Asta Nielsen: Den Tiende Muse

Anmeldelse. For mere end halvfjerds år siden skrev Asta Nielsen (1881-1972) sine erindringer i bogen ”Den Tiende Muse”. Det er en fremragende bog. Ikke om så meget om Asta Nielsens filmkarriere og kærlighedsliv. Die Asta fortæller om hendes fattige opvækst i den sidste del af 1800-tallet i København og Malmø – og om det at være verdensstjerne.

astanielsen

Billedet: Fra filmplakaten til Dirnentragödie af Joseph Fenneker i 1927. Asta Nielsen trækker hele filmen.


Asta Nielsen var en af verdens allerførste verdensstjerner. Før hende var det forfattere, der kunne nå bredt ud – men stumfilmen kunne nå alle verdens hjørner og havde appel og rækkevidde til mange flere mennesker end før havde været tænkbart. På højdepunktet før 1920 var der ganske få andre filmstjerner på firmamentet, og i årene efter kom der flere til.

Filmstjernen

Asta Nielsens gennembrud kom i filmen ”Afgrunden” fra 1910. Hendes gennembrud var internationalt – hun blev Danmarks første, største og måske eneste internationale filmdiva. Her spillede også Paul Reumert med, som var et etableret navn i Danmark. Hun hed Asta Sophie Amalie Nielsen – men i Tyskland er hun stadig kendt som Die Asta og overthere: ”The Asta”.

Asta Nielsen er ikke alene som filmstjerne fra de år. Med på stjernehimlen er Greta Garbo, Mary Pickford, Henny Porten, Marlene Dietrich. Men Die Asta var den første.

På hendes rejser blev hun genkendt overalt i Europa, i Sydamerika og i USA. Hun beskriver selv en togrejse i Tyskland, og på de stationer, hvor toget holdt ”stod mennesker i på perronen [i tætte skarer] for at hilse på mig og overrække mig blomster.

astanielsenfilmplakater

Barndommen

Den bedste del af Asta Nielsens erindringer er beskrivelsen af hendes opvækst. Hendes far var svækket efter en arbejdsulykke, så familien levede i små kår. Asta beskriver, hvordan der et af stederne voksede svampe op af gulvbrædderne. Det lyder som noget, der for længst ville være revet ned i vore dage.

Hun bruger et meget levende sprog om sin barndom – hvorimod sproget bliver lidt mere tørt i beskrivelsen af hendes filmdage. Måske der har været en ”ghostwriter” på noget af det? Det fremgår ikke. Tag en tur på arbejdermuseet i København før du læser ”Den Tiende Muse”, så har du nogle billeder at tage med dig på turen i bunden af arbejderklassen i 1880’erne og 1890’erne. Og slut af på Filmmuseet i Berlin, så får du et indtryk af filmstumfilmsstjernernes liv.

Asta Nielsen tilbage i Danmark

Asta Sophie Amalie Nielsen døde i 1972. Hun boede de sidste 36 år på Frederiksberg, men Danmarks største filmstjerne blev fuldstændig negligeret af den danske offentlighed fra sin hjemvenden og indtil sin død. Der kan være flere årsager til det.

  • Janteloven er en mulighed. Det kan være svært for danskere, der har haft succes i hele verden at blive anerkendt herhjemme. H.C Andersen var en gigant i udlandet, men ikke i samme grad herhjemme. Danmarks største kvindelige filmstjerne i dag er måske Connie Nielsen fra Frederikshavn og den mest succesfulde musiker Lars Ulrich (født i Gentofte) fra Metallica og Anita Lerche fra Glostrup klarer sig fint med sange på intet mindre end 16 forskellige sprog. Er det også de navne du lige kom på?

  • Tyskerhad er en mulighed. Efter krigen var Tyskland ikke populær, tyskerne var hadet – og Asta Nielsen havde før krigen hilst på Adolf Hitler og drukket te med Dr. Goebbels som forsøgte at hverve hende til nazistisk propaganda. Hun havde takket nej, og der er intet i biografier, citater eller erindringer der bare antyder, at hun skulle have nazistiske sympatier. Hun forlod Tyskland for ikke at blive en del af det. Men efter krigen kunne bare det at have gjort karriere i Tyskland være diskvalificerende.

  • Snobberi. Var det nu så fint at lave stumfilm? Rigtige skuespillere og de bedste af dem kommer jo i Danmark fra Det Kongelige Teater. Det danske filmliv signalerede ikke, at der var brug for Asta Nielsen. Og ganz ehrlich, selvom Ghita Nørby er sød som benzinbaronesse, så er det vanskeligt at blive imponeret over danske film fra 1940 – 1970 med fokus på Morten Koch hygge, det danske flag, provinsromantik og lårklaskende munterhed. Med undtagelser naturligvis (fx Ditte Menneskebarn, Ordet, Harry og Kammertjeneren og der er sikkert flere). Carl Th. Dreyer var ikke imponeret over hende. Han skrev i Ekstrabladet i 1913: ”Asta Nielsen-Gad har virkelig nogle højst uheldige Former. Lang og opløben er hun, bagtil flad som et Strygebræt. Hun er fladbrystet og dertil kemisk blottet for Lægge. Hun svajer som et Siv for Vinden”. De kom aldrig til at arbejde sammen.

  • Asta Nielsen selv. Måske hun bare havde fået nok af virakken. I hendes erindringer fortæller hun intet personligt om sit voksenliv. Hvem hun har fået sin datter med forbliver en hemmelighed, hun fortæller ikke om sit personlige liv. Måske hun var tilfreds med roen efter larmen? Bogen er dedikeret til datteren Jesta.

Berlinerglimt

Den væsentligste del af Asta Nielsens karriere udspillede sig i Tyskland og Berlin. Der er små berlinerglimt ind imellem, fx om Asta Nielsens søster som nød at shoppe i Berlins stormagasiner. Der kunne Asta Nielsen ikke komme for opløbene omkring hendes person blev for voldsomme. Interessant er også beskrivelsen af mødet med Goebbels, Göring og Hitler.

Til Hitler, der siger at alle bør interessere sig for kunst får hun sagt: ”Måske, hvis man forstår noget af det, men det gør kunstnere kun sjældent. På den anden side har jeg heller aldrig truffet en politiker, der havde begreb og kunst”. Afgrunden mellem os blev total. Og dog havde mine ord intet med mod at gøre. Jeg anede ikke, at han tidligere havde beskæftiget sig med maleri. Jeg vidste kun, at han havde malet og tapetseret. Citat fra bogen.

Summa en utrolig velskrevet erindringsbog. Et kig ind en fattig opvækst og en ufattelig karriere. Fuld hus i berlinerbamsebjørne til Die Asta. Asta Nielsen udgav bogen i 1945/46 og Gyldendal har altså gennemoptrykt, men det var i 1998. Du skal nok en tur i antikvariatet for at finde den.

Er du i Berlin, så falder du måske over hendes mindeplade i Fasanenstrasse 69, som var en af hendes sidste adresser. På tavlen står citatet: ”berømthed er et ord skrevet i sand”. Stedet er i dag indrettet som hotel, så Asta Nielsen Afficionados kan sove helt tæt på stjernen. På Peter Bangs Vej 61 i København, hvor hun boede de sidste år. Og naturligvis blandt stjernerne foran filmuseet på Potsdamer Platz.

Læs mere på berlin-guide.dk om Asta Nielsen. Eller se nogle af hendes film på youtube.


astanielsentiendemuseAsta Nielsen
Den Tiende Muse
Gyldendal
1998
Første gang udkommet i 2 bind i 1945/46

 

 

 

 

 

 

 

 

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Mel Gordon: The seven addictions and five professi...

Anmeldelse. Anita Berber var inkarnationen af en femme fatale. Hun var mere berygtet end berømt i Berlins natteliv i de tidligere 1920’er i Berlin. I byen hvor alt blev tolereret og tilladt blev hendes fejringer af fordærv, rædsel og ekstase fordømt og forbudt. Anita Berber kunne det der med at gå en streg. Mel [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Jugend[WIEDERSTANDS]museum - DDR modstandsmuseet

Ungdomsoprør fandtes ikke kun i vesten. Også i DDR var der ungdommelig opposition mod samfundet. I DDR var klangen bare lidt anderledes, for de unge risikerede fængsel og at blive smidt ud af deres uddannelser, hvis de ikke fulgte parolerne. Nogen stod imod og samledes blandt andet i kirkerne, hvor der var højere til lufte [ ... ]

Historie- og kultur museer Læs mere
Simon Strauss: Syv nætter

Anmeldelse. Den tyske historiker, forfatter og journalist Simon Strauss har skrevet en bog om at blive voksen. Bogen ”Syv nætter” har siden den udkom været en af de mest omdiskuterede bøger i Tyskland. Nogen tænker det er en nøgleroman for ”generation Merkel” – som er den generation, der [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Oranienburg - i skyggen af KZ lejren

Oranienburg er en lille by nord for Berlin. Havde det ikke været for perioden 1933-45 ville byen være kendt som en idyllisk flække nord for Berlin. Men i byens udkant lå KZ-lejren Sachsenhausen - og det ændrede alt for Oranienburg.

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Stralsund og Rügen - der næsten blev dansk

Stralsund. Den idylliske hansestad Stralsund er fredet i verdensklasse af UNESCO. Stralsund har spillet en rolle i Danmarkshistorien, da Valdemar Atterdag blev besejret her og måtte indgå "Stralsundfreden" i 1370 - og igen i 1429 gik det galt. Men tag nu fredeligt til Stralsund og nyd byen og øen Rügen i dag. Der er så [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Thomas Brussig: I den korte ende af Sonnenalle

Anmeldelse. Østberlin før murens fald er for mange indhyllet i tåger og myter. Hvordan var det? Hvordan føltes det? Hvordan så der ud? Forfatteren Thomas Brussig (f 1965) er selv opvokset i Østberlin og det meste af de første 25 år af hans liv foregik på indersiden af muren i DDR. Stemninge [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Niels Kjeld Thorsen: Veritas maskinerne

Anmeldelse. Veritas-maskinerne er en roman om Erich, der vokser op i Østberlin efter krigen. Som så mange andre tyskere, der voksede op efter 1945 ligger familiens sande historie i skyggerne. Der er løgn og fortielser og omfortællinger. Et touch af magisk realisme, for Erichs mor, der arbejder med symaskinen Veritas for at [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere