til den populære rejsedestination. Guiden tager dig med rundt til de skønneste og sjoveste steder i det sammensatte Berlin. Fra en havnerestaurant, byens mindste kaffebar, de sejeste steder at spise og drikke, de bedste shoppetips til genbrugs- og vintagebutikker, små gallerier, de lækreste markeder og grønne åndehuller. Steder, hvor du for alvor mærker historiens vingesus, Berlins puls, multi-kulti-kultur og helt unikke, sammensatte DNA med højt til loftet."

Berlin-guide deler Caroline Sølvers Berlin begejstring. Egentlig er det forbløffende, at Caroline Sølver har så mange bud på gode steder at spise, uden at der er store overlap med berlin-guides ca 150 restaurant forslag. Den ene liste er nok ikke bedre end den anden. Det er snare et udtryk for, at der virkelig er meget at finde i Berlin. Og at både bog og website er personlige guides.

Caroline Sølver holder sine insidertips til de kvarter, hvor de fleste turister kommer: Mitte, Kreuzberg, Friedrichshein, Neukölln, Prenzlauer Berg og lidt ud af Ku'damm. Det et et godt valg.

Men Carolines berlinervenner bor i Wedding. Wedding har de sidste 20+ år har været up and comming - and not arriving. Caroline anbefaler et par restauranter i Wedding - måske der ikke er så meget at komme efter i Wedding - men Wedding trænger virkeligt til nogle hippe og hotte tips.Det samme gælder Marzahn, Britz, Wannsee og en rand rundt om det hotte centrum.

Der er noget at gå efter på Caroline Sølvers lister. Både til den første tur og flere af de næste. Og vil du være sikker på, at få det vigtigste med, så har Caroline Sølver lavet en lille ”bucket-list”, hvor du kan krydse af når du har fået en Döner, været på morgentur på Tempelhof Freiheit eller drukket en øl i en späti. Warum nicht. Min favorit er nok: "Mas dig ind i en gammel fotoautomat og tag sjove billeder". Det er klart også Berlin for mig.

Bogen er let at have med. 85 sider. Med masser af billeder, som klart kunne komme lige ud af Carolines fotobog (Men også andre har bidraget).

De mange fotos giver bogen et personligt præg. Lidt færre fotos, lidt færre med mad, lidt mere plads til de valgte fotos kunne måske have et givet et større fokus, men indrømmet, det kunne også risikere at fjerne det indtryk af "Carolines scrapbog", som gør bogen så personlig:

Hvis Caroline var din veninde, ville hendes scrapbog og råd til din næste tur ser præcis sådan ud. Den er personlig – og Caroline slutter da også bogen med et håndskreven: ”Jeg ønsker dig en dejlig tur til Berlin”. Tusind tak.

Caroline Sølvers gode råd er især til studerende og unge, der lige som hende selv dumper ned i Berlin. Klar til fest og oplevelser. Ikke så meget med lang historie, kultur og ideologier. Det er lige på festen i Berlin. Sådan er mange afsted. De skal have Caroline Sølvers guidebog med.

Caroline Sølver har interviewet tre af de 3.000 danskere i Berlin: Journalisterne Ole Blegvad og Liv Collatz, der begge har skrevet om Berlin – samt arkitekten Sigurd Larsen. Det er tre kortfattede interview, men Carolines Sølvers egne lister og råd havde nok gjort bogens fokus skarpere. Men de generer ikke og står sidst i bogen.

Layoutet i bogen er også personligt.Grafik og opsætning er lavet af celestine9. Skal berlin-guide.dk finde et hår i suppen, er det nok at restaurantnavne med videre skrives med lyserødt. Berlin-guide har intet imod farven, men mangler det krævede supermandssyn, hvor en markering måske havde gjort det mere læseligt. Farver, layout, design kan diskuteres, en smagssag, men jeg synes der er lidt DDR-ferie-brochure over layoutet: lidt tungt, lidt gammeldags.Men i bedre papirkvalitet. Men Carolines sprudlende fortælle glæde overdøver layouttet.Så no worries i denne runde.

Caroline Sølver selv er 25 år, og har alligevel nået at bo i både Berlin og New York. Og hun er begejstret for at samle inspiration og fortælle. 

Du kan følge Caroline Sølver på hendes blog https://silverstories.dk/ eller på Instagram @carolinesolver og der er guide og notater til mange flere steder end Berlin. Og bogen om Berlin er ikke Carolines første bog. Det er ”Then we take Berlin”, som du kan bestille direkte på Caroline Sølvers blog. Der er også guide til New York og en på vej om København. Tjek selv bloggen - er det flere af Carolines rejseguides du er efter, så skal du først vælge kontinent.

Der er tre fine berlinerbamsebjørne til Caroline Sølver og hendes personlige rejsebog. Den holder bestemt, hvad den lover og er værd at have med. Personligt og alligevel relevant. Og så er der en reference til berlin-guide.dk. Det giver jo en ekstra berlinerbamsebjørn. Bare sådan.

Tak for en god læseoplevelse til Caroline Sølver. For pokker jeg glæder mig til min næste tur til Berlin. 

silverbogCaroline Sølver

Berlin Stories - En personlig guide til de hippe spots, skjulte perler og mine ynglingssteder i Berlin.

www.silverstories.dk

2020

Bogen kan købes på silverstories.dk for 165 kroner i print og 95 kroner digitalt.

Læs også berlin-guides interview med Caroline Sølver om Drømmen om Berlin.

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce