Mikael Busch: LENZ – STASI agenten, der blev fanget af fortiden

Anmeldelse. Berlin er spionernes by. DDR udspionerede sin egen befolkning ganske intensivt, men havde også spioner i andre lande. Da arkiverne blev åbnet i DDR efter murens fald, dukkede navnet ”Lenz” op som spion for DDR i Danmark. Det blev en kæmpe historie i Danmark. Mikael Busch har samlet trådene og skrevet om ”LENZ – STASI agenten, der blev fanget af fortiden”.

lenzarkiv

Foto: Fra STASIs arkiver. Der er måske stadig spionhemmeligehder at finde?


LENZ er historien om en højtstående dansk embedsmand i EU, Morten Jung-Olsen, som i slutningen af 1990’erne blev mistænkt for at være spion for DDR. Han blev aldrig dømt for sagerne var forældet og bevismaterialet for tyndt.

Morten Jung-Olsen blev rekrutteret som gymnasieelev, og sendte rapporter til STASI som "Lenz". Rapporterne flød fra Udenrigsministeriet, hvor Morten blev studentermedhjælp, direkte til STASI eller HVA (Hauptverwalung Aufklärung) i Berlin – og senere, da Morten blev ansat i EU Kommissionen, flød rapporterne også til Berlin.

Mikael Busch ruller hele historien op i bogen ”LENZ – STASI agenten, der blev fanget af fortiden”.

Mikael Busch bygger historien op om de STASI akter, der ikke blev brændt, så der er ikke meget materiale. PET sidder måske inde med mere, men PET i Danmark deler ikke oplysninger med forfattere, der skriver bøger. Så selvom STASIs arkiver nu er åbne er PET i Danmark mere lukket end STASI. Eftersom alt er hemmeligt, kan det være vanskeligt at vurdere relevansen af det. Udover dokumenter bygger Mikael Busch på interview med Morten Jung-Olsens gamle venner.

Selvom LENZ sendte fortrolige rapporter til STASI fra Bruxelles, så betød spionsagen ikke en fyreseddel fra EU Kommissionen. Morten Jung-Olsen (LENZ) endte i stedet med en forfremmelse til kontorchef, da sagen i Danmark blev opgivet. Det er ikke noget ringe job at blive kontorchef i EU Kommissionen. Udbetalingen er ca. det dobbelte af en kontorchef i et dansk ministerium – og således også langt bedre end det beskedne beløb en STASI spion kan forvente. Der følger en fin pension med. Det er et karriereforløb som næsten er uforståeligt, men ud fra princippet om at man er uskyldig indtil man er dømt for det modsatte – så var der ikke noget der hindrede EU Kommissionen i at forfremme Morten Jung-Olsen til den kostbare post. Men det undrer.

Morten Jung-Olsen selv afviser hele historien. Han har aldrig hørt om ”LENZ”. Der må være tale om en uheldig forveksling.

Men selvom han ikke blev dømt var den danske rigsadvokat, Henning Fode, overbevist om, at Morten Jung-Olsen havde været spion. Mikael Busch citerer Henning Fode for udtalelsen: ”Jeg mener, at vi har haft fat i den rigtige person. Han har efter min opfattelse i hele perioden fra 1975 til 1989 været agent for STASI”, der faldt efter at myndighederne havde opgivet at rejse tiltale.

DDRS tidligere spionchef, Werner Grossmann, bekræfter historien og skriver i sine erindringer, at DDR hvervede både Morten Jung-Olsens mor og hendes søn, Morten Jung-Olsen som spioner i midten af 1970’erne, hvor de begge var aktive kommunister. I selvbiografien ”Den sidste spionchef” har spionchefen Werner Grossmann i den danske udgave af bogen et særligt kapitel om DDR-spionerne i Danmark. Han afslører nu ikke noget, vi ikke viste i forvejen. Grossmann nævner kun spionen Jörg Meyer og om Morten Jung-Olsen. Ingen ved, hvor mange spioner DDR faktisk havde i Danmark. Nogle arkiver blev brændt – og andre er der ikke adgang til.

I anmeldelsen af ”LENZ” i Berlingske tidende spekulerer Bent Blüdnikow over, om forfatteren Mikael Busch i sin iver for at skrive bogen, og får at få kontakt til Mortens venner og familie, er kommet til at give et for positivt blik på Lenz. Er det sandt, at Morten Jung-Olsen ”fanget af fortiden”, så ja, han blev rigtig nok hvervet af STASI i 1975, men selv om han fik et mere modent og borgerligt blik på verden, så var han fanget i fælden og var nødt til at blive ved med at rapportere til STASI? Bent Blüdnikow mener, at landsforræderen Lenz alias Morten Jung-Olsen bliver pletrenset i bogen. Er det spin? Det må du selv afgøre, men læs bogen – og også gerne Bent Blüdnikows anmeldelse i Berlingske fra 27. april 2015– se den her.

Spioner er fascinerende. De, der spionerer mod os er landsforrædere. Vores egne spioner er helte, der indsamler information, som kan sikre os livsvigtig viden. Tilsammen sikrer spionerne måske, at vi undgår konflikter fordi vi ikke har information nok om hinanden. Ved murens fald stod man med et dobbeltproblem, fordi STASIs spioner, der havde spioneret mod DDR, blev retsforfulgt. Mens Vesttysklands spioner i DDR, jo ikke havde gjort noget galt, og derfor ikke blev retsforfulgt. Men vi må holde fast i, at frie og åbne demokratiske samfund har ret til at forsvare sig mod lukkede, oprustede militærdiktaturer – derfor stod spionerne ikke lige, da retsopgøret kommer.

Bogen giver et godt indtryk af, hvordan en spiontjeneste fungerer – og alene fordi det er en type arbejde, som de færreste af os kommer i berøring med, er det interessant læsning. Læs den – og overvej selv om det var fortiden som spion, der indhentede Morten Jung-Olsen … eller om det var fortiden som kommunist, der indhentede ham. En velskrevet

Mikael Busch ( 1962) er lektor cand.mag. med hovedfag i Tysk. Han har et godt kendskab til den kolde krigs østeuropa gennem flere studieophold i DDR i 1980'erne og fra sin uddannelse i forsvaret til sprogofficer i polsk (1986-1988). Han også skrevet bogen "Knud og Vera" om spionen, den danske statsborger Knud Wollenberger, der spionerede for STASI i DDR - blandt andet mod sin egen familie i Berlin.


lenzbogMikael Busch

LENZ - STASI agenten, der blev fanget af fortiden
Peoples Press
2015
250 sider

 

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Hans Schultz Hansen: De danske sønderjyders første...

Anmeldelse. Efter krigen i 1864 blev de danske i Slesvig en del af det tyske rige. Tyskerne insisterede på, at de skulle tales tysk i skolerne og der var almindelig værnepligt til den tyske hær – hvilket kostede mange danske liv i 1. Verdensverdens krig. Men ikke alle sønderjyder så passivt til. Hans Peter Hanss [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Pritzwalk - Søvnig, provinsromantik i Brandenburg

Pritzwalk er en lille, søvnig by i det nordlige Brandenburg med omkring 12.000 indbyggere. Der er ikke den store dramatik og det er ikke en by man kører efter, men hold ind hvis det passer. Du kan fx se parkanlægget eller det gamle rådhus. Er du på cykeltur i området, så er det et passende stop og et stil [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Museet på Robert Koch Instituttet

Heinrich Hermann Robert Koch (født 11. december 1843, død 27. maj 1910) var en tysk læge og bakteriolog. Han skabte afgørende gennembrud for medicin og han lagde grunden til udryddelsen af flere grusomme sygdomme. Han er især kendt for opdagelsen af den bakterielle årsag til miltbrand (Bacillus anthracis, 1877 [ ... ]

Teknik- og videnskabsmuseerLæs mere
Arild Hvidtfeldt: I fred og krig

Anmeldelse. Få danskere oplevede Berlins undergang. De der var journalister kunne berette direkte fra fjendens lejr. En af dem var journalisten Arild Hvidtfeldt, som i erindringsbogen "I fred og krig" fra 1995 fortæller om sine oplevelser i Berlin.

Erindringer og øjenvidner Læs mere
1806 - 1840: Napoleon og nedtur-retur for Preussen1806 - 1840: Napoleon og nedtur-retur for Preussen

Frederik Wilhelm den III blev konge i 1797. Hans største success var nok at gifte sig med Louise af Mecklenburg-Strelitz, også kendt som Luise. Luise var superpopulær og opfattes som idealet for den tyske kvinde. Selv nazisterne kunne fremhæve hende som idealbilledet på den tyske moder og hun har fortsæt en [ ... ]

Berlins historieLæs mere
1958: Gustav Seitz' skulptur af Käthe Kollwitz1958: Gustav Seitz' skulptur af Käthe Kollwitz

På Kollwitz-platz står en skulptur af kunsteren Gustav Seitz, som forestiller kunsteren Käthe Kollwitz. Käthe var vidne til proletariats urimelige levevilkår, til 1. Verdenskrigs lidelser og sulten og armoden i Tyskland bagefter. Det fortalte hun om i sin kunst, og Gustav Seitz har skabt en stærk skulptur som mind [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere
1933 10. maj: Bogafbrænding i Berlin1933 10. maj: Bogafbrænding i Berlin

1933 10. maj. På Opernplatz i Berlin samles nazisterne og brænder alle de bøger af de ikke kan lide. Store bål flammer op over hele Tyskland. Men Berlin er centrum. Nazistene havde grebet magten – og nu slog de til. Bogafbrændingen var en del af ”Aktion wider den undeutschen Geist”. Aktion mod den ut [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere