Fritz Scheel: Karup-Berlin over østfronten

Anmeldelse. Fritz Scheel Petersen (1924-1998) blev født ind i det tyske mindretal i Sønderjylland. Få år før Fritz blev født var Sønderjylland – eller Nordschleswig – tysk område. Selvom folkeafstemningen i 1920 havde gjort Sønderjylland dansk igen, så gjorde det ikke alle til danskere. Fritz var tysk af sind og han meldte sig som frivillig til Hitlers krig og gjorde turen som SS soldat med hele vejen til Rusland og tilbage til Berlin. Han mener selv, at han var med til at brænde Hitlers lig. Fritz Scheel overlevede krigen og endte som agronom i Midtjylland.

scheelforside

Foto: Fra bogens forside.


Efter krigen pralede man ikke med, at man havde gjort tjeneste som SS-frivillig for nazisterne, og Fritz Scheel fortalte heller ikke meget om sin historie. Men Berlin-murens fald udløste de psykiske reaktioner man kan få at have oplevet krigen. Fritz Scheel fik mareridt om natten og søgte lægehjælp. Lægen overtalte Fritz Scheel til at fortælle om hans erindringer – både i barndommen og under krigen. Med 50 år på afstand skrev Fritz Scheel sine erindringer i ”Karup-Berlin over østfronten”.

Fritz Scheel skrev sine erindringer og afleverede dem i 1995 til Karup Kunstforening, som udgav erindringerne. Fritz tager os med til barndomshjemmet på Haderslev Næs i Nr. Vilstrup, hvor midlerne var små og moderens uorden i økonomien bragte familien på fallittens rand.

I 1943 melder Fritz sig under de tyske faner og får sin militære træning i Warzawa før han sendes til østfronten. Han kæmper, bliver såret, kæmper videre. Bliver ”Rottenführer” på en pansret mandskabsvogn (SPW)i division Nordland.

De sidste kampe i Berlin – og afbrændingen af Hitlers lig

Den mest dramatiske del af bogen er kampen om Berlin, hvor Fritz Scheel med sin gruppe var med i forreste række:

”Vi var nu trukket helt tilbage til Berlins bykerne, og opholdt os omkring Rigsdagsbygningen og førerbunkeren. En aften, hvor vi flyttede lidt rund, måtte min SPW lave en vending ud for den store port til Rigskancelliet og ved denne manøvre kom vi lidt for tæt på ”maghoni”porten, den fik en skramme på 20-30 cm. Bygningsinspektøren blev aldeles rasende, bandede og rasede over de uduelige panserfolk og forlangte mit navn, for jeg som vognkommandør havde ansvaret og truede så med, at jeg ville blive stillet for krigsretten anklaget for at beskadige tysk ejendom. Jeg prøvede at fortælle ham, at jeg var sikker på, at den næste der kørte ind gennem porten ville være en T 34 (Russisk kampvogn) og uden at åbne porten først. Det gjorde ham bare endnu mere rasende”

Senere kom Fritz Scheel helt ned i førerbunkeren:

Filmen: Youtube klippet er fra filmen "Der Untergang", hvor de sidste trofaste tager afsked med Hitler. Er det troværdigt, at Fritz Scheel stod der i flokken og stirrede ind i fører-flammerne?


”Jeg kom kun videre et rum ad gangen, og hele stemningen forekom så underlig, og til sidst var der bare kaos over det hele. Alle militære personer og få civile løb rundt og havde et eller andet forfærdeligt at fortælle hinanden. Jeg var nu kommet frem til det sidste rum før Hitlers opholdssted, døren ind til dette rum stod åbent og man var ved at pakke noget ind i en teltdug. Det, man pakkede ind, var på størrelse og facon som et mennesker, og pludselig var der en der råbte til mig, ”Los, los, anfassen”. Bylten, man havde pakket sammen, skulle slæbes bort, og jeg fik at vide, at Hitler havde begået selvmord, og nu skulle han og nogle andre, der også var også var døde, bæres op til den baggård, der hørte til bunkeren, og man vil forsøge og brænde ligene inden russerne fik fat i dem.

Vi asede og masede med bylterne og fandt vej op ad den bagtrappe, der førte ud i det fri, og da vi kom derop haglede russiske granater omkring os. Meget dækning var der ikke, og vi måtte kravle frem til det sted, man havde udpeget til ligbålet. Der var masser af brædder, bjælker og træ, så der blev lavet et bål, og Hitler blev lagt derop og ovenpå igen noget brænde. Så blev det hele overhældt med benzin og sat ild til".

Hvad skal man snart tro?

Som med anden erindringslitteratur skal man være varsom. Det er forfatterens version – og som i anden erindringslitteratur fra SS’ere er der ingen erindringer om drab på jøder, nedskydning af fanger og civile.

Om Fritz Scheel virkelig var med til at slæbe Adolf Hitler om bunkeren får vi nok aldrig klarhed over – men der er ikke tvivl om, at danske soldater var med til de sidste og hårde kampe i Berlin. Det findes der ikke mange beretninger om, og det gør Fritz Scheels historie unik. Helt usandsynlig er historien ikke. Jørn Tranekjær Andersen, som har skrevet “Blod og jord” tror dog ikke på, at Fritz var med til at slæbe Hitler ud, fordi fortællingen stemmer ikke helt med andre beretninger.

Fritz Scheel var soldat og blev straffet efter krigen for sit bidrag. Senere uddannede han sig som agronom og virkede som agronom i Midtjylland til han gik på efterløn i 1989. Fritz Scheel var hverken forfatter eller historiker – og det er erindringer med over 50 års afstand vi får. Det er en interessant fortælling og Fritz Scheel slipper fortællemæssigt hæderligt igennem fortællingen. Den skal læses med et gran salt eller mere. Det er SS'erens version af krigen og historien.

Fritz Scheel: ”Karup-Berlin over østfronten” findes kun antikvarisk, så du skal holde øje med bogkasserne. Den kom i mindst tre oplag, så helt umuligt er det ikke.


scheelbogFritz Scheel
Karup-Berlin over østfronten
Karup Kunstforening
1999

112 sider

 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Asta Nielsen: Den Tiende Muse

Anmeldelse. For mere end halvfjerds år siden skrev Asta Nielsen (1881-1972) sine erindringer i bogen ”Den Tiende Muse”. Det er en fremragende bog. Ikke om så meget om Asta Nielsens filmkarriere og kærlighedsliv. Die Asta fortæller om hendes fattige opvækst i den sidste del af 1800-tallet i København  [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Kirstine Kloster Andersen: Spurven

Anmeldelse. Journalist og forfatter Kirstine Kloster Andersen har skrevet "Spurven". Historien er en lille, dramatisk historie om den danske spion Vera Schalburg. Vera "Spurven" Schalburg var muligvis spion for både Sovjetunionen samt Nazi-Tyskland og Storbrittanien under den 2. verdenskrig. Efter krigen har der kun på rygte og konspira [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Multikulti – supermarkeder i Berlin

Der bor mennesker fra hele verden i Berlin. Men selv om de holder af Berlin holder de også fast på deres kultur, religion og vaner. Når Kreuzberg kaldes en kulturel smeltedigel er det ikke helt rigtigt. Støberier bruger smeltedigler. De forskellige metaller, der hældes i, blandes og bliver til et. Selv i Kreuzberg er  [ ... ]

ShoppestederLæs mere
UNESCO verdensarv som rejsefører

UNESCOs Verdensarv er steder som f.eks. skove, bjergkæder, søområder, ørkener, koralrev, gletsjere, bygninger, kvarterer eller hele byer, som er blevet erklæret bevaringsværdige som verdensarv. Det er FN organisationen UNESCO, som styrer fredningerne. Fredet i verdensklasse.

Temaguider - røde tråde gennem byenLæs mere
Poul Scheuer: Reformerne der ændrede Tyskland

Anmeldelse. Tyskland strøg lige igennem finanskrisen. Tyskland dikterer den økonomiske politik i Europa. Tysk eksport trækker Europas økonomi igang. Hva' dælen foregår der egentlig. I Danmark følger vi ikke tysk politik særlig tæt. Men nogle gør. Journalisten Poul Scheuer har på [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Magdeburg - hovedstad i Sachsen-Anhalt

Magdeburg er hovedstad i delstaten Sachsen-Anhalt. 150 kilometer fra Berlin gennem Brandenburg ad motorvejen A2 eller med tog. Magdeburg betyder enten den store borg eller jomfruborgen. Begge dele indgår iøvrigt i byvåbnet, hvor en skønjomfru står på en borg med en krans i hånden.

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Regitze Christensen: På studieophold i Berlin

Interview. Mange studerende hiver et halvt år af studietiden i Danmark og læser i udlandet. Der er muligheder over hele verden, og også i Berlin. Regitze Christensen og hendes veninde Leah brugte et halvt år i Berlin på at læse og studere - og på at være berlinere for en stund.

Mit Berlin - hvad tænker andre om Berlin?Læs mere