Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Wellness - forkæl dig selv

fShare
1

Berlin har en større vandflade end alpesøerne, så der er rig mulighed for at få en dukkert i Berlin. Men måske har du lyst til noget mere luksus, massage, eksotisk, velgørende, duftende, urteagtigt? Berlin har masser af muligheder for at du kan dyrke sin egen behagelighed og nyde... rent ud sagt wellness. Måske mest for piger?

wellness 

10 gode råd til Wellness i Berlin

Tyskerene har en lang tradition for wellness, kurbade og "Freikörperkultur", hvilket betyder, at man dyrker den fri, uhæmmede, nøgne krop. I mange tyske wellness centre er det ugleset eller endnog ikke tilladt at have tøj på eller dække sig til med et håndklæde. Dansk bonerthed får ikke megen plads her. Men når alle er splitter Hans Jørgen, så vænner man sig også til det. Ellers må du nøjes med badekarret på hotellet.
 
I en dansk sauna sidder vi normalt og glor og stang sveder - og nichts weiter - slutter måske af med et koldt brusebad og tager en tur til. I Finland pisker man sig med birkeris og springer i isfyldte søer. I Tyskland er saunagus meget almindeligt. Sauna gus er når vand med æteriske olier hældes direkte på de varme lavasten. Duften og de varme dampe bliver spredt af en gus mester, som sikrer at alle får glæde af de gode sager. Dampene tillægges alt godt fra nedsat blodtryk, øget immunforsvar, detox og udrensning - men det er der nu ikke belæg for. Ihvertfald føles det godt - og det kan jo være grund nok til at deltage i Saunagus.Det kendes også som aromaterapi.
 
Berlin-guide har fået 10 gode råd om at gå i wellness i Berlin fra den erfarne wellness dyrker Charlotte Dyvad Winther:
 
  1. Sørg for at have en del timer til rådighed, da afslapning tager tid
  2. Vær forberedt på at man ikke må have tøj på og bemærk at efter 5 minutter har du glemt hvad tøj er
  3. Medbring en morgenkåbe og badesandaler
  4. Køb et fedt saunahåndklæde = 2 meter langt evt. i Karstadt
  5. Husk at man skal have håndklæder under hele kroppen og fødder, og hvis man ligger ned også under hovedet - derfor punkt 4
  6. Medbring vandflaske - den kan sagtens fyldes op med koldt vand på stedet
  7. Der er mange muligheder for at ligge og slappe af i sin morgenkåbe og der ligger bløde tæpper på alle stolene, som kan varme ekstra - så HUSK en god bog eller andet læsestof
  8. Man skal være musestille i saunaen - tyst
  9. Husk at kigge på tavlerne med tider for SAUNA-GUS, det er super lækkert MEN også meget varmt
  10. Hvis man ønsker massage skal det bestilles i forvejen.
 
Nedenfor er der listet en del muligheder, men der er wellness nydelse overalt i Berlin fra eksotiske, kinesiske fodbade i Kantstrasse, thai massage klinikker findes alle steder og det samme gælder pedicure og manicure. Besøg fx den Vietnamesiske landsby Dong Xuan, hvor manicure butikkerne ligger på stribe (sammen med billige tøj og skobutikker).

Vabali Spa


Charlotte Dybvad Winther har varmt anbefalet et besøg i Vabali Spa - som omtaler i sig selv som Sauna Oasen i Berlin. Vabali ligger i gå afstand fra Hauptbahnhof og minder mest om en østerlandsk landsby med varmebade. Der er 20.000 kvadratmeter at wellnesse sig på. Du kan få dit eget luksus-værelse at trække dig tilbage i, hænge ud i saunaer, få massage, spise østerlandsk mad. I Vabali er der til et par dages afslapning. Tjek priser og åbningstider på hjemmesiden.

Liquidromen


På kanten af Kreuzberg - ikke langt fra Potsdamer Platz ligger en meget speciel bygning, hvor man kan dykke ind i alt, hvad der har med vandbaseret wellness at gøre.Der er indisk musik og tværfløjter i øregangene.Du kan få balinesisk massage, hot-stone massage, massage i velduftende olier, almindelig ryg massage eller særlige ønsker. Der er selvfølgelig en finsk sauna, lækker mad, solarier og lidt dampbad. Vasket, strøget, nulleret og tørret bliver du. LIQUIDROM,  Möckernstraße 10, 10963 Berlin-Kreuzberg.

De varme bade i Europa-center


Sauna, varmebade og massage kan findes i Europacenter - lige midt på shoppingturen på Kurfürstendam, hvis det bare ikke går længere uden lidt wellness. Det kan du også finde, hvis du har forvildet dig helt ud i Neukölln, hvor Saunawelt al Andalus ligger.

Glaushaus-Arena


Ved breden af Spree floden i Treptow er der indrettet en spaskib med swiming pool, club, restaurantskib, koncertområde. I spaskibet Arena kan du midt i vinterens kulde flyde omkring med udsigt over floden i gulvhøjde. Eksotisk. Om sommeren er her et badeskib ude midt i Spree. Super fedt. U-bahn Schlesisches Tor, U 1, S-bahn Treptower Park, S9, S42, S41, eller station Eichenstrasse, bus 265, N48). Eichenstrasse 4, 12435 Berlin.

Shan Rahimkhan


Shan Rahimkhan er 800 kvadratmeter med ren velbehag på Gendarmenmarkt. Her kombineres hårdesign, boutique og Café. Ejeren har været udnævnt til Tysklands dygtigste frisør. Luxus, velbehag og stil. Markgrafenstrasse 36, 10117 Berlin, +49 30 2067 89 100,

Susanne Kaufmann Spa


Kropspleje, massage og bade. Ren. Stilfuld. Hvid. Besøg Susannes Spa.
Monbijouplatz 4. 10178 Berlin +49 30 2345 59 73

Tyrkiske bade



Kvinder kan slappe af i Kreuzbergs tyrkiske dampbad - Haman - og få lidt massage og få huden plejet. Haman, Mariannestrasse 6. Mænd må til Sultan Hamam i Bülowstrasse 57 i Schöneberg for at opleve noget tilsvarende. Se den lille film ovenfor. 

Sri Lanka wellness


I Ayurveda Wellness Zentrum i Rykestrasse 3 er der kraniosakralterapi, massage, yogakurser og Ayurved wellness dage. Det lyder lidt vildt. Har du mod på afslapning - så afsted til Surya Villa.

Bare en rar svømmetur ? 


Trænger du bare til en svømmetur om sommeren er strandbadene meget populære. Læs vores badeguide til Berlin.

Måske læbestiftsmuseet også er for dig? 


 

 

fShare
1

En ide til rejsen?

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Forfatter Liv Collatz: Berlin er rå og kreativForfatter Liv Collatz: Berlin er rå og kreativ

Interview. I 2016 sagde journalisten Liv Collatz sit job og lejlighed i København op og flyttede til Berlin. Turen til Berlin endte med bogen ”Berlin er”, som handler om en ung kvinde, som flytter til Berlin. Hun vil væk – væk fra egne og andres forventninger. Hun vil noget andet, men hvad? Hun fors&oslas [ ... ]

Danskere i Berlin - hvad tænker de på?
Gedenkstätte Köpenicker Blutwoche

I 1933 gik SA amok på politiske modstandere i Berlin. De politiske modstandere blev torteret og slået ihjel. SA – nazisternes Stormtropper – var ansvarlig for sikkerheden ved nazisternes politiske møder, men SA gik ikke afvejen for slagsmål i gaderne. Fra januar 1933 blev SA en politi-enhed, som kunne arrestere  [ ... ]

Det tredje rige
KGB - fængslet i Leistikowstrasse i Potsdam

Midt i Potsdam lå der efter 1945 en hemmelige militærby, Geheimdienststadt "Militärstädtschen nr 7", hvori der lå et KGB fængsel. Nu kan du på historisk sikker afstand få et kig ind bag kulisserne.

Potsdam Guide - besøg kongerne og kejsernes by
Ankerklause - rå Kreuzberg stemningAnkerklause - rå Kreuzberg stemning

Ankerklause er et lille værtshus på Kottbusserdam i Kreuzberg. Næsten altid livligt og kolde øl. Hvad mere kan man ønske sig. Et populært sted at trække hen. Hver dag er åbent indtil de lukker. Køkkenet kører til kl. 23:00. Ankerklause giver sig ikke ud for noget. Der er ø [ ... ]

Guides til nattelivet i Berlin.
Joachim Gauck: Fra vinter til vår

Anmeldelse. Joachim Gauck blev Tysklands forbundspræsident den 18. marts 2012. Gauck er præst, anti-kommunistisk menneskerets aktivist og var medstifter af oppositionsbevægelsen Neues Forum, der blev dannet under die Wende. Gauck har skrevet sine erindinger i bogen "Fra vinter til vår - mit livs rejse". Om at være pr&a [ ... ]

Erindringer og øjenvidner
Volker Kutscher: Moabit

Anmeldelse. Hvis du har læst Volker Kutschers fremragende bøger om politimanden Gereon Rath, så kender du også Charlotte Ritter. Hun er biperson i bogen - men hovedperson for Gereon, som forelsker sig i hende. Volker Kutscher har skrevet en bog kun om frøken Ritter.

Skønlitteratur - romaner og noveller
1864: Wilhelm Camphausen: Preussernes storm på Als1864: Wilhelm Camphausen: Preussernes storm på Als...

Die Erstürmung der Insel Alsen durch die Preußen am 29. Juni 1864 hedder Wilhelm Camphausen (1818-1885)'s billede af Preussernes sejrrige angreb på de danske bastioner på Als i 1864.

Billeder fra Berlin