Reinhard Brose: Et liv uden opskrift

Anmeldelse. Reinhard Brose (f. 1941), der i en lang årrække var studielektor ved Skanderborg Gymnasium, fortæller om sin barndom og ungdom i DDR og hans flugt til vesten, eller rettere, norden i 1964. Interessant bog i samlæsning med Enhedslistens partiprogram.

reinhardborse

I bogen "Et liv uden opskrift" tager Reinhard Brose os med til helt tilbage til anden verdenskrig, hvor hans far som tysk soldat faldt ved fronten. Vi møder russerne, der rykker ind og om kommunisternes magtovertagelse. Vi følger med gennem tiden hos ungpionererne FDJ (tvungen militaristisk spejderbevægelse), tiden på et DDR elitegymnasium og hans tid som studerede i Greifswald i DDR. Og videre med flugten til Danmark og studierne til cand.mag i dansk og tysk ved Århus Universitet.

En ægte DDR - dansk historie. Historien fortælles i korte kapitler lige ud af posen. Vi hører om løgnen, fortielserne, Stasi og om de skæbner, der kom i klemme undervejs. Vi hører tæt på Reinhard Broses fortælling om sig selv.

Det er en historie, som på den ene side er ganske almindelig - for sådan blev den oplevet af millioner af DDR borgere under kommunismen. Og på den anden side en særlig historie, for det er en personlig historie med en særlig dansk vinkel. Bogen er på engang historie, selvbiografi og spændende som en roman.

Undervejs beskriver han sin forståelige undren over sine danske universitetskollegaers knæfald for marxismen-leninismen i 1970'erne, hvor man ikke kunne afslutte et universitetsstudium på humnaniora uden at have studeret Karl Marx.

Reinhard Broses bog burde være en solid vaccination mod ekstreme politiske partier og holdninger.

Enhedslisten - Danmarks førende totalitære parti

I skrivende stund tiltrækkes mange vælgere af Enhedslisten. Enhedslisten fremlægger helt åbent deres partiprogram på deres hjemmeside.  Men sandsynligvis har de færreste vælgere orket at læse de 15.617 ord i partiprogrammet skrevet i et snørklet, akademisk og fortænkt sprog. Lix tallet er 53 - altså næsten lige så vanskeligt at læse og forstå som juridisk lovtekster. De, der slæber sig igennem denne tætte suppe af indkogt ordliderlighed, finder beskrivelser af ejendomsrettens ophævelse, revolution, nationalisering af virksomheder og banker. 

Partiprogrammet kunne lige så godt være skrevet i DDR eller en anden lukket afdeling - og er det måske også. Læs det. Det giver faktisk mavepine og fysisk ubehag at læse tekster, som med vold og magt vil vores eget bedste. Det er nok internettets mest idiotiske dokument. Undskyld, ideologiske.

Enhedslisten er det eneste totalitære parti, som er valgt til byråd og Folketing.

I 2014 er programmet revideret og lix er nu 52 - og programmet kun halvt så langt. Ordet revolution optræder nu kun to steder og er erstattet af ordet "socialistisk demokrati". Her er det værd at huske på, at Adolf Hitler også overtog magten i Tyskland på demokratisk vis. Han glemte bare at levere den tilbage. Noget tilsvarende kan frygtes at ligge i begrebet "socialistisk demokrati". Der er ihvertfald ikke tale om demokrati mere - der skal socialistisk foran.

Jeg sidder her og tænker, at ved enhedslistens magtovertagelse vil jeg på grund af denne tekst blive kørt bort på en åben lastvogn og tilbringe mine sidste år i en nordkoreansk kulmine - kun afbrudt af tvunge læsninger af partiprogrammet og citater af hyggefrontkæmperne Johanne Schmidt-Nielsen og Per Clausen. Ifølge enhedslistens Per Clausen er revolutionen en realitet inden for 20 år - så før jeg fylder 69. Som politisk afviger skal jeg nok ikke forvente folkepension - eller at mine børn kan beholde deres job.

"Nej, nu overdriver han - nu løb fantasien af med ham", tænker du, "Johanne og Per? - de pæne mennesker!". Men det var virkeligheden i DDR. Reinhard Brose fortæller fx om en ungt par i DDR, som kom til at kysse hinanden efter studentereksamen. De blev stukket til Stasi for forbrydelsen. Deres eksamen blev annuleret. Det unge par blev straks fjernet på skolen. Sat i arbejde i "produktionen" i et år. Studentereksamen og studier var udelukket.

Reinhard Rose flygtede med livet som indsats fra et politisk og økonomisk system, som Enhedslisten nu ønsker indført i Danmark. Der findes mange sejlivede myter om socialismen, og som bag sit venlige "sociale" ansigt gemmer en voldelig, undertrykkende ideologi, som har ødelagt tilværelsen og mulighederne for millioner og atter millioner af mennesker i verden. Læs berlin-guides varefakta om socialismen. Det er angstprovokerende.

De fleste danskeres kendskab til Tyskland strækker fra Dybøl til besættelsen - ifølge Reinhard Brose. Brose ønsker, at der var flere bjerge i Danmark, så vi kunne komme op og se mere af historien for der er meget mere: Det grimme i DDR, det smukke i genforeningen, poesien gennem århundrederne.

Reinhard Broses fine lille bog kan læses som en bøn om ordentlighed og en advarsel mod forbrydere - om de så er nazister, kommunister eller andre kriminelle. Det er en bog, som enhver Berlin rejsende bør læse. Modsat Enhedslisten program er den let forståelig, hurtig læst og en afspejlning af virkeligheden. Berlin er på forunderlig vis symbol på både nazistiske overgreb og enhedslistens åndsfæller i bøllestaten DDR - og på kamp for demokrati og et liv i frihed.

Læs den, for pokker, og tak til Reinhard Brose og Historia Forlag. Så længe røde faner bliver accepteret som udtryk for fest er der behov for flere bøger af samme skuffe.

De to tekster til skræk og advarsel, som her blev anmeldt:

Reinhard Brose: Et liv uden opskrift
165 sider, paperback
Historia Forlag 2012
Pris: 200 kr.

Enhedslistens partiprogram - gratis til download.

Begge tekster giver fuld valuta for pengene.

Anmelder: Stig Yding Sørensen. Nu på Enhedslistens enhedsliste over uønskede, socialt afvigende, kapitalistisk degenerede klassefjender.

Gør det let for Enhedslisten at finde andre klassefjender og skriv din kommentar herunder - hvis du tør sætte pensionen på højkant.

 


Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Jörg Buttgereit’s: Captain Berlin

Anmeldelse. Superhelte fascinerer. Vi kender de amerikanske i Marvel-TV serierne, og de klassiske superhelte Superman, Batman, Spidermand og hvad hedder de alle sammen. Knap så kendt er Berlins egen Captain Berlin.

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Holzmarkt – Berlins sidste bastion mod gentrificer...

I takt med tiden bliver fortiden opslugt. Det Østberlin er vanskeligt at finde, byggetomterne på bombekraterne er næsten væk. Der er nye boliger. De besatte boliger bliver færre. I årtierne efter murens fald trak Berlin masser af kreativ kraft til og blev et mødested og et fristed for kreative og anarkist [ ... ]

Pladser og veje i BerlinLæs mere
Werner Grossmann: Den sidste spionchef

Anmeldelse. Werner Grossmann var spion. Han gjorde en lang karriere fra 1952 i en af verdens mest berygtede efterretningstjenester HVA – Hauptverwaltung Aufklärung. I 1986 nåede han toppen, da han afløste den legendariske og gådefulde Markus Wolf – kendt fra Le Carré trillerne som ”Karla”. I 20 [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
1945 30 April Hitler dør...eller hvor blev han af?...

Adolf Hitler og Eva Hitler (tidl. Braun), gjorde selvmord i førerbunkeren den 30. april 1945. Russerne stod bogstavligt for døren og krigen var udsigtsløs. Adolf og Eva Hitler blev båret op, hældt over med benzin og brændt. Men hvad der her efter skete har været et mysterium indtil for få år  [ ... ]

Berlins historieLæs mere
Hans Schultz Hansen: De danske sønderjyders første...

Anmeldelse. Efter krigen i 1864 blev de danske i Slesvig en del af det tyske rige. Tyskerne insisterede på, at de skulle tales tysk i skolerne og der var almindelig værnepligt til den tyske hær – hvilket kostede mange danske liv i 1. Verdensverdens krig. Men ikke alle sønderjyder så passivt til. Hans Peter Hanss [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Nicolaikirche – museum og hjertet af Berlin

Nicolaikirke i Nikolaj kvarteret (Nikoleiviertel) er den ældste kirke i Berlin. Kirken er fra 1230, og er i dag en del af Berlins bymuseer. Berlin er første gang omtalt i 1237, så Nikolaikirche er Berlins historie fra starten.

Historie- og kultur museer Læs mere
1618 - 1648 Trediveårskrigen

Trediveårskrigen fra 1618-1648 var en krig om tro, magt og penge i første halvdel af 1600-tallet. I krigen deltog mange af Europas store magter, men det meste af krigen blev udkæmpet på tysk jord. Krigen kostede måske hver tredje tysker livet, og hvis tyskerne i dag skal pege på nationale katastrofer, så e [ ... ]

Berlins historieLæs mere