Peter Møller Hansen: Troskab

Anmeldelse. I 2. verdenskrig meldte tusindvis af danskere sig frivilligt til tysk tjeneste. Ellef Henry Rasmussen var 17 år og blandt de første danskere, som blev en del af Waffen-SS. Han gjorde hele krigen med som SS soldat og officer på østfronten. Ellef Henry Rasmussen har fortalt sin historie til historikeren Peter Møller Hansen.

 ehrasmussen

Foto: E.H Rasmussen som bataljonsadjudant for II. bataljon Danmark i Narva (Estland). Foto fra bogens forside.


Under 2. verdenskrig meldte tusindvis af danskere sig til tysk tjeneste i Waffen SS. Nogle drevet af stærk nazistisk overbevisning, andre af stærk anti-kommunistisk overbevisning og atter andre af eventyrlyst. Som en del af samarbejdspolitikken med besættelsesmagten var det ikke forbudt at melde sig til tysk krigstjeneste. Efterhånden som modstanden mod besættelsesmagten tog til blev de danske frivillige SS soldater meget upopulære i Danmark.

De frivillige soldater, der overlevede, blev retsforfulgt i Danmark lige efter krigen, alene for at have kæmpet på tysk side. Kontroversielt fordi de jo ikke da de meldte sig gjorde nogen forbrydelse - og iøvrigt ofte havde den selvopfattelse, at de kæmpede for Danmark mod bolschevismen. Retsopgøret efter 2. verdenskrig var præget af hævngerrighed, og det fik de frivillige at føle.

Ellef Henry Rasmussens familie var nazister og boede i Svendborg. Som 17 årig meldte han sig til det, som han troede var et kursus for nazister i Klagenfurt. I virkeligheden var det SS rekrutskolen. Deltagerne kunne frit vælge at tage hjem, men Ellef meldte sig til tjeneste. Ovenikøbet til krigens var slut. På det tidspunkt mente man, at krigen kun ville vare nogle få måneder mere. Også Ellefs forældre og hans bror var aktive på tysk side.

I de følgende år var Ellef Henry Rasmussen med i angrebet på Sovjetunionen og kørte med helt til Krim, han kom til Kroatien, til Narva i Estland og kæmpede med ved Riga i Letland og i de sidste kampe omkring Berlin. Hans motivation var "at kommunismen skulle bekæmpes for enhver pris, ellers ville vores vestlige kultur være prisgivet". Det er svært at bedømme om det er den unge eventyrlystne nazist, der taler eller det den arge kommunistmodstander. Der er givetvis nogen efterrationalisering her.

I "Troskab" fortæller Ellef Henry Rasmussen den militære historie og om kammeraterne, der falder. Selv bliver han flere gange såret af granatsplinter, men overlever både det, hårde vintre og sult. Ellef Henry Rasmussen var med i nogle af krigens hårdeste kampe, og selvom han beskriver detaljeret, hvordan de graver sig ned, kæmper mod russisk infanteri, artelleri og kampvogne, er omfanget, støjen og lugten næsten umulig at forestille sig udover helt korte glimt. Det er en meget velfortalt historie om en "tysk" frontsoldats liv.

Også Ellef Henry Rasmussen kommer en tur gennem det danske retssystem, men ender med en dom så kort at varetægtsfængslingen udligner den.

Angrebet på Sovjetunionen var hårdt og der er tusindvis af beretninger om brutale henrettelser, nedskydninger, mord på lokalbefolkningen, på partisaner, på jøder, på russiske krigsfanger - og i beretningerne er det ofte SS som er forest i det. Ifølge Ellef Henry Rasmussen oplevede han stort set intet af den slags, og han deltog ihvertfald ikke selv.

Til gengæld har han detaljerede erindringer om russiske overgreb, især voldtægterne omkring Berlin, og af amerikanere og canadiere, som skød krigsfanger på en march mod Neuengamme. Om jødeudryddelserne læste han først efter krigen.

Ellef Henry Rasmussen møder fanger fra Sachsenhausen, som hjælper med at grave stillinger ud ved en bro nord for Berlin. Han beskriver, at rent praktisk skulle der graves, og at det var der fanger, der hjalp til med. Men ingen reflektioner om fangerne iøvrigt.

Historikeren Peter Møller Hansen fortæller, at når han spurgte ind til disse sider af historien tav Ellef Henry Rasmussen. Det kan være fortrængning eller et ønske om ikke at hænge nogen ud. Andre krigsberetninger fra østfronten har samme samme svaghed. Enkelte steder er der små glimt, som en lille historie om, hvordan hans bedste ven uset lægger en afsikret granat i tasken til en russisk flygtning, som derefter eksploderer. Vennen blev kort efter skudt af en russisk snigskytte.

Ellef Henry Rasmussen er med i forsvaret af Berlin, men ikke i selve byen. Han ankommer nord for Berlin ved Stettin i foråret 1945 og kæmper i en bue rundt nord om Berlin. Den sidste dag i krigen lægger han og soldaterne alle våbene fra sig og vandrer mod vest til de møder englænderne, som tager dem til fange.

E.H. Rasmussens bog er interessant for historieinteresserede og militært interesserede. Det er et vigtigt historisk dokument, som skal læses med bevidstheden om, at her får vi kun et udsnit af sandheden med. Det, som Ellef Henry Rasmussen mener skal være hans eftermægle.

Peter Møller Rasmussen bidrager meget fint med denne del af historien i forord, efterskrift og noter. Flot illustreret bog med gode fotos og kort.


ehrasmussenbogPeter Møller Hansen
Troskab - Dansk SS-frivillig E.H. Rasmussens erindringer 1940-45
Lindhardt og Ringhof

548 sider

 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

1948: Bombeflyene kommer med rosiner1948: Bombeflyene kommer med rosiner

Rosinbomber. I sommeren 1948 lukkede Sowjetische Militäradministration in Deutschland (SMAD) pludseligt for al adgang til Vestberlin fra Vesttyskland. Det var dramatisk, for Vestberlin var i realiteten som en ø midt i den sovjetiske sektor, der var afhængig af energi og fødevarer for Vesten. Stalin forsøgte at kv&ae [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere
NS-Tötungsanstalt Bernburg (175 km SV)

I Bernburg, 175 km sydvest for Berlin, lå NS-Tötungsanstalt Bernburg som var et de steder i nazi-tyskland, hvor handicappede og andre uønskede personer blev aflivet under nazisterne eutanasi-program. Fra 1940 til 1943 blev der myrdet 9.384 mennesker i gaskamre her og mere end 14.000 mistede her livet. I 1940 aflastede ”facil [ ... ]

Nazisternes KZ lejre omkring BerlinLæs mere
Museum for de vestallierede i Berlin

De allierede styrker fra Frankrig, Storbrittannien og USA havde udstationerede soldater og civile fra 1945 til 1994. De havde hver deres sektor at passe på.

DDR og den kolde krigLæs mere
TV-2 om Berlin

Det danske band TV-2 har også skrevet en sang om Berlin. Steffen Brandt har skrevet har skrevet sangen, hvor Gasthaus Stöberhai indgår. Jeg ikke kunnet identificere nogen Gasthaus Stöberhai i Berlin. Men der ligger et i Harzen.

StemningerLæs mere
Museum des Kapitalismus

Et kapitalisme museum i Berlin - ovenikøbet på kanten til det gamle DDR? Det er i hvert fald nødvendigt med information. Hvor socialismen på den ene side har et venligt og socialt ansigt og det på trods nærmest uden undtagelse har resulteret i forfærdende levevilkår – så har kapitalismen [ ... ]

Historie- og kultur museer Læs mere
Eutanasi i Berlin og Brandenburg an der Havel

Eutanasi kommer af det græske ord thanatos. Det betyder en let død. Det bruges også om aktiv dødshjælp og medlidenhedsdrab. Nazisterne gik vidt med aktiv dødshjælp og havde et helt Eutanasi-program, som var en omskrivning af et program for at aflive psykisk syge og handicappede mennesker – bø [ ... ]

Nazisternes KZ lejre omkring BerlinLæs mere
Wismar - UNESCO fredet perle ved Østersøen

Wismar ligger ved Østersøen. En gammel hansestad, som nu sammen med Stralsund er blevet anerkendt som UNESCO Verdensarv. Der er ikke langt fra Rostock til Wismar, så kommer du sejlende fra Gedser er det oplagt at stikke en tur forbi Wismar. Ikke de helt store seværdigheder, men god stemning i den gamle by.

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere