Bart Van Es: Et liv i skjul

Anmeldelse. Nazisterne hærgede i hele Europa. I Holland skjulte en hollandsk familie den lille jødiske pige Lien. Den engelske forfatter og litteraturprofessor Bart Van Es er barnebarn af Lien’s adoptivmor, og han har skrevet historien om Lien i ”Et liv i skjul”. Det er en rørende historisk beretning om en jødisk kvindes skæbne og familiehemmeligheder.

 vanEsJøderpaatog

Foto: Jøder bliver læsset på toget til Auschwitz i Westerbork, Nederlandende i 1942. Kilde: Wikipedia.


Selvom forholdet mellem Lien og hendes adoptivfamilie var tæt splittes de efter krigen. Der gik mere end 50 år før Bart Van Es fandt ud af, at der har været et skjult medlem af familien. Bart Van Es opsøgte Lien, og det udviklede sig til et venskab. Sammen har de sammenstykket beretningen om Liens liv og Bart Van Es’ familie.

”Et liv i skjul” er en beretning om Liens liv og overlevelse før, under og efter krigen. Et netværk at mennesker omkring hende holdt hende skjult for nazisterne og de mere end villige hollandske medløbere. Hollænderne var nidkære og det lykkes dem at sende en større andel af hollandske jøder i KZ-lejre – end tyskerne kunne med tyske jøder i Tyskland. Det var forbundet med livsfare for mennesker, som åbnede deres hjem, kældre, skjulte rum med videre for at skjule jøderne. Lien kan takke Van Es familien for sin overlevelse, og for at være taget imod i et åbent og kærligt hjem.

Anne Frank var en jødisk pige, der skrev dagbog om livet i skjul indtil hun blev fanget og slået ihjel i Auschwitz. Liens forældre og familie blev taget til fanget og myrdet, og Lien var et par gange tæt på at blive fanget, men hun overlevede trods alt.

Liens egen familie fylder ikke meget i bogen. De forsvandt hurtigt ud af historien og blev slået ihjel i Kz-lejrene i Auschwitz og Sobibor. Lien har tilbragt sit liv med at tilpasse sig. Lien fortæller selv sidst i bogen om hvem de var, og hvor de døde. Så meget desto stærkere, for de har været væk og savnet i hele Liens liv: Far, mor, søskende, tanter, onkler, fætre og kusiner. De er også stort set væk i bogen.

Det er en velskrevet bog, som veksler mellem historiske beretninger, familiefotos, Bart Van Es’ samtaler med Lien, og hans rejser rundt i Holland til byer og huse, hvor Lien har boet og til arkiver og museer. Bogen er en fin introduktion til krigens forløb i Holland, som var langt hårdere ramt en Danmark. Hollændere blev sendt på tvangsarbejde i Tyskland, der blev bombet hårdt, der var sult, flygtninge og krigen løb henover landet.

Hollandsk voldsorgie og dansk flødeskumsfront

Hollændere har helt andre barske erfaringer med 2. verdenskrig end Danmark, som i sammenligning faktisk var uberørt af 2. verdenskrig. Det skal ikke forklejne den danske modstandsbevægelses heltmodige indsats og ofre, de danske fanger der led og døde i KZ-lejre, jødernes flugt til Sverige, bomberne i den franske skole – men folk i Danmark døde ikke i stimer af sult, vi fik ikke hele byer og landsdele smadret, mange modstandsfolk kom for retten fremfor vilkårlige henrettelser.

Tabstallene røber en del af historien. På wikipedia vurderes det at 6.000 danske døde som følge af krigen, svarende til 0,16 procent af befolkningen i 1939. I Holland omkom 210.000 mennesker, svarende til 2,16 procent af befolkningen i 1939. 419.400 amerikanere døde (0,32 procent), i Polen var det måske 6 millioner eller 17 procent af befolkningen der omkom. Sovjetunionen mistede næsten 27 millioner liv – svarende til knap 14 procent af befolkningen. I Europa var det kun Irland og Sverige, som havde mindre tab end Danmark.

I Danmark mistede 116 jøder livet - omkring 1 procent. I Holland (eller retteligt: Nederlandene) mistede 115.000 jøder livet – omkring 90 procent af alle jøder. Eller 1.1000 gange så mange som i Danmark. I Polen forsvandt 3 millioner jøder – og dermed også omkring 90 procent af de polske jøder.

Se flere tal her.

I Danmark kan vi være taknemmelige over vores intakte land og vores intakte familier. Vi gjorde vores del og behøver ikke at skamme os – men de øvrige lande i Europa har krigserfaringer i helt andre dimensioner end vi måske forstår i hverdagen.

Liens historie viser, hvor meget skade, hvor meget savn og tab og hvor mange forandringer de 5 år betød for et enkelt liv. I Europa kan det ganges med millioner og atter millioner. Det er vigtigt at læse den enkeltes beretning, men alligevel kommer vi aldrig til at begribe katastrofens omfang.

Smertelige erfaringer

Det gør ondt at læse om krigen i Holland. Det gør ondt at læse om Liens liv, som først efter mange år igen kom på ret køl – på trods af, at fremmede mennesker havde gjort deres bedste for at redde hendes liv, give hende kærlighed og omsorg med livet som indsats. Det er en bog og en beretning, som bliver hængene i lang tid. Det er også en beretning om, hvordan fortielser og misforståelser kan skabe splittelse i familier, hvor der egentlig er rum til kærlighed.

Læs også BBC's historie om Lien.

Bart Van Es er født i Holland og bor i England. Han er professor i engelsk litteratur på St. Catherine’s College i Oxford, hvor han forsker og underviser i Shakespeare og engelsk renæssance-litteratur.


vanEsliviskjulBart Van Es
Et liv i skjul
Lindhardt & Ringhof
2018

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Asta Nielsen: Den Tiende Muse

Anmeldelse. For mere end halvfjerds år siden skrev Asta Nielsen (1881-1972) sine erindringer i bogen ”Den Tiende Muse”. Det er en fremragende bog. Ikke om så meget om Asta Nielsens filmkarriere og kærlighedsliv. Die Asta fortæller om hendes fattige opvækst i den sidste del af 1800-tallet i København  [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
1806 - 1840: Napoleon og nedtur-retur for Preussen1806 - 1840: Napoleon og nedtur-retur for Preussen

Frederik Wilhelm den III blev konge i 1797. Hans største success var nok at gifte sig med Louise af Mecklenburg-Strelitz, også kendt som Luise. Luise var superpopulær og opfattes som idealet for den tyske kvinde. Selv nazisterne kunne fremhæve hende som idealbilledet på den tyske moder og hun har fortsæt en [ ... ]

Berlins historieLæs mere
Neuruppin - den preussiske af alle preussiske byer

Neuruppin ligger 60 kilometer nordvest for Berlin, og de fleste danskere på vej til Berlin i bil kommer forbi Neuruppin. Neuruppin har fået prædikatet som den mest preussiske by af alle preussiske byer. ”preußischste aller preußischen Städte”. Ligger fint langs Ruppiner Søen, som er en del af fl [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Hans Schultz Hansen: De danske sønderjyders første...

Anmeldelse. Efter krigen i 1864 blev de danske i Slesvig en del af det tyske rige. Tyskerne insisterede på, at de skulle tales tysk i skolerne og der var almindelig værnepligt til den tyske hær – hvilket kostede mange danske liv i 1. Verdensverdens krig. Men ikke alle sønderjyder så passivt til. Hans Peter Hanss [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Werner Grossmann: Den sidste spionchef

Anmeldelse. Werner Grossmann var spion. Han gjorde en lang karriere fra 1952 i en af verdens mest berygtede efterretningstjenester HVA – Hauptverwaltung Aufklärung. I 1986 nåede han toppen, da han afløste den legendariske og gådefulde Markus Wolf – kendt fra Le Carré trillerne som ”Karla”. I 20 [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Fuchsbau bunkeren i Bad Sarow - rævegrav for nazis...

I sommeren 1943 besluttede waffen-SS at det var nødvendigt med en efterretningsbunker, og de fandt en passende plads nær Bad Sarow i Rauener Berge sydøst for Berlin. Med vanlig SS dramatik blev bunkeren kaldt "Fuchsbau" - rævegraven. Bunkeren blev efter krigen overtaget af DDR styret. I dag er den åben for besø [ ... ]

Krigens spor omkring BerlinLæs mere
1806:  Charles Meynier: Napoleons indtog i Berlin1806: Charles Meynier: Napoleons indtog i Berlin

Charles Meynier (1763-1832) har malet Kejser Napolen, som ridder ind i Berlin ad hoveddøren, Brandenburger Tor, i 1806 omkring kl. 15:00 på en solrig efterårsdag. Billedet er malet i 1809/10 på opdrag af Napoleon.

Billeder fra BerlinLæs mere