Mikael Busch: LENZ – STASI agenten, der blev fanget af fortiden

Anmeldelse. Berlin er spionernes by. DDR udspionerede sin egen befolkning ganske intensivt, men havde også spioner i andre lande. Da arkiverne blev åbnet i DDR efter murens fald, dukkede navnet ”Lenz” op som spion for DDR i Danmark. Det blev en kæmpe historie i Danmark. Mikael Busch har samlet trådene og skrevet om ”LENZ – STASI agenten, der blev fanget af fortiden”.

lenzarkiv

Foto: Fra STASIs arkiver. Der er måske stadig spionhemmeligehder at finde?


LENZ er historien om en højtstående dansk embedsmand i EU, Morten Jung-Olsen, som i slutningen af 1990’erne blev mistænkt for at være spion for DDR. Han blev aldrig dømt for sagerne var forældet og bevismaterialet for tyndt.

Morten Jung-Olsen blev rekrutteret som gymnasieelev, og sendte rapporter til STASI som "Lenz". Rapporterne flød fra Udenrigsministeriet, hvor Morten blev studentermedhjælp, direkte til STASI eller HVA (Hauptverwalung Aufklärung) i Berlin – og senere, da Morten blev ansat i EU Kommissionen, flød rapporterne også til Berlin.

Mikael Busch ruller hele historien op i bogen ”LENZ – STASI agenten, der blev fanget af fortiden”.

Mikael Busch bygger historien op om de STASI akter, der ikke blev brændt, så der er ikke meget materiale. PET sidder måske inde med mere, men PET i Danmark deler ikke oplysninger med forfattere, der skriver bøger. Så selvom STASIs arkiver nu er åbne er PET i Danmark mere lukket end STASI. Eftersom alt er hemmeligt, kan det være vanskeligt at vurdere relevansen af det. Udover dokumenter bygger Mikael Busch på interview med Morten Jung-Olsens gamle venner.

Selvom LENZ sendte fortrolige rapporter til STASI fra Bruxelles, så betød spionsagen ikke en fyreseddel fra EU Kommissionen. Morten Jung-Olsen (LENZ) endte i stedet med en forfremmelse til kontorchef, da sagen i Danmark blev opgivet. Det er ikke noget ringe job at blive kontorchef i EU Kommissionen. Udbetalingen er ca. det dobbelte af en kontorchef i et dansk ministerium – og således også langt bedre end det beskedne beløb en STASI spion kan forvente. Der følger en fin pension med. Det er et karriereforløb som næsten er uforståeligt, men ud fra princippet om at man er uskyldig indtil man er dømt for det modsatte – så var der ikke noget der hindrede EU Kommissionen i at forfremme Morten Jung-Olsen til den kostbare post. Men det undrer.

Morten Jung-Olsen selv afviser hele historien. Han har aldrig hørt om ”LENZ”. Der må være tale om en uheldig forveksling.

Men selvom han ikke blev dømt var den danske rigsadvokat, Henning Fode, overbevist om, at Morten Jung-Olsen havde været spion. Mikael Busch citerer Henning Fode for udtalelsen: ”Jeg mener, at vi har haft fat i den rigtige person. Han har efter min opfattelse i hele perioden fra 1975 til 1989 været agent for STASI”, der faldt efter at myndighederne havde opgivet at rejse tiltale.

DDRS tidligere spionchef, Werner Grossmann, bekræfter historien og skriver i sine erindringer, at DDR hvervede både Morten Jung-Olsens mor og hendes søn, Morten Jung-Olsen som spioner i midten af 1970’erne, hvor de begge var aktive kommunister. I selvbiografien ”Den sidste spionchef” har spionchefen Werner Grossmann i den danske udgave af bogen et særligt kapitel om DDR-spionerne i Danmark. Han afslører nu ikke noget, vi ikke viste i forvejen. Grossmann nævner kun spionen Jörg Meyer og om Morten Jung-Olsen. Ingen ved, hvor mange spioner DDR faktisk havde i Danmark. Nogle arkiver blev brændt – og andre er der ikke adgang til.

I anmeldelsen af ”LENZ” i Berlingske tidende spekulerer Bent Blüdnikow over, om forfatteren Mikael Busch i sin iver for at skrive bogen, og får at få kontakt til Mortens venner og familie, er kommet til at give et for positivt blik på Lenz. Er det sandt, at Morten Jung-Olsen ”fanget af fortiden”, så ja, han blev rigtig nok hvervet af STASI i 1975, men selv om han fik et mere modent og borgerligt blik på verden, så var han fanget i fælden og var nødt til at blive ved med at rapportere til STASI? Bent Blüdnikow mener, at landsforræderen Lenz alias Morten Jung-Olsen bliver pletrenset i bogen. Er det spin? Det må du selv afgøre, men læs bogen – og også gerne Bent Blüdnikows anmeldelse i Berlingske fra 27. april 2015– se den her.

Spioner er fascinerende. De, der spionerer mod os er landsforrædere. Vores egne spioner er helte, der indsamler information, som kan sikre os livsvigtig viden. Tilsammen sikrer spionerne måske, at vi undgår konflikter fordi vi ikke har information nok om hinanden. Ved murens fald stod man med et dobbeltproblem, fordi STASIs spioner, der havde spioneret mod DDR, blev retsforfulgt. Mens Vesttysklands spioner i DDR, jo ikke havde gjort noget galt, og derfor ikke blev retsforfulgt. Men vi må holde fast i, at frie og åbne demokratiske samfund har ret til at forsvare sig mod lukkede, oprustede militærdiktaturer – derfor stod spionerne ikke lige, da retsopgøret kommer.

Bogen giver et godt indtryk af, hvordan en spiontjeneste fungerer – og alene fordi det er en type arbejde, som de færreste af os kommer i berøring med, er det interessant læsning. Læs den – og overvej selv om det var fortiden som spion, der indhentede Morten Jung-Olsen … eller om det var fortiden som kommunist, der indhentede ham. En velskrevet

Mikael Busch ( 1962) er lektor cand.mag. med hovedfag i Tysk. Han har et godt kendskab til den kolde krigs østeuropa gennem flere studieophold i DDR i 1980'erne og fra sin uddannelse i forsvaret til sprogofficer i polsk (1986-1988). Han også skrevet bogen "Knud og Vera" om spionen, den danske statsborger Knud Wollenberger, der spionerede for STASI i DDR - blandt andet mod sin egen familie i Berlin.


lenzbogMikael Busch

LENZ - STASI agenten, der blev fanget af fortiden
Peoples Press
2015
250 sider

 

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Pinsetur med veninderne i Berlin

Anna (24) tager til Berlin i pinsen med veninderne. Naturligvis har berlin-guide et par gode tips til programmet. Der skal være plads til både fest og shopping og kultur. Muligvis i den rækkefølge. Det er Anna, der lancerede at i Berlin behøver man egentlig kun behøver at kunne to sætninger på tysk [ ... ]

Programmer og planer for den næste BerlinturLæs mere
Zuchthaus Brandenburg-Görden

I Brandenburg-Görden havde nazisterne et fængsel for politiske fanger og omkring 2.000 mennesker blev henrettet her. Det yngste offer var blot 15 år, franskmanden Henri Delst. Det gik både udover tyskere og mennesker fra andre europæiske lande, dog så vidt vides ingen danskere. 60 procent var politiske fanger. Man [ ... ]

Nazisternes KZ lejre omkring BerlinLæs mere
Funkhaus Berlin – besøg DDRs gamle radiostudier

Funkhaus Berlin ligger i Rummelsburg – en lille bydel langs Spree i den sydlige ende af Lichtenberg – lige på grænsen til bydelen Köpenick. Her arbejdede engang 3.000 radiomedarbejdere. Du kan ovenikøbet tage en pause i en original 1970’er Milchbar med DDR stemning. Huset i Bauhaus stil er bestemt et bes&os [ ... ]

Teknik- og videnskabsmuseerLæs mere
Suzi Elena Apelgren: Fra Vestkysten til Østfronten...

Anmeldelse. Vi ser ofte på 2. verdenskrig med danskerens øjne. Suzi Elena Apelgren har gennem den tyske frontsoldat Heinrich Germer fulgt en tysk soldats vej fra opvæksten i Bremen, rekruttiden i Ulfborg i Vestjylland og videre til østfronten. Historien er unik, fordi Heinrich Germer næsten altid havde et lille Kodak [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Norman Ohler: Den Totale Rus

Anmeldelse. Var Hitler narkoman? Var de tyske soldater dopede af methamfetamin. Var den totale krig den totale rus på crystal meth? Det er journalisten Norman Ohlers teori og i "Den totale rus - Narkotika i det tredje rige" fremlægger han overbevisende sin teori.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Lars-Martin Sørensen: Sidste nyt fra Berlin

Anmeldelse. Lars-Martin Sørensen har læst berlinkorrespondenternes reportager og artikler fra Berlin fra 1933 til 1940. Det har han skrevet om i borgen ”Sidste nyt fra Berlin”. Hovedspørgsmålet er: Hvordan skriver man om historiske begivenheder, mens de finder sted? Det var ikke let at skrive hjem fra en diktat [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Vibe Termansen: Kampen om Centraleuropa

Anmeldelse: Centraleuropa – hvor er det? Det er der pænt uenighed om. Uenigheden tog fart efter 1. verdenskrig, da sejrherrerne skulle finde en nyordning af Europa. De splittede det østrig-ungarske kejserdømme og forsøgte sig som – men siden er det lavet om flere gange. Vibe Termansen, historiker og journalist [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere