Foto: Jøder bliver læsset på toget til Auschwitz i Westerbork, Nederlandende i 1942. Kilde: Rudolf Breslauer / Wikipedia / Public Domain.
Anmeldelse. Nazisterne hærgede i hele Europa. I Holland skjulte en hollandsk familie den lille jødiske pige Lien. Den engelske forfatter og litteraturprofessor Bart Van Es er barnebarn af Lien’s adoptivmor, og han har skrevet historien om Lien i ”Et liv i skjul”. Det er en rørende historisk beretning om en jødisk kvindes skæbne og familiehemmeligheder.
Selvom forholdet mellem Lien og hendes adoptivfamilie var tæt splittes de efter krigen. Der gik mere end 50 år før Bart Van Es fandt ud af, at der har været et skjult medlem af familien. Bart Van Es opsøgte Lien, og det udviklede sig til et venskab. Sammen har de sammenstykket beretningen om Liens liv og Bart Van Es’ familie.
”Et liv i skjul” er en beretning om Liens liv og overlevelse før, under og efter krigen. Et netværk at mennesker omkring hende holdt hende skjult for nazisterne og de mere end villige hollandske medløbere. Hollænderne var nidkære og det lykkes dem at sende en større andel af hollandske jøder i KZ-lejre – end tyskerne kunne med tyske jøder i Tyskland. Det var forbundet med livsfare for mennesker, som åbnede deres hjem, kældre, skjulte rum med videre for at skjule jøderne. Lien kan takke Van Es familien for sin overlevelse, og for at være taget imod i et åbent og kærligt hjem.
Anne Frank var en jødisk pige, der skrev dagbog om livet i skjul indtil hun blev fanget og slået ihjel i Auschwitz. Liens forældre og familie blev taget til fanget og myrdet, og Lien var et par gange tæt på at blive fanget, men hun overlevede trods alt.
Liens egen familie fylder ikke meget i bogen. De forsvandt hurtigt ud af historien og blev slået ihjel i Kz-lejrene i Auschwitz og Sobibor. Lien har tilbragt sit liv med at tilpasse sig. Lien fortæller selv sidst i bogen om hvem de var, og hvor de døde. Så meget desto stærkere, for de har været væk og savnet i hele Liens liv: Far, mor, søskende, tanter, onkler, fætre og kusiner. De er også stort set væk i bogen.
Det er en velskrevet bog, som veksler mellem historiske beretninger, familiefotos, Bart Van Es’ samtaler med Lien, og hans rejser rundt i Holland til byer og huse, hvor Lien har boet og til arkiver og museer. Bogen er en fin introduktion til krigens forløb i Holland, som var langt hårdere ramt en Danmark. Hollændere blev sendt på tvangsarbejde i Tyskland, der blev bombet hårdt, der var sult, flygtninge og krigen løb henover landet.
Hollandsk voldsorgie og dansk flødeskumsfront
Hollændere har helt andre barske erfaringer med 2. verdenskrig end Danmark, som i sammenligning faktisk var uberørt af 2. verdenskrig. Det skal ikke forklejne den danske modstandsbevægelses heltmodige indsats og ofre, de danske fanger der led og døde i KZ-lejre, jødernes flugt til Sverige, bomberne i den franske skole – men folk i Danmark døde ikke i stimer af sult, vi fik ikke hele byer og landsdele smadret, mange modstandsfolk kom for retten fremfor vilkårlige henrettelser.
Tabstallene røber en del af historien. På wikipedia vurderes det at 6.000 danske døde som følge af krigen, svarende til 0,16 procent af befolkningen i 1939. I Holland omkom 210.000 mennesker, svarende til 2,16 procent af befolkningen i 1939. 419.400 amerikanere døde (0,32 procent), i Polen var det måske 6 millioner eller 17 procent af befolkningen der omkom. Sovjetunionen mistede næsten 27 millioner liv – svarende til knap 14 procent af befolkningen. I Europa var det kun Irland og Sverige, som havde mindre tab end Danmark.
I Danmark mistede 116 jøder livet - omkring 1 procent. I Holland (eller retteligt: Nederlandene) mistede 115.000 jøder livet – omkring 90 procent af alle jøder. Eller 1.1000 gange så mange som i Danmark. I Polen forsvandt 3 millioner jøder – og dermed også omkring 90 procent af de polske jøder.
Se flere tal her.
I Danmark kan vi være taknemmelige over vores intakte land og vores intakte familier. Vi gjorde vores del og behøver ikke at skamme os – men de øvrige lande i Europa har krigserfaringer i helt andre dimensioner end vi måske forstår i hverdagen.
Liens historie viser, hvor meget skade, hvor meget savn og tab og hvor mange forandringer de 5 år betød for et enkelt liv. I Europa kan det ganges med millioner og atter millioner. Det er vigtigt at læse den enkeltes beretning, men alligevel kommer vi aldrig til at begribe katastrofens omfang.
Smertelige erfaringer
Det gør ondt at læse om krigen i Holland. Det gør ondt at læse om Liens liv, som først efter mange år igen kom på ret køl – på trods af, at fremmede mennesker havde gjort deres bedste for at redde hendes liv, give hende kærlighed og omsorg med livet som indsats. Det er en bog og en beretning, som bliver hængene i lang tid. Det er også en beretning om, hvordan fortielser og misforståelser kan skabe splittelse i familier, hvor der egentlig er rum til kærlighed.
Læs også BBC's historie om Lien.
Bart Van Es er født i Holland og bor i England. Han er professor i engelsk litteratur på St. Catherine’s College i Oxford, hvor han forsker og underviser i Shakespeare og engelsk renæssance-litteratur.
Bart Van Es
Et liv i skjul
Lindhardt & Ringhof
2018